PDF til print Find kalender

Valgkursus i bæredygtig omstilling, sundhed og fødevarestudier

Titel
Valgkursus i bæredygtig omstilling, sundhed og fødevarestudier
Oversat titel

Elective course in sustainable transition, health and food studies

Semester
E2024
Kandidatuddannelse i
Bæredygtig Omstilling (TekSam) / Tværvidenskabelige Sundhedsstudier
Aktivitetstype

Valgfrit

Undervisningssprog
Dansk
Studieordning

Læs mere om uddannelsen og find din studieordning på ruc.dk

TILMELDING OG STUDIEADMINISTRATIV DATA
Tilmelding

Tilmelding sker via STADS-Selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside

Når du tilmelder dig kurset, skal du være opmærksom på, om der er sammenfald i tidspunktet for kursusafholdelse og eksamen med andre kurser, du har valgt. Uddannelsesplanlægningen tager udgangspunkt i, at det er muligt at gennemføre et anbefalet studieforløb uden overlap. Men omkring valgfrie elementer og studieplaner som går ud over de anbefalede studieforløb, kan der forekomme overlap, alt efter hvilke kurser du vælger.

Deltagerantal
ECTS
5
Aktivitetsansvarlig
Ane Kirstine Aare (akaare@ruc.dk)
Stine Rosenlund Hansen (stroha@ruc.dk)
Studieleder
Simon Bolwig (bolwig@ruc.dk)
Undervisere
Studieadministration
IMT Tilmelding & Eksamen (imt-eksamen@ruc.dk)
Aktivitetsnummer
U60693
FAGLIGT INDHOLD
Overordnet formål

Valgkurset giver de studerende en teoretisk og empirisk indføring i de udfordringer der knytter sig til de nuværende fødevaresystemer og kostmønstre og konsekvenserne heraf for sundhed, miljø og klima, således at den studerende bliver i stand til at identificere og reflektere over forskellige strategier, politikker og aktørers indsatser i forhold til sundhed og bæredygtighed.

Valgkurset anlægger et integrativt og helhedsorienteret perspektiv på sundhed og bæredygtig udvikling og sigter mod at forbinde disse temaer, såvel indholdsmæssigt som i forhold til strategier og indsatser for omstilling af fødevareproduktion og forbrug på et tværvidenskabeligt grundlag.

På kurset arbejdes dels med teoretiske problemstillinger i relation til fødevaresystemer med vægt på sundheds-, miljø- og klimamæssige aspekter. Dels introduceres en række temaer, der på eksemplarisk form udspænder muligheder og betingelser for omstilling af fødevare- og forbrugssystemer og nogle af de udfordringer, dette er forbundet med. Som led i kurset får de studerende mulighed for at arbejde med en selvvalgt problemstilling med relevans for kursets faglige tematik.

Kurset udbydes i et samarbejde mellem Tværvidenskabelige Sundhedsstudier og Bæredygtig Omstilling (TekSam).

Uddybende beskrivelse

Der bliver på kurset sat fokus på aktuelle problemstillinger og på vidensgrundlaget for omstilling af fødevaresystemer. Valgkurset introducerer teoretiske indfaldsvinkler, der tematiserer og rammesætter tværgående og samfundsvidenskabelige og filosofiske forståelser og perspektiver på sundhed, bæredygtighed, miljø- og klimakrise. Teoretisk vil vi dels arbejde med posthumanisme og et samlende teoretisk perspektiv vil være ’Care’ forstået som omsorg for både miljø og sundhed. Endvidere vil der blive introduceret til teorier vedrørende risiko, sundhedsfremme og omstilling af fødevaresystemer som afsæt for analyser af bæredygtig udvikling og sundhed i fødevaresystemer.

I forlængelse heraf præsenteres en række temaer, som på eksemplarisk form belyser kursets problemstillinger. Som overordnet tema vil vi på kurset arbejde med reduktion i kødforbruget samt øget forbrug og produktion af bælgfrugter som eksemplarisk case på betingelser og udfordringerne i at omstille til et sundere og mere bæredygtigt fødevaresystem. Temaerne vil særligt omfatte:

  • Bælgfrugter som eksempel på en fødevare, der kan bidrage til et mere bæredygtigt fødevaresystem og en sundere kost. Kurset sætter lys på hvordan en omstilling kræver ændringer hele vejen fra jord til bord og hvilke problematikker, det kan afstedkomme i form af modsætning og konflikter mellem forskellige rationaler, aktører, vaner og værdier.
  • Kostråd og offentlig kostforplejning i kommuner og regioner som en væsentlig aktør for omstilling af produktions- og forbrugsmønstre.
  • Udfordringer i relation til en omlægning af fødevareforbrug og madkultur i forhold til tradition, hverdagsliv og tilgængelighed af fødevarer.
  • Miljø- og klimamæssige potentialer og udfordringer ved øget produktion af bælgfrugter i dansk landbrug.
  • Social bæredygtighed og ulighed i sundhed i forbindelse med bæredygtig omstilling af fødevareforbrug- og produktion og diskussion af forskellige globale og nationale strategier.1.
Pensum

Information om pensum vil blive meddelt på moodle inden studiestart.

Tilrettelæggelse og indsats

Kurset er et 5 ECTS kursus svarende til 135 timers arbejdsindsats. Disse fordeles således: 24 timers deltagelse i undervisningen, 70 timers forberedelse til undervisningen og 41 timers arbejde med kursusopgave, herunder evt. feltarbejde.

Der anvendes en blanding af forskellige læringsaktiviteter, herunder en vekselvirkning mellem gruppearbejde, dialog og forelæsninger. De studerende har en aktiv rolle i undervisningen gennem peer-feedback, fremlæggelser og gruppearbejde.

Udbudsformat 
Undervisningsevaluering

Evalueringer sker løbende mundtligt samt ved kursusafslutning, hvor kurset evalueres i en dialog mellem studerende og underviser (evt. suppleret af en skriftlig opsummering, der fremsendes til studieleder). Hertil kommer en skriftlig turnus evaluering, som gennemføres mindst hver 6. semester. Den skriftlige evaluering går til undervisere, studieleder og studienævn.

Program
BEDØMMELSE
Læringsmål 

  • Opnå indsigt i problemstillinger vedrørende omstillingen af fødevaresystemer og konsekvenserne heraf for sundhed, miljø og klima.

  • Opnå viden om og evne til at anvende relevante teorier og begreber til analyse og vurdering af fødevaresystemers udvikling og omstilling.

  • Kunne reflektere og vurdere kritisk i forhold til fødevaresystemers omstilling og betydningen heraf for menneskers livskvalitet og sundhed samt for natur og klima.

  • Kunne bidrage til udviklingen af strategier og indsatser for fødevaresystemer samt vurdere relevante aktørers rolle heri.

  • Kunne vurdere og diskutere strategier og indsatser i relation til omstilling af fødevaresystemer ud fra et integrativt og helhedsorienteret perspektiv.

Prøveform
Kurset bestås gennem aktiv og tilfredsstillende deltagelse.

Ved aktiv deltagelse forstås:
- at den studerende skal deltage i de med undervisningen forbundne aktiviteter (f. eks. workshops, seminarer, felt-ekskursioner, processtudiegrupper, arbejdskonferencer, supervisionsgrupper, feedback-sessioner).

Ved tilfredsstillende deltagelse forstås:
- at den studerende skal deltage i f.eks. mundtlige oplæg (individuelt eller i gruppe), peer reviews, miniprojekter, tests, præsentationer, tilrettelæggelse af kursusgang.

Bedømmelse: bestået/ikke bestået
Omprøveform
Individuel skriftlig hjemmeopgave

Hjemmeopgaven skal have et omfang på 19.200-28.800 tegn inkl. mellemrum.
Omfangskravene er inklusive eventuel forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, figurer og andre illustrationer, men eksklusive eventuelle bilag.

Hjemmeopgavens varighed er 5 dage inkl. evt. weekend og helligdage.



Bedømmelse: bestået/ikke-bestået
Prøveform ved særlige tilfælde
Prøveform og bedømmelses-kriterier (udmøntet)

Ved aktiv og tilfredsstillende deltagelse forstås, at den studerende deltager i alle de med undervisningen forbundne aktiviteter. Herunder skal der i løbet af kurset gruppevis udarbejdes en fremlæggelse, hvor der tages udgangspunkt i en selvvalgt problemstilling med relevans for kursets faglige tematik. I arbejdet med denne skal de studerende inddrage og reflektere over relevante dele af kursuslitteraturen samt undersøge strategier og praksisformer samt konkrete samspil mellem sundhed og bæredygtighed i forhold til de dele af et fødevaresystem, som er emne for opgaven. Kursusopgaven kan antage form af en synopsis og udarbejdes i grupper på 2-5 studerende. Ved afslutningen på kurset gennemfører hver gruppe en mundtlig fremlæggelse af opgaven efterfulgt af kommentarer fra underviserne samt en opponentgruppe. I løbet af kurset skal de studerende endvidere deltage i 3-4 øvelser, hvor der bl.a. reflekteres over anvendelse af det teoretiske stof i relation til den valgte problemstilling for kursusopgaven, og de medvirker i kortere fremlæggelser af resultaterne af øvelserne.

Ved bedømmelsen af den afsluttende fremlæggelse samt den skriftlige opgave/synopsis vil der blive lagt vægt på, at den studerende kan

  • Demonstrere indsigt i problemstillinger i relation til omstilling af fødevaresystemer, herunder i samspillet mellem sundhed og bæredygtighed samt teorier herom.
  • Vurdere konsekvenser af praksisser, strategier og indsatser i forhold til omstilling af fødevaresystemer.
  • Bidrage til overvejelser vedrørende udvikling af strategier og indsatser, der tager hensyn til sundhedsmæssige og bæredygtighedsmæssige aspekter af fødevaresystemers omstilling samt aktørers rolle heri.
  • Vurdere og diskutere strategier og indsatser i relation til omstilling af fødevaresystemer ud fra et integrativt og helhedsorienteret perspektiv.
  • Demonstrere færdighed i præsentation, dialog og diskussion.
Eksamenskode(r)
Eksamenskode(r) : U60693
Sidst ændret 03/04/2024

Undervisningsgange:

Vis kursusgange for Hold: 1 Find kalender (1) PDF til print (1)

Tirsdag 10-09-2024 10:15 - 10-09-2024 12:00 i uge 37
Valgkursus i bæredygtig omstilling, sundhed og fødevarestudier (BO)

Fredag 13-09-2024 08:15 - 13-09-2024 12:00 i uge 37
Valgkursus i bæredygtig omstilling, sundhed og fødevarestudier (BO)

Tirsdag 17-09-2024 10:15 - 17-09-2024 14:00 i uge 38
Valgkursus i bæredygtig omstilling, sundhed og fødevarestudier (BO)

Fredag 20-09-2024 08:15 - 20-09-2024 16:00 i uge 38
Valgkursus i bæredygtig omstilling, sundhed og fødevarestudier (Obs: Beregn ca. 2 timers transport både ud og hjem )(BO)

Tirsdag 24-09-2024 10:15 - 24-09-2024 12:00 i uge 39
Valgkursus i bæredygtig omstilling, sundhed og fødevarestudier (BO)

Fredag 27-09-2024 12:15 - 27-09-2024 14:00 i uge 39
Valgkursus i bæredygtig omstilling, sundhed og fødevarestudier (BO)

Fredag 11-10-2024 12:15 - 11-10-2024 16:00 i uge 41
Valgkursus i bæredygtig omstilling, sundhed og fødevarestudier - Fremlæggelser (BO)

Fredag 11-10-2024 16:00 - 11-10-2024 16:00 i uge 41
Valgkursus i bæredygtig omstilling, sundhed og fødevarestudier - Deadline for aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse (BO)