Titel |
Teknologi, sundhed og arbejde
|
Oversat titel |
Technology, health and work |
Semester |
E2024
|
Kandidatuddannelse i |
Arbejdsliv / Tværvidenskabelige Sundhedsstudier / Sygepleje
|
Aktivitetstype |
Valgfrit |
Undervisningssprog |
Dansk
|
Studieordning |
Læs mere om uddannelsen og find din studieordning på ruc.dk |
TILMELDING OG STUDIEADMINISTRATIV DATA | |
Tilmelding |
Tilmelding sker via STADS-Selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside Når du tilmelder dig kurset, skal du være opmærksom på, om der er sammenfald i tidspunktet for kursusafholdelse og eksamen med andre kurser, du har valgt. Uddannelsesplanlægningen tager udgangspunkt i, at det er muligt at gennemføre et anbefalet studieforløb uden overlap. Men omkring valgfrie elementer og studieplaner som går ud over de anbefalede studieforløb, kan der forekomme overlap, alt efter hvilke kurser du vælger. |
Deltagerantal |
Mindst 30 studerende skal være tilmeldt for at kurset gennemføres |
ECTS |
10
|
Aktivitetsansvarlig | |
Studieleder |
Nicole Thualagant (nicole@ruc.dk)
|
Undervisere |
|
Studieadministration |
IMT Tilmelding & Eksamen (imt-eksamen@ruc.dk)
|
Aktivitetsnummer |
U60264
|
FAGLIGT INDHOLD | |
Overordnet formål |
Der knytter sig mange politiske visioner samt sociale, økonomiske og kulturelle interesser til nye teknologier. Samtidig er ny teknologi også med til at forandre vores forestillinger, normer og praksisser i relation til sundhed og arbejde, ligesom den kan forandre eksperters, borgeres, patienters, sundhedsprofessionelles, virksomheders og medarbejderes roller, relationer og viden. Kurset giver i relation til dette de studerende redskaber til at analysere og kritisk reflektere over, hvordan ny teknologi som socio-materiel aktør er med til at forandre både arbejdsliv og sundhed på grundlæggende måder. De studerende lærer at identificere, vurdere og diskutere væsentlige forståelser og begreber fra videns- og teknologistudier og får viden om og eksempler på hvordan de kan anvendes i analyser af forskellige typer af teknologier. De studerende arbejder selvstændigt med fokus på en selvvalgt teknologi eller et teknologifelt med relevans for sundhed og/eller arbejde. Kurset udbydes for studerende fra både Tværvidenskabelige sundhedsstudier og Arbejdsliv. Kurset udbydes af Tværvidenskabelige sundhedsstudier. |
Uddybende beskrivelse |
Faglige temaer: Overordnede temaer:
Eksempler på temaer:
|
Pensum |
Følgende tekster anvendes som introduktion til kurset og er en del af pensum til første kursusgang: • Huniche, L. & F. Olesen (2014). Teknologiforståelse og sundhedspraksis. I Teknologi i Sundhedspraksis. København: Munksgaard (kap. 1) 35-60 (25 sider) • Grosen, S., Kamp, A. & Hansen, A.M. (2021). Arbejde og Teknologi. I Arbejdslivet i Kritisk Perspektiv. Frederiksberg: Frydenlund Academic. 78-97 (19 sider) Information om øvrige tekster, der indgår I pensum, vil blive meddelt på moodle inden studiestart. |
Tilrettelæggelse og indsats |
Med sine 10 ECTS-point er den samlede studieindsats for hver studerende ca. 270 timer. Denne indsats kan omtrentligt forventes at fordele sig på denne måde:
Læringsaktiviteter: Kursusforløbets bærende læringsaktiviteter vil være:
Forelæsningerne vil være tematiske (se ’uddybende beskrivelse’). De vil være underviserdrevne men også indbefatte studenteraktiviteter. Øvelsesaktiviteterne vil være placeret i umiddelbar forlængelse af forelæsningerne. De vil foregå i kursusgrupperne og rumme diskussioner af forelæsningstematikkerne, både i egen ret og i relation til de selvvalgte teknologier og problematikker. Diskussionerne vil være studenterdrevne med støtte af undervisere. Dannelse af kursusgrupperne vil foregå ved første kursusgang og vil ske i relation til, hvilke teknologier og dertil hørende problemstillinger de studerende ønsker at arbejde med. Grupperne kan dannes på tværs af uddannelserne, forudsat at den valgte teknologi og problemstilling har relevans i de uddannelser, de studerende i gruppen repræsenterer, og at der er opmærksomhed på, at det flerfaglige, tværfaglige perspektiv fasholdes gennem hele forløbet. Grupperne skal bestå af 2‐6 studerende. De studerende forventes selv at have forslag til teknologier og problemstillinger, som har relevans for den uddannelse, de er indskrevet på . Arbejde i kursusgrupper med skriftligt produkt foregår både i forbindelse med forelæsninger, øvelsesaktiviteter, imellem undervisningsgangene og efter forelæsningsrækkens afslutning frem mod aflevering af det skriftlige produkt og den mundtlige eksamen. Det skriftlige produkt vil være centreret omkring den af gruppen valgte teknologi og problemstilling belyst med selvvalgt videnskabelig litteratur og empiri, men skal have afsæt i den fælles kursuslitteratur. På den afsluttende workshop fremlægges et udkast til det skriftlige produkt, med centrale pointer/konklusioner fra gruppernes arbejde med selvvalgte teknologier og problemstillinger. Der er mulighed for at få sparring fra undervisere og medstuderende forud for det afsluttende arbejde med det skriftlige produkt. Den mundtlige eksamen i grupper er ud over at være en afprøvning af kurset også en aktivitet, hvor refleksioner og diskussioner i forberedelse og gennemførelsen af eksamen bidrager til perspektiver på, hvordan samfundsmæssige og organisatoriske processer spiller sammen med teknologiske udviklingsprocesser. |
Udbudsformat |
|
Undervisningsevaluering |
Kursets indhold og form evalueres ved kurset afslutning mundtligt i dialog mellem studerende og undervisere. Kurset indgår herudover i studienævnets evalueringsturnus, hvorigennem det evalueres skriftligt mindst hvert 6. semester. |
Program |
|
BEDØMMELSE | |
Læringsmål |
Efter gennemførelse af kurset kan de studerende
|
Prøveform |
Mundtlig gruppeprøve på baggrund af skriftlig aflevering
Grupperne kan bestå af 3-6 studerende. Det skriftlige produkt skal for: - 3 studerende have et omfang på 19.200-24.000 tegn inkl. mellemrum. - 4 studerende have et omfang på 19.200-24.000 tegn inkl. mellemrum. - 5 studerende have et omfang på 21.600-24.000 tegn inkl. mellemrum. - 6 studerende have et omfang på 24.000-28.800 tegn inkl. mellemrum. Omfangskravene er inklusive eventuel forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, figurer og andre illustrationer, men eksklusive eventuelle bilag. Eksaminationstiden inkl. votering fastsættes således: Ved 3 studerende 35 minutter. Ved 4 studerende 45 minutter. Ved 5 studerende 50 minutter. Ved 6 studerende 60 minutter. Der foretages en individuel bedømmelse af den enkelte studerendes præstation. Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af de(t) skriftlige produkt(er) og den mundtlige prøve.. Tilladte hjælpemidler til prøven: noter til oplæg/præsentation Bedømmelse: 7-trinsskala Censur: intern medbedømmer |
Omprøveform |
Samme som ordinær eksamen / same form as ordinary exam
|
Prøveform ved særlige tilfælde |
|
Prøveform og bedømmelses-kriterier (udmøntet) |
Eksamen tager udgangspunkt i det udarbejdede skriftlige produkt. De studerende fremlægger og diskuterer det skriftlige produkt gruppevis, idet de studerende indledningsvist holder hver et 3-5 minutter oplæg, hvorefter resten af eksaminationen foregår som en gruppesamtale. Her kan der stilles spørgsmål til hele det skriftlige produkts indhold med vægt på de væsentlige problemstillinger i relation til den valgte teknologi og de teoretiske refleksioner, gruppen har gennemført i forhold hertil. Bedømmelsen er en samlet vurdering af det skriftlige produkt og den mundtlige præstation. Alle hjælpemidler er tilladt. Det skriftlige produkt består af en redegørelse for den udvalgte teknologi og centrale problemstillinger relateret til denne; redegørelse for og refleksion over udvalgte teoretiske begreber; samt en analyse og diskussion af den valgte teknologi. I analysen skal inddrages relevante dele af kursuslitteraturen samt spørgsmål om de samfundsmæssige og organisatoriske processer, som teknologien indgår i, og de praksisser i arbejdsliv eller sundhed, den hænger sammen med. I bedømmelsen vil der blive lagt vægt på, hvorvidt det skriftlige produkt opfylder alle formelle krav, samt i hvilken udstrækning den studerende kan: Skriftlig del:
Mundtlig del: samme kriterier som den skriftlige del samt:
|
Eksamenskode(r) | |
Sidst ændret | 16/05/2024 |