Projektorienteret praktikforløb (30 ECTS)

Project-oriented internship

E2025

By og Plan

Projektorienteret praktikforløb

Valgfrit

Dansk

Læs mere om uddannelsen og find din studieordning på ruc.dk

Du kan læse mere om, hvordan du melder dig til projektorienteret praktikforløb på intra

30

Kristian Nagel Delica (kdelica@ruc.dk)

Kristian Nagel Delica (kdelica@ruc.dk)

IMT Tilmelding & Eksamen (imt-eksamen@ruc.dk)

U60291

Gennem praktikforløbet tilegner de studerende sig begreber og metoder til at beskrive, forstå, analysere og vurdere relevante problemstillinger inden for byudvikling og planlægning i praksis. Det er tillige målet, at den studerende opnår evne til at beskrive og reflektere over et selvstændigt udført arbejde. Den studerende reflekterer samtidig over erfarede praksisser i feltet, egen faglig læring og relationen mellem praksis og forskning.

Formålet med et projektorienteret praktikforløb er, at den studerende opnår praksiskendskab inden for fagligt relevante områder, som beriger og udfordrer den teoretiske og metodiske viden, færdigheder og kompetence opbygget af den studerende under uddannelsen. Projektorienteret praktik understøtter faglig specialisering, styrker de studerendes kompetencer i at indgå og engagere sig i forskellige typer af akademisk praksis, og til kritisk at reflektere over og videreudvikle denne praksis. Praktikstedet og de opgaver som skal løses, skal afspejle det arbejdsmarked og de arbejdsfunktioner, som der uddannelses til.

Den studerende er selv ansvarlig for at skaffe et praktiksted og den praktiske afvikling af praktikforløbet, herunder sikre at arbejdsopgaver hos såvel praktikstedet samt forpligtigelser over for universitetet gennemføres.

Ved praktikperiodens start indgås en kontrakt mellem praktikstedet og praktikanten om hvordan praktikopholdet skal forløbe, hvilke arbejdsopgaver praktikanten skal varetage og hvordan praktikværten understøtter praktikantens arbejde. Kontrakten udearbejdes via skabelonen fra den centrale praktikordning og relevansen af praktikken for uddannelsen godkendes af studienævnet. Praktikopholdet skal derfor forhåndsgodkendes af studienævnet; ansøgning foregår via RUCs centrale praktikordning.

Praktikforløbets indhold bestemmes i meget vid udstrækning af den studerendes valg af praktiksted og efterfølgende valg af problemstilling for udarbejdelse af praktikprojektet.

I praktikprojektet arbejder den studerende med relevante planfaglige problemstillinger i praksis. Med udgangspunkt i praktikstedets arbejdsopgaver og organisering belyser den studerende i praktikrapporten en selvvalgt problemstilling inden for den ramme. Praktikprojektet er ’fleksibelt’ idet det både kan udformes som en mere ’traditionel’ analytisk projektrapport og som en mere personligt, fagligt reflekterende (fx over anvendelse af forskellige kompetencer i mødet med praksis på praktikstedet) rapport. Der kan også tænkes i formater med overlap mellem disse to modeller.

Projektets problemformulering er styrende for valg af relevant litteratur. Projektrapporten forventes at inddrage og diskutere relevant litteratur inden for det specifikke faglige felt problemformuleringen adresserer.

Studieindsats:

810 timer

Overslag over fordelingen af timer på aktiviteter:
-Selvstændigt arbejde: arbejde på praktikstedet (600 timer), - projektarbejde (120 timer), - deltagelse i del af kursus "By og plan i virkeligligheden' (40 timer) - vejledning incl. forberedelse (15 timer), - eksamen incl forberedelse (10 timer).

Læringsaktiviteter:

• Projektarbejde
• Vejledning: Vægtning af akademisk analyse overfor den mere professionelle refleksion på baggrund af indholdet i praktikforløbet drøftes løbende på vejledningsmøder. Den studerende giver første indspil til overvejelser om, hvilken model der stiles imod, på et af de første vejledningsmøder.
• Arbejde på praktikstedet
• Studerende der vælger at gå i 30 ETCS praktik skal desuden følge udvalgte dele af kurset ’Plan og by i virkeligheden' (men ikke gå til eksamen), hvor fokus er på samarbejde med praksis ud fra teoretiske og metodiske perspektiver og på udvikling af den studerendes faglige profil. Kurset er desuden specialeforberedende

Evaluering sker løbende mundtligt samt ved forløbets afslutning, hvor forløbet evalueres i en dialog mellem studerende og underviser

Skriftlige evalueringer går til underviser(e), studieleder og studienævn med henblik på kvalitetsudvikling af uddannelsen. Se mere om evalueringerne på studienævnets intraside

• tilrettelægge og gennemføre analyser af konkrete praktiske problemstillinger ved hjælp af fagets teorier, begreber og metoder

• diskutere hvordan, for uddannelsen relevante teorier, begreber og metoder, kan bruges til at forstå, analysere, vurdere og ændre relevant praksis

• reflektere over hvordan opnået viden, færdigheder og kompetencer gennem uddannelsen kan anvendes i dialoger med aktører i praktikken; herunder mulighed for at formidle viden og drøfte udførelse af konkrete opgaver

• udarbejde løsningsstrategier med udgangspunkt i kritisk anvendelse af byudviklings- og planlægningsfunderede teorier og metoder

• selvstændigt give og modtage feedback om faglige tekster af egen og fagfællers produktion.

Projektorienteret praktikforløb med mundtlig prøve

Hvis man vælger at arbejde i gruppe, må gruppen bestå af 2 studerende.

Det skriftlige produkt skal for:
- 1 studerende have et omfang på 72.000-91.200 tegn inkl. mellemrum.
- 2 studerende have et omfang på 100.800-120.000 tegn inkl. mellemrum.

Omfangskravene er inklusive forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, figurer og andre illustrationer, men eksklusive bilag.

Eksaminationstiden inkl. votering fastsættes således:
Ved 1 studerende 30 minutter.
Ved 2 studerende 45 minutter.

Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af det skriftlige produkt og den mundtlige præstation.



Tilladte hjælpemidler ved prøven: powerPoint præsentation eller tilsvarende samt noter til oplæg/præsentation

Bedømmelse: bestået/ikke-bestået
Censur: intern medbedømmer

Samme som ordinær eksamen / same form as ordinary exam

Prøveform

Eksamen for praktikprojektet består af en skriftlig projektrapport, der udarbejdes sideløbende med praktikken, og en mundtlig eksamen på baggrund af praktik og projektrapport.

Praktikprojektet kan udformes som en mere ’traditionel’ analytisk projektrapport, som en mere personligt, fagligt reflekterende (fx over anvendelse af forskellige kompetencer i mødet med praksis på praktikstedet) rapport, eller i et format med overlap mellem disse to modeller. Valget af vægtning af akademisk analyse overfor den mere professionelle refleksion i praktikprojektet på baggrund af indholdet i den studerendes praktikforløb begrundes i projektrapporten.

Praktikprojektet bedømmes efter alle bedømmelseskriterier nedenfor, men vægtningen heraf vil være forskellig afhængig af, hvilken model den studerende har valgt på baggrund af sit praktikforløb.

Projektrapport

For at leve op til bedømmelseskriterierne bør alle projekter som minimum indeholder følgende afsnit, men hvor indenfor indholdet vil være forskellige alt efter hvilken model, der følges:

• Indledning, hvori det anbefales, at den studerende beskriver, hvordan analyse versus refleksion er vægtet i projektrapporten

• Beskrivelse af praktikforløbet

• Analyse af uddannelsesrelevant problemstilling i praktikforløbet

• Refleksion over sammenhæng mellem uddannelse og praksis på praktikstedet

Mundtlig eksamen

Den mundtlige eksamen indledes med at de(n) studerende holder et kort oplæg på maksimalt 5 minutter (hver). Den resterende del af prøven gennemføres som mundtlig dialog mellem de(n) studerende, eksaminator og medbedømmer.

Bedømmelseskriterier

Bedømmelsen er en samlet helhedsbedømmelse af praktikprojektet og den mundtlige eksamen. Hvilke bedømmelseskriterier, der særligt gælder i de to dele af eksamen, beskrives herunder. Bedømmelseskriterierne vil vægte forskelligt afhængig af aftalen om, hvor akademisk eller profession reflekterende praktikprojektet skal være.

I bedømmelsen af praktikprojektet vil der blive lagt vægt på i hvor høj grad den studerende demonstrerer:

• at kunne identificere en relevant problemstilling på baggrund af sine erfaringer med praktikken

• anvendelse af fagets begreber og metoder til at undersøge og løse planlægnings-problemstillinger i praksis

• en afrapportering af praktikforløbet, der afspejler evnen til at reflektere over fordele og ulemper ved forskellige løsninger af byudviklings- eller planlægningsmæssige udfordringer

• refleksion over sammenhæng mellem uddannelse og praksis i praktikforløbet

• refleksion over hvordan viden, færdigheder og kompetencer opnået gennem uddannelsen har relevans for professionelle praksisser som dem, den studerende har fået erfaring med i praktikken

• Der vil herudover i bedømmelsen blive lagt vægt på hvorvidt praktikprojektet opfylder studieordningens formelle krav.

I bedømmelsen af den mundtlige eksamen vil der blive lagt vægt på i hvor høj grad den studerende demonstrerer:

• at præsentere en central uddannelsesrelevant problemstilling og hovedkonklusioner fra analysen fra praktikprojektet med inddragelse af litteratur fra uddannelsen (gerne med inddragelse af yderligere litteratur, som ikke fremgår af praktikprojektet).

• reflektere over, på hvilke måder praktikforløbet bidrager til indsigt i, hvorledes planprocesser kan designes og styres – og relatere denne indsigt til viden om planprocesser opnået gennem uddannelsen

• forståelse af og refleksion over organisatoriske/ institutionelle/samfundsmæssige betingelser for at praktikstedets kan varetage sit formål, funktion og/eller opgaver

• refleksion over evne til at løse opgaver og/eller indgå i dialog med såvel eksperter som samfundsaktører omkring udførelse af konkrete opgaver med inddragelse af fagområdets teorier, begreber og metoder

• refleksion over, hvilke indsigter praktikforløbet har givet i egne faglige kompetencer og målsætninger.

Brug af Generativ Kunstig Intelligens (GAI)

Ved projektrapporter, bachelorprojekter og specialer tillades generative AI-hjælpemidler (GAI) i arbejdet med eksamenen, hvis brugen bliver deklareret.

Du skal tydeligt angive, hvordan du har brugt generativ kunstig intelligens (GAI). Dette kan f.eks. indgå som en del af metodeafsnittet eller som en kort redegørelse i slutningen af din eksamensopgave. Det betyder, at du skal beskrive, hvordan du har brugt GAI f.eks. til det forberedende arbejde med opgaven, til at stille spørgsmål og søge information, modtage feedback og kritik på din tekst, udføre korrektur eller forbedre sprog og læsbarheden. Det er vigtigt, at du på denne måde forholder dig aktivt til dit valg af hjælperedskaber, da det er en del af hele opgavens tilblivelsesproces, og således en del af din videnskabelige metode og faglige formidling.

Anvendelse af evt. konkret tekst, som er GAI-genereret, kræver citering, ligesom ved anvendelsen af alle andre kilder, hvorfra der anvendes direkte citater.

I bibliotekets vejledning kan du se mere om, hvordan du citerer AI og hvordan du kan redegøre for din brug af GAI. Brug af generativ kunstig intelligens (GAI) skal altid finde sted indenfor rammerne af ”Roskilde Universitets retningslinjer for brug af generativ kunstig intelligens i skriftlige afleveringer til eksamen.”

Almindelig stavekontrol og øvrige sprogforslag som det f.eks. kendes fra Word eller andre tekstbehandlingsprogrammer samt programmer til referatskrivning og transskribering, er dog tilladt i alle skriftlige eksamener og skal ikke deklareres.