PDF til print Find kalender

Socialpsykologisk og pædagogisk forskningspraksis

Titel
Socialpsykologisk og pædagogisk forskningspraksis
Oversat titel

Socialpsychological and pedagogical research practice

Semester
E2024
Kandidatuddannelse i
Socialpsykologi og Læring
Aktivitetstype

Obligatorisk

Undervisningssprog
Dansk
Studieordning

Læs mere om uddannelsen og find din studieordning på ruc.dk

TILMELDING OG STUDIEADMINISTRATIV DATA
Tilmelding

Tilmelding sker via STADS-Selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside

Når du tilmelder dig kurset, skal du være opmærksom på, om der er sammenfald i tidspunktet for kursusafholdelse og eksamen med andre kurser, du har valgt. Uddannelsesplanlægningen tager udgangspunkt i, at det er muligt at gennemføre et anbefalet studieforløb uden overlap. Men omkring valgfrie elementer og studieplaner som går ud over de anbefalede studieforløb, kan der forekomme overlap, alt efter hvilke kurser du vælger.

Deltagerantal
ECTS
15
Aktivitetsansvarlig
Peter Busch-Jensen (peterbj@ruc.dk)
Kevin Mogensen (kevin@ruc.dk)
Studieleder
Maja Røn-Larsen (mrl@ruc.dk)
Undervisere
Studieadministration
IMT Tilmelding & Eksamen (imt-eksamen@ruc.dk)
Aktivitetsnummer
U60239
FAGLIGT INDHOLD
Overordnet formål

Formålet med studieaktiviteten er, at de studerende opnår kompetence i at udforske problemstillinger på subjektniveau, hvor forbindelsen mellem det enkelte menneske og de konkrete livssammenhænge og betingelser medtænkes. De studerende opnår eksemplarisk indsigt i videnskabeligt og empirisk arbejde på et højt akademisk niveau. De studerende opnår gennem projektet kompetence til at arbejde med de metodologiske og epistemologiske spørgsmål, der knytter sig til et projektarbejde, herunder at identificere, begrunde og afgrænse et videnskabeligt problem, udviklingen af et adækvat forskningsdesign, betydningen af teoretiske og videnskabsteoretiske valg, betydningen af forskerposition samt relevante etiske og gyldighedsmæssige overvejelser. Den studerende får endvidere kompetence til at afsøge et forsknings- og vidensfelt, og at syntetisere og anvende den fundne litteratur i projektarbejdet.

Uddybende beskrivelse

Formålet med studieaktiviteten er at udvikle projektarbejdet på SOL til på højt fagligt niveau at adressere problemstillinger specifikt indenfor socialpsykologi og læring.

Studieaktiviteten består, udover projektarbejde i grupper, af 4 hel-dages seminarer, der hver især bidrager til at videreudvikle og kvalificere projektarbejdet og dets centrale elementer.

Der arbejdes med at identificere og kvalificere, hvad der forstås ved et kritisk socialpsykologisk og pædagogisk problem i relation til det specifikke projektarbejde. Hvordan kvalificerer man og arbejder eksemplarisk med en problemstilling inden for socialpsykologi og læring i forhold til det at udforske problemstillinger og muligheder i menneskers hverdagsliv i en kulturel, samfundsmæssig sammenhæng?

Der arbejdes med at videreudvikle kompetencer til at begrunde, kvalificere og afgrænse et relevant videnskabeligt problem i relation til socialpsykologisk og pædagogisk praksisforskning. Hvordan tegner man et kritisk problemfelt i forhold til sin problemstilling og hvordan indkredser man ens videnskabelige genstand og bidrag indenfor socialpsykologi og læring, fx ved hjælp af litteratur,- og videnssøgning.

Der arbejdes med at redegøre og begrunde kvalitet i projektets formuleringer og valg af problemfelt, teori, metode, og analysearbejde (avanceret kvalificering af adækvat forskningsdesign). Hvordan sikrer man kvalificeret sammenhæng mellem problemstilling, teori, metode, empiri, analyse og formidling?

Sigtet med de 4 seminargange er at rammesætte systematiske refleksioner over forskningspraksis med afsæt i de studerendes egne projekter. For at etablere en fælles ramme for alle studerende, trækkes på forskellige workshopformer og på karakteristika fra klassisk projektarbejde på RUC (korte underviser-oplæg, øvelser og opgaver, der skal løses af de enkelte projektgrupper). De studerendes gruppe,- og projektarbejde indgår i og kvalificeres gennem deltagelse i de fælles seminarer.

Start på projektforløbet er koordineret med semesterets teorikursus, for at sikre samspil og progression.

Pensum

Der arbejdes med et mindre fælles pensum. Udover dette udvælger den enkelte projektgruppe i samarbejde med deres projektvejleder ca. 500 siders projektspecifik litteratur.

Det faste pensum opgives før semesterstart på Moodle.

Tilrettelæggelse og indsats

Studieindsats

Dette projekt tilrettelægges som et samspil mellem studerendes projektarbejde, understøttende seminar-aktivitet og teorikursets understøttende forelæsninger, hvilket sikrer den nødvendige bredde og dybde i tilgangen til projektarbejde indenfor uddannelsens felt: Socialpsykologi og læring.

15 ECTS, svarende til 405 timers arbejdsindsats for hver studerende. De 405 timers arbejde er omtrentligt fordelt som følger:

• Projektarbejde ca. 325 timer

• Deltagelse i og forberedelse til deltagelse i projektseminar/workshops ca. 78 timer

• Projekteksamen i gruppe med individuel bedømmelse: 2 timer (mundtlig eksamen)

Læringsaktiviteter:

Projektet indeholder en vifte af forskelligartede læringsaktiviteter: Projektarbejde og udarbejdelse af rapport i grupper, forelæsninger, øvelser (individuelle og i grupper), fremlæggelser og peer- feedback.

Udbudsformat 
Undervisningsevaluering

Projektforløbet evalueres løbende i dialog med vejleder samt i forbindelse med projektdannelsesseminar, løbende evaluering, vejledning og eksamen. Projektgruppen kan desuden give feedback på vejledningen gennem hele forløbet, hvis der er behov for en fornyet forventningsafstemning. Dertil kommer enkeltvis og/eller gruppefeedback som afslutning på eksamen. Mundtlig evaluering projektforløbet indgår som del af semesterstart i forbindelse med projektdannelsen i næste semester.

Mindst hver 6. semester er der desuden en surveybaseret evaluering af projektforløbet. Studienævnet drøfter hvert semester evalueringer fra det forudgående semester med henblik på kvalitetsudvikling af uddannelsen. Se mere om evalueringerne på studienævnets side på intranettet.

Program
BEDØMMELSE
Læringsmål 

Efter gennemførelse af projektet kan den studerende:

  • Producere og analysere empirisk materiale

  • Udvikle og begrunde relevante undersøgelsesdesign inden for socialpsykologiske og læringsmæssige problemstillinger

  • Udvælge, begrunde og anvende teorier, metoder og begreber, og at reflektere kritisk over betydningen af disse valg for empiriske analyser og konklusioner

  • Reflektere kritisk over betydningen af etiske og metodologiske problemstillinger i forbindelse med empirisk arbejde, herunder refleksion over forskerposition

  • Afsøge et forskningsfelt for relevant litteratur samt at syntetisere og anvende den fundne litteratur i projektarbejdet

  • Selvstændigt give og modtage feedback på faglige tekster af egen og fagfællers produktion.

Prøveform
Mundtlig gruppeprøve på baggrund af skriftlig aflevering

Grupperne kan bestå af 2-6 studerende.

Det skriftlige produkt skal for:
- 2 studerende have et omfang på 45.600-81.600 tegn inkl. mellemrum.
- 3 studerende have et omfang på 57.600-105.600 tegn inkl. mellemrum.
- 4 studerende have et omfang på 69.600-129.600 tegn inkl. mellemrum.
- 5 studerende have et omfang på 79.200-153.600 tegn inkl. mellemrum.
- 6 studerende have et omfang på 91.200-177.600 tegn inkl. mellemrum.
Omfangskravene er inklusive forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, figurer og andre illustrationer, men eksklusive bilag.

Eksaminationstiden inkl. votering fastsættes således:
Ved 2 studerende 60 minutter.
Ved 3 studerende 75 minutter.
Ved 4 studerende 90 minutter.
Ved 5 studerende 105 minutter.
Ved 6 studerende 120 minutter.

Der foretages en individuel bedømmelse af den enkelte studerendes præstation.
Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af de(t) skriftlige produkt(er) og den mundtlige prøve..

Tilladte hjælpemidler til prøven: alle

Bedømmelse: 7-trinsskala
Censur: intern medbedømmer
Omprøveform
Samme som ordinær eksamen / same form as ordinary exam
Prøveform ved særlige tilfælde
Prøveform og bedømmelses-kriterier (udmøntet)

Eksamen er en mundtlig prøve, der tager udgangspunkt i den skriftlige projektrapport, samt det samlede pensum. Eksamen indledes af max 5 min. oplæg fra hver af de studerende i gruppen (2-6 studerende) ud fra et selvvalgt tema. Den resterende del af prøven gennemføres som mundtlig dialog mellem de studerende og bedømmere.

På baggrund af projektrapporten og den mundtlige prøve fastsættes en samlet, individuel karaktér efter 7-trinsskalaen.

Bedømmelseskriterier: Projektarbejdet skal demonstrere, at den studerende kender til, kan anvende og udvise evne til begrundet, reflekteret og kritisk at udforme, diskutere, og analysere socialpsykologisk og pædagogisk forskningspraksis, forskningsmetodologier og empiri med henblik på at undersøge og forstå en central, relevant og eksemplarisk problemstilling i relation til socialpsykologi og læring.

I bedømmelsen vil der blive lagt vægt på, hvorvidt opgaven opfylder alle formelle krav, stave- og formuleringsevnen i projektrapporten, akademisk brug af referencer og citater, samt i hvor stor udstrækning den studerende demonstrerer viden, kompetencer og færdigheder i forhold til at:

Skriftlig del:

• Demonstrere kendskab til og evne til at redegøre for forskellige videnskabelige kriterier for undersøgelsers kvalitet

• Argumentere for styrker og svagheder ved forskellige metodegreb og empirisk materiale

• Reflektere kritisk over samspil mellem teori, metode, problemfelt og erkendeinteresse

• Udvikle og begrunde undersøgelsesdesign, herunder demonstrere kendskab og evne til kritisk at diskutere forskellige analysetilgange og analysestrategier

• Demonstrere evne til at identificere og diskutere etiske problemstillinger i videnskabelige forskningsprocesser og produkter

• Afsøge et forskningsfelt for relevant litteratur samt syntetisere og anvende relevant litteratur i projektrapporten

Mundtlig del:

Samme som de skriftlige bedømmelseskriterier, samt:

• Præsentation, dialog og diskussion.

Eksamenskode(r)
Eksamenskode(r) : U60239
Sidst ændret 01/05/2024

Undervisningsgange:

Vis kursusgange for Hold: 1 Find kalender (1) PDF til print (1)

Mandag 02-09-2024 08:15 - 02-09-2024 10:00 i uge 36
Projekt: Socialpsykologisk og pædagogisk forskningspraksis - Semesterstart (SOL)

Onsdag 25-09-2024 08:15 - 25-09-2024 16:00 i uge 39
Projekt: Socialpsykologisk og pædagogisk forskningspraksis - Projektdannelse (SOL)

Torsdag 26-09-2024 08:15 - 26-09-2024 16:00 i uge 39
Projekt: Socialpsykologisk og pædagogisk forskningspraksis - Projektdannelse (SOL)

Fredag 27-09-2024 08:15 - 27-09-2024 16:00 i uge 39
Projekt: Socialpsykologisk og pædagogisk forskningspraksis - Projektdannelse (SOL)

Mandag 30-09-2024 10:15 - 30-09-2024 16:00 i uge 40
Projekt: Socialpsykologisk og pædagogisk forskningspraksis - Projektseminar (SOL)

Onsdag 02-10-2024 08:15 - 02-10-2024 14:00 i uge 40
Projekt: Socialpsykologisk og pædagogisk forskningspraksis - Projektseminar (SOL)

Fredag 11-10-2024 08:15 - 11-10-2024 14:00 i uge 41
Projekt: Socialpsykologisk og pædagogisk forskningspraksis - Projektseminar (SOL)

Mandag 14-10-2024 08:15 - 14-10-2024 18:00 i uge 42
Projekt: Socialpsykologisk og pædagogisk forskningspraksis - Projektintensiv på RUC (SOL)

Tirsdag 15-10-2024 08:15 - 15-10-2024 18:00 i uge 42
Projekt: Socialpsykologisk og pædagogisk forskningspraksis - Projektintensiv på RUC (SOL)

Onsdag 16-10-2024 08:15 - 16-10-2024 18:00 i uge 42
Projekt: Socialpsykologisk og pædagogisk forskningspraksis - Projektintensiv på RUC (SOL)

Torsdag 17-10-2024 08:15 - 17-10-2024 18:00 i uge 42
Projekt: Socialpsykologisk og pædagogisk forskningspraksis - Projektintensiv på RUC (SOL)

Fredag 18-10-2024 08:15 - 18-10-2024 18:00 i uge 42
Projekt: Socialpsykologisk og pædagogisk forskningspraksis - Projektintensiv på RUC (SOL)

Tirsdag 26-11-2024 08:15 - 26-11-2024 14:00 i uge 48
Projekt: Socialpsykologisk og pædagogisk forskningspraksis - Projektseminar (SOL)

Torsdag 02-01-2025 10:00 - 02-01-2025 10:00 i uge 01
Projekt: Socialpsykologisk og pædagogisk forskningspraksis - Projektaflevering, ordinær prøve (SOL)

Mandag 06-01-2025 08:15 - Fredag 31-01-2025 18:00 i uge 02 til uge 05
Projekt: Socialpsykologisk og pædagogisk forskningspraksis - Mundtlig projekteksamen, ordinær prøve(SOL)

Mandag 03-02-2025 08:15 - Fredag 28-02-2025 18:00 i uge 06 til uge 09
Projekt: Socialpsykologisk og pædagogisk forskningspraksis - Mundtlig projekteksamen, omprøve(SOL)