| Titel |
Projekt i strategier og indsatser i bæredygtig omstilling
|
| Oversat titel |
Project in strategies and actions in sustainable transition |
| Semester |
E2025
|
| Kandidatuddannelse i |
Bæredygtig Omstilling (TekSam)
|
| Type af aktivitet |
Projekt |
| Obligatorisk eller valgfri |
Obligatorisk |
| Undervisningssprog |
Dansk
|
| Studieordning |
Læs mere om uddannelsen og find din studieordning på ruc.dk |
| TILMELDING OG STUDIEADMINISTRATIV DATA | |
| Tilmelding |
Tilmelding sker via STADS-Selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside Tilmelding til projekteksamen: Du skal huske at bekræfte din tilmelding til projektet, ved at tilmelde dig eksamen med din projektgruppe, når projektdannelsen er slut. Du skal tilmelde dig via stads Når du tilmelder dig kurset, skal du være opmærksom på, om der er sammenfald i tidspunktet for kursusafholdelse og eksamen med andre kurser, du har valgt. Uddannelsesplanlægningen tager udgangspunkt i, at det er muligt at gennemføre et anbefalet studieforløb uden overlap. Men omkring valgfrie elementer og studieplaner som går ud over de anbefalede studieforløb, kan der forekomme overlap, alt efter hvilke kurser du vælger. |
| Deltagerantal |
|
| ECTS |
15
|
| Aktivitetsansvarlig |
Simon Bolwig (bolwig@ruc.dk)
|
| Studieleder |
Simon Bolwig (bolwig@ruc.dk)
|
| Undervisere |
|
| Studieadministration |
IMT Tilmelding & Eksamen (imt-eksamen@ruc.dk)
|
| Aktivitetsnummer |
U60019
|
| FAGLIGT INDHOLD | |
| Overordnet formål |
Projektet har til formål at give kompetencer til at analysere problemstillinger relateret til vilkår, effekter og potentialer for at udvikle strategier og indsatser for bæredygtig omstilling. Projektet kan udføres som et samarbejdsprojekt i dialog og/eller samarbejde med eksterne parter om en fælles relevant problemstilling, og/eller som et forskningsprojekt der bidrager til forskning og udvikling gennem indsamling og analyse af viden. Udgangspunkt kan være en miljørelateret problemstilling knyttet til et produkt, en værdikæde, en sektor og/eller et lokalområde. |
| Uddybende beskrivelse |
Projekt i strategier og indsatser for bæredygtig omstilling knytter an til løsning af komplekse miljøproblemer i praksis eller bidrager til viden relateret til forskning og udvikling, herunder studier af effekter, potentialer og realiserbarhed af strategier og indsatser for bæredygtig omstilling. Problemer som oftest er komplekse og ikke har simple løsninger og ofte fordrer at der opbygges ny viden og kompetencer. Fokus er på vilkår, effekter, potentialer og realiserbarhed af strategier og indsatser for bæredygtig omstilling. Projektet kan udføres som et samarbejdsprojekt i dialog og/eller samarbejde med ekstern partner og kan indebære identifikation af problemets karakter og omfang, rammer for indsamling af viden om effekter eller potentialer for at udvikle strategier og indsatser, herunder inddragelse af aktører og netværk. Problemstillingen kan også fokusere på aktuel forskning og viden om miljøproblemet, herunder analyse og vurdering af eksisterende viden som grundlag for at formulere strategier og indsatser eller behov for at tilvejebringe ny viden. Udgangspunkt kan være en miljørelateret problemstilling knyttet til et produkt, en værdikæde, en sektor og/eller et lokalområde. |
| Pensum |
Der opgives ikke pensum for projekt i strategier og indsatser for bæredygtig omstilling. Projektarbejdet bygger på problemorientering, anvender teknisk-naturvidenskabelig og samfundsvidenskabelig viden og anlægger et omstillingsperspektiv. Projektet sigter på at undersøge, vurdere og foreslå strategier og indsatser for bæredygtig omstilling, herunder vurdere behov for ny viden og kompetenceopbygning inden for et afgrænset område. Vidensgrundlaget for projekt i strategier og indsatser for bæredygtig omstilling bestemmes af den valgte problemformulering og analysefokus ift. effekter, potentialer og realiserbarhed af strategier og indsatser for bæredygtig omstilling. Projektet bygger på en selvvalgt problemstilling som knytter an til et aktuelt miljøproblem der kan være knyttet til et produkt, en værdikæde, en sektor og/eller lokalområde. Den studerende vælger ud fra den valgte problemstilling begreber, teorier og metoder, fra både det teknisk-naturvidenskabelige og samfundsvidenskabelige felt, som vurderes relevante for at besvare problemformuleringen og evt. arbejdsspørgsmål. Problemstillingen kan knytte an til et eller flere regulerings- og planfelter. Vidensgrundlaget for projektarbejdet er betinget af miljøproblemets afgrænsning og de valg og fravalg som rammesætter problemformulering, teori og metode, analyse og løsningsforslag. Projektet forudsætter eksplicitte refleksioner over relevans og rækkevidde af eksisterende viden samt behov for at indsamle ny viden for at analysere, vurdere og formulere strategier og indsatser for bæredygtig omstilling. Det kan være spørgsmål relateret til behov for at kombinere begreber, teorier og metoder på nye måder eller behov for at tilvejebringe ny empirisk viden for at analysere og vurdere effekter, potentialer og realiserbarhed af omstillingstiltag. Vidensgrundlaget for at udvikle visioner, strategier og indsatser for bæredygtig omstilling kan udgøre viden om miljømål, love og regler, planer, planprocesser, aktører såvel planindsatser som implementering og håndhævelse. Vidensgrundlaget for projektet og relevansen af at integrere teknisk-naturvidenskabelig og samfundsvidenskabelig viden drøftes med projektvejleder, opponentgruppe og opponentgruppens vejleder til problemformuleringsseminar og intern evaluering. |
| Tilrettelæggelse og indsats |
Studieindsats For at leve op til projektarbejdets målsætninger er der en klar forventning til studerende om aktiv deltagelse i problemformuleringsseminar, vejledning og intern evaluering samt aflevering af skriftlige oplæg til problemformuleringsseminar og til intern evaluering, inklusiv individuel studieforløbsbeskrivelse. Projektforløbet på 15 ECTS svarer til en forventet arbejdsindsats på 405 timer. Heraf anvendes:
Læringsaktiviteter: Selvstændigt arbejde med planlægningsindsatser for bæredygtig omstilling Projektarbejdet bygger på selvstændigt arbejde med et miljøproblem, formulere og udvikle en reguleringsorienteret problemstilling, udvælge relevante begreber, teorier og metoder fra det samfundsvidenskabelige og det teknisk-naturvidenskabelige felt, styre indsamling af viden og empiriske data, og vurdere og foreslå strategier og indsatser for bæredygtig omstilling på et afgrænset område. Projektarbejdet bygger på en selvvalgt problemformulering, trækker på begreber, teorier og metoder fra det teknisk-naturvidenskabelige felt og samfundsvidenskaberne, og anlægger et helhedsorienteret perspektiv på bæredygtig omstilling. Semesteropstart, projekt- og gruppedannelse Semesterstart og projektdannelse foregår i den første uge af september og understøttes af vejledere og undervisere. Semesterstarten introducerer til aktuelle perspektiver på betingelser og udfordringer for regulering for bæredygtig omstilling. Der vil være oplæg som inspiration til udvikling af projektideer, samling om projektideer, og gruppedannelse og projekttilmelding. Semesterstarten for 3. semester introducerer til aktivitetsbeskrivelsen for projektarbejdet og sætter fokus på hvordan selvstyrede projektforløb, som er rettet mod samarbejde med eksterne parter eller bidrager til opbygning af videnskabelig viden, indfrier studieordningens krav og bestemmelser til projektet. Der vil være indføring i hvordan studieforløbsbeskrivelser fortsat udgør grundlaget for at tage ansvar for egen læring og faglig specialisering, og hvordan studieforløbsbeskrivelser kan bidrage til progression i opbygning af ny viden og kompetencer. Projektarbejde i grupper Projektarbejdet foregår i grupper af 2-6 studerende. Projektarbejdet understøttes af faglig vejledning fra tildelt projektvejleder. Herudover vil der ifm. problemformuleringsseminar og intern evaluering være peer sparring fra anden projektgruppe og faglig sparring fra anden gruppes projektvejleder. Projektvejledning Vejledning i 3. semesterprojekter inkluderer indledningsvis dialog om ønsker til individuel kompetenceprofil, set i lyset af viden og kompetenceopbygning relateret til 1. og 2. semesterprojektet. Fokus er på hvordan projektarbejdet kan bidrage til udvikling af ny viden og kompetencer relateret til analyse, vurdering og formulering af strategier og indsatser for bæredygtig omstilling inden for et afgrænset område. Som udgangspunkt for projektvejledningen skal hvert medlem af projektgruppen udforme en studieforløbsbeskrivelse for projektarbejdet på 3. semester. Den individuelle studieforløbsbeskrivelse skal indeholde refleksioner over ønsker til egen læring og specialisering, herunder opbygning af viden og kompetencer til samarbejde og koordinere processer i projektarbejdet samt indgå i dialog med fagfæller, evt. eksterne. Studieforløbsbeskrivelsen er et redskab til at reflektere over valg og fravalg og skabe grundlag for at reflektere kritisk over hvordan et aktuelt projekt bidrager til ønsket kompetenceprofil og til progression i det samlede uddannelsesforløb. Projektgrupper forventes at indkalde vejleder til dialog om studieforløbsbeskrivelser og drøftelse af mål og perspektiver for det kommende projektarbejde. Videre forventes projektgruppen at indkalde til møder med vejleder og til at give input til strukturering af vejledermøder, f.eks. gennem udarbejdelse af dagsorden eller læsevejledning for skriftlige oplæg. På første møde med projektvejleder forventes studerende at drøfte studieforløbsbeskrivelser og afstemme forventninger og ønsker til vejledning og feedback i projekt i betingelser og udfordringer for bæredygtig omstilling. Projektvejledningen foregår i respekt for at projektarbejdet er problemorienteret, tværfagligt og selvstyret. Studerende har frihed til vælge problemformulering inden for et afgrænset felt som knytter an til bæredygtig omstilling. Videre bygger projektarbejdet på at studerende selv vælger begreber, teorier og metoder og begrunder disse valg i forhold til at besvare problemformuleringen og selvstændigt indsamler og analyserer empirisk viden og data relateret til aktuelle såvel som fremtidige strategier og indsatser for bæredygtig omstilling. Projektvejledning kan inkludere feedback på mundtlige såvel som skriftlige oplæg. Fokus kan være på: hvordan projektet bidrager til at analysere, vurdere og foreslå strategier og indsatser for bæredygtig omstilling; hvordan den valgte problemformulering knytter an til samfundsvidenskabelige begreber, teorier og metoder og det teknisk-naturvidenskabelige grundlag for regulering, planlægning og bæredygtig omstilling; hvordan den valgte problemstilling og den empiriske analyse bidrager til ny viden om effekter, potentialer og realiserbarhed af strategier og indsatser for bæredygtig omstilling. Link til projektvejledningspraksis Problemformuleringsseminar med peer feedback Problemformuleringsseminaret har fokus på projektets problemfelt, relevansen af den valgte problemformulering i forhold til at undersøge, vurdere og foreslå strategier og indsatser for bæredygtig omstilling, og undersøgelsens design og tidsplan samt hvordan problemformulering og arbejdsspørgsmål knytter an til problemer relateret til omstilling i praksis eller til problemer relateret til forskning og udvikling af strategier og indsatser for bæredygtig omstilling. Det skriftlige oplæg præsenterer argumenter for projektets problemfelt, problemformuleringens relevans, afgrænsning og refleksioner over hvordan evt. arbejdsspørgsmål relateret til at undersøge, vurdere og formulere strategier og indsatser for bæredygtig omstilling og bidrager til at besvare problemformuleringen. Oplægget forventes at indeholde refleksioner over valg af begreber, teorier og metoder, samfundsvidenskabelige såvel som teknisk-naturvidenskabelige, og hvordan evt. valg og fravalg rammesætter empiriindsamling og analyse af planlægningsindsatser. Projektets design og tidsplan kan beskrives i form af en kommenteret indholdsfortegnelse, referenceliste og en plan for arbejdet frem til intern evaluering. Oplæg til problemformuleringsseminar bør have et omfang der gør det muligt at give konstruktiv feedback på problemfeltet, problemformuleringens relevans, undersøgelsens afgrænsning og design, herunder refleksioner over hvordan der kan tilvejebringes et vidensgrundlag som muliggør undersøgelse af den valgte problemformulering og analyse giver grundlag for at bidrage til ny viden om effekter og realiserbarhed af strategier og indsatser for bæredygtig omstilling. Anbefalet minimumssidetal for oplæg til problemformuleringsseminar er 10 sider eller 24.000 anslag eksklusive forside, indholdsfortegnelse og referenceliste. Problemformuleringsseminar koordineres af de involverede projektgrupper som står for at indkalde projektvejledere og aftale aflevering af skriftlige oplæg samt tidspunkt og sted for problemformuleringsseminaret. Problemformuleringsseminaret afholdes i de anbefalede uger. Projektgrupperne bør være opmærksom på at planlægge tidspunktet for problemformuleringsseminaret, så det tillader begge projektgrupper at aflevere et skriftligt oplæg som muliggør konstruktiv feedback. For 2 projektgrupper afsættes der to timer til problemformuleringsseminar. Opponentgruppe og opponentvejleder fremgår af oversigten over tildeling af vejledere til projekter. Intern evaluering med peer feedback Den interne evaluering har fokus på sammenhænge mellem problemfelt, problemformulering, begreber, teorier og metoder, opstilling af analyseramme, indsamling af empiri, analyse og vurdering af effekter, potentialer og realiserbarhed af strategier og indsatser for bæredygtig omstilling. Intern evaluering kan sætte fokus på: Giver den empiriske undersøgelse grundlag for at undersøge, vurdere og foreslå strategier og indsatser for bæredygtig omstilling? Er der mangler eller huller i den eksisterende viden og dermed behov for at indsamle ny viden for at vurdere potentielle effekter af aktuelle eller nye strategier og indsatser for bæredygtig omstilling? Hvordan rammesætter begreber, teorier og metoder fra de samfundsvidenskabelige og teknisk-naturvidenskabelige felter den empiriske analyse af omstillingsinitiativer, og den viden der indsamles? Hvordan vurderes den empiriske analyses resultater, rækkevidde og begrænsninger? Mangler der viden for at vurdere effekter og realiserbarhed af strategier og indsatser for bæredygtig omstilling? Oplægget til intern evaluering bør have et omfang der gør det muligt at give konstruktiv feedback på projektets røde tråd og hvordan projektet bidrager med ny viden som vil kunne bidrage til bæredygtig omstilling på et afgrænset område. Kan den empiriske analyses resultater omsættes i anbefalinger og forslag til at udvikle strategier og indsatser for bæredygtig omstilling? Anbefalet minimumssidetal for oplæg til intern evaluering er problemformuleringsseminar er 20 sider eller 48.000 anslag eksklusive forside, indholdsfortegnelse og referenceliste. Intern evaluering koordineres af de involverede projektgrupper som står for at indkalde projektvejledere og aftale aflevering af skriftlige oplæg samt tidspunkt og sted for intern evaluering. Intern evaluering afholdes i de anbefalede uger, evt. i ugen før eller næstkommende uge. Projektgrupperne har ansvar for at planlægge tidspunktet for intern evaluering, så det tillader begge projektgrupper at aflevere et skriftligt oplæg som muliggør konstruktiv feedback. For 2 projektgrupper afsættes der to timer til intern evaluering. Opponentgruppe og opponentvejleder fremgår af oversigten over tildeling af vejledere til specialer. Studieforløbsbeskrivelse Studieforløbsbeskrivelsen er et refleksionsdokument som bygger på at kandidatstuderende forventes at tage ansvar for egen læring, faglige udvikling og specialisering, herunder udvikle viden og kompetencer til at indgå i samarbejde, dialog og give feedback til fagfæller. Studieforløbsbeskrivelsen bygger på at den studerende selvstændigt formulerer mål for ønsket tværfaglig kompetenceprofil og reflekterer over hvordan et givet projektforløb bidrager til opbygning af viden og kompetencer samt danner grundlag for specialiseret individuel kompetenceprofil. Studieforløbsbeskrivelsen giver videre et overblik over progression i kandidatstudieforløbet og hvordan successive projektforløb bidrager til at kunne varetage opgaver i regulering, planlægning og bæredygtig omstilling. Studieforløbsbeskrivelsen for 3. semester har fokus på hvordan projektarbejdet bidrager til opbygning af viden og kompetencer relateret til aktuelle eller fremtidige behov for udvikling af strategier og indsatser for bæredygtig omstilling i praksis eller forskning og udvikling på et afgrænset område. Fokus er på opbygning af viden og kompetencer til at analysere og vurdere effekter, potentialer og realiserbarhed af aktuelle eller fremtidige strategier og indsatser for bæredygtig omstilling. Studieforløbsbeskrivelsen afleveres til første møde med vejleder som grundlag for at drøfte ønsker til viden- og kompetenceopbygning, herunder ændringer i forhold til projektforløbet på 1. og 2. semester. Fokus er på hvordan projektarbejdet på 3. semester kan bidrage til ønsket individuel kompetenceprofil. Det kan være kompetencer i forhold til samarbejde med eksterne parter, udarbejde review af den videnskabelige litteratur på et givet område, udvikle metoder til at identificere og udvikle strategier og indsatser eller andre nøglekompetencer relateret til bæredygtig omstilling f.eks. etiske såvel som andre effekter, herunder utilsigtede effekter. Studieforløbsbeskrivelsen fungerer fremadrettet i forhold til at studerende reflekterer over hvordan arbejdet med projektet bidrager til opbygning af viden og kompetencer relateret til strategier og indsatser for bæredygtig omstilling. Viden og kompetencer som er aktuelt relevante eller forventes at blive relevante grundet igangværende omstilling af produktion og forbrug. Studieforløbsbeskrivelsen anvendes afsluttende til at gøre status over hvordan 3. semesterprojektet bidrager til ønsket kompetenceprofil. Studieforløbsbeskrivelsen afleveres sammen med projektet. Skabelon til studieforløbsbeskrivelsen findes her |
| Udbudsformat |
På campus Projektarbejdet og de obligatoriske aktiviteter foregår på campus: semesteropstart og projektdannelse, projektvejledning, problemformuleringsseminar, intern evaluering og mundtlig eksamen. Projektarbejdet anbefales at foregå på campus da det giver mulighed for uformel sparring med vejledere og andre projektgrupper og bidrager til et godt studiemiljø. Evt. andre mødesteder Semesteropstart og projektdannelse kan foregå som internat på andre lokaliteter. Virtuelt Under særlige forhold kan projektvejledning foregå virtuelt efter aftale f.eks. via TEAMS/ZOOM/SKYPE. |
| Undervisningsevaluering |
Det anbefales, at projektgruppen løbende evaluerer læringsfællesskabet og samarbejdet. Hvis gruppen oplever problemer med samarbejdet kan den anmode vejlederen om hjælp. Vejleder efterspørger mundtlig feedback på vejledningen fra gruppen minimum to gange i projektforløbet, men gruppen kan give feedback på vejledningen gennem hele forløbet, hvis der er behov for en fornyet forventningsafstemning. Den skriftlige evaluering går til vejleder, studieleder og studienævn med henblik på kvalitetsudvikling af uddannelsen. Se mere om evalueringerne på studienævnets side på intranettet. |
| Program |
Semesterstart Semesterstart og projektdannelse foregår i den første uge af september. Projekttilmelding og vejlederønsker Projekttilmelding foregår i løbet af den første uge af september. Ved projekttilmelding opgives vejlederønsker i samme felt som projektbeskrivelsen. Vejledertildeling Vejleder tildeles i uge 37-38. Problemformuleringsseminar Problemformuleringsseminar anbefales afholdt i ugerne: 39-41. Aflevering, tid og sted koordineres af grupperne. Intern evaluering Intern evaluering anbefales afholdt i ugerne: 46-48. Aflevering, tid og sted koordineres af de involverede projektgrupper. Afleveringer Projektaflevering: Starten af januar 2026 Mundtlig eksamen og eksaminationsemner Eksaminationsemner udleveres 3 dage før mundtlig eksamen. Mundtlig eksamensperiode er sidste halvdel af januar 2026. |
| BEDØMMELSE | |
| Læringsmål |
Viden, færdigheder og kompetencer:
|
| Forudsætningskrav |
|
| Prøveform |
Projekteksamen i gruppe med individuel bedømmelse
Grupperne kan bestå af 2-6 studerende. Projektrapporten skal for: - 2 studerende have et omfang på 86.400-141.600 tegn inkl. mellemrum. - 3 studerende have et omfang på 96.000-163.200 tegn inkl. mellemrum. - 4 studerende have et omfang på 96.000-163.200 tegn inkl. mellemrum. - 5 studerende have et omfang på 108.000-172.800 tegn inkl. mellemrum. - 6 studerende have et omfang på 108.000-172.800 tegn inkl. mellemrum. Omfangskravene er inklusive forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, figurer og andre illustrationer, men eksklusive bilag. Projektrapporten skal forsynes med et resumé på dansk eller engelsk, der indgår i bedømmelsen. Eksaminationstiden inkl. votering fastsættes således: Ved 2 studerende 60 minutter. Ved 3 studerende 75 minutter. Ved 4 studerende 90 minutter. Ved 5 studerende 105 minutter. Ved 6 studerende 120 minutter. Tilladte hjælpemidler ved prøven: alle Bedømmelse: bestået/ikke-bestået Censur: intern medbedømmer |
| Omprøveform |
Samme som ordinær eksamen / same form as ordinary exam
|
| Prøveform ved særlige tilfælde |
|
| Prøveform og bedømmelses-kriterier (udmøntet) |
Oplæg og varighed Prøven indledes med et mundtligt oplæg af 3-5 minutters varighed per studerende. Oplægget bygger på et antal eksaminationsemner stillet af projektvejleder. Er der flere deltagere i projektet, fordeler de studerende eksaminationsemner mellem sig. Evt. kan emnerne fordeles efter lodtrækning. Eksaminationsemner udarbejdes af projektvejleder og sendes via mail 3 dage før mundtlig eksamen. De studerende fordeler eksaminationsemner, koordinerer fremlæggelsen og forbereder sig til eksamen som gruppe. De individuelle oplæg kan adressere vidensgrundlag, vilkår og effekter af aktuelle såvel som potentielle planlægningsindsatser på et afgrænset område samt reflektere over behov for ny viden for at analysere, vurdere og foreslå planlægningsindsatser som fremmer bæredygtig omstilling. Oplæggene efterfølges af spørgsmål inden for projektrapportens område. Prøven foregår herefter som en samtale med eksaminator og ekstern censor. Dialogen kan omfatte spørgsmål inden for hele projektet område, herunder problemformuleringen og analysens anknytning til planlægning på et afgrænset område. Omfangskrav Omgangskrav for 3. semesterprojekter er eksklusive individuel studieforløbsbeskrivelse, som vedlægges separat. Omfanget af individuel studieforløbsbeskrivelse anbefales at være på max. 7.200 anslag. Øvrige formalia Projektet skal indeholde et resumé på engelsk på max. 2.400 anslag. Resuméet skal adressere den selvvalgte problemstilling, projektets metodiske valg, analysens tyngdepunkt og resultater samt fremhæve de væsentligste konklusioner for at for analysere, vurdere og foreslå strategies og indsatser for bæredygtig omstilling. I bedømmelsen vurderes også opgavens videnskabelige og akademiske niveau. Resumé indgår i den samlede bedømmelse. Bedømmelseskriterier I bedømmelsen af Projekt i strategier og indsatser for bæredygtig omstilling vil der blive lagt vægt på i hvor høj udstrækning den studerende demonstrerer at: • Kan formulere en miljø- og ressourcerelateret problemstilling som sigter på at analysere og vurdere vilkår, effekter og potentialer samt realiserbarhed af strategier og indsatser for bæredygtig omstilling, evt. i samarbejde med ekstern partner og/eller som led i at bidrage til videnskabelig viden på et afgrænset felt • Kan udvælge relevant teknisk-naturvidenskabelig og samfundsvidenskabelig viden samt indsamle praksisrelateret viden for at analysere og vurdere effekter, potentialer og realiserbarhed af strategier og indsatser for bæredygtig omstilling • Kan kombinere samfundsvidenskabelige og teknisk-naturvidenskabelige teorier og metoder til at analysere og vurdere effekter, potentialer og realiserbarhed af strategier og indsatser for bæredygtig omstilling • Kan formidle videnskabelig og praksisrelateret viden til eksperter og lægfolk og bidrage til at udvikle visioner, indsatser og strategier for bæredygtig omstilling • Kan selvstændigt reflektere over behov for viden og kompetencer for at analysere, vurdere og foreslå strategier og indsatser for bæredygtig omstilling. Og hvorvidt projektet opfylder alle formelle krav. Brug af Generativ Kunstig Intelligens (GAI) Ved projektrapporter, bachelorprojekter og specialer tillades generative AI-hjælpemidler (GAI) i arbejdet med eksamenen, hvis brugen bliver deklareret. Du skal tydeligt angive, hvordan du har brugt generativ kunstig intelligens (GAI). Dette kan f.eks. indgå som en del af metodeafsnittet eller som en kort redegørelse i slutningen af din eksamensopgave. Det betyder, at du skal beskrive, hvordan du har brugt GAI f.eks. til det forberedende arbejde med opgaven, til at stille spørgsmål og søge information, modtage feedback og kritik på din tekst, udføre korrektur eller forbedre sprog og læsbarheden. Det er vigtigt, at du på denne måde forholder dig aktivt til dit valg af hjælperedskaber, da det er en del af hele opgavens tilblivelsesproces, og således en del af din videnskabelige metode og faglige formidling. Anvendelse af evt. konkret tekst, som er GAI-genereret, kræver citering, ligesom ved anvendelsen af alle andre kilder, hvorfra der anvendes direkte citater. I bibliotekets vejledning kan du se mere om, hvordan du citerer AI og hvordan du kan redegøre for din brug af GAI. Brug af generativ kunstig intelligens (GAI) skal altid finde sted indenfor rammerne af ”Roskilde Universitets retningslinjer for brug af generativ kunstig intelligens i skriftlige afleveringer til eksamen.” Almindelig stavekontrol og øvrige sprogforslag som det f.eks. kendes fra Word eller andre tekstbehandlingsprogrammer samt programmer til referatskrivning og transskribering, er dog tilladt i alle skriftlige eksamener og skal ikke deklareres. |
| Eksamenskode(r) | |
| Sidst ændret | 09/09/2025 |