| Titel |
Speciale
|
| Oversat titel |
Master Thesis |
| Semester |
F2027
|
| Kandidatuddannelse i |
Samfundsøkonomi
|
| Type af aktivitet |
Speciale |
| Obligatorisk eller valgfri |
Obligatorisk |
| Undervisningssprog |
Dansk
|
| Studieordning |
Læs mere om uddannelsen og find din studieordning på ruc.dk |
| TILMELDING OG STUDIEADMINISTRATIV DATA | |
| Tilmelding |
Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside Når du tilmelder dig studieaktiviteter, skal du være opmærksom på, om der er sammenfald i tidspunkterne for studieaktiviteter og eksamen. Uddannelsesplanlægningen tager udgangspunkt i, at det er muligt at gennemføre et anbefalet studieforløb uden overlap. Men omkring valgfrie elementer og studieplaner som går ud over de anbefalede studieforløb, kan der forekomme overlap, alt efter hvilke kurser du vælger. Tilmelding til projekter: Husk at bekræfte din tilmelding til projektet ved at tilmelde dig til eksamen med din projektgruppe, når gruppedannelsen er slut. Eksamenstilmelding sker via stads selvbetjening |
| Deltagerantal |
|
| ECTS |
30
|
| Aktivitetsansvarlig |
Camilla Jensen (camje@ruc.dk)
|
| Studieleder |
Nina Torm (ninatorm@ruc.dk)
|
| Undervisere |
****NONE |
| Studieadministration |
ISE Registration & Exams (ise-exams@ruc.dk)
|
| Aktivitetsnummer |
U60897
|
| FAGLIGT INDHOLD | |
| Overordnet formål |
Det overordnede mål med specialet er, at de studerende (i grupper eller alene) selvstændigt udformer, planlægger og gennemfører en undersøgelse af et selvvalgt problem. Undersøgelsen skal give ny viden eller kaste nyt lys over et eksisterende problem inden for samfundsøkonomi. Specialet skal vise, at de studerende er i stand til at inddrage den nyeste internationale forskning inden for det valgte problemområde. De studerende skal reflektere over og begrunde deres valg af teori og metode. De studerende kan vælge at skrive specialet i én teoretisk retning, men skal reflektere over den valgte problemstilling med et pluralistisk samfundsøkonomisk perspektiv. |
| Uddybende beskrivelse |
På fjerde semester udarbejder de studerende sit speciale i gruppe eller individuelt. Specialets overordnede formål er at gøre de studerende i stand til selvstændigt og reflekterende at identificere og analysere en problemstilling inden for uddannelsens genstandsområde. Specialet skal demonstrere, at de studerende mestrer videnskabelige teorier, metoder og har redskaber til at foretage samfundsøkonomiske analyser på et højt forskningsbaseret niveau. De studerende viser, at de kan ræsonnere og skrive klart og tydeligt, samtidigt med at de selvstændigt kan styre og tage ansvar for en længerevarende akademisk arbejdsopgave. I specialet vælger den studerende/en gruppe af de studerende en problemstilling inden for Samfundsøkonomi, som de arbejder med gennem hele specialesemesteret. Undervejs deltager de specialestuderende i en fælles specialeworkshop, hvor de drøfter og får sparring på processer og dilemmaer af både specialeworkshopleder og medstuderende. De studerende kan desuden deltage i en midtvejsevaluering, hvor de får feedback på deres forløb og ideer til videreudvikling af specialet. |
| Pensum |
Den studerende/gruppen vælger i dialog med vejleder den litteratur, som inddrages i projektet. |
| Tilrettelæggelse og indsats |
ECTS For et 30 ECTS-speciale er den samlede forventede arbejdsindsats 810 studenterarbejdstimer, hvilket svarer til ca. 37 timer pr. uge i løbet af semesteret. Arbejdet kan forventes at være fordelt på følgende aktiviteter: Projekt- og gruppedannelse: De studerende deltager i en projekt- og gruppedannelse med det overordnede formål at danne projektgrupper på baggrund af sammenfald i fagligt interessefelt. Undervejs i projekt- og gruppedannelsen kan de studerende møde følgende undervisningsformer: - Socialisering: Aktiviteter der fremmer de studerendes kendskab til deres medstuderendes personlige og faglige interesser og giver indsigt i deres tilgange til projektarbejdsformen Idegenerering: Aktiviteter der faciliterer ideudvikling ud fra de studerendes interessefelter, og giver mulighed for at samarbejde med andre indenfor fælles interessefelter. Workshop om faglige tematikker for projektet: Aktiviteter der giver mulighed for at de studerende får en øget forståelse og praksis erfaring med at arbejde med en given faglig tematik i et projekts kontekst Kvalificering af ideer: Aktiviteter i grupper der kvalificerer de studerendes ideer til reelle projektideer i samarbejde med vejlederne og projekt- og gruppedannelsesansvarlig Vejlederpræsentationer: Oplæg der introducerer vejledernes faglige kompetencer. Projektarbejde i grupper: Når de studerende har dannet grupper og lavet problemformulering, skal de studerende arbejde i projektgrupper. Her skal de studerende indgå i et samarbejde omkring projektrapporten. De studerende kan blandt andet samarbejde om følgende: Litteratursøgning, diskussion af læst litteratur, empiri indsamling, samskrivning, feedback til projektmedlemmer og forberedelse af vejledermøder. Vejledning: De studerende har tilknyttet en projektvejleder og skal deltage i vejledning. Vejledningen er muligheden for at få feedback på projektarbejdets elementer og proces, samt fagligt feedback på indhold og metode. De studerende skal evne at lede vejledermøder ved at sende materiale til forberedelse og dagsorden, så gruppens formål med vejledningssessionen opnås. |
| Udbudsformat |
|
| Undervisningsevaluering |
Specialet evauleres hvert semester. Når du udfylder surveyen til dit speciale, får du også spørgsmål om din samlede kandidatuddannelse, så det er en god mulighed til at give konstruktiv feedback, som de, der tager uddannelsen efter dig, kan få stor glæde af. |
| Program |
|
| BEDØMMELSE | |
| Læringsmål |
Ved afslutningen af specialeprogrammet skal de studerende mestre følgende:
|
| Forudsætningskrav |
|
| Prøveform |
Speciale med mundtligt forsvar
Den mundtlige prøve er en individuel prøve for studerende, der har udarbejdet specialeafhandlingen alene eller har anmodet om individuel prøve. Øvrige mundtlige specialeprøver afholdes som gruppeprøver. Der foretages en individuel bedømmelse af den enkelte studerendes præstation. Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af specialeafhandlingen og den mundtlige præstation. Hvis man vælger at arbejde i gruppe, må gruppen bestå af 2-4 studerende. Specialet skal for: - 1 studerende have et omfang på 96.000-144.000 tegn inkl. mellemrum. - 2 studerende have et omfang på 153.600-216.000 tegn inkl. mellemrum. - 3 studerende have et omfang på 153.600-216.000 tegn inkl. mellemrum. - 4 studerende have et omfang på 153.600-216.000 tegn inkl. mellemrum. Omfangskravene er inklusive forside, indholdsfortegnelse, resumé, litteraturliste, figurer og andre illustrationer, men eksklusive bilag. Specialet skal forsynes med et resumé. Specialer skrevet på dansk, norsk eller svensk skal forsynes med et resumé på engelsk. Specialer skrevet på et fremmedsprog (bortset fra svensk og norsk) kan forsynes med et resumé på dansk. Resuméet indgår i den samlede bedømmelse. Eksaminationstiden inkl. votering fastsættes således: Ved 1 studerende 30 minutter. Ved 2 studerende 60 minutter. Ved 3 studerende 75 minutter. Ved 4 studerende 90 minutter. Stave- og formuleringsevnen i specialet indgår i bedømmelsen. Tilladte hjælpemidler ved prøven: alle Bedømmelse: 7-trinsskala Censur: ekstern |
| Omprøveform |
Samme som ordinær eksamen / same form as ordinary exam
|
| Prøveform ved særlige tilfælde |
|
| Prøveform og bedømmelses-kriterier (udmøntet) |
• Skriftlig og mundtlig demonstration af empirisk såvel som teoretisk viden omkring et samfundsøkonomisk emne inden for specialeemnets specifikke genstandsfelt; • Foretage og argumentere for valg af en afgrænset, fagligt relevant, og videnskabeligt funderet problemstilling; • Identificere og kritisk argumentere for valg af akademisk litteratur og metoder til belysning af den valgte problemstilling, herunder demonstrere dyb forståelse for den valgte akademiske genre og den målgruppe, som specialet henvender sig til; • Selvstændigt kombinere og mestre akademiske indsigter (teorier, metoder, tilgange); • Selvstændigt omsætte teorier, metoder og tilgange til en akademisk undersøgelse og analyse i overensstemmelse med akademiske normer og rettet imod en akademisk målgruppe. Derudover indgår i bedømmelsen også: • Resumé på dansk eller engelsk • Stave- og formuleringsevne Mundtlig fremlæggelse: Samme kriterier for projektet, samt, at den studerende kan: • Fremlægge og formidle viden indenfor samfundsøkonomi på et højt akademisk niveau; • Indgå i en konstruktiv dialog og diskussion på baggrund af den skriftlige projektrapport; Der afgives én samlet bedømmelse på baggrund af ovenstående bedømmelseskriterier. |
| Eksamenskode(r) | |
| Sidst ændret | 06/10/2026 |