| Titel |
Specialiseringsprojekt
|
| Oversat titel |
Specialization project |
| Semester |
E2025
|
| Kandidatuddannelse i |
Socialpsykologi og Læring
|
| Type af aktivitet |
Projekt |
| Obligatorisk eller valgfri |
Valgfrit Det er obligatorisk enten at skrive specialiseringsprojekt eller at gå i projektorienteret praktikforløb på 3. semester. |
| Undervisningssprog |
Dansk
|
| Studieordning |
Læs mere om uddannelsen og find din studieordning på ruc.dk |
| TILMELDING OG STUDIEADMINISTRATIV DATA | |
| Tilmelding |
Tilmelding sker via STADS-Selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside Tilmelding til projekteksamen: Du skal huske at bekræfte din tilmelding til projektet, ved at tilmelde dig eksamen med din projektgruppe, når projektdannelsen er slut. Du skal tilmelde dig via stads Når du tilmelder dig kurset, skal du være opmærksom på, om der er sammenfald i tidspunktet for kursusafholdelse og eksamen med andre kurser, du har valgt. Uddannelsesplanlægningen tager udgangspunkt i, at det er muligt at gennemføre et anbefalet studieforløb uden overlap. Men omkring valgfrie elementer og studieplaner som går ud over de anbefalede studieforløb, kan der forekomme overlap, alt efter hvilke kurser du vælger. |
| Deltagerantal |
|
| ECTS |
10
|
| Aktivitetsansvarlig |
Sofie Pedersen (sofieped@ruc.dk)
|
| Studieleder |
Sofie Pedersen (sol-studieleder@ruc.dk)
|
| Undervisere |
|
| Studieadministration |
IMT Tilmelding & Eksamen (imt-eksamen@ruc.dk)
|
| Aktivitetsnummer |
U60244
|
| FAGLIGT INDHOLD | |
| Overordnet formål |
Formålet med projektarbejdet på semesteret er at give den studerende en analytisk og kritisk forståelse for centrale socialpsykologiske og læringsmæssige problemer. Projektet giver mulighed for egen specialisering. |
| Uddybende beskrivelse |
Dette projekt adskiller sig fra kandidatuddannelsens projekter på 1. og 2. semester ved dels alene at udgøre 10 ECTS, dels ved ikke at skulle udfoldes i sin helhed. Arbejdet med projektet stopper således på undersøgelsesdesign-niveau fremfor at fortsætte med analyse og konklusion. Det betyder også, at der skal udarbejdes et mindre skriftligt produkt, end de rapporter, som ses ved øvrige projekter. Projekt-produktet udgøres her af et skriftligt projektudkast, der indeholder projektidé, begrundet problemstilling, teoretiske og metodologiske valg og (evt. skitseret) metode, samt analysestrategier. Der indgår ligeledes en litteraturliste og en begrundelse for valg af relevant litteratur. Tyngden i specialiseringsprojektet kommer hermed til at ligge i problemafdækning og projektplanlægningsfasen. Formen, som tilstræbes med dette projekt, minder om en projektansøgning til brug for et forskningsinformeret udviklingsarbejde. Med andre ord skal I forestille jer, at I skal skrive en projektansøgning, der skal hente penge hjem, som kunne føre til, at I kunne gennemføre projektet i sin helhed. Der er således tale om et projekt-udkast, hvor I netop redegør for alt det, I har tænkt jer at gøre – men uden at gøre det. Denne form inviterer jer til at bruge jeres tid på at sætte jer grundigt ind i et problemområde og forskningsfelt, samt begrunde jeres teoretiske og metodiske valg i relation hertil. Det kræver mange overvejelser og refleksioner og en stor indsigt i den valgte problematik. Det samlede specialiseringsprojekt, der består af projektudkast og den mundtlige projekteksamen, giver mulighed for egen specialisering gennem udpegning af centrale problemstillinger, relevante teoretiske begreber, metoder og analytiske perspektiver. Specialiseringsprojektet kan således tematisk lægges i forlængelse af et af semestrets valgkurser, hvis det ønskes, og dermed skærpe en tydelig specialering i jeres uddannelsesmæssige profil. Samtidig er det en måde, hvorpå I kan lave et reflektorisk forarbejde, som I kan lægge jer i forlængelse af i jeres speciale. |
| Pensum |
Projektgruppen søger, fremskaffer og behandler tematisk, teoretisk og metodisk litteratur, der er relevant for projektets problemstilling, og har et omfang på ca. 600 sider. Dette sker i samråd med vejleder og eventuelt med assistance fra bibliotekar mv. |
| Tilrettelæggelse og indsats |
Studieindsats 10 ECTS, svarende til 270 timers arbejdsindsats for hver studerende. De 270 timers arbejde er omtrentligt fordelt som følger:
Læringsaktiviteter Projektets centrale læringsaktiviteter foregår ved:
|
| Udbudsformat |
|
| Undervisningsevaluering |
Projektforløbet evalueres løbende med gensidig feedback mellem studerende og vejleder. Projektgruppen kan desuden give feedback på vejledningen gennem hele forløbet, hvis der er behov for en fornyet forventningsafstemning. Dertil kommer enkeltvis og/eller gruppefeedback som afslutning på eksamen. I dette semester evalueres projektet endvidere surveybaseret som del af studienævnets evalueringspraksis. Evalueringspraksissen indeholder, at alle undervisningsaktiviteter som minimum evalueres surveybaseret hver tredje år som supplement til de øvrige evalueringsformer. Se evt. mere om evalueringspraksissen på studienævnets side på intranettet. Det er vigtigt, at du bidrager til evalueringerne. Underviser, studieleder og studienævn bruger helheden af evalueringer til at undersøge og følge op på kvaliteten af uddannelsen og som afsæt for udvikling. |
| Program |
|
| BEDØMMELSE | |
| Læringsmål |
Efter gennemførelse af projektet kan den studerende:
|
| Forudsætningskrav |
|
| Prøveform |
Projekteksamen i gruppe med individuel bedømmelse
Grupperne kan bestå af 2-6 studerende. Projektrapporten skal for: - 2 studerende have et omfang på 24.000-40.800 tegn inkl. mellemrum. - 3 studerende have et omfang på 28.800-45.600 tegn inkl. mellemrum. - 4 studerende have et omfang på 33.600-48.000 tegn inkl. mellemrum. - 5 studerende have et omfang på 38.400-48.000 tegn inkl. mellemrum. - 6 studerende have et omfang på 38.400-48.000 tegn inkl. mellemrum. Omfangskravene er inklusive forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, figurer og andre illustrationer, men eksklusive bilag. Eksaminationstiden inkl. votering fastsættes således: Ved 2 studerende 60 minutter. Ved 3 studerende 75 minutter. Ved 4 studerende 90 minutter. Ved 5 studerende 105 minutter. Ved 6 studerende 120 minutter. Tilladte hjælpemidler ved prøven: alle Bedømmelse: 7-trinsskala Censur: intern medbedømmer |
| Omprøveform |
Samme som ordinær eksamen / same form as ordinary exam
|
| Prøveform ved særlige tilfælde |
|
| Prøveform og bedømmelses-kriterier (udmøntet) |
Eksamen er en mundtlig prøve, der tager udgangspunkt i det afleverede skriftlige projektrapportudkast, samt det samlede pensum. Eksamen indledes af max 5 min. oplæg fra hver af de studerende i gruppen (2-6 studerende) ud fra et selvvalgt tema. Den resterende del af prøven gennemføres som mundtlig dialog mellem de studerende og medbedømmere. På baggrund af projektrapportudkastet og den mundtlige prøve fastsættes en samlet, individuel karaktér efter 7-trinsskalaen. Bedømmelseskriterier: I bedømmelsen vil der blive lagt vægt på, hvorvidt opgaven opfylder alle formelle krav, samt i hvor stor udstrækning den studerende demonstrerer viden, kompetencer og færdigheder i forhold til at: Skriftlig del:
Mundtlig del: Samme som de skriftlige bedømmelseskriterier, samt:
Ved projektrapporter, bachelorprojekter og specialer tillades generative AI-hjælpemidler (GAI) i arbejdet med eksamenen, hvis brugen bliver deklareret. Du skal tydeligt angive, hvordan du har brugt generativ kunstig intelligens (GAI). Dette kan f.eks. indgå som en del af metodeafsnittet eller som en kort redegørelse i slutningen af din eksamensopgave. Det betyder, at du skal beskrive, hvordan du har brugt GAI f.eks. til det forberedende arbejde med opgaven, til at stille spørgsmål og søge information, modtage feedback og kritik på din tekst, udføre korrektur eller forbedre sprog og læsbarheden. Det er vigtigt, at du på denne måde forholder dig aktivt til dit valg af hjælperedskaber, da det er en del af hele opgavens tilblivelsesproces, og således en del af din videnskabelige metode og faglige formidling. Anvendelse af evt. konkret tekst som er GAI-genereret, kræver citering, ligesom ved anvendelsen af alle andre kilder, hvorfra der anvendes direkte citater. I bibliotekets vejledning kan du se mere om, hvordan du citerer AI og hvordan du kan redegøre for din brug af GAI. Almindelig stavekontrol og øvrige sprogforslag som det f.eks. kendes fra Word eller andre tekstbehandlingsprogrammer samt programmer til referatskrivning og transskribering, er dog tilladt i alle skriftlige eksamener og skal ikke deklareres. Brug af generativ kunstig intelligens (GAI) skal altid finde sted indenfor rammerne af ”Roskilde Universitets retningslinjer for brug af generativ kunstig intelligens i skriftlige afleveringer til eksamen.” Brugen af GAI skal deklareres i selve projektet. |
| Eksamenskode(r) | |
| Sidst ændret | 09/09/2025 |