Titel |
Projekt: Paradigmer, deltagerperspektiver og interventionskontekster
|
Oversat titel |
Paradigms, participant perspectives and contexts of interventions |
Semester |
E2024
|
Kandidatuddannelse i |
Social Intervention
|
Aktivitetstype |
Obligatorisk |
Undervisningssprog |
Dansk
|
Studieordning |
Læs mere om uddannelsen og find din studieordning på ruc.dk |
TILMELDING OG STUDIEADMINISTRATIV DATA | |
Tilmelding |
Tilmelding sker via STADS-Selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside Tilmelding til projekteksamen: Du skal huske at bekræfte din tilmelding til projektet, ved at tilmelde dig eksamen med din projektgruppe, når projektdannelsen er slut. Du skal tilmelde dig via stads Når du tilmelder dig kurset, skal du være opmærksom på, om der er sammenfald i tidspunktet for kursusafholdelse og eksamen med andre kurser, du har valgt. Uddannelsesplanlægningen tager udgangspunkt i, at det er muligt at gennemføre et anbefalet studieforløb uden overlap. Men omkring valgfrie elementer og studieplaner som går ud over de anbefalede studieforløb, kan der forekomme overlap, alt efter hvilke kurser du vælger |
Deltagerantal |
|
ECTS |
15
|
Aktivitetsansvarlig | |
Studieleder |
Trine Østergaard Wulf-Andersen (wulf@ruc.dk)
|
Undervisere |
|
Studieadministration |
IMT Tilmelding & Eksamen (imt-eksamen@ruc.dk)
|
Aktivitetsnummer |
U60229
|
FAGLIGT INDHOLD | |
Overordnet formål |
Formålet med projektarbejdet er at undersøge en selvvalgt problemstilling, der vedrører social intervention med henblik på at belyse, hvordan problemdefinitioner og deres paradigmatiske afsæt begrunder og skaber afsæt for interventioner. Der er særligt fokus på forskellige deltageres perspektiver (eksempelvis brugere/borgere, professionelle, institutioner) og på interventioners indlejring i samfundsmæssige, forvaltningsmæssige og politiske kontekster. Projektarbejdet understøttes af klyngeaktiviteter, herunder projektudviklingsseminar og intern evaluering. |
Uddybende beskrivelse |
Formålet med projektarbejde i grupper er at give den studerende mulighed for at tilegne sig faglig viden og kompetencer ved at foretage en eksemplarisk problemorienteret undersøgelse inden for social intervention. Gruppen identificerer, vælger og formulerer selv projektarbejdets problemstilling. Det indledende arbejde med at indkredse problemstillingen sker i forbindelse med projektudviklingsseminarer, hvor de studerende i fællesskab og med sparring fra uddannelsens vejledere arbejder med at identificere problemer og interesseområder, kvalificere projektideer og påbegynde formuleringer af videnskabelige problemstillinger inden for social intervention – med særligt fokus på paradigmer, deltagerperspektiver og kontekster. Dette arbejde ligger til grund for de studerendes projektvalg og projektgruppernes formation. Herefter organiserer projektgruppen selv arbejdet med at undersøge den valgte problemstilling teoretisk og praktisk på en måde, der belyser den med henblik på paradigmatiske afsæt for interventioner, forskellige deltageres perspektiver (bruger/borgere, professionelle, institutioner mm) og interventioners indlejring i samfundsmæssige kontekster. Undersøgelsen placeres i forhold til socialpsykologiske, læringsteoretiske og sociologiske forskningsperspektiver på social intervention. Gruppen søger og finder selv, med sparring fra vejleder, den litteratur og evt. andet materiale dette kræver. Arbejdet understøttes af vejleder, som sparrer med gruppen og giver feedback på gruppens arbejde i alle projektarbejdets faser. Desuden kan projektarbejdet understøttes af klynger, hvor forskellige tværgående temaer i forbindelse med projektarbejdet tages op. Ved den interne evaluering får projektgruppen, gennem gensidig konstruktiv og kritisk diskussion med en opponentgruppe og anden vejleder, mulighed for at kvalificere projektets samlede design, problemformulering og undersøgelse af denne. |
Pensum |
I forbindelse med projektudviklingsseminarer og den projektintensive uge læses der faglig litteratur til understøttelse af projektgruppernes proces. Fælles pensum for dette angives via Moodle. I løbet af projektarbejdet læser gruppen faglige tekster, som bruges til udviklingen af problemformuleringen, til valg af teori og metode og til kvalificering af analyserne. Disse faglige tekster, som identificeres og udvælges i dialog med vejleder, udgør aktivitetens pensum. |
Tilrettelæggelse og indsats |
Projektarbejdet på Social Intervention løber over hele semestret og foregår i grupper, som selv formulerer deres problemstilling og organiserer (sam)arbejdet vedrørende et problemorienteret, eksemplarisk projekt. Projektarbejdet omfatter foruden gruppens eget arbejde deltagelse i fælles projektudviklingsseminarer ved semestrets begyndelse, projektintensiv uge og intern evaluering, som bidrager til at udvikle og kvalificere projektgruppernes arbejde. Der bruges 45 min. per projektgruppe til intern evaluering. Projektarbejdet er med sine 15 ECTS berammet til en samlet arbejdsindsats på 420 timer, som gruppen i fællesskab organiserer, fordelt på gruppe- og vejledningsmøder, individuelt og kollektivt arbejde med læsning, skrivearbejde, feedback, evt. empiriindsamling mm. samt deltagelse i seminarer og projektintensive uge, intern evaluering og eksamen. Gennemsnitligt for hele perioden fra projektudvikling til eksamen svarer dette til en ugentlig indsats på ca. 20 timer for hver studerende. Indsatsen er dog ikke ligeligt fordelt i perioden og må således planlægges i gruppen og med vejleder. Hver gruppe tildeles straks efter projekt- og gruppedannelsen en vejleder, som bistår gruppens arbejde med at planlægge og udvikle projektet samt udarbejde projektrapporten. |
Udbudsformat |
|
Undervisningsevaluering |
Vi lægger vægt på den løbende, gensidige, formative dialog mellem studerende og undervisere/vejledere og mellem studerende indbyrdes med henblik på at styrke læreprocesserne og løbende afstemme forventninger og justere (sam)arbejdsformer. Gruppen foretager således løbende forventningsafstemninger og evalueringer af gruppens arbejde og samarbejde. I forbindelse med vejledning foretages ligeledes løbende forventningsafstemning og evaluering. Der er en intern evaluering med peer- og vejlederfeedback. Dertil kommer enkeltvis og/eller gruppefeedback som afslutning på eksamen. Projekt- og gruppedannelsesforløb og intern evaluering evalueres mundtligt efter deres afslutning. Mundtlig evaluering projektforløbet indgår som del af semesterstart i forbindelse med projektdannelsen i næste semester. Mindst hver 6. semester er der desuden en surveybaseret evaluering af projektforløbet. Studienævnet drøfter hvert semester evalueringer fra det forudgående semester med henblik på kvalitetsudvikling af uddannelsen. Se mere om evalueringerne på studienævnets side på intranettet. |
Program |
Projektudvikling og gruppedannelse: Semestrets første og anden uge. Beskrivelse af seminarernes indhold samt formål, forventninger og proces deles via Moodle. Den projektintensive uge er reserveret til projektgruppernes udelte opmærksomhed med henblik på at komme tidligt og godt i gang med projekterne. Ugen rammesættes af den semesteransvarlige og har fokus på anvendelse af teori til analyse social interventionsrelevante problemstillinger. Den projektintensive uge afsluttes med en mini-konference, hvor projektgrupperne præsenterer, reflekterer og giver feedback på deres valg og anvendelse af teoretiske perspektiver. Intern evaluering: Afholdes omtrent en måned før projektaflevering. Beskrivelse af formål, forventninger og proces knyttet til intern evaluering deles via Moodle. |
BEDØMMELSE | |
Læringsmål |
Efter at have gennemført dette studieelement vil den studerende kunne:
|
Prøveform |
Projekteksamen i gruppe med individuel bedømmelse
Grupperne kan bestå af 2-7 studerende. Projektrapporten skal for: - 2 studerende have et omfang på 96.000-103.200 tegn inkl. mellemrum. - 3 studerende have et omfang på 144.000-151.200 tegn inkl. mellemrum. - 4 studerende have et omfang på 177.600-184.800 tegn inkl. mellemrum. - 5 studerende have et omfang på 177.600-184.800 tegn inkl. mellemrum. - 6 studerende have et omfang på 177.600-184.800 tegn inkl. mellemrum. - 7 studerende have et omfang på 177.600-184.800 tegn inkl. mellemrum. Omfangskravene er inklusive eventuel forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, figurer og andre illustrationer, men eksklusive eventuelle bilag. Eksaminationstiden inkl. votering fastsættes således: Ved 2 studerende 60 minutter. Ved 3 studerende 75 minutter. Ved 4 studerende 90 minutter. Ved 5 studerende 105 minutter. Ved 6 studerende 120 minutter. Ved 7 studerende 135 minutter. Stave- og formuleringsevnen i projektrapporten indgår i bedømmelsen. Tilladte hjælpemidler ved prøven: powerPoint præsentation eller tilsvarende samt noter til oplæg/præsentation Bedømmelse: 7-trinsskala Censur: ekstern censor |
Omprøveform |
Samme som ordinær eksamen / same form as ordinary exam
|
Prøveform ved særlige tilfælde |
|
Prøveform og bedømmelses-kriterier (udmøntet) |
Projekteksamen i gruppe med individuel bedømmelse. Den mundtlige prøve tager udgangspunkt i den skriftlige projektrapport. Der afleveres endvidere en individuel læringslog ved slutningen af projektforløbet. Formålet med læringsloggen er, at de studerende løbende og systematisk reflekterer over den faglige profil, de er ved at opbygge. Spørgsmål der kan understøtte refleksioner over, hvordan det samlede semester har bidraget til de studerendes faglige udvikling fremgår af moodle. Læringsloggen skal være mellem 1-3 sider af 2400 anslag, og der afleveres én individuel læringslog for hver studerende i digital eksamen samtidigt med projektrapporten. I den mundtlige eksamen indgår korte individuelle oplæg inden for et selvvalgt emne, der er relevant for problematikken belyst i projektrapporten. De individuelle oplæg efterfølges af en dialog mellem de studerende og bedømmerne med udgangspunkt i projektet. Der kan under prøven stilles spørgsmål inden for det faglige område, der relaterer til projektrapportens faglige område. Der foretages en individuel bedømmelse på baggrund af projektrapporten i samlet vurdering med den enkelte studerendes mundtlige præstation. Bedømmelsen sker i forhold til hvorvidt opgaven opfylder alle formelle krav, samt i hvilken udstrækning den studerende demonstrerer kompetencen til at: • Foretage en klar afgrænsning af en faglig problemstilling indenfor social intervention i menneskers hverdagsliv og samfundsmæssige kontekster og angive en underbygget argumentation for at problemstillingen både er eksemplarisk og lægger op til konkret undersøgelse • Argumentere for de valgte teorier og metoders relevans og betydning for den konkrete undersøgelse med tydelig og præcis inddragelse af relevant faglitteratur • Analysere udvalgte data eller materialer, og underbygge svar på undersøgelsens spørgsmål med tydelig henvisning til analysen • Reflektere over projektet i sin helhed, dvs. den faglige læring i forhold til projektets problemstilling, undersøgelsesdesign, teorier, metoder og udsigelseskraft samt egen forskerposition • Skriftligt og mundtligt formulere sig præcist og nuanceret, herunder behandle begreber og referencer efter videnskabelige standarder |
Eksamenskode(r) | |
Sidst ændret | 06/05/2024 |