PDF til print    Find kalender

Projektorienteret praktikforløb: Innovation og Innovationsledelse

Semester
F2019
Uddannelse
Virksomhedsstudier * / Virksomhedsledelse *
Aktivitetstype
Praktik
Undervisningssprog
Dansk / English
Tilmelding

Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside

Når du tilmelder dig kurset, skal du være opmærksom på, om der er sammenfald i tidspunktet for kursusafholdelse og eksamen med andre kurser, du har valgt. Uddannelsesplanlægningen tager udgangspunkt i, at det er muligt at gennemføre et anbefalet studieforløb uden overlap. Men omkring valgfrie elementer og studieplaner som går ud over de anbefalede studieforløb, kan der forekomme overlap, alt efter hvilke kurser du vælger.

Registration is happing through stads selvbetjeningwithin the announced registration period, as you can see on the Studyadministration homepage.

When registering for courses, please be aware of the potential conflicts between courses or exam dates on courses. The planning of course activities at Roskilde University is based on the recommended study programs which do not overlap. However, if you choose optional courses and/or study plans that goes beyond the recommended study programs, an overlap of lectures or exam dates may occur depending on which courses you choose.

Læringsudbytte/bedømmelseskriterier

Viden

• Om innovation og entreprenørskab som et forskningsfelt

• Om proceskarakteristika og systemiske karakteristika ved innovation

• Om hvordan ledelse indgår i innovationsprocesser.

Færdigheder

• I at kombinere teoretiske og praktiske studier af virksomheders innovation og innovationsledelse under inddragelse af eksterne rammer og interne betingelser for innovation

• I at gennemføre, dokumentere og fremlægge problemorienterede analyser og analyseresultater.

Kompetencer

• I kritisk at formulere og vurdere virksomhedens udviklingsprocesser og ledelsesformer samt økonomiske og sociale organisering

• I at formulere klare problemorienterede overvejelser og vise sikker metodisk forståelse

• I selvstændigt at reflektereteoretisk og praktisk på et højt fagligt niveau i forhold til den funktion og arbejdsopgave, som den studerende har haft i virksomheden.

Overordnet indhold

Målet med praktikopholdet er, at den studerende tilegner sig faglig indsigt og færdighed i at arbejde med metodiske og teoretiske problemer ledelse af innovation og innovationsprocesser samt at opnå erhvervskompetence i relation til konkrete arbejdsopgaver i en privat eller offentlig virksomhed, organisation eller forening. Målopfyldelsen består i, at den studerende udarbejder et praktikprojekt, der skal demonstrere evnen til at arbejde selvstændigt videnskabeligt inden for organisering og ledelse af innovation i virksomheder og til at reflektere teoretisk og metodisk i forhold til den erhvervsfunktion, som den studerende har haft i virksomheden. Den studerende skal i sin projektrapport beskrive og dokumentere de fagligt relevante elementer af de problemstillinger og arbejdsopgaver vedkommende har arbejdet med, reflektere over erfarede praksisser i feltet, egen faglig læring og relationen til og mellem praksis og teori inden for feltet.

Projektforløbet

Praktik omfatter:

• maksimalt 400 timer, omfattende såvel praktikforløb og praktikprojektrapport

• Udarbejdelsen af en praktikprojektrapport som har til formål at få den studerende til at vise hvorledes man kan reflektere over eget ophold i virksomheden, og hvilke kvalifikationer de har benyttet gennem forløbet. Rapporten skal kunne anvendes til at diskutere de erfaringer de studerende har erhvervet sig ved at være i praksis – til forskel fra at arbejde abstrakt og analytisk med de tilsvarende problemstillinger i deres studium. Projektrapporten skal referere til det pågældende semesters overordnede faglige emne.

Praktikopholdet skal godkendes af studienævnet. Forud for praktikopholdet ansøger den studerende om forhåndsgodkendelse af praktikvirksomhed. Studienævnet skal ved sin behandling af ansøgningen sikre, at den studerende gennem det projektorienterede praktikforløb opnår faglige kompetencer, der i omfang og niveau svarer til de kompetencer, der kan opnås gennem det ordinære uddannelsesforløb. Godkendes ansøgningen, tildeler studielederen en vejleder. Der ydes vejledning til de studerende under selve praktikforløb.

Prøveform

Praktikopholdet udprøves ved en mundtlig prøve på baggrund af praktikprojektet og udarbejdet praktikprojektrapport. Projektarbejdet bedømmes ved en mundtlig prøve. Ved prøven tages der udgangspunkt i de(n) studerende(s) praktikprojektrapport. Eksaminationen foregår som en samtale mellem de(n) studerende, eksaminator og medbedømmer. De(n) studerende skal eksamineres med udgangspunkt i hele projektrapporten og på en måde så individuel bedømmelse er muligt.

Projektet skal have et omfang på minimum 84.000 antal tegn inkl. mellemrum og må have et omfang på maksimalt 240.000 antal tegn inkl. mellemrum, afhængig af antal studerende i projektgruppen.

Omfangskravene er inklusive forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, figurer og andre illustrationer, men eksklusiv eventuelle bilag. Opgaver, der ikke overholder omfangskravene, afvises fra bedømmelse, og der er anvendt et eksamensforsøg.

1-4 studerende mindst 84.000 og højst 144.000 antal tegn

5 studerende mindst 84.000 og højst 192.000 antal tegn

6-8 studerende mindst 84.000 og højst 240.000 antal tegn

Overstiger praktikprojektrapporten ovenstående sideomfang afvises den fra bedømmelsen, hvilket betyder, at de(n) studerende ikke kan deltage i prøven og der er brugt et eksamensforsøg.

Omprøveform

Omprøven har den samme form som den ordinære prøve. De(n) studerende har mulighed for at revidere projektet.

Prøvetype
Individuel prøve
Bedømmelse
7-trinsskala
Censur
Intern (dvs. at vejleder og en intern censor bedømmer)
STADS stamdata
praktik
belastning : 15 ECTS aktivitetskode : U40690
prøveform : Praktikprøve (ut) bedømmelse : 7-trinsskala censur : Intern censur
Sidst ændret 21/11/2018

Undervisningsgange:

Vis kursusgange for Hold: 1 Find kalender (1) PDF til print (1)

Mandag 27-05-2019 10:00 - 27-05-2019 10:00 i uge 22
Projektorienteret praktikforløb: Innovation og Innovationsledelse - Aflevering af projekt (VL, VS)

Mandag 17-06-2019 08:15 - Fredag 28-06-2019 19:00 i uge 25 og uge 26
Projektorienteret praktikforløb: Innovation og Innovationsledelse - Eksamensperiode (VL, VS)

Torsdag 01-08-2019 00:00 - Lørdag 31-08-2019 00:00 i uge 31 til uge 35
Projektorienteret praktikforløb: Innovation og Innovationsledelse - Reeksamensperiode (VL, VS)