PDF til print    Find kalender

Projektorienteret Praktikforløb (ifm. eksperimentalt speciale) - 15 ECTS (Teksam)

Uddannelse
Teksam - miljøplanlægning
Aktivitetstype
Praktik
Undervisningssprog
Dansk
Tilmelding

Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside

Når du tilmelder dig kurset, skal du være opmærksom på, om der er sammenfald i tidspunktet for kursusafholdelse og eksamen med andre kurser, du har valgt. Uddannelsesplanlægningen tager udgangspunkt i, at det er muligt at gennemføre et anbefalet studieforløb uden overlap. Men omkring valgfrie elementer og studieplaner som går ud over de anbefalede studieforløb, kan der forekomme overlap, alt efter hvilke kurser du vælger.

Registration is happing through stads selvbetjeningwithin the announced registration period, as you can see on the Studyadministration homepage.

When registering for courses, please be aware of the potential conflicts between courses or exam dates on courses. The planning of course activities at Roskilde University is based on the recommended study programs which do not overlap. However, if you choose optional courses and/or study plans that goes beyond the recommended study programs, an overlap of lectures or exam dates may occur depending on which courses you choose.

Uddybende beskrivelse

Praktikken på 2. semester kan kun tages under forudsætning af, at den studerende skriver et eksperimentelt speciale på 45 ECTS point.

Studerende der ikke ønsker at skrive eksperimentelt speciale henvises til praktikmulighederne på 3. semester.

Projektorienteret praktikforløb er en valgmulighed for studerende som ønsker at få erfaringer med planlægning og bæredygtig omstilling i praksis. Vær opmærksom på at praktikophold skal godkendes på forhånd.

Projektforløbet

Projektorienteret praktikforløb understøttes dels gennem faglig sparring i forhold til indgåelse af praktikkontrakt og dels faglig vejledning og feedback i forhold til at arbejde med en selvvalgt problemstilling relateret til planlægningspraksis på praktikstedet. Forløbet understøttes videre gennem dialog og sparring med ansvarlig koordinator på praktikstedet. Dialog og peer feedback fra andre studerende i praktikforløb gennem deltagelse i midtvejsmøde samt kollektiv og peer feedback i forbindelse med problemformuleringsseminar og intern evaluering. De to evalueringer bygger på dialog og feedback fra anden projektgruppe og dennes vejleder.

Der er 2 obligatoriske evalueringer i løbet af projektforløbet og et obligatorisk midtvejsmøde: • Problemformuleringsseminar • Midtvejsmøde • Intern evaluering.

Problemformulerings-seminaret anbefales afholdt i ugerne: 10/11. Intern evaluering anbefales afholdt i ugerne:18/19/20. Oplæg til problemformulerings-seminar og intern evaluering afleveres ca. 5 hverdage før aftalt tidspunkt. Tidspunkt for evalueringer aftales med vejleder, opponentgruppe og dennes vejleder. Det er projektgrupperne, som indkalder og koordinerer tid og sted med gruppernes vejledere. Midtvejsmøde afholdes i uge 17. Midtvejsmødet foregår på tværs af praktikforløb og skal sikre fælles refleksion og videndeling om praksis relateret til planlægning. Aktiviteten koordineres af ansvarlig for midtvejsmøde. Studerende i praktik anbefales at holde kontakt til vejleder gennem hele praktikforløbet.

Forventet arbejdsindsats (ects-deklaration)

405 timer, heraf: Praktikforløb på minimum 275 timer. 2 timer til problemformuleringsseminar, eksklusive forberedelse og udarbejdelse af skriftligt og mundtligt oplæg samt projektplan. 2 timer til intern evaluering, eksklusive forberedelse og udarbejdelse af skriftligt og mundtligt oplæg samt projektplan. 3 timer til deltagelse i midtvejsmøde, eksklusive forberedelse og udarbejdelse af mundtligt oplæg ½ time til eksamen per studerende, eksklusive forberedelse af mundtlig oplæg. Praktikstuderende kan forvente 2-3 møder med vejleder eksklusive problemformuleringsseminar, midtvejsmøde og intern evaluering samt møder med praktikansvarlig på praktikstedet.

Pensum

Der angives ikke pensum for projektorienteret praktikforløb.

Evaluering- og feedback former

Dialog og mundtlig feedback fra vejleder på oplæg og praktikopgaver samt sparring og feedback fra praktikstedet. Kollektiv og peer feedback på oplæg til problemformuleringsseminar, midtvejsmøde og intern evaluering. Mundtlig feedback i forbindelse med eksamen af projektorienteret praktikforløb fra vejleder og intern medbedømmer.

Studieleder/faglig koordinator
Bente Kjærgård (bkj@ruc.dk)
Eksamensadministration
IMT Studieadministration (imt-studieadministration@ruc.dk)
Undervisningsansvarlig
Bente Kjærgård (bkj@ruc.dk)
ECTS
15
Forudsætning for deltagelse

Praktikophold på minimum 275 timer, f.eks. 11 uger á 25 timer.

Forudsætninger for at kunne gå til eksamen
Pt. ingen data fra studieordning.
Læringsudbytte/bedømmelseskriterier
  • Om fagets teorier, begreber og metoder til at beskrive, forstå, analysere, vurdere og ændre praksis,

  • Om mødet mellem fagets teorier, metoder og begreber sammen­ holdt med fagområdets praksis,

  • Om faglige problemstillinger i konkrete praksissammenhænge.

  • Kan beskrive, analysere og diskutere konkrete praktiske problemstillinger ved hjælp af fagets teorier, begreber og metoder,

  • Kan finde, vurdere og anvende relevante kilder og litteratur til løsning af konkrete problemstillinger,

  • Kan formidle viden, planlægge og indgå i dialog med såvel eksperter som samfundsaktører omkring udførelse af konkrete planlægningsopgaver.

  • Kan indgå i udarbejdelse af planlægningstiltag med udgangspunkt i kritisk anvendelse af fagområdets teorier og metoder,

  • Kan udvikle egen faglighed på baggrund af en kritisk stillingtagen til praktikopgavernes samfundsmæssige betydning.

Overordnet indhold

Praktikstedet kan være en virksomhed, en offentlig forvaltning, en organisation eller lignende, der beskæftiger sig med opgaver, der er relevante for kandidatuddannelsen, og som repræsenterer en mulig erhvervsfunktion. Studienævnet fastsætter nærmere regler for forløbet. Studieleder skal godkende praktikstedet. Der udarbejdes en praktikaftale, som beskriver opgaver og sparring på praktikstedet. Praktikaftalen underskrives af praktikanten, én repræsentant fra praktikstedet og studielederen. Den studerende tilrettelægger selv forløbet inden for studieordningens rammer. Forløbet foregår under vejledning på såvel praktiksted som på uddannelsen og afsluttes med udarbejdelse af en praktikrapport.

Projektvejledningen suppleres af et projektunderstøttende forløb. Det projektunderstøttende forløb inkluderer følgende elementer:

  • Problemformuleringsseminar
  • Intern evaluering
  • Midtvejsmøde

Praktikrapporten skal indeholde en redegørelse for værtsorganisationens struktur, opgaver og rammevilkår samt en redegørelse for de planlægnings- eller reguleringsopgaver der er udført under praktikforløbet. Praktikrapporten skal indeholde refleksioner over de udførte planlægningsopgaver og betingelser for bæredygtig omstilling og relatere arbejdet med konkrete planlægningstiltag til viden om fagområdets teorier, begreber og metoder. Endvidere skal praktikrapporten indeholde refleksioner over udfordringer i samarbejdet med faglige eksperter og berørte aktører samt udvikling af egen faglighed.
.

Type

Projektorienteret praktik

Undervisnings- og arbejdsform
Pt. ingen data fra studieordning.
Prøveform
Mundtlig prøve på baggrund af en praktikprojektrapport.

Prøven starter med et oplæg inden for et selvvalgt emne, der er relevant for problematikken belyst i praktikprojektrapporten. Oplæg har en varighed på op til 5 min.
Oplægget efterfølges af en samtale mellem den studerende og bedømmerne med udgangspunkt i praktikprojektrapporten.
Der kan under prøven stilles spørgsmål inden for praktikprojektrapportens fagområde(r).

Praktikprojektrapporten skal være på 48.000-144.000 tegn inkl. mellemrum.
Omfangskravene er inklusive eventuel forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, figurer og andre illustrationer, men eksklusiv eventuelle bilag.

Eksaminationstid inkl. votering: 30 minutter.

Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af praktikprojektrapporten og den mundtlige præstation.
Stave- og formuleringsevnen i praktikprojektrapporten indgår i bedømmelsen.

Tilladte hjælpemidler ved prøven: Alle.

Bedømmelse: Bestået / Ikke bestået.
Censur: Intern medbedømmer.
Omprøveform
Samme som ordinær eksamen
Eksamenskode(r)
Eksamenskode(r) : U25682
Sidst ændret 28/11/2019

Undervisningsgange:

Vis kursusgange for Hold: 1 Find kalender (1) PDF til print (1)

Mandag 10-02-2020 17:00 - 10-02-2020 17:00 i uge 07
Teksam: Projektorienteret Praktikforløb (ifm. eksperimentalt speciale) - Projekttilmelding / indmelding af vejlederønsker

Mandag 02-03-2020 08:15 - Fredag 13-03-2020 18:00 i uge 10 og uge 11
TekSam: Projektorienteret Praktikforløb (ifm. eksperimentalt speciale): Problemformuleringsseminar

Fredag 24-04-2020 08:15 - 24-04-2020 18:00 i uge 17
TekSam: Projektorienteret Praktikforløb (ifm. eksperimentalt speciale): Midtvejsmøde

Mandag 27-04-2020 08:15 - Fredag 15-05-2020 18:00 i uge 18 til uge 20
TekSam: Projektorienteret Praktikforløb (ifm. eksperimentalt speciale): Intern Evaluering

Onsdag 10-06-2020 10:00 - 10-06-2020 10:00 i uge 24
Teksam: Projektorienteret Praktikforløb (ifm. eksperimentalt speciale) - Projektaflevering

Fredag 26-06-2020 08:15 - 26-06-2020 18:00 i uge 26
Teksam: Projektorienteret Praktikforløb (ifm. eksperimentalt speciale) - Mundtlig eksamen