PDF til print Find kalender

Projekt: Samarbejde, deltagerinvolvering og design

Titel
Projekt: Samarbejde, deltagerinvolvering og design
Oversat titel

Project: Collaboration, participant involvement and design

Semester
F2025
Kandidatuddannelse i
Social Intervention
Aktivitetstype

Valgfrit

Det er obligatorisk at vælge mellem Projekt: samarbejde, deltagerinvolvering og design eller projektorienteret praktikforløb

Undervisningssprog
Dansk
Studieordning

Læs mere om uddannelsen og find din studieordning på ruc.dk

Read about the Master Programme and find the Study Regulations at ruc.dk

TILMELDING OG STUDIEADMINISTRATIV DATA
Tilmelding

Tilmelding sker via STADS-Selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside

Tilmelding til projekteksamen: Du skal huske at bekræfte din tilmelding til projektet, ved at tilmelde dig eksamen med din projektgruppe, når projektdannelsen er slut. Du skal tilmelde dig via stads

Når du tilmelder dig kurset, skal du være opmærksom på, om der er sammenfald i tidspunktet for kursusafholdelse og eksamen med andre kurser, du har valgt. Uddannelsesplanlægningen tager udgangspunkt i, at det er muligt at gennemføre et anbefalet studieforløb uden overlap. Men omkring valgfrie elementer og studieplaner som går ud over de anbefalede studieforløb, kan der forekomme overlap, alt efter hvilke kurser du vælger.

Deltagerantal
ECTS
15
Aktivitetsansvarlig
Marta Padovan-Özdemir (mgordon@ruc.dk)
Studieleder
Trine Østergaard Wulf-Andersen (wulf@ruc.dk)
Undervisere
Studieadministration
IMT Tilmelding & Eksamen (imt-eksamen@ruc.dk)
Aktivitetsnummer
U60685 / U60685GB
FAGLIGT INDHOLD
Overordnet formål

Formålet med projektarbejdet er, at de studerende ud fra en selvvalgt problemstilling teoretisk og praktisk undersøger design, bruger-/borgerinvolvering og samarbejde i et interventionsprojekt i en specifik kontekst.

Formålet med projektet er desuden, at de studerende får erfaring med selv at designe en social intervention.

Uddybende beskrivelse

Formålet med projektarbejde i grupper er at give den studerende mulighed for at tilegne sig faglig viden og kompetencer ved at foretage en eksemplarisk problemorienteret undersøgelse inden for social intervention.

Gruppen identificerer, vælger og formulerer selv projektarbejdets problemstilling. Det indledende arbejde med at indkredse problemstillingen sker i forbindelse med projektudviklingsseminarer, hvor de studerende i fællesskab og med sparring fra uddannelsens vejledere arbejder med at identificere problemer og interesseområder, kvalificere projektideer og påbegynde formuleringer af videnskabelige problemstillinger inden for social intervention – med særligt fokus på design, bruger/borgerinvolvering og samarbejde i et interventionsprojekt i en specifik kontekst. Dette arbejde ligger til grund for de studerendes projektvalg og projektgruppernes formation.

Herefter organiserer projektgruppen selv det teoretiske og praktiske arbejde med den valgte problemstilling og belyse den med henblik på design, bruger/borgerinvolvering og samarbejde og med at udarbejde projektet. Gruppen søger og finder selv, med sparring fra vejleder, den litteratur og evt. andet materiale dette kræver.

Formålet med projektet er desuden, at de studerende får erfaring med selv at designe en social intervention.

De studerende formulerer et design for en social interventions overordnede proces og udfolder dens enkeltdele og deres indbyrdes sammenhæng med fokus på at igangsætte, facilitere og gennemføre interventionen. Den sociale intervention skal sigte mod at løse en given problemstilling for en given målgruppe. Interventionsdesignet skal omfatte en beskrivelse af interventionens formål, baggrund, problemstilling og sigte samt en nærmere udfoldelse af interventionens aktiviteter, deltagere og samarbejdsformer. Dette kan eksempelvis udarbejdes i form af en drejebog, et notat vedrørende forskellige deltageres roller og bidrag el. lign. Interventionsdesignet gøres til genstand for kritisk analyse, der omfatter teoretiske og metodiske refleksioner over, hvordan designet har relevans og implikationer for samarbejde, bruger/borgerinvolvering og/eller design i forbindelse med social intervention.

Nærmere beskrivelser af forventninger og krav til projektet fremgår af moodle og i forbindelse med undervisningen.

Projektarbejdet understøttes gennem klynger for hele holdet, som kvalificerer de studerendes arbejdsproces.

Arbejdet understøttes desuden af vejleder, som sparrer med gruppen og giver feedback på gruppens arbejde i alle projektarbejdets faser.

Ved den interne evaluering får projektgruppen, gennem gensidig konstruktiv og kritisk diskussion med en opponentgruppe og anden vejleder, mulighed for at kvalificere projektets problemformulering og interventionsdesign. Der bruges 45 min. per projektgruppe til denne diskussion.

Pensum

I projektudviklingsfasen samt i forbindelse med klynger for hele holdet læses der faglig litteratur til understøttelse af projektgruppernes arbejde. Fælles pensum for dette angives via Moodle.

I løbet af projektarbejdet læser gruppen faglig litteratur, som bruges til udviklingen af problemformuleringen, til valg af teori og metode og til udvikling af interventionsdesignet og kvalificering af analyser. Den faglige litteratur, som identificeres og udvælges i dialog med vejleder, udgør aktivitetens pensum.

Tilrettelæggelse og indsats

Projektarbejdet på Social Intervention løber over hele semestret og foregår i grupper, som selv formulerer deres problemstilling og organiserer (sam)arbejdet vedrørende et problemorienteret, eksemplarisk projekt.

Projektarbejdet omfatter foruden gruppens eget arbejde deltagelse i fælles projektudviklingsseminarer ved semestrets begyndelse, klynger og intern evaluering, som bidrager til at udvikle og kvalificere projektgruppernes arbejde.

Projektarbejdet er med sine 15 ECTS berammet til en samlet arbejdsindsats på 420 timer, som gruppen i fællesskab organiserer, fordelt på gruppe- og vejledningsmøder, individuelt og kollektivt arbejde med læsning, skrivearbejde, feedback, evt. empiriindsamling mm. samt deltagelse i seminarer og klynger, intern evaluering og eksamen.

Hver gruppe tildeles straks efter projekt- og gruppedannelsen en vejleder, som bistår gruppens arbejde med at planlægge og udvikle projektet samt udarbejde projektrapporten.

Udbudsformat 
Undervisningsevaluering

Vi lægger vægt på den løbende, gensidige, formative dialog mellem studerende og undervisere/vejledere og mellem studerende indbyrdes mhp. at styrke læreprocesserne og løbende afstemme forventninger og justere (sam)arbejdsformer.

Gruppen foretager således løbende forventningsafstemninger og evalueringer af gruppens arbejde og samarbejde. I forbindelse med vejledning foretages ligeledes løbende forventningsafstemning og evaluering.

Projekt- og gruppedannelsesforløb og midtvejsevaluering evalueres mundtligt efter deres afslutning. Det samlede projektforløb evalueres gensidigt i mundtlig dialog med vejleder samt via et skriftligt spørgeskema efter den samlede aktivitets afslutning mindst hver 6. semester i forlængelse af studienævnets beskrevne evalueringspraksis. Se evt. nærmere på studienævnets side på intranettet.

Program

Projektudvikling og gruppedannelse: Ved semesterets begyndelse. Beskrivelse af seminarernes indhold samt formål, forventninger og proces deles via Moodle.

Klynger: Et til tre klyngemøder af et par timers varighed i løbet af semestret, som forestås af den semesteransvarlige i samarbejde med andre vejledere. Klyngerne fokuserer på praktisk facilitering i forbindelse med interventionsdesign.

Intern evaluering: Afholdes omtrent en måned før projektaflevering. Beskrivelse af formål, forventninger og proces knyttet til intern evaluering deles via Moodle.

BEDØMMELSE
Læringsmål 

Efter at have gennemført dette studieelement vil den studerende kunne:

  • Identificere videnskabelige problemstillinger i forhold til samarbejdsprocesser i social intervention

  • Demonstrere viden om psykologiske, læringsteoretiske og sociologiske forståelser af samarbejde, konflikt og forhandling som betingelse og ramme for social intervention

  • Identificere, analysere og kritisk reflektere over faktorer af betydning for opfattelser, interesser og handlemuligheder hos forskellige grupper af professionelle og brugere/borgere i samarbejds- og interventionsprocesser

  • Demonstrere psykologisk, læringsteoretisk og organisationssociologisk viden om bæredygtigt design af social intervention

  • Reflektere over og vurdere greb til deltagerinvolvering samt planlægning, styring og gennemførelse af bruger/borgerinddragende interventionsprojekter

  • Udvikle et interventionsdesign, gennemføre en delproces af designet samt reflektere kritisk herover

  • Anvende og vurdere metoder til at indsamle, vælge og beskrive empiri vedrørende sociale interventioner, herunder reflektere over egen rolle i frembringelsen af empiri

  • Håndtere udviklingen af et selvstændigt projekt samt tilrettelægge og styre et projektforløb inden for samarbejde, brugerinvolvering og design

  • Formidle forskningsbaseret viden om sociale forandringsprocesser

  • Diskutere videnskabelige problemstillinger inden for området med fagfæller

  • Evaluere procesforløbet i projektarbejdet og reflektere over egen rolle heri

  • Selvstændigt give og modtage feedback om faglige tekster af egen og fagfællers produktion.

Prøveform
Projekteksamen i gruppe med individuel bedømmelse.

Grupperne kan bestå af 2-7 studerende.

Projektrapporten skal for:
- 2 studerende have et omfang på 96.000-103.200 tegn inkl. mellemrum.
- 3 studerende have et omfang på 144.000-151.200 tegn inkl. mellemrum.
- 4 studerende have et omfang på 177.600-184.800 tegn inkl. mellemrum.
- 5 studerende have et omfang på 177.600-184.800 tegn inkl. mellemrum.
- 6 studerende have et omfang på 177.600-184.800 tegn inkl. mellemrum.
- 7 studerende have et omfang på 177.600-184.800 tegn inkl. mellemrum.
Omfangskravene er inklusive eventuel forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, figurer og andre illustrationer, men eksklusive eventuelle bilag.



Eksaminationstiden inkl. votering fastsættes således:
Ved 2 studerende 60 minutter.
Ved 3 studerende 75 minutter.
Ved 4 studerende 90 minutter.
Ved 5 studerende 105 minutter.
Ved 6 studerende 120 minutter.
Ved 7 studerende 135 minutter.

Stave- og formuleringsevnen i projektrapporten indgår i bedømmelsen.

Tilladte hjælpemidler ved prøven: PowerPoint præsentation eller tilsvarende samt noter til oplæg/præsentation.

Bedømmelse: 7-trinsskala

Censur: intern medbedømmer
Omprøveform
Samme som ordinær eksamen / same form as ordinary exam
Prøveform ved særlige tilfælde
Prøveform og bedømmelses-kriterier (udmøntet)

Ved prøven tages der udgangspunkt i de studerendes projektrapport. I prøven indgår individuelle oplæg inden for et selvvalgt emne, der er relevant for problematikken belyst i projektet. De individuelle oplæg efterfølges af en dialog mellem de studerende og bedømmerne med udgangspunkt i projektet.

Der kan under prøven stilles spørgsmål inden for det faglige område, der relaterer til projektets faglige område. Der foretages en individuel bedømmelse på baggrund af projektet og den enkelte studerendes mundtlige præstation.

Bedømmelsen sker i forhold til i hvilken udstrækning den studerende demonstrerer kompetencen til at:

  • Identificere en samfundsmæssig problemstilling og udarbejde et interventionsdesign med henblik på at skabe social forandring i forhold til denne problemstilling

  • Identificere, analysere og kritisk reflektere over forskellige, potentielt konfliktfyldte opfattelser, interesser og handlemuligheder hos forskellige aktører i interventionsdesignets samarbejds- og involveringsprocesser og disse forholds betydning i forhold til interventionsdesignets gennemførbarhed

  • Reflektere over valgte teorier og metoders udsigelseskraft i sin sociale og samfundsmæssige kontekst

  • Reflektere over egne lære- og samarbejdsprocesser

  • Skriftligt og mundtligt formulere sig præcist og nuanceret.

Ved afslutning af projektforløbet afleveres en læringslog. Formålet med læringsloggen er, at de studerende løbende og systematisk reflekterer over den faglige profil, de er ved at opbygge. Spørgsmål, der kan understøtte refleksioner over, hvordan det samlede semester har bidraget til de studerendes faglige udvikling, fremgår af moodle. Læringsloggen skal være mellem 1-3 sider af 2400 anslag, og der afleveres én læringslog for hver studerende i gruppen i digital eksamen samtidigt med projektrapporten.

Eksamenskode(r)
Eksamenskode(r) : U60685 / U60685GB
Sidst ændret 04/11/2024

Undervisningsgange:

Vis kursusgange for Hold: 1 Find kalender (1) PDF til print (1)

Mandag 03-02-2025 08:15 - 03-02-2025 12:00 i uge 06
Projekt: Samarbejde, deltagerinvolvering og design - Semesterstart (SI)

Onsdag 05-02-2025 13:00 - 05-02-2025 15:30 i uge 06
Projekt: Samarbejde, deltagerinvolvering og design - Projektklynge (SI)

Fredag 07-02-2025 08:15 - 07-02-2025 12:00 i uge 06
Projekt: Samarbejde, deltagerinvolvering og design - Projektudvikling I (SI)

Mandag 17-02-2025 08:15 - 17-02-2025 16:00 i uge 08
Projekt: Samarbejde, deltagerinvolvering og design - Projektudvikling II (SI)

Onsdag 19-02-2025 08:15 - 19-02-2025 16:00 i uge 08
Projekt: Samarbejde, deltagerinvolvering og design - Projektudvikling III og Projektdannelse (SI)

Mandag 24-02-2025 08:15 - 24-02-2025 12:00 i uge 09
Projekt: Samarbejde, deltagerinvolvering og design - Projektintensiv – Fælles litteratursøgningsworkshop (SI)

Mandag 24-02-2025 12:15 - 24-02-2025 18:00 i uge 09
Projekt: Samarbejde, deltagerinvolvering og design - Projektintensiv (SI)

Tirsdag 25-02-2025 08:15 - 25-02-2025 18:00 i uge 09
Projekt: Samarbejde, deltagerinvolvering og design - Projektintensiv (SI)

Onsdag 26-02-2025 08:15 - 26-02-2025 12:00 i uge 09
Projekt: Samarbejde, deltagerinvolvering og design - Projektintensiv - Workshop om forskningsfelt(SI)

Onsdag 26-02-2025 12:00 - 26-02-2025 18:00 i uge 09
Projekt: Samarbejde, deltagerinvolvering og design - Projektintensiv (SI)

Torsdag 27-02-2025 08:15 - 27-02-2025 18:00 i uge 09
Projekt: Samarbejde, deltagerinvolvering og design - Projektintensiv (SI)

Fredag 28-02-2025 08:15 - 28-02-2025 12:00 i uge 09
Projekt: Samarbejde, deltagerinvolvering og design - Projektintensiv – stud-oplæg og peer feedback (SI)

Fredag 28-02-2025 12:00 - 28-02-2025 18:00 i uge 09
Projekt: Samarbejde, deltagerinvolvering og design - Projektintensiv (SI)

Onsdag 16-04-2025 10:00 - 16-04-2025 10:00 i uge 16
Projekt: Samarbejde, deltagerinvolvering og design - Aflevering af oplæg til intern evaluering (SI)

Torsdag 24-04-2025 08:15 - Fredag 25-04-2025 18:00 i uge 17
Projekt: Samarbejde, deltagerinvolvering og design - Intern evaluering (SI)

Tirsdag 03-06-2025 10:00 - 03-06-2025 10:00 i uge 23
Projekt: Samarbejde, deltagerinvolvering og design - Projektaflevering (SI)

Mandag 16-06-2025 08:15 - Mandag 30-06-2025 18:00 i uge 25 til uge 27
Projekt: Samarbejde, deltagerinvolvering og design - Mundtlig eksamensperiode (SI)

Fredag 01-08-2025 08:15 - Fredag 29-08-2025 18:00 i uge 31 til uge 35
Projekt: Samarbejde, deltagerinvolvering og design - Mundtlig reeksamensperiode (SI)