| Semester |
E2025
|
| Uddannelse |
Den humanistisk-teknologiske bacheloruddannelse
|
| Aktivitetstype |
Basiskursus
|
| Undervisningssprog |
Dansk
|
| Tilmelding |
Studerende på 1. semester bliver automatisk tilmeldt. Hvis du skal tage kurset igen, og ikke skal på 1. semester, skal du selv tilmelde dig kurset. Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside. Når du tilmelder dig kurset, skal du være opmærksom på, om der er sammenfald i tidspunktet for kursusafholdelse og eksamen med andre kurser, du har valgt. Uddannelsesplanlægningen tager udgangspunkt i, at det er muligt at gennemføre et anbefalet studieforløb uden overlap. Omkring valgfrie elementer og studieplaner som går ud over de anbefalede studieforløb, kan der forekomme overlap, alt efter hvilke kurser du vælger. |
| Uddybende beskrivelse |
I Design og Bæredygtighed bygges der ovenpå det i lærer på basiskursus 1 og tester af i den efterfølgende workshop. Fokus rettes i dette kursus imod designopgaver hvor problemerne er indlejret i komplekse sammenhænge og hvor løsningerne skal udvikles under hensynstagen til stadig stigende krav om bæredygtighed. Det gælder for eksempel i relation til udvikling og implementering af mere natur- og ressourcevenlig fødevareproduktion, nye transportformer eller mere cirkulære produktions- og forbrugssystemer. Disse systemer og sektorer er alle centrale for samfundets funktionsevne, ekstremt omfattende og tæt integreret med resten af samfundet og verden omkring os. Dette medfører at designopgaver herindenfor typisk er hverken isolerede, standardiserede eller generiske. Kurset giver en introduktion til centrale emner indenfor bæredygtighed og design, komplekse projekter og problemer, situeret design, aktørinddragelse i design- og udviklingsprocesser m.v. og præsenterer en række teorier, metoder og værktøjer der kan bruges til at understøtte og organisere designprocesser der skal løse relevante samfundsproblemer indlejret i komplekse sammenhænge. Den tilegnede viden forankres igennem øvelser og et løbende arbejde med en gennemgående case-opgave. Kurset afsluttes med en studenterkonference hvor de løsningsforslag i udvikler i relation til kursets case-opgave præsenteres, diskuteres og evalueres. Brug af generative AI-hjælpemidler (GAI) På dette kursus er det tilladt at bruge generative AI-hjælpemidler (GAI) i arbejdet med dit poster og din skriftlige opgave. Det er dog et krav, at du tydeligt deklarerer, hvordan du har brugt disse værktøjer. Du skal forklare din brug af GAI i en kort redegørelse som bilag til jeres poster og skriftlige opgave: Beskriv fx, hvordan du har anvendt AI i følgende sammenhænge:
Det er vigtigt, at du forholder dig aktivt og reflekteret til brugen af AI som et hjælpemiddel i din arbejdsproces. Din deklaration viser, hvordan du inddrager hjælpemidler som en del af din videnskabelige metode og faglige formidling. Hvis du anvender konkret tekst genereret af AI direkte i din opgave, skal du citere dette på samme måde, som du ville citere andre kilder med direkte citater. Hvis du anvender billeder eller illustrationer genereret af AI direkte i dit poster, skal du angive hvilken teknologi, der blev anvendt, hvornår den blev anvendt (dato) og hvordan billedet eller illustrationen blev genereret. Du kan finde mere information om korrekt citering og deklaration i bibliotekets vejledning her. Bemærk: Almindelig stavekontrol og sprogforslag fra fx Word eller andre tekstbehandlingsprogrammer samt brug af værktøjer til referatskrivning og transskribering er tilladt og kræver ikke deklaration. Vær opmærksom på, at al anvendelse af GAI skal ske i overensstemmelse med Roskilde Universitets retningslinjer for brug af generativ kunstig intelligens i skriftlige afleveringer til eksamen, som du kan finde her: Overgangsregel Studerende der mangler at bestå Basiskursus 4: Design og konstruktion II (2,5 ECTS) skal samlæse udvalgte kursusgange fra Basiskursus 2: Design og bæredygtighed (5 ECTS), og eksamen afholdes i henhold til studieordningen af 1. september 2023. De studerende skal følge de sidste fire kursusdage (forelæsning, øvelser og afsluttende konference). Det anbefales, at man også deltager på kursets første kursusdag (forelæsning og øvelser). |
| Forventet arbejdsindsats (ECTS-deklaration) |
Arbejdsbelastning for 5 ETCS-kursus (138 timer alt inkl.). Studerendes samlede timeforbrug fordeler sig med 90 timer til forelæsninger, diskussion, arbejde med læsning af videnskabelige tekster og projektarbejdsmetoder samt forberedelse + 48 timer til eksamensforberedelse og eksamen. Læs mere om arbejdsindsats her: At læse på universitetet er en fuldtidstidsbeskæftigelse |
| Pensum |
Pensum inkluderer artikler, bogkapitler, videoer og rapporter og spænder bredt på tværs af flere fagligheder. Pensum og forberedelseskrav lægges på moodle mindst en uge før hver kursusgang. |
| Evaluering- og feedback former |
De studerende vil løbende indgå i faglig sparring med undervisere og medstuderende om deres forståelse, begrebsbrug og evne til at diskutere kurusindhold og tematikker. Kurset evalueres via spørgeskema ved afslutning i henhold HumTek SN's evaluereringspraksis. Deruover er en løbende diaglog mellem underviser(e) og studerende vedr. workshops afvikling og indhold. Sammenfatning af evalueringer kan ses her: Arbejdet med kvalitet i uddannelserne |
| Eksamensadministration |
HUMTEK Tilmelding & Eksamen (humtek-eksamen@ruc.dk)
|
| Aktivitetsansvarlig | |
| ECTS |
5
|
| Læringsudbytte/bedømmelseskriterier |
|
| Obligatorisk eller valgfri |
Obligatorisk |
| Overordnet indhold |
Kurset introducerer til designteori og designmetoder med fokus på bæredygtighed og inklusion. Der arbejdes med situerede designopgaver og problemstillinger indlejret i komplekse sammenhænge, som kræver at designeren forstår at arbejde tværfagligt samt inddrage relevante aktører omkring problemstillingen. |
| Undervisnings- og arbejdsform |
Forelæsninger og evt. øvelser |
| Prøveform |
Aktiv og tilfredsstillende deltagelse
Ved aktiv deltagelse forstås: - Den studerende skal deltage i de med undervisningen forbundne aktiviteter (f. eks. workshops, seminarer, felt-ekskursioner, processtudiegrupper, arbejdskonferencer, supervisionsgrupper, feedback-sessioner). Ved tilfredsstillende deltagelse forstås: - Den studerende skal i forløbet aflevere en skriftlig opgavebesvarelse og poster. - Den studerende skal i forløbet deltage i en mundtlig fremlæggelse af en poster. Bedømmelse: bestået/ikke bestået |
| Omprøveform |
Individuel mundtlig prøve uden forberedelse
Prøven tager sit udgangspunkt i et spørgsmål, der trækkes ved begyndelsen af prøven. Prøven foregår som en samtale. Der kan ved prøven spørges ind til hele pensum. Eksaminationstid inkl. udtrækning og votering: 15 minutter. Tilladte hjælpemidler: alle. Bedømmelse: bestået/ikke-bestået Censur: intern medbedømmer |
| Eksamenskode(r) | |
| Sidst ændret | 11/09/2025 |