PDF til print    Find kalender

Projektorienteret praktikforløb: Virksomhedens ressourcer og værdiskabelse

Semester
E2019
Uddannelse
Virksomhedsstudier * / Virksomhedsledelse *
Aktivitetstype
Kandidatprojekt
Undervisningssprog
Dansk
Tilmelding

Tilmelding sker via STADS-Selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside.

Når du tilmelder dig et projektorienteret praktikforløb, skal du være opmærksom på, om der er sammenfald i tidspunktet for evt. andre studieaktiviteter og deres eksamen. Uddannelsesplanlægningen tager udgangspunkt i, at det er muligt at gennemføre et anbefalet studieforløb uden overlap. Men omkring valgfrie elementer og studieplaner som går ud over de anbefalede studieforløb, kan der forekomme overlap, alt efter hvilke studieaktiviteter du vælger.

Særligt for projektorienteret praktikforløb gælder det, at du skal have godkendt forløbet inden det starter. [Du kan læse mere omkring godkendelsesprocessen her]( https://intra.ruc.dk/index.php?id=43596 ””).

Registration through STADS-Selvbetjeningwithin the announced registration period, as you can see on the Studyadministration homepage.

When registering for study activities, please be aware of potential conflicts between teaching schedule and exam dates. The planning of study activities at Roskilde University is based on the recommended study programs which do not overlap. However, if you choose optional courses and/or study plans that goes beyond the recommended study programs, an overlap of lectures or exam dates may occur depending on which activities you choose.

Please be aware of the approval requirements for a project-oriented internship. [You can read more about the approval process here] (https://intra.ruc.dk/nc/en/students/student-hub/student-hub/ruc-studie-og-karrierevejledning/internship/project-oriented-internship/).

Studieleder/faglig koordinator
Margit Neisig (neisig@ruc.dk)
Eksamensadministration
ISE Studieadministration (ise-studieadministration@ruc.dk)
Aktivitetsansvarlig
Margit Neisig (neisig@ruc.dk)
ECTS
15
Læringsudbytte/bedømmelseskriterier
  • Viden:

    Om virksomhedens konkrete ressourcer, værdiskabelse og innovation

  • Færdigheder:

    I at kombinere teoretiske og empiriske studier til relevante analyser

  • Iat gennemføre og fremlægge problemorienterede analyser

  • I at beskrive og reflektere over et praksisorienteret og selvstændigt udført arbejde.

  • Kompetencer:

    Til kritisk at formulere og vurdere virksomhedens udviklingsproces og ledel-sesformer samt økonomiske og sociale organisering

  • Til at formulere klare problemorienterede overvejelser og vise sikker metodisk forståelse

  • Til selvstændigt at reflektere teoretisk og praktisk på et højt fagligt niveau i forhold til den funktion og arbejdsopgave, som den studerende har haft i virksomheden.

Overordnet indhold

Målet med praktikopholdet er, at den studerende tilegner sig faglig indsigt og færdighed i at arbejde med metodiske og teoretiske problemer inden for Virksomhedsstudier samt opnå erhvervskompetence i relation til konkrete arbejdsopgaver i en privat eller offentlig virksomhed, organisation eller forening. Målopfyldelsen består i, at den studerende udarbejder et praktikprojekt, der skal demonstrere evnen til at arbejde selvstændigt videnskabeligt inden for virksomhedsstudier og til at reflektere teoretisk og metodisk i forhold til den erhvervsfunktion, som den studerende har haft i virksomheden.

Den studerende skal i sit projektrapport beskrive og dokumentere de fagligt relevante elementer af de problemstillinger og arbejdsopgaver vedkommende har arbejdet med, reflektere over erfarede praksisser i feltet, egen faglig læring og relationen til og mellem praksis og teori inden for feltet.

Målet med et særligt tilrettelagt projektorienteret praktikforløb er, at den studerende opnår evne til at beskrive og reflektere over et selvstændigt udført arbejde, hvori en problemstilling inden for faget behandles.

Type

Projektorienteret praktikforløb

Undervisnings- og arbejdsform

Praktik omfatter:

  • maksimalt 400 timer, omfattende såvel praktikforløb og praktikprojektrapport
  • Udarbejdelsen af en praktikprojektrapport som har til formål at få den studerende til at vise hvorledes man kan reflektere over eget ophold i virksomheden, og hvilke kvalifikationer de har benyttet gennem forløbet. Rapporten skal kunne anvendes til at diskutere de erfaringer de studerende har erhvervet sig ved at være i praksis – til forskel fra at arbejde abstrakt og analytisk med de tilsvarende problemstillinger i deres studium. Projektrapporten skal referere til det pågældende semesters overordnede faglige emne.

Praktikopholdet skal godkendes af studienævnet. Forud for praktikopholdet ansøger den studerende om forhåndsgodkendelse af praktikvirksomhed. Studienævnet skal ved sin behandling af ansøgningen sikre, at den studerende gennem det projektorienterede praktikforløb opnår faglige kompetencer, der i omfang og niveau svarer til de kompetencer, der kan opnås gennem det ordinære uddannelsesforløb. Godkendes ansøgningen, tildeler studielederen en vejleder. Der ydes vejledning til de studerende under selve praktikforløb.

Prøveform
Mundtlig prøve på baggrund af en praktikprojektrapport. Ved eksamen tages der udgangspunkt i den studerendes praktikprojektrapport og eventuelle bilag afleveret samtidig med praktikprojektrapporten.

Prøven starter med et oplæg på baggrund af rapporten. Oplæg har en varighed på op til 3 min.
Oplægget efterfølges af en dialog mellem den studerende og bedømmerne med udgangspunkt i praktikprojektrapporten.
Der kan under prøven stilles spørgsmål inden for praktikprojektrapportens fagområde(r).

Omfangskravene for praktikprojektrapporten er minimum 60.000 og maksimum 122.400 antal tegn inkl. mellemrum.
Omfangskravene er inklusive eventuel forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, figurer og andre illustrationer, men eksklusiv eventuelle bilag.

Eksaminationstid inkl. votering: 30 minutter.

Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af praktikprojektrapporten og den mundtlige præstation.
Stave- og formuleringsevnen i praktikprojektrapporten indgår i bedømmelsen.

Tilladte hjælpemidler ved prøven: Alle.

Bedømmelse: 7-trinsskala.

Censur: Intern medbedømmer.
Omprøveform
Samme som ordinær eksamen / same form as ordinary exam
Eksamenskode(r)
Eksamenskode(r) : U40810
Sidst ændret 29/05/2019

Undervisningsgange:

Vis kursusgange for Hold: 1 Find kalender (1) PDF til print (1)

Tirsdag 17-12-2019 10:00 - 17-12-2019 10:00 i uge 51
Projektorienteret praktikforløb: Virksomhedens ressourcer og værdiskabelse - Aflevering af projekt

Mandag 20-01-2020 08:00 - Fredag 31-01-2020 17:00 i uge 04 og uge 05
Projektorienteret praktikforløb: Virksomhedens ressourcer og værdiskabelse - Eksamen

Mandag 24-02-2020 08:15 - Fredag 28-02-2020 17:00 i uge 09
Projektorienteret praktikforløb: Virksomhedens ressourcer og værdiskabelse - Reeksamen