PDF til print Find kalender

Surveymetoder i praksis (Videregående metodekursus - indsamling, behandling og analyse af data)

Titel
Surveymetoder i praksis (Videregående metodekursus - indsamling, behandling og analyse af data)
Oversat titel

Advanced methodology course - collection, treatment and analysis of data

Semester
E2024
Kandidatuddannelse i
Politik og Forvaltning / Socialvidenskab / Samfundsjura
Aktivitetstype

Valgfrit

Undervisningssprog
Dansk
Studieordning

Læs mere om uddannelsen og find din studieordning på ruc.dk

TILMELDING OG STUDIEADMINISTRATIV DATA
Tilmelding

Tilmelding sker via STADS-Selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside

Når du tilmelder dig kurset, skal du være opmærksom på, om der er sammenfald i tidspunktet for kursusafholdelse og eksamen med andre kurser, du har valgt. Uddannelsesplanlægningen tager udgangspunkt i, at det er muligt at gennemføre et anbefalet studieforløb uden overlap. Men omkring valgfrie elementer og studieplaner som går ud over de anbefalede studieforløb, kan der forekomme overlap, alt efter hvilke kurser du vælger.

Deltagerantal
ECTS
5
Aktivitetsansvarlig
Kim Sass Mikkelsen (ksass@ruc.dk)
Studieleder
Carina Saxlund Bischoff (carinasb@ruc.dk)
Undervisere
Studieadministration
ISE Tilmelding & Eksamen (ise-eksamen@ruc.dk)
Aktivitetsnummer
U60736
FAGLIGT INDHOLD
Overordnet formål

Et videregående kursus i samfundsvidenskabelige metoder har til formål at dygtiggøre den studerende til kompetent at kunne vælge og anvende en given metode til indsamling, behandling og analyse af data til belysning af en faglig problemstilling.

Kurset gør den studerende i stand til at argumentere for metodens anvendelighed og relevans i forhold til problemstillingen og sætte den studerende i stand til at mestre metodens teknikker på et professionelt niveau

Uddybende beskrivelse

**Det forudsættes, at den studerende har gennemført Basiskursus 8: Kvantitativ Metode, idet faget bygger videre på viden fra dette kursus. **

Surveyen – eller spørgeskemaundersøgelsen – har været samfundsvidenskabernes arbejdshest i rigtig mange år. Adskillige felter inden for samfundsvidenskaberne – vælgeradfærd og holdningsdannelse, forskning i værdier, ledelsesforskning, socialpsykologi, blandt mange flere – afhænger i dag i stort omfang af anvendelsen af surveys.

Også uden for universiteterne bliver surveys dagligt taget i anvendelse i tilvejebringelsen af evidens, i evalueringer, og i undersøgelser af bruger- eller kundegrupper. Arbejdspladsers arbejdsmiljø, holdninger til produkter eller politiske budskaber, og medarbejderengagement undersøges i dag alle rutinemæssigt med surveys af offentlige myndigheder, politiske aktører, og konsulenthuse. Alle er de interesserede i at måle forhold, der lader sig indfange med surveyen som redskab.

Kurset giver en grundig indføring i arbejdet med surveys, fra de tidlige stadier i processen hvor stikprøver udvælges og spørgsmål konstrueres, til de senere stadier hvor skalaer bygges i kombination af flere spørgsmål og analyseres. Det dækker de konceptuelle problemstillinger, der rejser sig i arbejdet med surveys. Det dækker databehandlingsspørgsmål og statistiske spørgsmål, der rejser sig i arbejdet med surveydata. Og det afdækker potentialet i de store mængder surveydata, der er frit tilgængelig på nettet.

Kurset består af ti moduler, der hver især blander forelæsning med fokus på koncepter og allerede gennemførte surveyundersøgelser samt studenterarbejde med konstruktion af egne surveyinstrumenter og analyser.

Formålet er, at de studerende opnår:

Viden:

  1. Viden om formålet med og logikken bag surveys.
  2. Viden om forskellige typer af spørgsmål og forskningsdesign indbygget i surveys.
  3. Viden om redskaber til indekskonstruktion og analyse af surveydata.
  4. Viden om surveydata frit tilgængeligt på internettet.

Evner:

  1. Evnen til at forstå og evaluere resultater af surveyundersøgelser
  2. Evnen til at konstruere et surveyinstrument til besvarelse af givne eller selvvalgte problemstillinger
  3. Evnen til at opsætte en onlinesurvey til udsending
  4. Evnen til at anvende eksisterende surveydata, herunder i kombination med andre data
  5. Evnen til at forholde sig til fordele og begrænsninger ved specifikke surveyundersøgelser

Kompetencer:

  1. Kompetencer til at evaluere og vurdere fordele og ulemper ved surveyundersøgelser i studie- og arbejdssammenhænge
  2. Kompetencer til at samarbejde med kolleger og organisationer i design og implementering af surveys
  3. Kompetencer til at reflektere over, og tage ansvar for, egen læring
Pensum

Kursets grundbog er Frederiksen, M., Gundelach, P. og Nielsen, R. S. (red.). 2017. SURVEY: Design, stikprøve, spørgeskema, analyse. København: Hans Reitzels Forlag. Vi læser godt halvdelen af bogen, så det er nødvendigt at købe den.

Det restende pensum kan enten hentes på bibliotekets hjemmeside eller uploades på www.moodle.ruc.dk. Eksempler er:

  1. deVellis, R. F. 2017. Scale Development: Theory and Applications. London: Sage Publications.
  2. Tourangeau, R., L. J. Rips, og K. Rasniski. 2000. The Psychology of Survey Response. Cambridge: Cambridge University Press
  3. Robinson, M. A. 2018. "Using multi‐item psychometric scales for research and practice in human resource management". Human Resource Management, 57(3), 739-750
  4. Hjortskov, M. (2017). Priming and context effects in citizen satisfaction surveys. Public Administration, 95(4), 912-926

Pensums samlede omfang er omkring 500 sider.

Tilrettelæggelse og indsats

Kurset er et 5 ECTS-kursus, hvilket svarer til en samlet arbejdsindsats på 135 timer. Timerne er fordelt som følger:

  1. Undervisning: 20 timer
  2. Forberedelse: 70 timer, inklusiv læsning, øvelser og arbejde med surveydesign.
  3. Eksamen og forberedelse: 45 timer.

I alt: 135 timer.

Udbudsformat 
Undervisningsevaluering

Undervejs gennemføres en midtvejsevaluering, ligesom der gennemføres en slutevaluering. Til flere kursusgange vil der være opgaver stillet studerende - fx design af spørgsmål, vurdering af datakvalitet, analyse af eksisterende data - med feedback fra undervisere og medstuderende. Endvidere udarbejdes portfolioen delvist på selve kurset, hvor der vil være mulighed for sparring fra medstuderende og underviser.

Aktiviteten evalueres regelmæssigt ud fra studienævnets evalueringsprocedure.

Program

Programmet er som følger (ændringer forud for semesterstart er mulige):

  1. Surveyen som redskab
  2. Respondentens proces fra spørgsmål til svar
  3. Spørgsmålsbatterier og svarkategorier
  4. Surveyeksperimenter
  5. Praktisk indsamling med SurveyXact
  6. Kvalitetskontrol og sekundære data
  7. Non-respons, frafald og manglende svar
  8. Reliabilitetsanalyse
  9. Faktoranalyse og strukturelle ligningsmodeller
  10. Samkøring med andre data
BEDØMMELSE
Læringsmål 

Efter endt kursus vil den studerende:

  • med faglig relevant terminologi kunne redegøre for og vurdere fordele og ulemper ved at indsamle og analysere data ved hjælp af en givne metode

  • være i stand til sikkert og selvstændigt at anvende den given metode i forhold til en specifik faglig problemstilling

  • kunne reflektere over forskningsetiske spørgsmål relateret til metoden

  • kunne formidle resultater opnået gennem anvendelse af metoden på en faglig præcis måde.

Prøveform
Individuel portfolio

Portfolioen skal have et omfang på maksimalt 24.000 tegn inkl. mellemrum. Produkterne kan f.eks. være øvelsesbesvarelser, talepapirer til præsentation, skriftligt feedback, skriftlige refleksioner og skriftlige opgaver. Udfærdigelsen af produkterne kan være underlagt tidsbegrænsninger.

Omfangskravene er inklusive eventuel forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, figurer og andre illustrationer, men eksklusive eventuelle bilag.

Produkterne til portfolioen udarbejdes helt eller delvist under kursusforløbet.

Portfolioen afleveres samlet (uploades på eksamen.ruc.dk). Evt. løbende delaflevering til den kursusansvarlige med henblik på feedback erstatter ikke den samlede aflevering.

Der foretages en samlet bedømmelse af portfolioen.

Bedømmelse: 7-trinsskala
Omprøveform
Samme som ordinær eksamen / same form as ordinary exam
Prøveform ved særlige tilfælde
Prøveform og bedømmelses-kriterier (udmøntet)

Individuel portfolio

Portfolioen skal have et omfang på maksimalt 24.000 tegn inkl. mellemrum. Produkterne kan f.eks. være øvelsesbesvarelser, talepapirer til præsentation, skriftligt feedback, skriftlige refleksioner og skriftlige opgaver. Udfærdigelsen af produkterne kan være underlagt tidsbegrænsninger.

Omfangskravene er inklusive eventuel forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, figurer og andre illustrationer, men eksklusive eventuelle bilag.

Produkterne til portfolioen udarbejdes helt eller delvist under kursusforløbet.

Portfolioen afleveres samlet (uploades på eksamen.ruc.dk). Evt. løbende delaflevering til den kursusansvarlige med henblik på feedback erstatter ikke den samlede aflevering.

Der foretages en samlet bedømmelse af portfolioen.

Bedømmelse: 7-trinsskala

Eksamenskode(r)
Eksamenskode(r) : U60736
Sidst ændret 11/09/2024

Undervisningsgange:

Vis kursusgange for Hold: 1 Find kalender (1) PDF til print (1)

Fredag 13-09-2024 12:15 - 13-09-2024 14:00 i uge 37
Surveymetoder i praksis (PF, SAMJUR, SV, VL)

Fredag 20-09-2024 12:15 - 20-09-2024 14:00 i uge 38
Surveymetoder i praksis (PF, SAMJUR, SV, VL)

Fredag 27-09-2024 12:15 - 27-09-2024 14:00 i uge 39
Surveymetoder i praksis (PF, SAMJUR, SV, VL)

Fredag 04-10-2024 12:15 - 04-10-2024 14:00 i uge 40
Surveymetoder i praksis (PF, SAMJUR, SV, VL)

Fredag 11-10-2024 12:15 - 11-10-2024 14:00 i uge 41
Surveymetoder i praksis (PF, SAMJUR, SV, VL)

Fredag 25-10-2024 12:15 - 25-10-2024 14:00 i uge 43
Surveymetoder i praksis (PF, SAMJUR, SV, VL)

Fredag 01-11-2024 12:15 - 01-11-2024 14:00 i uge 44
Surveymetoder i praksis (PF, SAMJUR, SV, VL)

Fredag 08-11-2024 12:15 - 08-11-2024 14:00 i uge 45
Surveymetoder i praksis (PF, SAMJUR, SV, VL)

Fredag 15-11-2024 12:15 - 15-11-2024 14:00 i uge 46
Surveymetoder i praksis (PF, SAMJUR, SV, VL)

Fredag 29-11-2024 12:15 - 29-11-2024 14:00 i uge 48
Surveymetoder i praksis (PF, SAMJUR, SV, VL)

Onsdag 08-01-2025 10:00 - 08-01-2025 10:00 i uge 02
Surveymetoder i praksis - aflevering, prøve (PF, SAMJUR, SV, VL)

Fredag 28-02-2025 10:00 - 28-02-2025 10:00 i uge 09
Surveymetoder i praksis - aflevering, omprøve (PF, SAMJUR, SV, VL)