PDF til print Find kalender

Projekt: Strategisk planlægning og bæredygtig byudvikling

Titel
Projekt: Strategisk planlægning og bæredygtig byudvikling
Oversat titel

Project: Strategic Planning and Sustainable Urban Development

Semester
F2026
Kandidatuddannelse i
By og Plan
Type af aktivitet

Projekt

Obligatorisk eller valgfri

Obligatorisk

Undervisningssprog
Dansk
Studieordning

Læs mere om uddannelsen og find din studieordning på ruc.dk

TILMELDING OG STUDIEADMINISTRATIV DATA
Tilmelding

Tilmelding sker via STADS-Selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside

Tilmelding til projekteksamen: Du skal huske at bekræfte din tilmelding til projektet, ved at tilmelde dig eksamen med din projektgruppe, når projektdannelsen er slut. Du skal tilmelde dig via stads

Når du tilmelder dig kurset, skal du være opmærksom på, om der er sammenfald i tidspunktet for kursusafholdelse og eksamen med andre kurser, du har valgt. Uddannelsesplanlægningen tager udgangspunkt i, at det er muligt at gennemføre et anbefalet studieforløb uden overlap. Men omkring valgfrie elementer og studieplaner som går ud over de anbefalede studieforløb, kan der forekomme overlap, alt efter hvilke kurser du vælger.

Deltagerantal
ECTS
15
Aktivitetsansvarlig
Kristian Nagel Delica (kdelica@ruc.dk)
Studieleder
Kristian Nagel Delica (kdelica@ruc.dk)
Undervisere
Studieadministration
IMT Tilmelding & Eksamen (imt-eksamen@ruc.dk)
Aktivitetsnummer
U60903
FAGLIGT INDHOLD
Overordnet formål

De studerende lærer at undersøge omstillingsprocesser og bæredygtig byudvikling på forskellige skalaniveauer, fx på metropol, forstads-, landdistriktsniveau eller i kontekst af et mindre bysamfund. De studerende bliver i stand til at identificere forskellige aktørers interesser i en planproces.

Projektarbejdet bygger på udvalgte dele af semestrets obligatoriske kurser og de projektunderstøttende workshops. Projektet skal forholde sig til strategisk planlægning og bæredygtige omstillingsprocesser.

Uddybende beskrivelse
  • Projektarbejdet kan undersøge såvel allerede gennemførte som igangværende forandrings- og omstillingsprocesser. Projektarbejdet kan fokusere på eksempler i såvel Danmark eller i andre lande.
  • Projektarbejdet bygger videre på de metoder, som er lært i kurset ”Metodetilgange: fra feltarbejde til forandringsprocesser”. Erfaringer fra dette kursus kan indgå i et forarbejde til projektarbejdets metodiske tilgang.
  • Projektarbejdet kan lægge vægten på at analysere en forandringsproces og dens aktører, eller på at deltage i og reflektere over en forandringsproces.

Projektworkshops

Projektskrivningen indeholder tre workshops, som har til formål at understøtte projektet med særlig fokus på bæredygtige omstillingsprocesser og strategisk planlægning. På de tre workshops skal vi arbejde med, hvordan man kan undersøge omstillingsprocesser og bæredygtig byudvikling i planprocesser på tværs af forskellige aktørinteresser, skalaniveauer og urbane kontekster (fx metropol, forstad, mindre bysamfund, landdistrikter).

Temaerne for de tre workshops er: • Omstilling som demokratisk samfundsudfordring. • kritiske analyser af grøn omstilling. • strategisk planlægning og planinteresser Hver workshop består af egen tekstlæsning, forelæsning, tekstlæsningsworkshops og øvelser, alle med henblik på at styrke projektarbejdet.

Program og indhold for de enkelte workshops:

Workshop 1. Grøn omstilling som demokratisk samfundsudfordring: Borgere, planinstitutioner og aktørinteresser (12. marts, klokken 9-12)

Klimaforandringer og biodiversitet stiller nye krav til borgerinddragelse. Der er kamp om arealerne, også i byerne, og store politiske målsætninger om tilpasning til en mere bæredygtig arealanvendelse. Kommunerne har mange ansvarsområder, og der eksperimenteres med eksisterende og nye formater for inddragelsesdesign, bl.a. for non-employed and non-educated people (NEET), men i stigende grad også andre aktører. e.g. non-humane aktører. På workshoppen arbejder vi med the WHYs of participation, med den institutionaliserede borgerinddragelse (invited/invented space) overfor forskellige typer af inddragelsesdesigns, med en kritisk afsøgning af demokratiets og planlægningens rolle i den grønne omstilling fra neden.

Program: • Miniforlæsning • Tekstlæsningsværksted. • Inddragelsesformater – muligheder og konsekvenser • Inddragelse - aktører, interesser og institutioner i projektet

Forberedelse: Anniken Førde, Sherry Arnstein, Michaela Vasstrøm (sekundær)

PS: Ekstracurriculært: Forskningsseminar om Borgerinddragelse og natur den 13.3 kl. 9-12. i forbindelse med lancering af Special Issue i Nordic Journal of Urban Studies.

Workshop 2: Kritiske analyser af grøn omstilling: Kritisk urban økologi (14. april, klokken 9-12)

Bæredygtige byer er et flertydigt begreb, og det er ikke svært at finde kommuner, tegnestuer, developere eller konsulenthuse der har travlt med at udråbe deres aktiviteter som grønne. Denne workshop installerer et kritisk blik på bæredygtige byer, ved at tage afsæt i ’sustainable fix’, og forholdet relativ og absolut decoupling. København behandles som case, for at lede over til undersøgelse af grønne planmodeller.

• Miniforelæsning • Tekstlæsningsværksted. • Grønne planmodeller – muligheder og konsekvenser • Aktører, interesser og institutioner i projektet

Forberedelse: Litteratur: Karl Krähmer Gertrud Jørgensen Sekundært Strategisk planlægning- Louis Albrecht/Balducci Harvey entreprenautial city

Workshop 3: Strategisk planlægning: klimahandleplaner mellem regulering og økonomi (18. maj, klokken 9-12)

I den sidste workshop undersøger vi finansiering og klimaforandringer i et kritisk perspektiv – vi arbejder med afsæt i strategisk planlægning for at lede over til spørgsmål om klimaforandringerne kan medføre stigende ulighed i det byggede miljø og hvordan der kan være behov for nye planmodeller. Vi behandler forskellige cases hvor klimafinansiering er et voksende tema, e.g. i forhold til bidragsbyrdeprincippet i forhold til nytteprincippet (Nordkystens Fremtid). Endelig arbejder vi med at undersøge og mappe forskellige aktørroller og interesser i planlægningen mellem traditionel regelbaseret planlægning og strategisk planlægning.

Forberedelse: Artikel: Balducci/Albrecht vs- Harvey Entreprenaurial city Sekundært CIP, Cambridge

Pensum

Projektets problemformulering er styrende for projektgruppens valg af relevant litteratur. Projektrapporten forventes at indeholde en diskussion af udvalgte dele af forskningslitteraturen inden for det specifikke faglige felt problemformuleringen adresserer.

Det anbefales at inddrage metodisk litteratur fra kurset ”Metodetilgange: fra feltarbejde til forandringsprocesser”. Det er også en god ide at bygge på og inddrage litteratur fra et af de to andre obligatoriske kurser i 2. semester.

Tilrettelæggelse og indsats

Studieindsats 405 timer

Overslag over fordelingen af timer på aktiviteter: - Selvstændigt arbejde incl projektarbejde (329 timer), - projektworkshops inkl. forberedelse (36 timer), - vejledning inkl. forberedelse (15 timer), - intern evaluering inkl. forberedelse (15 timer), - eksamen inkl. forberedelse (10 timer).

Læringsaktiviteter

Aktivitetens større/væsentlige læringsaktiviteter:

Projekt- og gruppedannelse

Projektworkshops

Projektarbejde i grupper

Vejledning

Intern evaluering hvor der både gives og modtages forberedt peer feedback til/fra anden projektgruppe ud fra projektudkast.

Udbudsformat 
Undervisningsevaluering

Det anbefales, at projektgruppen løbende evaluerer læringsfællesskabet og samarbejdet. Hvis gruppen oplever problemer med samarbejdet kan den anmode vejlederen om hjælp.

Det anbefales desuden, at projektvejledningen på det første vejledermøde indledes med en gennemgang af både de studerendes og vejlederens forventninger til og forudsætninger for projekt- og vejledningsforløbet, herunder indgår en forventningsafstemning i forhold til gennemførelse af et projekt på 10 ECTS.

Vejleder efterspørger mundtlig feedback på vejledningen fra gruppen minimum to gange i projektforløbet, men gruppen kan give feedback på vejledningen gennem hele forløbet, hvis der er behov for en fornyet forventningsafstemning.

Den skriftlige evaluering går til vejleder, studieleder og studienævn med henblik på kvalitetsudvikling af uddannelsen. Se mere om evalueringerne på studienævnets side på intranettet.

Program
BEDØMMELSE
Læringsmål 

  • udvælge relevante områder af den internationale forskning inden for strategisk planlægning eller bæredygtig omstilling og vurdere denne forsknings betydning for social, økonomisk og miljømæssig bæredygtig udvikling af byer, lokalområder, regioner og/eller landdistrikter

  • selvstændigt og på et tværfagligt grundlag gennemføre en undersøgelse af en planfaglig omstillingsproces

  • indsamle, vurdere og behandle relevant data i forbindelse med omstillingsprocesser, herunder kortlægning af omstillingsfeltets interessenter, deres værdigrundlag og interesser

  • eksplicit og med inspiration fra de projektunderstøttende workshops at kunne forholde sig til spørgsmål om strategisk planlægning, bæredygtighed og bæredygtig byudvikling set i lyset af projektets problemstilling

  • tage ansvar for egen og andres faglig udvikling og specialisering inden for uddannelsens felt

  • selvstændigt give og modtage feedback om faglige tekster af egen og fagfællers produktion.

Forudsætningskrav
Prøveform
Projekteksamen i gruppe med individuel bedømmelse

Grupperne kan bestå af 2-6 studerende.

Projektrapporten skal for:
- 2 studerende have et omfang på 72.000-120.000 tegn inkl. mellemrum.
- 3 studerende have et omfang på 96.000-156.000 tegn inkl. mellemrum.
- 4 studerende have et omfang på 96.000-156.000 tegn inkl. mellemrum.
- 5 studerende have et omfang på 120.000-192.000 tegn inkl. mellemrum.
- 6 studerende have et omfang på 120.000-192.000 tegn inkl. mellemrum.
Omfangskravene er inklusive forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, figurer og andre illustrationer, men eksklusive bilag.

Projektrapporten skal forsynes med et resumé på dansk eller engelsk, der indgår i bedømmelsen.

Eksaminationstiden inkl. votering fastsættes således:
Ved 2 studerende 60 minutter.
Ved 3 studerende 75 minutter.
Ved 4 studerende 90 minutter.
Ved 5 studerende 105 minutter.
Ved 6 studerende 120 minutter.



Tilladte hjælpemidler ved prøven: alle

Bedømmelse: 7-trinsskala

Censur: intern medbedømmer
Omprøveform
Samme som ordinær eksamen / same form as ordinary exam
Prøveform ved særlige tilfælde
Prøveform og bedømmelses-kriterier (udmøntet)

Mundtlig gruppeprøve for deltagerne i projektarbejdet.

Ved prøven tages der udgangspunkt i de studerendes projektrapport og eventuelt supplerende materiale. I prøven indgår individuelle oplæg inden for et selvvalgt emne, der er relevant for problematikken belyst i projektrapporten.

De individuelle oplæg (max. 5 min) efterfølges af en samtale mellem de studerende og bedømmerne med udgangspunkt i projektet og oplæggene.

Der kan under prøven stilles spørgsmål inden for projektmodulets faglige område. Herunder kan der stilles spørgsmål til udvalgte dele af semestrets obligatoriske kurser.

Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af projektrapporten og den mundtlige præstation.

Projektarbejdet skal bygge videre på udvalgte dele af semestrets kurser og indeholde elementer der vedrører bæredygtige omstillingsprocesser. I projektet skal indgå analyse af mindst et konkret omstillingsrelaterede planlægningsforløb.

Omfangskrav, indholdskrav samt eksaminationstid fremgår af studieordningen, jf. Ovenfor.

Bedømmelseskriterier

Der vil i bedømmelsen blive lagt vægt på:

  • i hvor høj grad og hvor godt den relevante forskning inden for problemfeltets rammer er identificeret og diskuteret i rapporten.

  • den metodiske kvalitet i den gennemførte analyse af det indsamlede datamateriale, herunder hvor tydeligt data og analyse understøtter projektarbejdets konklusion.

  • evnen til at identificere forskellige aktørers interesser i de undersøgte plan- og omstillingsprocesser.

  • evnen til at indgå velargumenteret i en faglig diskussion.

  • samt hvorvidt projektet opfylder studieordningens formelle krav.

Eksamenskode(r)
Eksamenskode(r) : U60903
Sidst ændret 29/01/2026

Undervisningsgange:

Vis kursusgange for Hold: 1 Find kalender (1) PDF til print (1)

Mandag 02-02-2026 09:00 - 02-02-2026 16:00 i uge 06
Projekt: Strategisk planlægning og bæredygtig byudvikling
Semesterstart

Tirsdag 03-02-2026 09:00 - 03-02-2026 16:00 i uge 06
Projekt: Strategisk planlægning og bæredygtig byudvikling
Semesterstart - Ekskursion

Onsdag 04-02-2026 09:00 - 04-02-2026 16:00 i uge 06
Projekt: Strategisk planlægning og bæredygtig byudvikling
Semesterstart

Torsdag 05-02-2026 09:00 - 05-02-2026 16:00 i uge 06
Projekt: Strategisk planlægning og bæredygtig byudvikling
Projektdannelse

Fredag 06-02-2026 09:00 - 06-02-2026 16:00 i uge 06
Projekt: Strategisk planlægning og bæredygtig byudvikling
Projektdannelse

Torsdag 12-03-2026 09:00 - 12-03-2026 12:00 i uge 11
Projekt: Strategisk planlægning og bæredygtig byudvikling
Workshop

Tirsdag 14-04-2026 09:00 - 14-04-2026 12:00 i uge 16
Projekt: Strategisk planlægning og bæredygtig byudvikling
Workshop

Mandag 18-05-2026 09:00 - 18-05-2026 12:00 i uge 21
Projekt: Strategisk planlægning og bæredygtig byudvikling
Workshop

Onsdag 10-06-2026 09:00 - 10-06-2026 10:00 i uge 24
Projekt: Strategisk planlægning og bæredygtig byudvikling
Projektaflevering - Deadline kl. 10.00

Mandag 15-06-2026 08:15 - Tirsdag 30-06-2026 18:00 i uge 25 til uge 27
Projekt: Strategisk planlægning og bæredygtig byudvikling
Mundtlig projekteksamensperiode

Mandag 03-08-2026 08:15 - Fredag 28-08-2026 18:00 i uge 32 til uge 35
Projekt: Strategisk planlægning og bæredygtig byudvikling
Mundtlig projekteksamensperiode, omprøve