PDF til print    Find kalender

Projektorienteret praktikforløb (15 ECTS)

Semester
E2019
Uddannelse
Forvaltning *
Aktivitetstype
Kandidatprojekt
Undervisningssprog
Dansk
Tilmelding

Tilmelding sker via STADS-Selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside.

Når du tilmelder dig et projektorienteret praktikforløb, skal du være opmærksom på, om der er sammenfald i tidspunktet for evt. andre studieaktiviteter og deres eksamen. Uddannelsesplanlægningen tager udgangspunkt i, at det er muligt at gennemføre et anbefalet studieforløb uden overlap. Men omkring valgfrie elementer og studieplaner som går ud over de anbefalede studieforløb, kan der forekomme overlap, alt efter hvilke studieaktiviteter du vælger.

Særligt for projektorienteret praktikforløb gælder det, at du skal have godkendt forløbet inden det starter. [Du kan læse mere omkring godkendelsesprocessen her]( https://intra.ruc.dk/index.php?id=43596 ””).

Registration through STADS-Selvbetjeningwithin the announced registration period, as you can see on the Studyadministration homepage.

When registering for study activities, please be aware of potential conflicts between teaching schedule and exam dates. The planning of study activities at Roskilde University is based on the recommended study programs which do not overlap. However, if you choose optional courses and/or study plans that goes beyond the recommended study programs, an overlap of lectures or exam dates may occur depending on which activities you choose.

Please be aware of the approval requirements for a project-oriented internship. [You can read more about the approval process here] (https://intra.ruc.dk/nc/en/students/student-hub/student-hub/ruc-studie-og-karrierevejledning/internship/project-oriented-internship/).

Studieleder/faglig koordinator
Carina Saxlund Bischoff (carinasb@ruc.dk)
Eksamensadministration
ISE Studieadministration (ise-studieadministration@ruc.dk)
Aktivitetsansvarlig
Carina Saxlund Bischoff (carinasb@ruc.dk)
ECTS
15
Forudsætninger for at kunne gå til eksamen

Aflveres de skriftlige opgaver ikke, kan den studerende ikke gå til mundtlig eksamen og regnes dermed som udeblevet.

Læringsudbytte/bedømmelseskriterier
  • Viden om samfundsforhold inden for praktikstedets aktiviteter og genstandsfelt, herunder særligt de aspekter, som den studerende vælger at skrive projekt om.

  • Viden om, hvordan en beskæftigelsesrelevant organisation som praktikstedet fungerer internt, herunder dets arbejdsopgaver, arbejdsgange og beslutningsprocesser.

  • Viden om krav til og betingelser for konkret opgaveløsning i den organisation, hvor praktikken foregår.

  • Indblik i fagets teoretiske, metodiske og analytiske tilgange og begrebers praktiske anvendelighed.

  • Indsigt i den nyeste faglitteratur relevant for at belyse praktikprojektets problemstilling.

  • Færdighed i at arbejde med en faglig relevant problemstilling inden for praktikstedets aktiviteter og genstandsfelt i forbindelse med projektarbejdet.

  • Færdighed i at kombinere akademiske indsigter (teorier, metoder, tilgange) fra fagene og koble disse til praktiske problemstillinger og opgaver på praktikstedet.

  • Færdighed i at gennemføre konkrete opgaver bestilt af praktikværten.

  • Færdighed i at koble akademisk indsigt og viden fra faget til praktiske problemstillinger og dynamikker på en arbejdsplads.

  • Kompetence til selvstændigt at udarbejde et praktikprojektet, herunder at planlægge og styre arbejdsprocessen.

  • Kompetence til at relatere praksisviden og -erfaring til fagets faglige teorier, begreber og metoder.Kompetence til at relatere praksisviden og -erfaring til fagenes faglige teorier, begreber og metoder.

  • Håndtere gennemførelsen af flere parallelle opgaver (opgaver hos praktikstedet samt opgaver til universitetet).

  • Ansvar for egen faglig og professionel udvikling.

  • Ansvar for at agere professionelt i et arbejdsfællesskab på en arbejdsplads.

Overordnet indhold

Læringen i praktikforløbet foregår ved en blanding af praktisk arbejde, refleksioner over mødet mellem teori og praksis og ved den selvstændige udarbejdelse af praktikprojektet. Udarbejdelsen af praktikprojektet sker under vejledning fra en praktikvejleder.

Type

Projektorienteret praktikforløb

Undervisnings- og arbejdsform

Den studerende er selv ansvarlig for at skaffe et praktiksted og den praktiske afvikling af praktikforløbet, herunder sikre at arbejdsopgaver hos såvel praktikstedet samt forpligtigelser overfor universitetet gennemføres.

Praktikopholdet skal forhåndsgodkendes af studienævnet inden det påbegyndes. Praktikopholdets samlede arbejdsomfang svarer til et halvt semester, ca. 400 timer (forventelig ca. 300 timer til praktikværten og ca. 100 timer til universitetet). Praktikantens hovedaktiviteter skal beskrives og ligge inden for fagets genstandsfelt.

Den studerende skal udarbejde en midtvejsrapport, der skal afleveres til projektvejlederen efter aftale. Midtevejsrapporten skal indholde:

  1. Refleksioner over praktikopholdet bestående af én sides beskrivelse af praktikstedets opgaver/aktiviteter og centrale problemstillinger disse adresserer samt den studerendes daglige opgaver i organisationen og af to sides refleksion over, hvilke af fagets teorier hhv. metoder, der har været særligt relevante for det hidtidige arbejde hos praktikværten og hvorfor.
  2. Praktikprojektets problemfelt og problemformulering
  3. Udkast til praktikprojektets struktur (teori, metode, empiri, analyse)
  4. Forslag til minimum 300 sider af praktikprojektets samlede litteratur på 650 sider.

Praktikprojekt

Praktikprojektets problemstilling skal relatere sig til teoretiske eller empiriske problemstillinger fra fagets genstandsområde, som opholdet hos praktikværten (eller dennes aktiviteter) giver anledning til at belyse, men vælges i øvrigt frit af den studerende.

Se iøvrigt beskrivelsen af praktikprojektet under prøveform.

Prøveform
Mundtlig prøve på baggrund af en praktikprojektrapport. Ved eksamen tages der udgangspunkt i den studerendes praktikprojektrapport og eventuelle bilag afleveret samtidig med praktikprojektrapporten.

Prøven starter med et oplæg på baggrund af rapporten. Oplæg inkl. spørgsmål hertil har en varighed på op til 3 min.
Oplægget efterfølges af en dialog mellem den studerende og bedømmerne med udgangspunkt i praktikprojektrapporten.
Der kan under prøven stilles spørgsmål inden for praktikprojektrapportens fagområde(r).

Omfangskravene for praktikprojektrapporten er minimum 26.400 og maksimum 33.600 antal tegn inkl. mellemrum.
Omfangskravene er inklusive eventuel forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, figurer og andre illustrationer, men eksklusiv eventuelle bilag.

Eksaminationstid inkl. votering: 30 minutter.

Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af praktikprojektrapporten og den mundtlige præstation.
Stave- og formuleringsevnen i praktikprojektrapporten indgår i bedømmelsen.

Tilladte hjælpemidler ved prøven: Alle.

Bedømmelse: 7-trinsskala.

Censur: Intern medbedømmer.
Omprøveform
Samme som ordinær eksamen / same form as ordinary exam
Eksamenskode(r)
Eksamenskode(r) : U40507
Sidst ændret 29/05/2019

Undervisningsgange:

Vis kursusgange for Hold: 1 Find kalender (1) PDF til print (1)

Tirsdag 17-12-2019 10:00 - 17-12-2019 10:00 i uge 51
Projekt aflevering

Mandag 20-01-2020 08:15 - Fredag 31-01-2020 17:00 i uge 04 og uge 05
Eksamensperiode

Mandag 24-02-2020 08:15 - Fredag 28-02-2020 17:00 i uge 09
Reeksamensperiode