PDF til print Find kalender

Projektorienteret praktikforløb

Titel
Projektorienteret praktikforløb
Oversat titel

Project-oriented Internship

Semester
F2025
Kandidatuddannelse i
Samfundsjura
Aktivitetstype

Valgfrit

Undervisningssprog
Dansk
Studieordning
TILMELDING OG STUDIEADMINISTRATIV DATA
Tilmelding

Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside.

Deltagerantal
ECTS
30
Aktivitetsansvarlig
Kerstin Carlson (carlson@ruc.dk)
Studieleder
Kerstin Carlson (carlson@ruc.dk)
Undervisere
Studieadministration
ISE Tilmelding & Eksamen (ise-eksamen@ruc.dk)
Aktivitetsnummer
U60558
FAGLIGT INDHOLD
Overordnet formål

Det projektorienterede praktikforløb har til formål at give den studerende førstehåndskendskab til uddannelsens praksisfelt, herunder indsigt i og erfaring med, hvorledes uddannelsesteorier, metoder og analytiske tilgange kan anvendes i praksis.

Forløbet omfatter gennemførelse af en relevant praktik. Den samlede arbejdsbelastning svarer til ca. 800 timer, inkl. deltagelse i praktikunderstøttende aktiviteter.

Praktikværten er forpligtet til at stille en vejleder/mentor til rådighed under forløbet. Uddannelsen understøtter et netværk af praktikværter, men det er den studerendes eget ansvar at etablere kontakt og indgå aftale med praktikværten og få denne aftale godkendt. Praktikværten skal ikke nødvendigvis være en fra uddannelsens praktiknetværk.

Den studerende vælger således selv praktiksted. Praktikstedet skal være valgt på baggrund af faglig interesse og arbejdsmarkedsrelevans. Før forløbet kan indledes, skal den studerende have godkendt en praktikaftale i studienævnet.

Forløbet understøttes af praktikunderstøttende aktiviteter, der også har til formål at motivere den studerendes erfaringsudveksling undervejs.

Praktikantens hovedaktiviteter på praktikstedet skal beskrives og ligge inden for uddannelsens genstandsfelt.

Praktikprojektet skal behandle en eller flere teoretiske, metodiske, analytiske eller empiriske problemstillinger fra det samfundsjuridiske genstandsfelt, som opholdet hos praktikværten (eller dennes aktiviteter) giver anledning til at belyse.

Uddybende beskrivelse

Den studerende er selv ansvarlig for at skaffe et praktiksted og den praktiske afvikling af praktikforløbet, herunder sikre at arbejdsopgaver hos såvel praktikstedet samt forpligtigelser over for universitetet gennemføres. Som hjælp til at skaffe sig praktiksted, har uddannelsen oparbejdet et netværk af positive praktik værter. De opslår praktik pladser, der kan søges. Praktikpladser opslås inden for universiteternes fælles ordning, der er beskrevet her: projektorienterede-forlob-brobygning-mellem-universitet-og-virksomhed.pdf (ruc.dk). Den fælles universitetsordning indebærer, at praktikforløbet som udgangspunkt er ulønnet. Det er dog tilladt at give praktikanten en erkendtlighed på op til max 3.000 kr pr måned, ligesom det er tilladt at dække faktiske omkostninger, f.eks. transportudgifter, hvis praktikstedet fx ligger langt fra Roskilde Universitet.

Praktikopholdet skal forhåndsgodkendes af studienævnet inden det påbegyndes. Der skal altså oprettes en praktikkontrakt, som godkendes af studienævnet. Formålet er at sikre, at praktikopholdet er fagligt relevant og sker på baggrund af en klar forventningsafstemning mellem praktiksted og praktikant. Den studerende sørger for godkendelse.

Den studerende får desuden tildelt en projektvejleder, ligesom studiet tilbyder en kontaktperson undervejs i praktikforløbet. Studiets kontaktperson tilbyder 3 møder undervejs i forløbet med praktikstedets vært og praktikanten, ligesom der tilbydes rådgivning forud for udarbejdelse af praktikkontrakten.

Det forventes, at semesterets arbejdsindsats fordeles med ¾ til praktikstedet og ¼ til universitetet (svarer til ca. 600 timer hos praktikværten og ca. 200 timer til universitetet). Praktikanten kan således forvente at være på praktikstedet 4 ud af 5 dage om ugen i praktikperioden, der løber fra primo eller medio februar til medio juni, i alt 22 uger. Praktikantens hovedaktiviteter skal beskrives og ligge inden for SamfundsJuras genstandsfelt.

Forpligtigelser undervejs i praktikforløbet. Foruden arbejdet hos praktikværten har den studerende en række forpligtigelser og arbejdsopgaver rettet til universitetet. De løbende forpligtigelser tilskynder til refleksioner over mødet mellem teori, metode, faglige redskaber og praksis samt over praktikkens bidrag til den studerendes kompetenceudvikling. Det endelige praktikprojekt giver mulighed for, at den studerende behandler et selvvalgt tema relateret til praktikforløbet.

Praktikforløbet er et gensidigt udbytterigt forhold, hvor praktikværterne får en engageret medarbejder, som kan bidrage til arbejdsstedet med den nyeste viden, mens praktikanten kan arbejde på forskellige projekter eller arbejdsopgaver, som ellers vanskeligt bliver løftet. Et praktikforløb vil kunne resultere i et specialesamarbejde, et studiejob eller en ansættelse efter endt uddannelse.

Pensum

Der er ikke et fast pensum. Pensum fastlægges i forbindelse med og med relevans for praktikrapporten.

Tilrettelæggelse og indsats

I alt 30 ECTS: 810 timer.

Opgaver på praktikstedet: 600 timer

Deltagelse i vejledningssessioner, inklusive forberedelse: 20 timer.

Udarbejdelse og indlevering af midtvejsrapport inden 7. uge af praktikopholdets begyndelse. Der tilbydes et møde mellem praktikvært, praktikant og studiets vejleder og/eller overordnede praktikansvarlige i forbindelse med denne midtvejsrapport. Produktet danner typisk udgangspunkt for en vejledningssession. 40 timer. Midtvejsrapporten skal indeholde:

  • Refleksioner over praktikopholdet bestående af én sides beskrivelse af praktikstedets opgaver/aktiviteter og centrale problemstillinger disse adresserer samt den studerendes daglige opgaver i organisationen og én sides refleksion over, hvilke faglige teorier og metoder, der har været særligt relevante for det hidtidige arbejde hos praktikværten.

  • Forslag til praktikprojektets problemfelt og problemformulering (max. 4.800 tegn). Udkast til praktikprojektets struktur (teori, metode, empiri, analyse)

  • Forslag til minimum 650 sider af praktikprojektets samlede litteratur på 1.300 sider

Udarbejdelse og indlevering af udkast til projektrapport inden 13. Praktikuge. Der tilbydes et møde mellem praktikvært, praktikant og studiets vejleder og/eller overordnede praktikansvarlige i forbindelse med dette udkast. Produktet danner typisk udgangspunkt for en vejledningssession 50 timer. Udkastet skal have et omfang på minimum 24.000 tegn inkl. mellemrum. Omfangskravene er inklusive forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, figurer og andre illustrationer, men eksklusiv eventuelle bilag.

  • Praktikprojektets problemfelt, problemformulering og struktur (indholdsfortegnelsen).

  • Udkast til teori og metode afsnit.

  • En outline af projektets empiriske analyse.

Færdiggørelse af praktikprojektrapport. 70 timer.

Forberedelse af og deltagelse i eksamen: 30 timer.

Udbudsformat 
Undervisningsevaluering

Aktiviteten evalueres regelmæssigt ud fra studienævnets evalueringsprocedure. Den aktivitetsansvarlige vil blive orienteret om en eventuel evaluering af aktiviteten ved semesterstart se link til studienævnets evalueringspraksis her https://intra.ruc.dk/nc/for-ansatte/organisering/raad-naevn-og-udvalg/oversigt-over-studienaevn/studienaevn-for-samfundsstudier/arbejdet-med-kvalitet-i-uddannelserne.

Program
BEDØMMELSE
Læringsmål 

Efter endt projektorienteret praktikforløb, kan den studerende

  • Demonstrere empirisk og teoretisk viden om samfundsjuridiske forhold inden for praktikstedets aktiviteter og genstandsfelt, herunder særligt de aspekter som den studerende vælger at analysere

  • Reflektere over, hvordan praktikstedet fungerer internt og forholde sig kritisk til organiseringen af samfundsjuridiske arbejdsopgaver, arbejdsgange og beslutningsprocesser, som den studerende har været i berøring med under forløbet

  • Kombinere akademiske indsigter (teorier, metoder, tilgange) fra uddannelsen og koble disse til praktiske samfundsjuridiske problemstillinger og opgaver på praktikstedet

  • Argumentere for valg af akademisk litteratur til belysning af valgt problemstilling

  • Tilrettelægge, gennemføre og levere konkrete opgaver bestilt af praktikværten

  • Arbejde analytisk med indsamlet empirisk data og producere ny viden

  • Selvstændigt udarbejde leverancer til universitetet, herunder planlægge og styre arbejdsprocessen med udarbejdelse af praktikprojektet ved siden af arbejdet hos praktikværten

  • Tage ansvar og agere professionelt i et arbejdsfællesskab på en arbejdsplads.

Prøveform
Individuel portfolio afsluttet med mundtlig prøve

Portfolioen skal have et omfang på 26.400-45.600 tegn inkl. mellemrum. Produkterne kan f.eks. være øvelsesbesvarelser, talepapirer til præsentation, skriftligt feedback, skriftlige refleksioner og skriftlige opgaver. Udfærdigelsen af produkterne kan være underlagt tidsbegrænsninger.
Omfangskravene er inklusive eventuel forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, figurer og andre illustrationer, men eksklusive eventuelle bilag.

Eksaminationstid inkl. votering: 30 minutter.

Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af de(t) skriftlige produkt(er) og den mundtlige prøve.


Tilladte hjælpemidler til prøven: alle

Bedømmelse: 7-trinsskala
Censur: intern medbedømmer
Omprøveform
Samme som ordinær eksamen / same form as ordinary exam
Prøveform ved særlige tilfælde
Prøveform og bedømmelses-kriterier (udmøntet)

Den studerendes arbejde bliver vurderet ud fra, i hvilken grad man har:

  • demonstreret empirisk og teoretisk viden om samfundsjuridiske forhold inden for praktikstedets aktiviteter og genstandsfelt, herunder særligt de aspekter som den studerende vælger at analysere,

  • kombineret akademiske indsigter (teorier, metoder, tilgange) fra uddannelsen og koble disse til praktiske samfundsjuridiske problemstillinger og opgaver på praktikstedet,

  • argumenteret for valg af akademisk litteratur til belysning af valgt problemstilling.

Eksamenskode(r)
Eksamenskode(r) : U60558
Sidst ændret 03/05/2024

Undervisningsgange: