| Titel |
Betingelser for sundhedsindsatser
|
| Oversat titel |
Conditions for health interventions |
| Semester |
F2026
|
| Kandidatuddannelse i |
Tværvidenskabelige Sundhedsstudier
|
| Type af aktivitet |
Feltkursus |
| Obligatorisk eller valgfri |
Obligatorisk |
| Undervisningssprog |
Dansk
|
| Studieordning |
Læs mere om uddannelsen og find din studieordning på ruc.dk |
| TILMELDING OG STUDIEADMINISTRATIV DATA | |
| Tilmelding |
Tilmelding sker via STADS-Selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside Når du tilmelder dig kurset, skal du være opmærksom på, om der er sammenfald i tidspunktet for kursusafholdelse og eksamen med andre kurser, du har valgt. Uddannelsesplanlægningen tager udgangspunkt i, at det er muligt at gennemføre et anbefalet studieforløb uden overlap. Men omkring valgfrie elementer og studieplaner som går ud over de anbefalede studieforløb, kan der forekomme overlap, alt efter hvilke kurser du vælger. |
| Deltagerantal |
|
| ECTS |
10
|
| Aktivitetsansvarlig | |
| Studieleder |
Nicole Thualagant (nicole@ruc.dk)
|
| Undervisere |
|
| Studieadministration |
IMT Tilmelding & Eksamen (imt-eksamen@ruc.dk)
|
| Aktivitetsnummer |
U60258
|
| FAGLIGT INDHOLD | |
| Overordnet formål |
De studerende får gennem dette kursus indsigt i og kompetencer til at analysere, hvilke betingelser der er institutionelt og politisk for at skabe sundhedsindsatser. Kurset falder i to dele: En teoretisk og en empirisk del. Den første, teoretiske del giver de studerende viden om politikforståelse, teorier om velfærdsstat, organisationer og institutioner samt bruger- og professionsroller og evaluering af indsatser i relation til sundhed og velfærd. Den empiriske del afvikles i samarbejde med en kommune eller institution og giver de studerende kompetence i at anvende teorier i praksis og via forskellige kvalitative og kvantitative metoder kompetence i at analysere sundhedsindsatser i en specifik kontekst. Kurset giver indsigt i og kompetence til at analysere aktuelle sundhedsindsatser i alle dets faser fra idé til evaluering. Der lægges endvidere vægt på at få indsigt i betydningen af tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde samt relationer til og inddragelse af civile aktører i sundheds- og velfærdsindsatser. |
| Uddybende beskrivelse |
Kursets centrale temaer:
Kursets centrale spørgsmål:
Kursets centrale begreber:
Metodisk giver begreberne, og teorierne knyttet til dem, inspiration, perspektiver samt analytiske værktøjer til arbejdet med de empiriske data fra feltarbejdet. Omvendt vil det analytiske arbejde med begreberne/teorierne også give mulighed for at nuancere eller omfortolke disse. |
| Pensum |
Information om pensum vil blive meddelt på moodle inden studiestart. |
| Tilrettelæggelse og indsats |
Studieindsats: Kursets 10 ECTS udgør 270 timer i arbejdsindsats, fordelt på følgende: -117 timer: forberedelse til forelæsninger -20 timer: deltagelse i forelæsninger -10 timer: forberedelse af øvelser og fremlæggelser -15 timer: forberedelse af feltturen -40 timer: felttur og for-besøg -4 timer: skriftligt tilbagemeldingsnotat -40 timer: udarbejdelse af synopsis -10 timer: læsning af en anden gruppes synopsis og forberedelse af feedback -2 timer: vejledning -10 timer: eksamensforberedelse og eksamen -2 timer: evaluering Læringsaktiviteter: Knyttet til den første teoretiske del af kurset deltager de studerende i forelæsninger, som giver oversigt over kursets teorier og problemområder. De studerende deltager aktivt gennem gruppevise fremlæggelser af udvalgte dele af pensum knyttet til aktuel kursusgang. Fremlæggelserne baseres på gruppearbejde. Knyttet til den anden empiriske del af kurset deltager de studerende i et inspirationsseminar: et for-besøg arrangeret af en kommune (eller institution), der samarbejdes med om kursets praksisdel. De studerende arbejder i projektgrupper med ansvar for en selvstændig udvikling af problemstillinger inden for et tema udarbejdet af kommunen/institutionen i samarbejde med kursusansvarlige. Sammen med en tovholder fra feltet, organiserer gruppen sin empiriindsamling, og samarbejder efterfølgende dels om et skriftligt tilbagemeldingsnotat til kommunen/ institutionen, dels om synopsis for eksamen. Arbejdet med synopsis handler om at koble kursets teoretiske del med den empiriske del, herunder anvende relevante teorier i analysen af empirien. Gruppearbejdet forudsætter aktiv deltagelse fra hvert gruppemedlem og at hvert gruppemedlem aktivt bidrager til gruppens samlede arbejde. Projektgruppen får mulighed for vejledning under feltarbejdet. Til eksamen formidler gruppen en samlet præsentation som oplæg til diskussion ud fra synopsis, hvor alle gruppemedlemmer deltager på lige fod. Eksamen består ligeledes af peer-to-peer feedback til en anden gruppes synopsis. |
| Udbudsformat |
|
| Undervisningsevaluering |
Evaluering af kurset sker løbende i dialog mellem studerende og underviser samt ved kursusafslutning (evt. suppleret af skriftlig opsummering, der fremsendes til studieleder). Hertil kommer en skriftlig evaluering af kursusforløbet, som gennemføres mindst hvert 3. år. Den skriftlige evaluering går til undervisningsansvarlig, studieleder og studienævn med henblik på kvalitetsudvikling af uddannelsen. Se mere om evalueringerne på studienævnets side på intranettet. |
| Program |
|
| BEDØMMELSE | |
| Læringsmål |
|
| Forudsætningskrav |
|
| Prøveform |
Mundtlig gruppeprøve på baggrund af skriftlig aflevering
Grupperne kan bestå af 3-6 studerende. Det skriftlige produkt skal for: - 3 studerende have et omfang på 14.400-28.800 tegn inkl. mellemrum. - 4 studerende have et omfang på 16.800-28.800 tegn inkl. mellemrum. - 5 studerende have et omfang på 19.200-28.800 tegn inkl. mellemrum. - 6 studerende have et omfang på 21.600-28.800 tegn inkl. mellemrum. Omfangskravene er inklusive forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, figurer og andre illustrationer, men eksklusive bilag. Eksaminationstiden inkl. votering fastsættes således: Ved 3 studerende 50 minutter. Ved 4 studerende 60 minutter. Ved 5 studerende 70 minutter. Ved 6 studerende 80 minutter. Der foretages en individuel bedømmelse af den enkelte studerendes præstation. Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af de(t) skriftlige produkt(er) og den mundtlige prøve.. Tilladte hjælpemidler til prøven: alle Bedømmelse: bestået/ikke-bestået Censur: intern medbedømmer |
| Omprøveform |
Samme som ordinær eksamen / same form as ordinary exam
|
| Prøveform ved særlige tilfælde |
|
| Prøveform og bedømmelses-kriterier (udmøntet) |
Eksamensformen er gruppebaseret. Projektgruppen leverer en synopsis og anvender synopsis som udgangspunkt for en mundtlig gruppeeksamen. Den enkelte studerende bedømmes individuelt. Bedømmelseskriterier: Bedømmelsen af den enkelte studerende er udtryk for en samlet vurdering af gruppens synopsis og den enkelte studerendes mundtlige præstation. I den samlede vurdering af synopsis og den mundtlige præstation vil der blive lagt vægt på i hvor høj udstrækning den studerende demonstrerer: • Indsigt i forholdet mellem politik og praksis i sundhedsfeltet • Evne til at identificere samt diskutere den institutionelle ramme for sundhedstiltag • Evne til at anvende centrale teoretiske perspektiver til at identificere og analysere betingelser for sundhedstiltag • Evne til at anvende centrale teoretiske perspektiver til at analysere tilblivelsen, udviklingen, styringen, implementeringen, modtagelsen samt evalueringen af sundhedstiltag Brug af generative AI-hjælpemidler (GAI) ved udarbejdelse af synopsis Ved udarbejdelse af skriftlig aflevering tillades generative AI-hjælpemidler (GAI) i arbejdet med eksamenen, hvis brugen bliver deklareret. Du skal tydeligt angive, hvordan du har brugt generativ kunstig intelligens (GAI). Dette kan f.eks. indgå som en del af metodeafsnittet eller som en kort redegørelse i slutningen af din eksamensopgave. Det betyder, at du skal beskrive, hvordan du har brugt GAI f.eks. til det forberedende arbejde med opgaven, til at stille spørgsmål og søge information, modtage feedback og kritik på din tekst, udføre korrektur eller forbedre sprog og læsbarheden. Det er vigtigt, at du på denne måde forholder dig aktivt til dit valg af hjælperedskaber, da det er en del af hele opgavens tilblivelsesproces, og således en del af din videnskabelige metode og faglige formidling. Anvendelse af evt. konkret tekst som er GAI-genereret, kræver citering, ligesom ved anvendelsen af alle andre kilder, hvorfra der anvendes direkte citater. I bibliotekets vejledning kan du se mere om, hvordan du citerer AI og hvordan du kan redegøre for din brug af GAI. Almindelig stavekontrol og øvrige sprogforslag som det f.eks. kendes fra Word eller andre tekstbehandlingsprogrammer samt programmer til referatskrivning og transskribering, er dog tilladt i alle skriftlige eksamener og skal ikke deklareres. Brug af generativ kunstig intelligens (GAI) skal altid finde sted indenfor rammerne af ”Roskilde Universitets retningslinjer for brug af generativ kunstig intelligens i skriftlige afleveringer til eksamen.” |
| Eksamenskode(r) | |
| Sidst ændret | 21/10/2025 |