PDF til print    Find kalender

Visuel kommunikation på digitale medier (1-fags kandidat i Kommunikation)

Semester
F2019
Uddannelse
Kommunikation *
Aktivitetstype
Kandidatkursus
Undervisningssprog
Dansk
Læringsudbytte/bedømmelseskriterier

Viden

  • Viden om og kendskab til teorier og modeller med særligt henblik på analyse af visuel kommunikation på digitale medier.

  • Viden om og indsigt i semiotiske begreber og designprincipper i forhold til digitale medier.

Færdigheder

  • At kunne analysere den visuelle kommunikation på digitale medier.

  • At kunne definere genrer og stilarter på digitale kommunikationsplatforme, især websites.

Kompetencer

  • At kunne, i samarbejde med andre, udarbejde en analyse af den visuelle kommunikation på et digitalt medie.

  • Selvstændigt at kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering i arbejdet med analyse og evaluering af visuel kommunikation på digitale medier.

Overordnet indhold

På kurset gennemgås teorier og metoder til analyse og evaluering af den visuelle kommunikation på digitale medier. Der introduceres til visuelle virkemidler i form af farver, skrifttyper og layout, og billedbrug på nettet diskuteres med udgangspunkt i blandt andet autenticitetsbegreber. Endvidere, med udgangspunkt i genrer og stilarter på nettet, diskuteres forskellige tilgange til webdesign fx i form af ren funktionalistisk eller æstetisk bevidst, oplevelsesorienteret design. Udvalgte teorier og modeller til analyse af visuel kommunikation på digitale medier bliver gennemgået og eksemplificeret på hjemmesider, sociale medier, m.v., og i den sammenhæng inddrages æstetikbegreber, designprincipper og væsentlige semiotiske begreber.

Undervisnings- og arbejdsform

Kurset består af en blanding af forelæsninger, diskussion, øvelser, gruppearbejde og peer feedback. Det er organiseret omkring en række temaer, som vil fremgå ved kursets start.

Forventet arbejdsindsats (ECTS-deklaration)

Forventet arbejdsindsats i forbindelse med kurset:

24 timer: Konfrontationstimer fordelt på forelæsninger og øvelser

60 timer: 2,5 timers forberedelsestid per konfrontationstime

40 timer: Eksamensopgave

11 timer: Andre aktiviteter 135 timer i alt (1 ECTS point = 27 arbejdstimer)

Forberedelsestid indebærer både læsning af kursets pensum, samt løsning af diverse opgaver undervejs på kurset, som kræver forberedelse hjemmefra. Andre aktiviteter omfatter semesterintroduktion, litteratursøgning, deltagelse i diverse foredrag, seminarer, evaluering, mv.

Pensum

Lisbeth Thorlacius (2018). Visuel kommunikation på digitale medier. Forlaget Samfundslitteratur

Prøveform

Skriftlig individuel prøve

En individuel bunden skriftlig hjemmeopgave, hvor den studerende, med udgangspunkt i kursuslitteraturen, skal demonstrere evne til at gennemføre en teoretisk velfunderet analyse af den visuelle kommunikation på et digitalt medie. Den studerende har 5 dage til at udfærdige opgaven.

Omfang

Opgaven skal have et omfang på minimum 9.600 antal tegn inkl. mellemrum og må have et omfang på maksimalt 14.400 antal tegn inkl. mellemrum. Omfangskravene er inklusive forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, figurer og andre illustrationer, men eksklusiv eventuelle bilag.

Opgaver, der ikke overholder omfangskravene, afvises fra bedømmelse og der er anvendt et eksamensforsøg.

Der lægges vægt på at prøven præsenteres på et i det væsentlige idiomatisk, grammatisk og ortografisk korrekt sprog, fremstillingen skal være klar og overskuelig, litteraturhenvisninger og andre noter skal være fyldestgørende og i overensstemmelse med god praksis. Den studerende skal demonstrere beherskelse af en funktionel typografi og layout. Valget af illustrationsmateriale skal være hensigtsmæssigt i forhold til prøvens indhold og form.

Omprøveform

Svarer til den ordinære prøve

Prøvetype
Individuel prøve
Bedømmelse
7-trinsskala
Censur
Ingen (dvs. at underviser bedømmer)
Evaluering- og feedback former

På kurset foregår undervisningen i en vekselvirkning mellem læreroplæg og mindre øvelser i form af summe-øvelser, hvor de studerendes svar på opgaverne diskuteres i plenum med feedback fra både de studerende og underviseren. De studerende modtager en skriftlig feedback på eksamensopgaven. Denne feedback tastes ind i feedback-feltet på den online digitale eksamensportal. Denne feedback bidrager med inspiration til det videre arbejde med emnet. Derudover bidrager den med en faglig begrundelse for karakteren. Kurset evalueres formelt og anonymt på sidste kursusgang ved besvarelse af digitalt spørgeskema. Evalueringen behandles efterfølgende af studieleder og studienævn.

Aktivitetsansvarlig
Lisbeth Thorlacius (lisbetht@ruc.dk)
Underviser
Lisbeth Thorlacius (lisbetht@ruc.dk)
Eksamensadministration
IKH Studieadministration (ikh-studieadministration@ruc.dk)
STADS stamdata
kandidatkursus
belastning : 5 ECTS aktivitetskode : U41047
prøveform : Skriftlig (ut) bedømmelse : 7-trinsskala censur : ingen censur
Sidst ændret 16/01/2019

Undervisningsgange:

Vis kursusgange for Hold: 1 Find kalender (1) PDF til print (1)

Fredag 01-02-2019 08:15 - 01-02-2019 12:00 i uge 05
Visuel kommunikation, 1 fags komm., lektion 1

Mandag 04-02-2019 13:15 - 04-02-2019 17:00 i uge 06
Visuel kommunikation, 1 fags komm., lektion 2

Onsdag 06-02-2019 08:15 - 06-02-2019 12:00 i uge 06
Visuel kommunikation, 1 fags komm., lektion 3

Mandag 11-02-2019 08:15 - 11-02-2019 12:00 i uge 07
Visuel kommunikation, 1 fags komm., lektion 4

Onsdag 13-02-2019 08:15 - 13-02-2019 12:00 i uge 07
Visuel kommunikation, 1 fags komm., lektion 5

Fredag 15-02-2019 08:15 - 15-02-2019 15:00 i uge 07
Visuel kommunikation, 1 fags komm., lektion 6

Mandag 18-02-2019 12:00 - Fredag 22-02-2019 12:00 i uge 08
Visuel kommunikation, 1 fags komm., Eksamen

Onsdag 31-07-2019 09:00 - Onsdag 07-08-2019 09:00 i uge 31 og uge 32
Visuel kommunikation, 1 fags komm., Re-eksamen