| Titel |
Kvantitative metoder i forbindelse med sociale interventioner
|
| Oversat titel |
Quantitative methods in connection with social interventions |
| Semester |
E2025
|
| Kandidatuddannelse i |
Social Intervention
|
| Type af aktivitet |
Kursus |
| Obligatorisk eller valgfri |
Obligatorisk |
| Undervisningssprog |
Dansk
|
| Studieordning |
Læs mere om uddannelsen og find din studieordning på ruc.dk |
| TILMELDING OG STUDIEADMINISTRATIV DATA | |
| Tilmelding |
Tilmelding sker via STADS-Selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside Når du tilmelder dig kurset, skal du være opmærksom på, om der er sammenfald i tidspunktet for kursusafholdelse og eksamen med andre kurser, du har valgt. Uddannelsesplanlægningen tager udgangspunkt i, at det er muligt at gennemføre et anbefalet studieforløb uden overlap. Men omkring valgfrie elementer og studieplaner som går ud over de anbefalede studieforløb, kan der forekomme overlap, alt efter hvilke kurser du vælger. |
| Deltagerantal |
|
| ECTS |
5
|
| Aktivitetsansvarlig |
Anders Ejrnæs (ejrnaes@ruc.dk)
|
| Studieleder |
Trine Østergaard Wulf-Andersen (wulf@ruc.dk)
|
| Undervisere |
|
| Studieadministration |
IMT Tilmelding & Eksamen (imt-eksamen@ruc.dk)
|
| Aktivitetsnummer |
U60234
|
| FAGLIGT INDHOLD | |
| Overordnet formål |
Kursets formål er at gøre de studerende i stand til at anvende kvantitative metoder til at dokumentere og vurdere virkninger af sociale interventionsprojekter. Kurset giver de studerende en indføring i forskellige statistiske test og metoder til at evaluere og måle virkninger af sociale interventioner. De studerende vil lære at anvende relevant software til statistisk analyse. I kurset lægges der ydermere vægt på, at de studerende lærer at udarbejde undersøgelsesdesign for kvantitative og komparative analyser af sociale interventionsprojekter med henblik på studier af indsatsernes virkning. |
| Uddybende beskrivelse |
Kurset fokuserer på anvendelsen af kvantitative metoder ifm sociale interventioner. Der arbejdes med spørgsmål som: Hvordan kobler man teori og empiri i et kvantitativt analysedesign? Hvordan designer man et kvantitativt design der skal måle effekter af sociale interventioner? Hvad er cases og variable – og hvilke typer findes der? Hvilke gyldighedskriterier gælder for den kvantitative metode? Hvordan indsamler man kvantitative data? Hvordan oversætter man et begreb til en målbar indikator? Hvordan udarbejder man spørgsmål og spørgeskema med sigte på efterfølgende bearbejdning af data? Vi kommer til at arbejde med at udforme et konkret og kort spørgeskema. På kurset arbejder de studerende også med praktiske øvelser i at beskrive data og lave tabeller, figurer og grafer samt i at anvende statiske test til måling af effekter af sociale interventioner. |
| Pensum |
Pensum er på ca. 310 sider, dertil foreslås ca. 75 sider supplerende litteratur. De studerende arbejder individuelt og i grupper med at læse og arbejde med pensumlitteraturen. Grundbog: Frederiksen, M.,Gundelach, P., & Nielsen, R. S. (red.) (2017). SURVEY: Design, stikprøve, spørgeskema, analyse. København: Hans Reitzel. |
| Tilrettelæggelse og indsats |
Kurset er med sine 5 ECTS berammet til en samlet arbejdsindsats på 135 timer, omtrent fordelt som følger: 20 timers fremmøde til kursusundervisning 90 timers forberedelse og efterbearbejdning (svarende til ca. 18 timer pr kursusgang) 25 timer til skriftlig prøve. Kursets undervisningsaktiviteter er baseret på de studerendes aktive deltagelse og består primært af holdundervisning ved gennemgående underviser, forelæsninger ved skiftende oplægsholdere, studenteroplæg og casearbejde i grupper, hvor de studerende arbejder med forskellige cases og/eller opgaver, som formuleres af kursets gennemgående underviser. Herunder arbejdes med peer feedback i forhold til oplæg og læringslogs. Hver kursusgang kræver forberedelse bestående af pensumlitteraturlæsning, forberedelse i forbindelse med casearbejde, læringslog og feedback mm. Det specificeres i undervisningen og på moodle, hvad program og forberedelser ifm de enkelte kursusgange konkret omfatter. |
| Udbudsformat |
|
| Undervisningsevaluering |
Evaluering sker løbende mundtligt og ved sidste kursusgang, hvor kurset evalueres mundtligt i en dialog mellem studerende og underviserne. Denne dialog refereres af en studerende og en underviser, og referatet tilgår studielederen og i sammendrag også studienævn, fagudvalg og lærergruppe. I dette semester evalueres kurset endvidere surveybaseret som del af studienævnets evalueringspraksis. Evalueringspraksissen indeholder, at alle undervisningsaktiviteter som minimum evalueres surveybaseret hver tredje år som supplement til de mundtlige evalueringer. Se evt. mere om evalueringspraksissen på studienævnets side på intranettet. |
| Program |
Kurset har følgende temaer: • Kvantitativt undersøgelsesdesign i sociale interventioner • Indikatorer og spørgeskemaer • Deskriptiv statistik • Statistisk test chi-test og t-test • Lineær regressionsanalyse |
| BEDØMMELSE | |
| Læringsmål |
Efter at have gennemført dette studieelement vil den studerende kunne:
|
| Forudsætningskrav |
|
| Prøveform |
Mundtlig gruppeprøve på baggrund af skriftlig aflevering
Grupperne kan bestå af 2-7 studerende. Det skriftlige produkt skal for: - 2 studerende have et omfang på 19.200-24.000 tegn inkl. mellemrum. - 3 studerende have et omfang på 21.600-26.400 tegn inkl. mellemrum. - 4 studerende have et omfang på 24.000-28.800 tegn inkl. mellemrum. - 5 studerende have et omfang på 26.400-30.000 tegn inkl. mellemrum. - 6 studerende have et omfang på 28.800-31.200 tegn inkl. mellemrum. - 7 studerende have et omfang på 31.200-33.600 tegn inkl. mellemrum. Omfangskravene er inklusive forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, figurer og andre illustrationer, men eksklusive bilag. Eksaminationstiden inkl. votering fastsættes således: Ved 2 studerende 35 minutter. Ved 3 studerende 40 minutter. Ved 4 studerende 45 minutter. Ved 5 studerende 50 minutter. Ved 6 studerende 55 minutter. Ved 7 studerende 60 minutter. Der foretages en individuel bedømmelse af den enkelte studerendes præstation. Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af de(t) skriftlige produkt(er) og den mundtlige prøve.. Tilladte hjælpemidler til prøven: alle Bedømmelse: 7-trinsskala Censur: intern medbedømmer |
| Omprøveform |
Samme som ordinær eksamen / same form as ordinary exam
|
| Prøveform ved særlige tilfælde |
|
| Prøveform og bedømmelses-kriterier (udmøntet) |
Om prøven I dette kursus tillades generative AI-hjælpemidler (GAI) i arbejdet med eksamenen, hvis brugen bliver deklareret. Du skal tydeligt angive, hvordan du har brugt generativ kunstig intelligens (GAI). Dette kan f.eks. indgå som en del af et metodeafsnit eller som en kort redegørelse i slutningen af din eksamensopgave. Det betyder, at du skal beskrive, hvordan du har brugt GAI f.eks. til det forberedende arbejde med opgaven, til at stille spørgsmål, søge og bearbejde information, modtage feedback og kritik på din tekst, udføre korrektur eller forbedre sprog og læsbarheden. Det er vigtigt, at du på denne måde forholder dig aktivt til dit valg af hjælperedskaber, da det er en del af hele opgavens tilblivelsesproces, og således en del af din videnskabelige metode og faglige formidling. Anvendelse af evt. konkret tekst som er GAI-genereret, kræver citering, ligesom ved anvendelsen af alle andre kilder, hvorfra der anvendes direkte citater. I bibliotekets vejledning kan du se mere om, hvordan du citerer AI og hvordan du kan redegøre for din brug af GAI. Almindelig stavekontrol og øvrige sprogforslag som det f.eks. kendes fra Word eller andre tekstbehandlingsprogrammer samt programmer til referatskrivning og transskribering, er dog tilladt anvendt i alle skriftlige eksamener og skal ikke deklareres. Brug af generativ kunstig intelligens (GAI) skal altid finde sted indenfor rammerne af ”Roskilde Universitets retningslinjer for brug af generativ kunstig intelligens i skriftlige afleveringer til eksamen.” Kurset afprøves med en mundtlig gruppeprøve med udgangspunkt i en skriftlig opgave. Den skriftlige opgave udarbejdes over 5 dage af eksamensgruppen. Den skriftlige opgave består i på baggrund af pensumlitteraturen og kursets praktiske øvelser at anvende forskellige kvantitative metoder til at analysere data indsamlet under kurset og fortolke resultaterne af analyserne. Den mundtlige gruppeprøve foregår som en samtale mellem gruppen og bedømmerne med afsæt i det skriftlige forlæg. Der foretages en samlet, individuel bedømmelse på basis af både skriftlig opgave og mundtlig prøve. Bedømmelseskriterier I bedømmelsen lægges særlig vægt på de studerendes kompetencer til sammen og individuelt at:
Samt hvorvidt opgaven lever op til alle formelle krav. |
| Eksamenskode(r) | |
| Sidst ændret | 09/09/2025 |