PDF til print    Find kalender

Obligatorisk kursus: Legitimitet og offentlighed

Semester
E2019
Uddannelse
Virksomhedsledelse *
Aktivitetstype
Kandidatkursus
Undervisningssprog
Dansk
Tilmelding

Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside Når du tilmelder dig kurset, skal du være opmærksom på, om der er sammenfald i tidspunktet for kursusafholdelse og eksamen med andre kurser, du har valgt. Uddannelsesplanlægningen tager udgangspunkt i, at det er muligt at gennemføre et anbefalet studieforløb uden overlap. Men omkring valgfrie elementer og studieplaner som går ud over de anbefalede studieforløb, kan der forekomme overlap, alt efter hvilke kurser du vælger.

Registration through stads self-service within the announced registration period, as you can see on the Studyadministration homepage. When registering for courses, please be aware of the potential conflicts between courses or exam dates on courses. The planning of course activities at Roskilde University is based on the recommended study programs, which do not overlap. However, if you choose optional courses and/or study plans that goes beyond the recommended study programs, an overlap of lectures or exam dates may occur depending on which courses you choose.

Uddybende beskrivelse

Kurset giver den studerende indsigt i den store kompleksitet, der i dag kendetegner forholdet mellem virksomhed og omverden. Gennem de senere årtier har spørgsmål om virksomhedens legitimitet og samfundsansvar bevæget sig fra periferien til i dag at stå som centrale problemfelter af eksistentiel betydning for virksomheden. Med ’legitimitet’ menes i bred forstand, at noget gælder som socialt acceptabelt. At en virksomhed opfattes som legitim har således altid været afgørende for virksomhedens ressourcetilgange – investeringer, afsætning, motiverede medarbejdere, generel opbakning i samfundet. Men forholdet mellem virksomhed og samfundet i øvrigt ændrer sig over tid, og dermed også præmisserne for virksomhedens legitimitet.

Opfattelser af, hvad man med rimelighed kan forlange af en virksomhed i samfundet, er i kraftig udvikling. For et halvt hundrede år siden kunne en virksomhed nøjes med at forholde sig til sine umiddelbare markedsrelationer, og investorerne var de altafgørende interessenter. Med globalisering og bevågenhed om hele produktionskæden gøres virksomheden nu i højere grad ansvarlig for menneskerettigheder, arbejdsrettigheder og –vilkår, bæredygtighed og antikorruption. Der er stigende fokus på nationale regeringers utilstrækkelige reguleringer af virksomheders globale aktiviteter. Der har også været fokus på virksomheders etik både nationalt og internationalt, særlig i forbindelse med globaliseringen og inden for mange forskellige områder såvel eksternt og internt. Her kan tænkes på forholdet til virksomhedens forskellige interessenter (stakeholders), men også på ledelsesteoretiske og ledelsesfilosofiske problemstillinger i forbindelse med virksomheders legitimitet, etik og ansvar. Denne udvikling stiller nye krav til, hvordan virksomheder skal orientere sig og agere ansvarligt. Nye begreber for ledelse med ansvar beskrives som creating shared value, corporate social responsibility, corporate citizenship, corporate social performance, corporate social engagement mv. De nye forhold stiller nye krav til virksomhedens organisering, kompleks hensyntagen til en mangfoldighed af stakeholder interesser, nye former for partnerskaber og netværksdannelse, nationalt og internationalt, samspil mellem NGO’er og virksomheder. Selvom omdrejningspunktet er på virksomheders legitimitet, ansvar og etik indebærer kurset også udblik til forskellige former for nye ledelsesinstrumenter, der har en betydning for legitimitet og offentlighed, eftersom feltet kræver faglig nytænkning. Flertydige målkriterier og forståelse for flere og mangfoldige bundlinjer, fx triple bottom-line og people, planet, and profit. Ansvarlighed og legitimitet ses i forhold til samfundets opfattelse af legitime værdier – hvordan kommunikeres, identificeres og vægtes sådanne værdier? – i virksomhedens strategier og ledelse? – i medarbejderes relation til organisationen? - i markedskommunikation? – af NGO’er? - i offentlighed i traditionelle og nye medier? –i politiseringer og institutionalisering (eksempelvis FN’s Global Compact og FN’s Sustainability Goals) af hvordan grænserne sættes for ansvar og legitimitet? - nationalt og internationalt? – gennem retslige sanktioner og/eller soft law? Virksomheders legitimitet, ansvar og etik kan altså ikke endegyldigt indholdsbestemmes, men konstrueres samfundsmæssigt og får herigennem betydning og gyldighed, og bør derfor studeres som et strategisk ledelsesredskab med henblik for sikring af virksomheders samfundsmæssige accept og bæredygtighed.

Forventet arbejdsindsats (ECTS-deklaration)

5 x 4 x2 timer = 40 timer

Pensum

Textbook: Jacob Dahl Rendtorff (2018). Cosmopolitan Business Ethics. Towards a Global Ethos of Management, Routledge, London 2018 (Available as e-book from the publisher).

Articles : Azizi, S. (2017). Critical exploration of political CSR in the context of anarchy in Corporate Social Responsibility in Afghanistan (PhD Series; 11.2017). Copenhagen Business School, Copenhagen, Denmark. P. 137-163 Mitchell, Ronald K., Bradley R. Agle og Donna J. Wood (1997). “Toward a Theory of Stakeholder Identification and Salience: Defining the Principle of Who and What really counts” i Academy of Management Review, vol. 22, nr. 4: 853-886. Scherer, Andreas Georg and Guido Palazzo (2011). The New Political Role of Business in a Globalized World: A Review of a New Perspective on CSR and its Implications for the Firm, Governance, and Democracy, Journal of Management Studies 48:4 June 2011. Scherer, A., Palazzo, G., & Matten, D. (2014). The Business Firm as a Political Actor: A New Theory of the Firm for a Globalized World. Business & Society, 53(2), 143-156. Scherer, Andreas Georg , Guido Palazzo and Dirk Matten (2014). The Business Firm as a Political Actor: A New Theory of the Firm for a globalized world, Business & Society Review 53(2) 143–156 Suchman, M.C., (1995): “Managing Legitimacy: Strategic and Institutional Approaches” i Academy of Management Review, vol. 20, no. 3.

Anbefalede forudsætninger: Bonnafous-Boucher, Maria and Jacob Dahl Rendtorff (2016). Stakeholder Theory: A Model for Strategic Management. (Springer Briefs in Ethics). New York: Springer Science+Business Media B.V.

Evaluering- og feedback former

Feedback Evaluering

Eksamensadministration
ISE Studieadministration (ise-studieadministration@ruc.dk)
Aktivitetsansvarlig
Jacob Dahl Rendtorff (jacrendt@ruc.dk)
Margit Neisig (neisig@ruc.dk)
ECTS
5
Læringsudbytte/bedømmelseskriterier
  • Viden:

    Viden om indsigt i den kompleksitet, der i dag kendetegner forholdet mellem virksomhed og omverden

  • Forståelse for nye krav til virksomheders anasvar og legitimitet.

  • Færdigheder:

    Færdigheder i at tilegne sig viden om forskellige teoretiske opfattelser af virksomhedens ansvar og legitimitet

  • Færdigheder i at knytte den teoretiske refleksion til de praktiske situationer hvor teorierne kan bibringe en bedre beskrivelse af virksomhedens konkrete udfordringer og strategier.

  • Færdigheder i at kritisk analysere og formidle nuanceret viden om problemstillinger vedrørende virksomhedens ansvar og legitimitet.

  • Kompetencer:

    Kompetencer til selvstændig identifikation og anvendelse af forskellige teorier og metoder til at løse konkrete strategiske problemstillinger

  • Kompetencer til at se konsekvenserne af ny viden og beskrive gyldigheden og rækkevidden af den indsigt denne viden giver

  • Kompetencer til refleksion over brugbarheden af teorier og redskaber i forskellige situationer.

Overordnet indhold

Kurset giver den studerende indsigt i den store kompleksitet, der i dag kendetegner forholdet mellem virksomhed og omverden. Gennem de senere årtier har spørgsmål om virksomhedens legitimitet og samfundsansvar bevæget sig fra periferien til i dag at stå som centrale problemfelter af eksistentiel betydning for virksomheden. Med ’legitimitet’ menes i bred forstand, at noget gælder som socialt acceptabelt. At en virksomhed opfattes som legitim har således altid været afgørende for virksomhedens ressourcetilgange – investeringer, afsætning, motiverede medarbejdere, generel opbakning i samfundet. Men forholdet mellem virksomhed og samfundet i øvrigt ændrer sig over tid, og dermed også præmisserne for virksomhedens legitimitet.

Type

Obligatorisk kursus

Undervisnings- og arbejdsform

Der af holdes et antal forelæsninger herunder oplæg om praksis.

Prøveform
Individuel skriftlig hjemmeopgave i en selvvalgt problemstilling.

Hjemmeopgaven skal have et omfang på maksimum 21.600 antal tegn inkl. mellemrum.
Omfangskravene er inklusive eventuel forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, figurer og andre illustrationer, men eksklusiv eventuelle bilag.

Hjemmeopgaven påbegyndes under kurset. Afleveringstidspunktet vil fremgå af universitetets hjemmeside.

Bedømmelse: 7-trinsskala.
Censur: Ingen.
Omprøveform
Samme som ordinær eksamen / same form as ordinary exam
Eksamenskode(r)
Eksamenskode(r) : U40670
Sidst ændret 11/06/2019

Undervisningsgange:

Vis kursusgange for Hold: 1 Find kalender (1) PDF til print (1)

Tirsdag 29-10-2019 08:15 - 29-10-2019 12:00 i uge 44
Kursus i Legitimitet og Offentlighed

Tirsdag 12-11-2019 08:15 - 12-11-2019 12:00 i uge 46
Kursus i Legitimitet og Offentlighed

Mandag 18-11-2019 12:15 - 18-11-2019 16:00 i uge 47
Kursus i Legitimitet og Offentlighed

Tirsdag 19-11-2019 08:15 - 19-11-2019 12:00 i uge 47
Kursus i Legitimitet og Offentlighed

Tirsdag 26-11-2019 08:15 - 26-11-2019 12:00 i uge 48
Kursus i Legitimitet og Offentlighed

Tirsdag 03-12-2019 10:00 - 03-12-2019 10:00 i uge 49
Kursus i Legitimitet og Offentlighed - Eksamen

Fredag 31-01-2020 10:00 - 31-01-2020 10:00 i uge 05
Kursus i Legitimitet og Offentlighed - Reeksamen