PDF til print Find kalender

Projektorienteret praktikforløb (15 ECTS)

Titel
Projektorienteret praktikforløb (15 ECTS)
Oversat titel

Project-oriented internship

Semester
E2024
Kandidatuddannelse i
By og Plan
Aktivitetstype

Valgfrit

Undervisningssprog
Dansk
Studieordning

Læs mere om uddannelsen og find din studieordning på ruc.dk

TILMELDING OG STUDIEADMINISTRATIV DATA
Tilmelding

Du kan læse mere om, hvordan du melder dig til projektorienteret praktikforløb på intra

Deltagerantal
ECTS
15
Aktivitetsansvarlig
Kristian Nagel Delica (kdelica@ruc.dk)
Studieleder
Kristian Nagel Delica (kdelica@ruc.dk)
Undervisere
Studieadministration
IMT Tilmelding & Eksamen (imt-eksamen@ruc.dk)
Aktivitetsnummer
U60290
FAGLIGT INDHOLD
Overordnet formål

Gennem praktikforløbet tilegner de studerende sig begreber og metoder til at beskrive, forstå, analysere, vurdere relevante problemstillinger inden for byudvikling og planlægning i praksis.

Uddybende beskrivelse

Formålet med et projektorienteret praktikforløb er, at den studerende opnår praksiskendskab inden for fagligt relevante områder, som beriger og udfordrer den teoretiske og metodiske viden, færdigheder og kompetence opbygget af den studerende under uddannelsen. Projektorienteret praktik understøtter faglig specialisering, styrker de studerendes kompetencer i at indgå og engagere sig i forskellige typer af akademisk praksis, og til kritisk at reflektere over og videreudvikle denne praksis. Praktikstedet og de opgaver som skal løses, skal afspejle det arbejdsmarked og de arbejdsfunktioner, som der uddannelses til.

Den studerende er selv ansvarlig for at skaffe et praktiksted og den praktiske afvikling af praktikforløbet, herunder sikre at arbejdsopgaver hos såvel praktikstedet samt forpligtigelser over for universitetet gennemføres.

Ved praktikperiodens start indgås en kontrakt mellem praktikstedet og praktikanten om hvordan praktikopholdet skal forløbe, hvilke arbejdsopgaver praktikanten skal varetage og hvordan praktikværten understøtter praktikantens arbejde. Kontrakten udearbejdes via skabelonen fra den centrale praktikordning og relevansen af praktikken for uddannelsen godkendes af studienævnet. Praktikopholdet skal derfor forhåndsgodkendes af studienævnet; ansøgning foregår via RUC's centrale praktikordning.

Praktikforløbets indhold bestemmes i meget vid udstrækning af den studerendes valg af praktiksted og efterfølgende valg af problemstilling for udarbejdelse af praktikprojektet.

I praktikprojektet arbejder den studerende med relevante planfaglige problemstillinger i praksis. Med udgangspunkt i praktikstedets arbejdsopgaver og organisering belyser den studerende i praktikrapporten en selvvalgt problemstilling inden for den ramme. Praktikprojektet er ’fleksibelt’ idet det både kan udformes som en mere ’traditionel’ analytisk projektrapport og som en mere personligt, fagligt reflekterende (fx over anvendelse af forskellige kompetencer i mødet med praksis på praktikstedet) rapport. Der kan også tænkes i formater med overlap mellem disse to modeller.

Pensum

Projektets problemformulering er styrende for valg af relevant litteratur. Projektrapporten forventes at inddrage og diskutere relevant litteratur inden for det specifikke faglige felt problemformuleringen adresserer.

Tilrettelæggelse og indsats

Studieindsats:

405 timer

Overslag over fordelingen af timer på aktiviteter: Selvstændigt arbejde: arbejde på praktikstedet (300 timer), projektarbejde (80 timer), vejledning incl. forberedelse (15 timer), eksamen incl forberedelse (10 timer).

Læringsaktiviteter:

  • Arbejde på praktikstedet
  • Projektarbejde
  • Vejledning

Vægtning af akademisk analyse overfor den mere professionelle refleksion på baggrund af indholdet i praktikforløbet drøftes løbende på vejledningsmøder. Den studerende giver første indspil til overvejelser om, hvilken model der stiles imod, på et af de første vejledningsmøder.

Udbudsformat 
Undervisningsevaluering

Evaluering sker løbende mundtligt samt ved forløbets afslutning, hvor forløbet evalueres i en dialog mellem studerende og underviser

Skriftlige evalueringer går til underviser(e), studieleder og studienævn med henblik på kvalitetsudvikling af uddannelsen.

Program
BEDØMMELSE
Læringsmål 

  • tilrettelægge og gennemføre analyser af konkrete praktiske problemstillinger ved hjælp af fagets teorier, begreber og metoder

  • vurdere og anvende relevante kilder og litteratur til løsning af konkrete problemstillinger

  • formidle viden, planlægge og indgå i dialog med såvel eksperter som samfundsaktører omkring udførelse af konkrete opgaver med inddragelse af fagområdets teorier, begreber og metoder

  • reflektere over mulige løsningsstrategier med udgangspunkt i kritisk anvendelse af byudviklings- og planlægningsfunderede teorier og metoder.

Prøveform
Projektorienteret praktikforløb med mundtlig prøve

Hvis man vælger at arbejde i gruppe, må gruppen bestå af 2 studerende.

Det skriftlige produkt skal for:
- 1 studerende have et omfang på 40.800-52.800 tegn inkl. mellemrum.
- 2 studerende have et omfang på 60.000-76.800 tegn inkl. mellemrum.

Omfangskravene er inklusive forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, figurer og andre illustrationer, men eksklusive bilag.

Eksaminationstiden inkl. votering fastsættes således:
Ved 1 studerende 30 minutter.
Ved 2 studerende 45 minutter.

Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af det skriftlige produkt og den mundtlige præstation.

Stave- og formuleringsevnen i det skriftlige produkt indgår i bedømmelsen.

Tilladte hjælpemidler ved prøven: powerPoint præsentation eller tilsvarende samt noter til oplæg/præsentation

Bedømmelse: bestået/ikke-bestået
Censur: intern medbedømmer
Omprøveform
Samme som ordinær eksamen / same form as ordinary exam
Prøveform ved særlige tilfælde
Prøveform og bedømmelses-kriterier (udmøntet)

Prøveform

Eksamen for praktikprojektet består af en skriftlig projektrapport, der udarbejdes sideløbende med praktikken, og en mundtlig eksamen på baggrund af praktik og projektrapport.

Praktikprojektet kan udformes som en mere ’traditionel’ analytisk projektrapport, som en mere personligt, fagligt reflekterende (fx over anvendelse af forskellige kompetencer i mødet med praksis på praktikstedet) rapport, eller i et format med overlap mellem disse to modeller. Valget af vægtning af akademisk analyse overfor den mere professionelle refleksion i praktikprojektet på baggrund af indholdet i den studerendes praktikforløb begrundes i projektrapporten.

Praktikprojektet bedømmes efter alle bedømmelseskriterier nedenfor, men vægtningen heraf vil være forskellig afhængig af, hvilken model den studerende har valgt på baggrund af sit praktikforløb.

Projektrapport For at leve op til bedømmelseskriterierne bør alle projekter som minimum indeholder følgende afsnit, men hvor indenfor indholdet vil være forskellige alt efter hvilken model, der følges:

  • Indledning, hvori det anbefales, at den studerende beskriver, hvordan analyse versus refleksion er vægtet i projektrapporten.

  • Beskrivelse af praktikforløbet

  • Analyse af uddannelsesrelevant problemstilling i praktikforløbet

  • Refleksion over sammenhæng mellem uddannelse og praksis på praktikstedet

Mundtlig eksamen Den mundtlige eksamen indledes med at de(n) studerende holder et kort oplæg på maksimalt 5 minutter (hver). Den resterende del af prøven gennemføres som mundtlig dialog mellem de(n) studerende, eksaminator og medbedømmer.

Bedømmelseskriterier

Bedømmelsen er en samlet helhedsbedømmelse af praktikprojektet og den mundtlige eksamen. Hvilke bedømmelseskriterier, der særligt gælder i de to dele af eksamen, beskrives herunder. Bedømmelseskriterierne vil vægte forskelligt afhængig af aftalen om, hvor akademisk eller profession reflekterende praktikprojektet skal være.

I bedømmelsen af praktikprojektet vil der blive lagt vægt på i hvor høj grad den studerende demonstrerer:

  • at beskrive praktikstedet og dets placering i det bredere by og planfelt (herunder fx sektor, organisering, formål og arbejdsdelinger) samt at reflektere over organisatoriske/ institutionelle/samfundsmæssige betingelser for, at praktikstedet kan varetage sit formål, funktion og/eller opgaver

  • at redegøre for og reflektere over de opgaver den studerende har deltaget i under praktikken og den studerendes rolle i disse

  • at kunne identificere en relevant problemstilling på baggrund af sine erfaringer med praktikken

  • at udvælge og anvende fagets begreber og metoder til at undersøge planlægnings-problemstillinger i praksis

  • Der vil herudover i bedømmelsen blive lagt vægt på hvorvidt projektrapporten opfylder studieordningens formelle krav.

I bedømmelsen af den mundtlige eksamen vil der blive lagt vægt på i hvor høj grad den studerende demonstrerer:

  • at præsentere en central uddannelsesrelevant problemstilling og hovedkonklusioner fra analysen fra praktikprojektet med inddragelse af litteratur fra uddannelsen (man må gerne inddrage litteratur, som ikke fremgår af praktikprojektet).

  • refleksion over mulighed for at inddrage fagområdets teorier, begreber og metoder til i praktikken at løse opgaver og/eller indgå i dialog med såvel eksperter som samfundsaktører omkring udførelse af konkrete opgaver.

  • refleksion over, hvilke indsigter praktikforløbet har givet i egne faglige kompetencer og målsætninger

Eksamenskode(r)
Eksamenskode(r) : U60290
Sidst ændret 25/04/2024

Undervisningsgange:

Vis kursusgange for Hold: 1 Find kalender (1) PDF til print (1)

Torsdag 09-01-2025 10:00 - 09-01-2025 10:00 i uge 02
Projektorienteret praktikforløb (15 ECTS) - Projektaflevering, ordinær prøve (B&P)

Mandag 13-01-2025 08:15 - Fredag 31-01-2025 18:00 i uge 03 til uge 05
Projektorienteret praktikforløb (15 ECTS) - Mundtlig projekteksamen, ordinær prøve (B&P)

Mandag 03-02-2025 08:15 - Fredag 28-02-2025 18:00 i uge 06 til uge 09
Projektorienteret praktikforløb (15 ECTS) - Mundtlig projekteksamen, omprøve (B&P)