| Titel |
Videregående kvalitative metoder og analysestrategier i sundhedsvidenskaben
|
| Oversat titel |
Advanced qualitative methods in critical health studies |
| Semester |
F2026
|
| Kandidatuddannelse i |
Tværvidenskabelige Sundhedsstudier
|
| Type af aktivitet |
Kursus |
| Obligatorisk eller valgfri |
Obligatorisk |
| Undervisningssprog |
Dansk
|
| Studieordning |
Læs mere om uddannelsen og find din studieordning på ruc.dk |
| TILMELDING OG STUDIEADMINISTRATIV DATA | |
| Tilmelding |
Tilmelding sker via STADS-Selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside Når du tilmelder dig kurset, skal du være opmærksom på, om der er sammenfald i tidspunktet for kursusafholdelse og eksamen med andre kurser, du har valgt. Uddannelsesplanlægningen tager udgangspunkt i, at det er muligt at gennemføre et anbefalet studieforløb uden overlap. Men omkring valgfrie elementer og studieplaner som går ud over de anbefalede studieforløb, kan der forekomme overlap, alt efter hvilke kurser du vælger. |
| Deltagerantal |
|
| ECTS |
10
|
| Aktivitetsansvarlig | |
| Studieleder |
Nicole Thualagant (nicole@ruc.dk)
|
| Undervisere |
|
| Studieadministration |
IMT Tilmelding & Eksamen (imt-eksamen@ruc.dk)
|
| Aktivitetsnummer |
U60917
|
| FAGLIGT INDHOLD | |
| Overordnet formål |
Formålet med kurset er at give de studerende kompetence i udviklingen af et kvalitativt undersøgelsesdesign til udforskning af komplekse problemer indenfor sundhedsvidenskab, , hvor der findes en begrundet sammenhæng mellem forskningsspørgsmål, teori, metode og analysestrategi. De studerende opnår avanceret viden om kvalitative metoder som fx dokument-, interview-, observations- og aktionsforskningsmetoder, samt kompetencer i at udvikle og gennemføre udvalgte teoretisk informerede analysestrategier funderet i forskellige sundhedsteoretiske traditioner, som de studerende har arbejdet med på første semester. De studerende opnår også kompetence i at kunne kombinere forskellige kvalitative metoder samt kvalitative og kvantitative metoder i mixede design. Kurset vil udvikle de studerendes kompetence til kritisk at reflektere over metodiske valg ud fra et videns- og erkendelsesteoretisk fundament og reflektere over forskningsetiske problemstillinger knyttet til forskellige faser af forskningsprocessen. Kurset styrker de studerendes metodologiske kompetencer til at udvikle forskningsbaseret viden om komplekse problemer i relation til sundhed og sygdom, som kræver at man går på tværs af traditioner og perspektiver. |
| Uddybende beskrivelse |
Kursets centrale temaer: • Udvikling af kvalitative forskningsdesigns i sundhedsvidenskaben • Videnskabsteoretiske perspektiver på kvalitativ forskning • Kvalitative dataindsamlingsmetoder: observation, interview, fokusgrupper og dokumentanalyse • Analysestrategier: kodning, tematisk analyse, meningsfortolkning og teoridrevet analyse • Forskningsetik og refleksivitet i kvalitative studier • Inddragelse af og samarbejdsrelationer med feltets aktører • Kvalitetskriterier og vurdering af kvalitative studier • Mixed methods og tværvidenskabelige design • Formidling af kvalitative resultater Kursets centrale spørgsmål: Hvordan udvikles et sammenhængende kvalitativt forskningsdesign, der kan belyse komplekse sundhedsvidenskabelige problemstillinger? Hvilke videnskabsteoretiske og etiske overvejelser ligger til grund for kvalitative metoder i sundhedsforskning? Hvordan håndteres forskerens rolle og position i den kvalitative forskningsproces, og hvordan formes viden gennem forskerens relationer og deltagelse i feltet? Hvilke overvejelser ligger til grund for valg af dataindsamlingsmetode – og hvordan påvirker metoden den viden, der produceres? Hvordan kan kvalitative data analyseres og fortolkes gennem forskellige teoretiske og analytiske strategier, og hvad udgør kvalitetskriterierne for kvalitativ forskning? Hvordan kan kvalitative og kvantitative data supplere hinanden i mixed methods-tilgange? Hvordan kan kvalitative forskningsresultater formidles på måder, der er både analytisk præcise og engagerende for forskellige målgrupper? |
| Pensum |
Kursuslitteratur tilgås via moodle ved semesterstart |
| Tilrettelæggelse og indsats |
Tilrettelæggelse og indsats Studieindsats (10 ECTS = 270 timer) Den forventede arbejdsindsats for kurset fordeles som følger: • Forberedelse til undervisning (læsning af pensum og materiale): 110 timer • Deltagelse i forelæsninger, øvelser og workshops: 30 timer • Forberedelse og gennemførelse af metodiske øvelser mellem kursusgange (fx interviewtræning, observation, refleksionsnotater): 30 timer • Mini-feltarbejde og datagenerering i egen case: 40 timer • Gruppearbejde og udarbejdelse af portfolio-produkter: 35 timer • Vejledning og feedback (inkl. sparring med undervisere og medstuderende): 5 timer • Eksamensforberedelse og mundtlig prøve: 15 timer • Evaluering og kursusafslutning: 5 timer I alt: 270 timer |
| Udbudsformat |
|
| Undervisningsevaluering |
Evaluering af kurset sker løbende i dialog mellem studerende og underviser samt ved kursusafslutning (evt. suppleret af skriftlig opsummering, der fremsendes til studieleder). Hertil kommer en skriftlig evaluering af kursusforløbet, som gennemføres mindst hvert 3. år. Den skriftlige evaluering går til undervisningsansvarlig, studieleder og studienævn med henblik på kvalitetsudvikling af uddannelsen. Se mere om evalueringerne på studienævnets side på intranettet. |
| Program |
Undervisningen veksler mellem forelæsninger, fælles diskussioner, gruppearbejde, øvelser og tværfaglige workshops. Kurset er tilrettelagt, så der skabes sammenhæng mellem teori, metode og praksis, og så de studerende gradvist udvikler deres metodiske kompetencer og refleksivitet. Gennem kurset arbejder de studerende med et selvvalgt eller udpeget caseforløb, hvor de udvikler et forskningsdesign og gennemfører et afgrænset mini-feltarbejde. Dette giver mulighed for at afprøve og reflektere over kvalitative metoder i praksis - fra udformning af forskningsspørgsmål og dataindsamling til analyse og formidling. Der lægges desuden vægt på dialog, peer-feedback og fælles refleksion over metodiske valg, forskningsetik, forskerrollen mm. |
| BEDØMMELSE | |
| Læringsmål |
|
| Forudsætningskrav |
|
| Prøveform |
Portfolio bestående af skriftlige produkter og andre typer produkter udarbejdet i gruppe og afsluttet med en mundtlig prøve
Grupperne kan bestå af 4-6 studerende. Produkterne kan f.eks. være øvelsesbesvarelser, talepapirer til præsentation, skriftligt feedback, skriftlige refleksioner og skriftlige opgaver. Udfærdigelsen af produkterne kan være underlagt tidsbegrænsninger. Portfolioens specifikke indhold og form samt evt. vejledende omfangskrav for de forskellige skriftlige produkter fastsættes inden kursets begyndelse og offentliggøres på study.ruc.dk. Den samlede portfolioe skal for: - 4 studerende have et omfang på 9.600-16.800 tegn inkl. mellemrum. - 5 studerende have et omfang på 9.600-16.800 tegn inkl. mellemrum. - 6 studerende have et omfang på 12.000-19.200 tegn inkl. mellemrum. Omfangskravene er inklusive forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, figurer og andre illustrationer, men eksklusive bilag. Eksaminationstiden inkl. votering fastsættes således: Ved 4 studerende 45 minutter. Ved 5 studerende 60 minutter. Ved 6 studerende 75 minutter. Der foretages en individuel bedømmelse af den enkelte studerendes præstation. Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af de(t) skriftlige produkt(er) og den mundtlige prøve.. Tilladte hjælpemidler til prøven: alle Bedømmelse: 7-trinsskala Censur: intern medbedømmer |
| Omprøveform |
Samme som ordinær eksamen / same form as ordinary exam
|
| Prøveform ved særlige tilfælde |
|
| Prøveform og bedømmelses-kriterier (udmøntet) |
Om brug af generativ AI I dette kursus tillades generative AI-hjælpemidler (GAI) i arbejdet med eksamenen, hvis brugen bliver deklareret. Du skal tydeligt angive, hvordan du har brugt generativ kunstig intelligens (GAI). Dette kan f.eks. indgå som en del af et metodeafsnit eller som en kort redegørelse i slutningen af din eksamensopgave. Det betyder, at du skal beskrive, hvordan du har brugt GAI f.eks. til det forberedende arbejde med opgaven, til at stille spørgsmål og søge information, modtage feedback og kritik på din tekst, udføre korrektur eller forbedre sprog og læsbarheden. Det er vigtigt, at du på denne måde forholder dig aktivt til dit valg af hjælperedskaber, da det er en del af hele opgavens tilblivelsesproces, og således en del af din videnskabelige metode og faglige formidling. Anvendelse af evt. konkret tekst som er GAI-genereret, kræver citering, ligesom ved anvendelsen af alle andre kilder, hvorfra der anvendes direkte citater. I bibliotekets vejledning kan du se mere om, hvordan du citerer AI og hvordan du kan redegøre for din brug af GAI (https://libguides.ruc.dk/AI). Almindelig stavekontrol og øvrige sprogforslag som det f.eks. kendes fra Word eller andre tekstbehandlingsprogrammer samt programmer til referatskrivning og transskribering, er dog tilladt anvendt i alle skriftlige eksamener og skal ikke deklareres. I forhold til selve den mundtlige prøve er generativ kunstig intelligens (GAI) tilladt i forberedelsen af den mundtlige prøve, så som i arbejdet med egne noter og præsentation. Brug af generativ kunstig intelligens (GAI) skal altid finde sted indenfor rammerne af ”Roskilde Universitets retningslinjer for brug af generativ kunstig intelligens i skriftlige afleveringer til eksamen.” |
| Eksamenskode(r) | |
| Sidst ændret | 07/10/2025 |