Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside

Når du tilmelder dig kurset, skal du være opmærksom på, om der er sammenfald i tidspunktet for kursusafholdelse og eksamen med andre kurser, du har valgt. Uddannelsesplanlægningen tager udgangspunkt i, at det er muligt at gennemføre et anbefalet studieforløb uden overlap. Men omkring valgfrie elementer og studieplaner som går ud over de anbefalede studieforløb, kan der forekomme overlap, alt efter hvilke kurser du vælger.

Registration is happing through stads selvbetjeningwithin the announced registration period, as you can see on the Studyadministration homepage.

When registering for courses, please be aware of the potential conflicts between courses or exam dates on courses. The planning of course activities at Roskilde University is based on the recommended study programs which do not overlap. However, if you choose optional courses and/or study plans that goes beyond the recommended study programs, an overlap of lectures or exam dates may occur depending on which courses you choose.

De studerende skal kunne læse videnskabelige tekster på engelsk.

Viden

• Viden om grundlæggende teorier inden for interkulturel kommunikation, herunder post-kolonialisme, hvidhedsstudier, kønsstudier, og disability studies

• Indsigt i hvordan kultur, race/etnicitet, køn og magt konstrueres og fastholdes i forskellige kommunikationsformer

Færdigheder

• Færdighed i at analysere eksisterende kommunikationsprodukter (kampagner, nyheder, politiske udspil, film, mv.) samt forskellige kommunikationsgenrer (visuelle, verbale og skriftlige) ud fra en kritisk interkulturel optik

• Færdighed i at formidle analytiske og teoretiske indsigter i relation til specifikke interkulturelle problemstillinger til såvel fagfæller som ikke-fagfæller

• Færdighed i at kunne udvikle nye kommunikationsformer, som er mere inkluderende og interkulturelle

• Færdighed i at kunne anvise og anbefale veje at gå i forhold til de specifikke udfordringer omkring interkulturel kommunikation i et mangfoldigt, globalt og medialiseret samfund

Kompetencer

• Kompetence i selvstændigt at kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering indenfor interkulturel kommunikation

Kurset sigter mod at give den studerende en grundlæggende akademisk indsigt og kompetence i interkulturel kommunikation samtidigt med, at den studerende bliver i stand til at omsætte den faglige viden til praktisk kommunikation. Der arbejdes derfor gennem kurset kontinuerligt med at omsætte teorierne og den abstrakte viden på nutidige medier, hændelser og konkrete begivenheder, så den studerende både bliver i stand til kritisk at analysere sin omverden og får styrket sine egne interkulturelle kompetencer.

Kurset indledes med en indføring i begreberne kultur og interkulturel kommunikation. Herefter arbejdes der med en række centrale teoretiske tekster, der giver en baggrundsforståelse og kendskab til grundlæggende teorier inden for bl.a. kønsteorier (queer teori og maskulinitetsstudier), post-kolonialisme, critical racestudies, hvid­hedsstudier, disability studier mv.. Denne viden er central for at kunne analysere, producere og arbejde frugtbart med kultur, race/etnicitet, køn, klasse, magt, inklusion, eksklusion, diskrimination, repræsentation og kommunikation.

Kurset i Interkulturel kommunikation er praksis-orienteret, hvilket vil sige, at kommunikationen, med alt hvad den medfører, finder sted i konkrete situationer og medieprodukter. Det er i selve interviewet, selve kampagnen, selve tv-udsen­delsen, at meninger dannes og betydninger skabes. Kurset vil derfor belyse helt kon­krete situationer/medieprodukter og se på, hvordan race/etnicitet, køn, klasse, handicap mv. spiller ind i den konkrete praksis – og hvordan praksis kan forbedres. Vi spørger løbende: Hvilken kommunikation inkluderer og ekskluderer hvem, hvad og hvordan?

Kursets teorier og tekster sættes hele tiden i spil i forhold til aktuelle begivenehder. Vi inddrager aktuelle politiske begivenheder, kampagner eller bevægelser (som fx #Metoo).

Hver undervisningsgang har sit eget tema, samtidig med at der er en rød tråd gennem kurset, så alle kursusgangene (og temaerne) bindes sammen.

Vi arbejder desuden med både skriftlige og mundtlig formidling af kursets pointer og indsigter.

Kurset består af en blanding af forelæsninger, diskussionr og øvelser, bl.a. øvelser hvor den studerende skal arbejde analytisk og praktisk med at udvikle nye kommunikationsprodukter.

Desuden vil den studerende arbejde praktisk med formidling (pressemeddelelse, skriftlig kommunikation, mundtlig argumentation, mv.)

De studerende skal kunne læse videnskabelige tekster på dansk og engelsk.

Det forventes, at den studerende er forberedt (har læst dagens tekster grundigt) og deltager aktivt i undervisningen (bidrager til diskussion og løsning af opgaver).

Kurset er et fuldtidskursus, dvs. at det forventes, at den studerende arbejder minimum fuldtid med kurset (undervisning og læsning af pensum) i den periode, kurset varer.

ECTS-deklartion:

24 timer: Konfrontationstimer fordelt på forelæsninger og øvelser

60 timer: 2,5 timers forberedelsestid per konfrontationstime

40 timer: Eksamensopgave

11 timer: Andre aktiviteter

135 timer i alt (1 ECTS point = 27 arbejdstimer)

Forberedelsestid indebærer både læsning af kursets pensum, samt løsning af diverse opgaver undervejs på kurset, som kræver forberedelse hjemmefra.

Dette er et foreløbigt pensum. Det endelige pensum vil blive opdateret på kursets moodle-side inden kursusstart.

Kulturbegreber og kommunikation

Jensen, Iben (2006): Grundbog i Kulturforståelse, Frederiksberg: Samfundslitteratur, p. 27-44. ISBN 978-87-593-1705-1

Hall, Stuart (2003): Representation. Cultural Representations and Signifying Practices, pp. 24-26; 225-239 SAGE Publications 2003. ISBN 0-7619-5432-5. NB. Der er flere sider med i det første uploadede dokument - men I behøver ikke læse længere end til s. 239.

Postkolonialisme og race

Rikke Andreassen (2011): Menneskeudstilling. Fremvisninger af eksotiske mennesker i Zoologisk Have og Tivoli, pp. 11-13, 16-23, 49-71, 80-85, 272-280.

Said, Edward (2002/1978): Orientalisme. Vestens forestillinger om Orienten, Gylling: Roskilde Universitetsforlag, pp. 26-54, ISBN: 87-7867-134-5.

Vælg imellem:

Fanon, Franz (2008(1952)): Black Skin, White Masks, New York: Grove Press, p. 89-100. ISBN-13: 978-0-8021-4300-6.

Mohanty, Chandra Talpade (2007 (1988)): ”Under et vestligt blik”, i Dorte Marie Søndergaard (red.) Feministiske Tænkere, pp. 217-251. ISBN 13: 978-87-412-2315-5.

Ekstra: Nakamura, Lisa (2010): “Race and Identity in Digital Media”, in Mass Media and Society, 5th edition, edited by James Curran. ISBN 0340984457.

Hvidhed, neutralitet og privilegier

Myong Pedersen, Lene (2009): Adopteret – Fortællinger om transnational og racialiseret tilblivelse, ph.d.-afhandling ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet, pp. 241-266. ISBN-13: 978-87-7430-005-2. NB. der er flere sider med i det uploadede dokument.

Steenum, Helle: “Den hvide norms privilegier og forventninger”, Politiken, 30. aug. 2010. Se http://politiken.dk/debat/kroniken/ECE1047970/den-hvide-norms-privilegier-og-forventninger/

Rikke Andreassen & Uzma Ahmed: ”I can never be normal: A conversation about race, daily life practices, food and power”. I: European Journal of Women's Studies, Vol. 21, Nr. 1, 2014, pp. 25-42.

Ekstra: Danbolt, Mathias (2017): “Retro Racism. Colonial Ignorance and Racialized Affective Consumption in Danish Public Culture”, in Nordic Journal of Migration Studies.

Køn, queer og seksualitet

Rosenbeck, Tiina (2007): “Queerfeminisme/Introduktion” i Dorte Marie Søndergaard (red.) Feministiske Tænkere, pp. 19-22, ISBN 13: 978-87-412-2315-5.

Butler, Judith (2007) (1990): “Subjekt, køn og begær”, i Dorte Marie Søndergaard (red.) Feministiske Tænkere, pp. 27-56; 65-67. ISBN 13: 978-87-412-2315-5.

R.W. Connell & James W. Messerschmidt (2005): “Hegemonic Masculinity. Rethinking the Concept”. In: Gender & Society. Vol. 19. No. 6. pp. 829-859.

Affekt, normer og klasse

Ahmed, Sara (2004): The Cultural Politics of Emotions, Edinburg: Edinburg University Press, pp. 146-155. ISBN 0-7486-1847-3.

Skeggs, Bev and Wood, Helen (2008): “Spectacular Morality: 'Reality' Television, Individualisation and the Re-making of the Working Class”, in The Media and Social Theory. London: Routledge, pp. 177-193. ISBN 9780415447997

Disability

Bente Meyer (2003): "Ekstraordinære kroppe: køn, krop og invaliditet i nyere disability teori", pp. 58-69, in Kvinder, køn & forskning, 12. årg., nr. 1. ISBN 0907-6182.

Glerup, Sarah: ”Krøbling, kend din krop”, in Information, 18. Januar 2014. Se http://www.information.dk/485062

Aktivisme og kroppen som kampplads

Ferreway, D. (2017). ‘Something substantive enough to reach out and touch’. The intimate politics of digital anti-rape activism. In Andreassen, Nebeling Petersen, Harrison and Raun (Eds.), Mediated intimacies. Connectivities, relationalities and proximities (pp. 19–31). London: Routledge.

Skriftlig prøve (Hjemmeopgave)

Kurset afsluttes med en individuel bunden skriftlig hjemmeopgave, hvor den studerende, med udgangspunkt i kursuslitteraturen, skal demonstrere evne til at gennemføre en teoretisk velfunderet analyse af organisationskommunikation. Den studerende har 5 dage til at udfærdige opgaven.

Omfang

Opgaven skal have et omfang på minimum 9.600 antal tegn inkl. mellemrum og må have et omfang på maksimalt 14.400 antal tegn inkl. mellemrum. Omfangskravene er inklusive forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, figurer og andre illustrationer, men eksklusiv eventuelle bilag. Opgaver, der ikke overholder omfangskravene, afvises fra bedømmelse og der er anvendt et eksamensforsøg

Der lægges vægt på at prøven præsenteres på̊ et i det væsentlige idiomatisk, grammatisk og ortografisk korrekt sprog, fremstillingen skal være klar og overskuelig, litteraturhenvisninger og andre noter skal være fyldestgørende og i overensstemmelse med god praksis. Den studerende skal demonstrere beherskelse af en funktionel typografi og layout. Valget af illustrationsmateriale skal være hensigtsmæssigt i forhold til prøvens indhold og form.

Alle.

Der er løbende mundtlig feedback undervejs i undervisningen og mulighed for detaljeret feedback i forbindelse med skriftlige kursusopgaver. Den løbende feedback i undervisningen er fx. i forbindelse med øvelser og gruppearbejde om selvvalgte eller af underviseren definerede cases med afsæt i kursets teori.

De(n) studerende modtager peer-feedback og underviserfeedback i forbindelse med diskussioner, øvelser og gruppearbejde. Endvidere modtager de(n) studerende underviserfeedback i forbindelse med eksamen, med fokus på styrker og svagheder.

Hvert 3. år gennemføres en formel evaluering af kurset. Evalueringen bygger på en digital spørgeskemaundersøgelse, og behandles af studieleder og studienævn. Dette gennemføres i foråret 2019.

Underviser kan også vælge at gennemføre en uformel evaluering af kurset (løbende og/eller afsluttende). Den uformelle evaluering behandles kun af underviser, med mindre underviser skønner at studieleder skal inddrages.