F2024

Teksam - miljøplanlægning *

Speciale

Dansk

Tilmelding sker via STADS-Selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside

Når du tilmelder dig kurset, skal du være opmærksom på, om der er sammenfald i tidspunktet for kursusafholdelse og eksamen med andre kurser, du har valgt. Uddannelsesplanlægningen tager udgangspunkt i, at det er muligt at gennemføre et anbefalet studieforløb uden overlap. Men omkring valgfrie elementer og studieplaner som går ud over de anbefalede studieforløb, kan der forekomme overlap, alt efter hvilke kurser du vælger.

Specialet bygger på selvstændig igangsætning, planlægning og gennemførelse af en empirisk baseret undersøgelse af et afgrænset problemfelt med henblik på at analysere muligheder og barrierer for at realisere miljø- og udviklingsinitiativer og vurdere betingelser for miljø- og udviklingsorienterede forandringsindsatser.

Opgaveformuleringen for specialet skal godkendes af studieleder før specialet kan påbegyndes.

Specialeopstarten foregår før den egentlige påbegyndelse af specialeforløbet. I forbindelse med specialeopstart organiseres et projektdannelsesforløb. Formålet er at kommende specialestuderende kan sparre med hinanden, og potentielle specialevejledere kan give input til formulering af projektideer. Forløbet sigter på at kvalificere projektdannelsen og understøtte dannelsen af specialegrupper.

I den indledende fase af specialeforløbet, efter første møde med specialevejleder anbefales det at studerende udarbejder studieforløbsbeskrivelse som adresserer hvordan specialet bidrager til at udvikle viden og kompetencer i forhold til en mulig erhvervsfunktion.

I specialeforløbet er der to obligatoriske evalueringer: problemformuleringsseminar og intern evaluering, og et tværgående fagligt seminar, som sigter på at fremme sparring og peer feedback mellem specialegrupper.

• Problemformuleringsseminaret anbefales afholdt i ugerne: 9 & 10.

• Intern evaluering anbefales afholdt i ugerne: 18 & 20.

Vejledning i specialeprojekter inkluderer dialog om studieforløbsbeskrivelse, kompetenceprofil og hvordan specialets vidensopbygning kan bidrage til udvikling af kompetencer og ny viden relateret til udvikling af strategier og indsatser for bæredygtig omstilling inden for et eller flere regulerings- og planfelter.

Projektvejledningen foregår i respekt for at projektarbejdet er problemorienteret, tværfagligt og selvstyret. Specialestuderende har frihed til vælge problemformulering inden for de regulerings- og planfelter som knytter an til bæredygtig omstilling. Videre bygger projektarbejdet på at studerende selv vælger begreber, teorier og metoder som kan bidrage til at besvare problemformuleringen og selvstændigt indsamler og analyserer empirisk viden på et eller på tværs af regulerings- og planfelter.

Projektvejledning kan inkludere feedback på mundtlige såvel som skriftlige oplæg. Fokus kan være på:

• Hvordan specialet bidrager til bæredygtig omstillingen inden for et givet regulerings- og planfelt.

• Hvordan den valgte problemformulering knytter an til valg af begreber, teorier og metoder og kan omsættes i analytisk ramme for indsamling og analyse af viden og empiri.

• Hvordan begreber, teorier og metoder inden for det teknisk-naturvidenskabelige og det samfundsvidenskabelige kan bidrage til ny viden og et helhedsorienteret perspektiv.

• Hvordan dialog med fagfæller og aktører på et givet felt kan bidrage til at formulere nye visioner, strategier og indsatser.

Projektvejledningspraksis: følg dette link

Problemformuleringsseminar med peer feedback

Problemformuleringsseminaret har fokus på specialets problemfelt, relevansen af den valgte problemformulering og undersøgelsens design og tidsplan samt hvordan problemformulering og arbejdsspørgsmål knytter an til problemer og udfordringer såvel som strategier og indsatser på de relevante regulerings- og planlægningsfelter.

Det skriftlige oplæg præsenterer argumenter for specialets problemfelt, problemformuleringens relevans, afgrænsning og refleksioner over hvordan evt. arbejdsspørgsmål bidrager til at analysere og besvare problemformuleringen. Oplægget forventes at indeholde refleksioner over valg af begreber, teorier og metoder og hvordan evt. valg og fravalg rammesætter empiriindsamling og analyse. Projektets design og tidsplan kan beskrives i form af en kommenteret indholdsfortegnelse, referenceliste og en plan for arbejdet frem til intern evaluering.

Oplægget bør have et omfang der tillader konstruktiv feedback på problemfeltet, problemformuleringens relevans, specialets afgrænsning og design, herunder refleksioner over hvordan der kan tilvejebringes et vidensgrundlag som muliggør undersøgelse af den valgte problemformulering og evt. arbejdsspørgsmål samt forventninger til at analysen vil give grundlag for at identificere eller udvikle visioner, strategier og indsatser for bæredygtig omstilling.

Aktiviteten koordineres af de involverede specialegrupper som står for at indkalde projektvejledere og aftale aflevering af skriftlige oplæg samt tidspunkt og sted for problemformuleringsseminaret. Problemformuleringsseminaret afholdes i de anbefalede uger, evt. i ugen før eller næstkommende uge.

For 2 specialegrupper afsættes der to timer til problemformuleringsseminar.

Opponentgruppe og opponentvejleder fremgår af oversigten over tildeling af vejledere til specialer.

Tværgående fagligt seminar med peer feedback

Som opfølgning på problemformuleringsseminaret afholdes et tværgående fagligt seminar for alle igangværende specialestuderende hvor centrale projektudfordringer og –temaer drøftes i relation til de igangværende specialeforløb. Specialegrupperne sætter dagsordenen ved at foreslå og vælge tværgående temaer som tages op på seminaret. Mulige temaer kan drøftes som afslutning på problemformuleringsseminaret. Specialeseminaret kan inkludere faglige oplæg fra inviterede gæster såvel som workshop aktiviteter.

Eksempler på temaer: - Hvordan undersøges problemer inden for det valgte regulerings- og planfelt typisk?

• Hvordan sikres en stærk sammenhæng mellem problemformulering, valg af begreber, teori og metode, opstilling af analysestrategi, indsamling og analyse af empiri?

• Hvordan vælger man metoder til dataindsamling og hvilke potentialer og begrænsninger ligger i henholdsvis de kvalitative og kvantitative metoder – og kan de kombineres?

• Hvordan håndteres og fremstilles konflikter, etiske såvel som andre, i initiativer og projekter som sigter på udvikling af visioner, strategier og indsatser for bæredygtig omstilling?

• Hvordan kommer man fra forskningsprocessens analyse af empiri til formidling af resultater?

Intern evaluering med peer feedback

Den interne evaluering har fokus på sammenhænge mellem problemfelt, problemformulering, teori og metode, opstilling af analyseramme, indsamling af empiri, analyse og resultater samt vurdering af etiske eller andre effekter og udvikling af strategier og indsatser for bæredygtig omstilling. Fokus kan f.eks. være på:

• Hvordan problemformulering og den empiriske undersøgelse knytter an til udvalgte regulerings- og planfelter.

• Hvordan vidensgrundlag, herunder teknisk-naturvidenskabelig såvel som samfundsvidenskabelig viden, er integreret i den empiriske analyse.

• Hvordan dialog og samarbejde mellem eller med aktører på feltet kan bidrage til udvikling af visioner, strategier og indsatser for bæredygtig omstilling.

Oplægget til intern evaluering bør have et omfang der tillader konstruktiv feedback på specialets røde tråd og hvordan specialet bidrager med ny viden til håndtering af udfordringer for regulering og planlægning og hvordan resultaterne af den empiriske analyse kan omsættes i visioner, strategier og indsatser for bæredygtig omstilling.

Aktiviteten koordineres af de involverede specialegrupper som står for at indkalde projektvejledere og aftale aflevering af skriftlige oplæg samt tidspunkt og sted for intern evaluering. Intern evaluering afholdes i de anbefalede uger, evt. i ugen før eller næstkommende uge.

For 2 specialegrupper afsættes der to timer til intern evaluering.

Opponentgruppe og opponentvejleder fremgår af oversigten over tildeling af vejledere til specialer.

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelsen er et refleksionsdokument som bygger på beskrivelse af visioner og faglige mål for specialet og mål for opbygning af viden og kompetencer relateret til aktuelle eller fremtidige behov inden for et eller på tværs flere regulerings- og planfelter. Fokus er på opbygning af viden og kompetencer til at koordinere og styre initiativer, aktiviteter og projekter i bæredygtig omstilling, og indgå i tværfagligt samarbejde og dialog med eksterne aktører og/eller eksperter om at udvikle visioner, strategier og indsatser for bæredygtig omstilling.

Studieforløbsbeskrivelsen falder i 2 dele. En fælles beskrivelse af visioner og faglige mål med specialet, og en beskrivelse af individuelle visioner og mål for viden og bygning af kompetencer relateret til specialearbejdet. Over kandidatforløbet giver studieforløbsbeskrivelserne et overblik over progressionen i studieforløbet og hvordan successive projektforløb bidrager til viden og opbygning af kompetencer til at varetage opgaver i regulering, planlægning og indsatser for bæredygtig omstilling.

Studieforløbsbeskrivelsen fungerer fremadrettet i forhold til at reflektere over hvordan arbejdet med specialet bidrager til opbygning af ny viden og kompetencer. Viden og kompetencer som er aktuelt relevante eller forventes at blive relevante grundet igangværende omstilling af produktion og forbrug. Studieforløbsbeskrivelsen anvendes afsluttende til at gøre status over hvordan specialet bidrager til opbygning af ny viden og kompetencer og til ønsket individuel kompetenceprofil.

Studieforløbsbeskrivelsen udarbejdes efter første møde med projektvejleder. Skabelonen for studieforløbsbeskrivelse for specialeforløb danner udgangspunkt for dialog om behov for ny viden og kompetencer på feltet. Den fælles beskrivelse af specialet vedlægges som bilag til det skriftlige oplæg til problemformuleringsseminar. Til intern evaluering vedlægges en status for hvordan specialet forventes at bidrage til at indfri visioner og faglige mål.

Skabelon for studieforløbsbeskrivelse findes på Moodle for specialer eller følg dette link

Studieindsats

Et speciale på 30 ECTS svarer til 810 timers forventet arbejdsindsats, heraf:

• 20 timer til deltagelse i specialeopstart, ideudvikling, sparring og evt. projektdannelse med andre specialestuderende samt udarbejdelse af specialekontrakt, understøttet af potentielle specialevejledere.

• 5 timer til udarbejdelse af studieforløbsbeskrivelse, inklusive dialog med vejleder om specialets bidrag til individuel kompetenceprofil.

• 20 timer til møder med projektvejleder, inklusive eksamensvejledning, problemformuleringsseminar og intern evaluering.

• 50 timer til problemformuleringsseminar, inklusiv forberedelse og udarbejdelse af skriftligt oplæg og mundtligt/skriftlig peer feedback.

• 10 timer til tværgående fagligt seminar som opfølgning på problemformuleringsseminar, inklusiv forberedelse. Seminarets program aftales og koordineres med specialegrupperne.

• 100 timer til intern evaluering, inklusiv forberedelse og udarbejdelse af skriftligt oplæg og mundtligt/skriftlig peer feedback.

• 575 timer til projektarbejde indsamling af empiri, analyser og udarbejdelse af specialerapport.

• 30 timer til eksamen per studerende, inklusive forberedelse og for specialegrupper med flere deltagere koordinering af mundtligt oplæg.

Der opgives ikke pensum for specialer baseret på selvvalgt problemformulering.

Vidensgrundlaget for specialer bestemmes af den valgte problemformulering og hvad der er fokus på at analysere for at udvikle visioner, strategier og indsatser for bæredygtig omstilling. Specialer bygger på en selvvalgt problemstilling som knytter an til et eller flere regulerings- og planfelter. Den studerende vælger ud fra den valgte problemstilling begreber, teorier og metoder som vurderes at udgøre et relevant grundlag for at besvare problemformuleringen og evt. arbejdsspørgsmål.

Vidensgrundlaget for specialet er betinget af problemets afgrænsning og de valg og fravalg som rammesætter problemformulering, teori og metode, analyse og løsningsforslag. Specialer forudsættes at indeholde eksplicitte refleksioner over relevans og rækkevidde af aktuelt vidensgrundlag og behov for at indsamle ny viden for at analyse effekter af omstillingsinitiativer. Det kan være spørgsmål relateret til behov for at kombinere begreber, teorier og metoder på nye måder eller behov for at tilvejebringe ny empirisk viden for at udvikle visioner, strategier og indsatser for bæredygtig omstilling.

Vidensgrundlaget for specialer og relevansen heraf drøftes med projektvejleder, opponentgruppe og opponentgruppens vejleder til problemformuleringsseminar og intern evaluering.

Det anbefales, at projektgruppen løbende evaluerer læringsfællesskabet og samarbejdet. Hvis gruppen oplever problemer med samarbejdet kan den anmode vejlederen om hjælp.

Vejleder efterspørger mundtlig feedback på vejledningen fra gruppen minimum to gange i projektforløbet, men gruppen kan give feedback på vejledningen gennem hele forløbet, hvis der er behov for en fornyet forventningsafstemning. Den skriftlige evaluering går til vejleder, studieleder og studienævn med henblik på kvalitetsudvikling af uddannelsen. Se mere om evalueringerne på studienævnets side på intranettet.

Feedback

Mundtlig feedback fra vejleder på studieforløbsbeskrivelse, mundtlige og skriftlige oplæg og dialog om specialeforløb og plan for indsamling af empiri og analyse den valgte problemstilling. Mundtlig feedback fra vejleder på oplæg og dialog om specialeforløb og plan for arbejdsopgaver. Kollektiv feedback på oplæg til problemformulerings-seminar og intern evaluering fra egen og anden projektgruppes vejleder samt peer feedback fra opponentgruppe. Peer feedback i forbindelse med deltagelse i ekstra kurrikulær specialeworkshop med andre specialegrupper. Mundtlig feedback i forbindelse med eksamen af projektet fra egen vejleder og censor.

Bente Kjærgård (bkj@ruc.dk)

IMT Studieadministration (imt-studieadministration@ruc.dk)

Bente Kjærgård (bkj@ruc.dk)

30

Aktiv og tilfredsstillende deltagelse i problemformuleringsseminaret og den interne evaluering.

Gennem studieforløbsbeskrivelser, problemformuleringsseminar og intern evaluering skal der vises refleksioner over egen faglige udvikling, samarbejde og procesforløb i projektarbejdet, samt evne til at indgå i faglige dialoger.

Studieforløbsbeskrivelserne skal vedlægges som bilag til projektrapporten.

Deltager den studerende ikke i problemformuleringsseminaret og den interne evaluering udarbejdes refleksionsdokument på min. 7.200 og max. 14.400 tegn inkl. mellemrum, som skal godkendes af egen vejleder.

Refleksionsdokumentet skal adressere opponentgruppens oplæg og komme med konstruktive ideer til eksempelvis sammenhæng mellem problemfelt, problemformulering og metodeovervejelser og/eller sammenhæng mellem problemformulering, analyse og konklusion.

• Viden:

• forskningsbaseret viden inden for udvalgte områder relateret til miljø-, klima-, energi- eller ressourceproblemer

• viden om international, national og lokal planlægning og regulering i forhold til bæredygtig omstilling

• viden om specialets bidrag til forskningsbaseret viden og analyser inden for det valgte planlægningsfelt

• Færdigheder:

• i at identificere, afgrænse og definere en relevant problemstilling i relation til miljø-, klima-, energi- eller ressourceproblemer

• i at anvende relevante teorier og/eller begreber ved analyser af problemstillinger indenfor miljø-, klima-, energi- eller ressourceområdet

• i at designe, analysere, diskutere og kritisk vurdere egne og andres data i relation til specialets problemstilling

• i at analysere, vurdere og foreslå planlægnings- og reguleringsindsats rettet mod bæredygtig udvikling i forhold til den undersøgte problemstilling.

• Kompetencer:

• i selvstændigt at igangsætte, planlægge og gennemføre empirisk baseret undersøgelse af et afgrænset felt med henblik på at analysere muligheder og barrierer for at realisere miljø- og udviklingsinitiativer

• at analysere, vurdere og foreslå planlægnings- og reguleringsindsats rettet mod bæ redygtig udvikling i forholdtil den undersøgte problemstilling.

Speciale

Specialet bedømmes gennem specialeafhandlingen og en mundtlig prøve, der tager udgangspunkt i specialeafhandlingen.

Den mundtlige prøve er en individuel prøve for studerende, der har udarbejdet specialeafhandlingen alene eller har anmodet om individuel prøve. Øvrige mundtlige specialeprøver afholdes som gruppeprøver.

Ved prøven tages der udgangspunkt i hele specialeafhandlingen. Prøven foregår som en samtale mellem den studerende, eksaminator og censor. Der kan under prøven stilles spørgsmål inden for de(t) faglige område(r), der relaterer sig til specialet.

Der foretages en individuel bedømmelse af den enkelte studerendes præstation.
Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af specialeafhandlingen og den mundtlige præstation.

Hvis man vælger at arbejde i gruppe, må gruppen bestå af 2-4 studerende.

Specialet skal for:
- 1 studerende have et omfang på 96.000-182,400 tegn inkl. mellemrum.
- 2 studerende have et omfang på 96.000-182,400 tegn inkl. mellemrum.
- 3 studerende have et omfang på 100.800-223,200 tegn inkl. mellemrum.
- 4 studerende have et omfang på 100.800-223,200 tegn inkl. mellemrum.

Omfangskravene er inklusive eventuel forside, indholdsfortegnelse, resumé, litteraturliste, figurer og andre illustrationer, men eksklusive eventuelle bilag.

Specialet skal forsynes med et resumé.
Specialer skrevet på dansk, norsk eller svensk skal forsynes med et resumé på engelsk. Specialer skrevet på et fremmedsprog (bortset fra svensk og norsk) kan forsynes med et resumé på dansk.
Resuméet indgår i den samlede bedømmelse.

Eksaminationstiden inkl. votering fastsættes således:
Ved 1 studerende 30 minutter.
Ved 2 studerende 60 minutter.
Ved 3 studerende 75 minutter.
Ved 4 studerende 90 minutter.

Stave- og formuleringsevnen i specialet indgår i bedømmelsen.

Tilladte hjælpemidler ved prøven: alle

Bedømmelse: 7-trinsskala
Censur: ekstern

Samme som ordinær eksamen / same form as ordinary exam