| Titel |
Feltkursus: Flermetodiske undersøgelser af sociale interventioner
|
| Oversat titel |
Field course: Multimethodical studies of social interventions |
| Semester |
E2025
|
| Kandidatuddannelse i |
Social Intervention
|
| Type af aktivitet |
Kursus |
| Obligatorisk eller valgfri |
Obligatorisk |
| Undervisningssprog |
Dansk
|
| Studieordning |
Læs mere om uddannelsen og find din studieordning på ruc.dk |
| TILMELDING OG STUDIEADMINISTRATIV DATA | |
| Tilmelding |
Tilmelding sker via STADS-Selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside Når du tilmelder dig kurset, skal du være opmærksom på, om der er sammenfald i tidspunktet for kursusafholdelse og eksamen med andre kurser, du har valgt. Uddannelsesplanlægningen tager udgangspunkt i, at det er muligt at gennemføre et anbefalet studieforløb uden overlap. Men omkring valgfrie elementer og studieplaner som går ud over de anbefalede studieforløb, kan der forekomme overlap, alt efter hvilke kurser du vælger. |
| Deltagerantal |
|
| ECTS |
5
|
| Aktivitetsansvarlig |
Hanne Warming (hannew@ruc.dk)
Trine Østergaard Wulf-Andersen (wulf@ruc.dk) Julie Lund Jensen (juluje@ruc.dk) |
| Studieleder |
Trine Østergaard Wulf-Andersen (wulf@ruc.dk)
|
| Undervisere |
|
| Studieadministration |
IMT Tilmelding & Eksamen (imt-eksamen@ruc.dk)
|
| Aktivitetsnummer |
U60228
|
| FAGLIGT INDHOLD | |
| Overordnet formål |
Kursets formål er at sætte de studerende i stand til at udarbejde og anvende flermetodiske undersøgelsesdesigns og analysemodeller med afsæt i kombinationer af psykologiske, læringsteoretiske og sociologiske perspektiver. Kurset præsenterer forskellige undersøgelsesdesigns og kvalitative metoder bragt i spil i forskellige sociale interventioner og kontekster, herunder tilgange der involverer forskellige deltager- og praksisperspektiver. Kurset lægger op til diskussion af, hvilke typer af deltagelse og analyser forskellige designs og metoder muliggør hver for sig, og hvad det betyder at kombinere dem i metodetriangulering. |
| Uddybende beskrivelse |
Kursets arbejdsform veksler mellem underviserstyrede kursusaktiviteter og praktiske øvelser med kvalitative metoder til empiriproduktion og analyse. De studerende arbejder hen over kurset med i grupper at forberede, gennemføre og bearbejde et en-dags feltbesøg på feltøvelsessteder udpeget af kursets undervisere. Feltøvelsen munder ud i en mundtlig, powerpoint-understøttet præsentation af erfaringer fra og små analyser af mini-feltarbejdet ved sidste kursusgang |
| Pensum |
Obligatorisk pensum er på ca. 310 sider, dertil foreslår underviserne supplerende litteratur. De studerende arbejder individuelt og i grupper med at læse og arbejde med pensumlitteraturen. |
| Tilrettelæggelse og indsats |
Kurset er med sine 5 ECTS berammet til en samlet arbejdsindsats på 135 timer omtrent fordelt som følger: • 19 timers fremmøde til kursusundervisning • 6 timers feltøvelse • 60 timers forberedelse ifm pensumlitteratur • 25 timer til forberedelse af øvelser mm • 25 timer til individuel skriftlig hjemmeopgave, der afvikles over 7 dage. Hver kursusgang kræver forberedelse bestående af pensumlitteraturlæsning og praktisk og teoretisk forberedelse til øvelser, præsentationer på kurset og den gennemgående feltøvelse. Det specificeres i undervisningen og på moodle, hvad forberedelserne i forbindelse med de enkelte kursusgange konkret omfatter. Pensumlæsningen er ikke ligeligt fordelt på kursusgangene. En stor del af pensumlæsningen er samlet mellem første og anden kursusgang, hvor der er sat god tid af til at læse. Dele af forberedelsen til øvelsesarbejdet sker i grupper. Forberedelsen til feltøvelses-arbejdet har en vis volumen og foregår for en stor del i øvelsesgrupperne. Der forventes aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i kurset, herunder deltagelse i forberedelse, øvelsesarbejde og præsentation i forbindelse med sidste kursusgang. Samtidigt må påregnes 25 timer til udarbejdelse af den individuelle skriftlige hjemmeopgave |
| Udbudsformat |
|
| Undervisningsevaluering |
Evaluering sker løbende mundtligt og ved sidste kursusgang, hvor kurset evalueres mundtligt i en dialog mellem studerende og underviserne. Denne dialog refereres af en studerende og en underviser, og referatet tilgår studielederen og i sammendrag også studienævn, fagudvalg og lærergruppe. I dette semester evalueres kurset/projektet endvidere surveybaseret som del af studienævnets evalueringspraksis. Evalueringspraksissen indeholder, at alle undervisningsaktiviteter som minimum evalueres surveybaseret hver tredje år som supplement til de øvrige evalueringsformer. Se evt. mere om evalueringspraksissen på studienævnets side på intranettet. Det er vigtigt, at du bidrager til evalueringerne. Underviser, studieleder og studienævn bruger helheden af evalueringer til at undersøge og følge op på kvaliteten af uddannelsen og som afsæt for udvikling. |
| Program |
Program for kursusgangene findes i moodle. |
| BEDØMMELSE | |
| Læringsmål |
Efter at have gennemført dette studieelement vil den studerende kunne:
|
| Forudsætningskrav |
|
| Prøveform |
Individuel skriftlig hjemmeopgave
Hjemmeopgaven skal have et omfang på 7.200-12.000 tegn inkl. mellemrum. Omfangskravene er inklusive forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, figurer og andre illustrationer, men eksklusive bilag. Hjemmeopgavens varighed er 7 dage inkl. evt. weekend og helligdage. Bedømmelse: 7-trinsskala |
| Omprøveform |
Samme som ordinær eksamen / same form as ordinary exam
|
| Prøveform ved særlige tilfælde |
|
| Prøveform og bedømmelses-kriterier (udmøntet) |
Kurset afprøves med en individuel skriftlig hjemmeopgave. Opgaven tager afsæt i eksamensspørgsmål fra kursusansvarlige. I opgaven skal de studerende på baggrund af pensumlitteraturen og kursets feltøvelse at reflektere over og formulere relevante, flermetodiske forskningsdesign i forbindelse med sociale interventioner. I bedømmelsen lægges særlig vægt på de studerendes kompetencer til at: • Udarbejde et kvalificeret forskningsdesign i forhold til sociale interventioner, som involverer forskellige typer af deltagere • Demonstrere viden om forskellige kvalitative metoder og samspillet mellem dem, særligt med henblik på sensitivitet i forhold til forskellige deltagerperspektiver • Diskutere metodevalg og metoders samspil i undersøgelser af sociale interventionsprocesser, herunder videnskabelige metoders intervenerende dimensioner i undersøgelsesfeltet • Diskutere analysemuligheder i forlængelse af forskellige forskningsdesign og –metoder, med baggrund i en kritisk refleksion af forskellige psykologiske, læringsteoretiske og sociologiske forskningsperspektiver • Formulere sig klart og akademisk præcist mundtligt og skriftligt, og herunder benytte referencer og citater akademisk korrekt Du må ikke bruge generativ kunstig intelligens (GAI) i forbindelse med hjemmeopgaven, heller ikke selv om alle hjælpemidler er tilladt. Almindelig stavekontrol og øvrige sprogforslag som det f.eks. kendes fra Word eller andre tekstbehandlingsprogrammer, er dog tilladt i alle skriftlige eksamener. Derudover henvises til, at brug af generativ kunstig intelligens (GAI) altid skal finde sted indenfor rammerne af ”Roskilde Universitets retningslinjer for brug af generativ kunstig intelligens i skriftlige afleveringer til eksamen.” |
| Eksamenskode(r) | |
| Sidst ændret | 09/09/2025 |