| Titel |
Socialpsykologisk og pædagogisk forskningspraksis
|
| Oversat titel |
Socialpsychological and pedagogical research practice |
| Semester |
E2025
|
| Kandidatuddannelse i |
Socialpsykologi og Læring
|
| Type af aktivitet |
Projekt |
| Obligatorisk eller valgfri |
Obligatorisk |
| Undervisningssprog |
Dansk / English
|
| Studieordning |
Læs mere om uddannelsen og find din studieordning på ruc.dk |
| TILMELDING OG STUDIEADMINISTRATIV DATA | |
| Tilmelding |
Tilmelding sker via STADS-Selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside Når du tilmelder dig kurset, skal du være opmærksom på, om der er sammenfald i tidspunktet for kursusafholdelse og eksamen med andre kurser, du har valgt. Uddannelsesplanlægningen tager udgangspunkt i, at det er muligt at gennemføre et anbefalet studieforløb uden overlap. Men omkring valgfrie elementer og studieplaner som går ud over de anbefalede studieforløb, kan der forekomme overlap, alt efter hvilke kurser du vælger. |
| Deltagerantal |
|
| ECTS |
15
|
| Aktivitetsansvarlig |
Kevin Mogensen (kevin@ruc.dk)
|
| Studieleder |
Sofie Pedersen (sol-studieleder@ruc.dk)
|
| Undervisere |
|
| Studieadministration |
IMT Tilmelding & Eksamen (imt-eksamen@ruc.dk)
|
| Aktivitetsnummer |
U60239 / U60239GB
|
| FAGLIGT INDHOLD | |
| Overordnet formål |
Formålet med studieaktiviteten er, at de studerende opnår kompetence i at udforske problemstillinger på subjektniveau, hvor forbindelsen mellem det enkelte menneske og de konkrete livssammenhænge og betingelser medtænkes. De studerende opnår eksemplarisk indsigt i videnskabeligt og empirisk arbejde på et højt akademisk niveau. De studerende opnår gennem projektet kompetence til at arbejde med de metodologiske og epistemologiske spørgsmål, der knytter sig til et projektarbejde, herunder at identificere, begrunde og afgrænse et videnskabeligt problem, udviklingen af et adækvat forskningsdesign, betydningen af teoretiske og videnskabsteoretiske valg, betydningen af forskerposition samt relevante etiske og gyldighedsmæssige overvejelser. Den studerende får endvidere kompetence til at afsøge et forsknings- og vidensfelt, og at syntetisere og anvende den fundne litteratur i projektarbejdet. |
| Uddybende beskrivelse |
Formålet med studieaktiviteten er at udvikle projektarbejdet på SOL til på højt fagligt niveau at adressere problemstillinger specifikt indenfor socialpsykologi og læring. Studieaktiviteten består af 4 hel-dages seminarer, der hver især bidrager til at videreudvikle og kvalificere projektarbejdet og dets centrale elementer. Der arbejdes med på avanceret niveau at identificere og kvalificere, hvad der forstås ved et kritisk socialpsykologisk og pædagogisk problem i relation til det specifikke projektarbejde. Hvordan kvalificerer man og arbejder eksemplarisk med en problemstilling inden for socialpsykologi og læring i forhold til det at udforske problemstillinger og muligheder i menneskers hverdagsliv i en kulturel, samfundsmæssig sammenhæng? Der arbejdes med at videreudvikle kompetencer til at begrunde, kvalificere og afgrænse et relevant videnskabeligt problem i relation til socialpsykologisk og pædagogisk praksisforskning. Hvordan tegner man et kritisk problemfelt i forhold til sin problemstilling og hvordan indkredser man ens videnskabelige genstand og bidrag indenfor socialpsykologi og læring, fx vha. Litteratur,- og videnssøgning? Der arbejdes med at redegøre og begrunde kvalitet i projektets formuleringer og valg af problemfelt, teori, metode, og analysearbejde (avanceret kvalificering af adækvat forskningsdesign). Hvordan sikrer man kvalificeret sammenhæng mellem problemstilling, teori, metode, empiri, analyse og formidling? Sigtet med de 4 seminargange er at rammesætte systematiske refleksioner over forskningspraksis med afsæt i de studerendes egne projekter. For at etablere en fælles ramme for alle studerende, trækkes på forskellige workshopformer og på karakteristika fra klassisk projektarbejde på RUC (korte underviser-oplæg, øvelser og opgaver, der skal løses af de enkelte projektgrupper). De studerende gruppe,- og projektarbejde indgår i og kvalificeres gennem deltagelse i de fælles seminarer. Start på projektforløbet er koordineret med semesterets teorikursus, for at sikre samspil og progression. I dette projekt kan man aflevere projektrapporten på engelsk. I så fald skal man også til mundtlig gruppeeksamen på engelsk. Hvis man ønsker at benytte sig af denne mulighed, så skal man som gruppe eksamenstilmelde sig den engelske variant af projektet. Der er tale om en bindende tilmelding. |
| Pensum |
Der arbejdes med et mindre fælles pensum, samt med et supplerende emergerende pensum, der udvælges i fællesskab med de studerende med afsæt i projektgruppernes arbejde og projektideer – dette udgør et samlet omfang på omkring 50 sider per seminargang. Udover dette udvælger den enkelte projektgruppe i samarbejde med deres projektvejleder ca. 500 siders projektspecifik litteratur. Det faste pensum opgives før semesterstart på Moodle. Den fælles emergerende litteratur lægges på moodle i takt med, at den udvælges. |
| Tilrettelæggelse og indsats |
Studieindsats Dette projekt tilrettelægges som et samspil mellem studerendes projektarbejde, understøttende seminar aktivitet og teorikursets understøttende forelæsninger, hvilket sikrer den nødvendige bredde og dybde i tilgangen til projektarbejde indenfor uddannelsens felt: Socialpsykologi og læring. 15 ECTS, svarende til 405 timers arbejdsindsats for hver studerende. De 405 timers arbejde er omtrentligt fordelt som følger: • Projektarbejde ca. 275 timer • Deltagelse i og forberedelse til deltagelse i projektseminar/workshops ca. 128 timer • Projekteksamen i gruppe med individuel bedømmelse: 2 timer (mundtlig eksamen) Læringsaktiviteter: Projektet indeholder en vifte af forskelligartede læringsaktiviteter: Projektarbejde og udarbejdelse af rapport i grupper, forelæsninger, øvelser (individuelle og i grupper), fremlæggelser og peer- feedback. |
| Udbudsformat |
|
| Undervisningsevaluering |
Projektforløbet evalueres løbende i dialog med vejleder samt i forbindelse med projektdannelsesseminar, løbende evaluering, vejledning og eksamen. Projektgruppen kan desuden give feedback på vejledningen gennem hele forløbet, hvis der er behov for en fornyet forventningsafstemning. Mundtlig evaluering af projektforløbet indgår som del af semesterstart i forbindelse med projektdannelsen i næste semester. I dette semester evalueres projektet endvidere surveybaseret som del af studienævnets evalueringspraksis. Evalueringspraksissen indeholder, at alle undervisningsaktiviteter som minimum evalueres surveybaseret hver tredje år som supplement til de øvrige evalueringsformer. Se evt. mere om evalueringspraksissen på studienævnets side på intranettet. Det er vigtigt, at du bidrager til evalueringerne. Underviser, studieleder og studienævn bruger helheden af evalueringer til at undersøge og følge op på kvaliteten af uddannelsen og som afsæt for udvikling. |
| Program |
|
| BEDØMMELSE | |
| Læringsmål |
Efter gennemførelse af projektet kan den studerende:
|
| Forudsætningskrav |
|
| Prøveform |
Mundtlig gruppeprøve på baggrund af skriftlig aflevering
Grupperne kan bestå af 2-6 studerende. Det skriftlige produkt skal for: - 2 studerende have et omfang på 45.600-81.600 tegn inkl. mellemrum. - 3 studerende have et omfang på 57.600-105.600 tegn inkl. mellemrum. - 4 studerende have et omfang på 69.600-129.600 tegn inkl. mellemrum. - 5 studerende have et omfang på 79.200-153.600 tegn inkl. mellemrum. - 6 studerende have et omfang på 91.200-177.600 tegn inkl. mellemrum. Omfangskravene er inklusive forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, figurer og andre illustrationer, men eksklusive bilag. Eksaminationstiden inkl. votering fastsættes således: Ved 2 studerende 60 minutter. Ved 3 studerende 75 minutter. Ved 4 studerende 90 minutter. Ved 5 studerende 105 minutter. Ved 6 studerende 120 minutter. Der foretages en individuel bedømmelse af den enkelte studerendes præstation. Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af de(t) skriftlige produkt(er) og den mundtlige prøve.. Tilladte hjælpemidler til prøven: alle Bedømmelse: 7-trinsskala Censur: intern medbedømmer |
| Omprøveform |
Samme som ordinær eksamen / same form as ordinary exam
|
| Prøveform ved særlige tilfælde |
|
| Prøveform og bedømmelses-kriterier (udmøntet) |
Ved projektrapporter og specialer tillades generative AI-hjælpemidler (GAI) i arbejdet med eksamenen, hvis brugen bliver deklareret. Du skal tydeligt angive, hvordan du har brugt generativ kunstig intelligens (GAI). Dette kan f.eks. indgå som en del af metodeafsnittet eller som en kort redegørelse i slutningen af din eksamensopgave. Det betyder, at du skal beskrive, hvordan du har brugt GAI f.eks. til det forberedende arbejde med opgaven, til at stille spørgsmål og søge information, modtage feedback og kritik på din tekst, udføre korrektur eller forbedre sprog og læsbarheden. Det er vigtigt, at du på denne måde forholder dig aktivt til dit valg af hjælperedskaber, da det er en del af hele opgavens tilblivelsesproces, og således en del af din videnskabelige metode og faglige formidling. Anvendelse af evt. konkret tekst som er GAI-genereret, kræver citering, ligesom ved anvendelsen af alle andre kilder, hvorfra der anvendes direkte citater. I bibliotekets vejledning kan du se mere om, hvordan du citerer AI og hvordan du kan redegøre for din brug af GAI. Almindelig stavekontrol og øvrige sprogforslag som det f.eks. kendes fra Word eller andre tekstbehandlingsprogrammer samt programmer til referatskrivning og transskribering, er dog tilladt i alle skriftlige eksamener og skal ikke deklareres. Brug af generativ kunstig intelligens (GAI) skal altid finde sted indenfor rammerne af ”Roskilde Universitets retningslinjer for brug af generativ kunstig intelligens i skriftlige afleveringer til eksamen.” Eksamen er en mundtlig prøve, der tager udgangspunkt i den skriftlige projektrapport, samt det samlede pensum. Eksamen indledes af max 5 min. oplæg fra hver af de studerende i gruppen (2-6 studerende) ud fra et selvvalgt tema. Den resterende del af prøven gennemføres som mundtlig dialog mellem de studerende og bedømmere. På baggrund af projektrapporten og den mundtlige prøve fastsættes en samlet, individuel karaktér efter 7-trinsskalaen. Bedømmelseskriterier: Projektarbejdet skal demonstrere, at den studerende kender til, kan anvende og udvise evne til begrundet, reflekteret og kritisk at udforme, diskutere, og analysere socialpsykologisk og pædagogisk forskningspraksis, forskningsmetodologier og empiri med henblik på at undersøge og forstå en central, relevant og eksemplarisk problemstilling i relation til socialpsykologi og læring. I bedømmelsen vil der blive lagt vægt på, hvorvidt opgaven opfylder alle formelle krav, stave- og formuleringsevnen i projektrapporten, samt i hvor stor udstrækning den studerende demonstrerer viden, kompetencer og færdigheder i forhold til at: Skriftlig del: • Demonstrere kendskab til og evne til at redegøre for forskellige videnskabelige kriterier for undersøgelsers kvalitet • Argumentere for styrker og svagheder ved forskellige metodegreb og empirisk materiale • Reflektere kritisk over samspil mellem teori, metode, problemfelt og erkendeinteresse • Udvikle og begrunde undersøgelsesdesign, herunder demonstrere kendskab og evne til kritisk at diskutere forskellige analysetilgange og analysestrategier • Demonstrere evne til at identificere og diskutere etiske problemstillinger i videnskabelige forskningsprocesser og produkter • Afsøge et forskningsfelt for relevant litteratur samt syntetisere og anvende relevant litteratur i projektrapporten Mundtlig del: Samme som de skriftlige bedømmelseskriterier, samt: • Præsentation, dialog og diskussion. |
| Eksamenskode(r) | |
| Sidst ændret | 09/09/2025 |