PDF til print Find kalender

Obligatorisk kursus: Digital kultur

Titel
Obligatorisk kursus: Digital kultur
Oversat titel

Digital Culture

Semester
F2025
Kandidatuddannelse i
Dansk / Filosofi og Videnskabsteori / Historie
Aktivitetstype

Obligatorisk

Undervisningssprog
Dansk
Studieordning

Læs mere om uddannelsen og find din studieordning på ruc.dk

TILMELDING OG STUDIEADMINISTRATIV DATA
Tilmelding

Tilmelding sker via STADS-Selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside

Når du tilmelder dig kurset, skal du være opmærksom på, om der er sammenfald i tidspunktet for kursusafholdelse og eksamen med andre kurser, du har valgt. Uddannelsesplanlægningen tager udgangspunkt i, at det er muligt at gennemføre et anbefalet studieforløb uden overlap. Men omkring valgfrie elementer og studieplaner som går ud over de anbefalede studieforløb, kan der forekomme overlap, alt efter hvilke kurser du vælger.

Deltagerantal
ECTS
5
Aktivitetsansvarlig
Louise Yung Nielsen (lyn@ruc.dk)
Studieleder
Erik Svendsen (evs@ruc.dk)
Undervisere
Studieadministration
IKH Tilmelding & Eksamen (ikh-eksamen@ruc.dk)
Aktivitetsnummer
U60073
FAGLIGT INDHOLD
Overordnet formål

Kurset anlægger et humanvidenskabeligt perspektiv på digitalisering og retter sig mod anvendelsen af digitale teknologier og medier i hverdagslivet, ikke mindst sociale medie-platforme, arbejdsplatforme, samarbejdsplatforme, sorteringsalgoritmer og overvågningsteknologi. Kurset er teoretisk, analytisk og kritisk orienteret. Formålet er at opøve færdigheder i at analysere anvendelsen af digitale teknologier og medier og give forudsætninger for at reflektere over, hvordan digitale teknologier og medier påvirker vores liv, fx den sociale interaktion, arbejdsvilkårene, erindringen, det offentlige ræsonnement og magtforholdene i samfundet. Dertil giver kurset indsigt i hvordan økonomiske, politiske og sociale kræfter driver udviklingen og anvendelsen af medieplatformene, og hvordan teknologien, herunder algoritmer, bidrager til skabelsen af kulturel mening.

Uddybende beskrivelse

På kurset arbejdes der med overordnet to forskellige tilgange til at undersøge digitaliseringen af vores samfund.

(1) Kurset vil undersøge, hvordan digitaliseringen former vores tilværelse. Herunder vil kurset fx beskæftige sig med digitaliseringen af vores sociale liv herunder platformization, dataficering og overvågning. Disse tematikker vil blive undersøgt inden for både en medievidenskabelig, historisk og filosofisk ramme. Vi vil fx stille spørgsmål som: Hvordan bliver intimitet og nærhed formet i digitaliserede liv? Og hvilke forskelle er der til intimitetsformer i nær og fjern fortid? Hvordan bør algoritmer anvendes til f.eks. at forudsige kriminalitet eller arbejdsløshed i samfundet? Hvordan ændres vores arbejdsliv ved brugen af digitale værktøjer? Hvad betyder digitale platforme for erindring og historiebrug?

(2) Kurset vil ligeledes undersøge, hvilke krav der stilles til moderne humanistister. I forhold til forskningspraksis og for humanister på arbejdsmarkedet, der arbejder med den digitaliserede kulturarv, digitale arkiver eller digital formidling. Her vil vi fx stille spørgsmål som: Hvordan ændrer forståelsen af fagenes materiale sig, når flere kilder og tekster er digitalt tilgængelige, og samtidskulturen er blevet (delvist) digital? Hvad betyder digitale værktøjer for humanisters analysepraksis? Hvad betyder brugen af digitale metoder i historiske analyser?

Pensum
Tilrettelæggelse og indsats

5 ects = ca 135 arbejdstimer, anslået fordelt på: Mødetimer på kurset: 20 timer (10 x 2 timer) Forberedelse: 80 timer (ca. 8 timer pr kursusgang) Afsluttende eksamensopgave: 16 timer Buffertid: 19 timer

Kurset vil forløbe over ti kursusgange af to timer. Ved flere af undervisningsgangene vil der være mindst to undervisere fra Dansk, Filosofi og Videnskabsteori eller Historie til stede

Udbudsformat 

Campus

Undervisningsevaluering
Program
BEDØMMELSE
Læringsmål 
  • redegøre for digitale teknologier og mediers muligheder og begrænsninger i hverdagslivet

  • identificere og analysere anvendelser af digitale teknologier og medier i hverdagslivssituationer

  • redegøre for hvordan sociale, politiske og økonomiske kræfter driver udviklingen af digitale teknologier og medier

  • formidle og reflektere kritisk over, hvordan digitale teknologier og medier organiserer vores hverdagsliv

  • bestemme hvordan givne digitale teknologier og medier skaber inklusioner og eksklusioner

Prøveform
Individuel skriftlig hjemmeopgave.

Hjemmeopgaven skal have et omfang på 12.000-24.000 tegn inkl. mellemrum.
Omfangskravene er inklusive eventuel forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, figurer og andre illustrationer, men eksklusive eventuelle bilag.

Hjemmeopgavens varighed er 48 timer inkl. evt. helligdage.




Bedømmelse: 7-trinsskala
Censur: intern medbedømmer
Omprøveform
Samme som ordinær eksamen / same form as ordinary exam
Prøveform ved særlige tilfælde
Prøveform og bedømmelses-kriterier (udmøntet)

Individuel skriftlig hjemmeopgave.

Hjemmeopgaven skal have et omfang på 12.000-24.000 tegn inkl. mellemrum. Omfangskravene er inklusive eventuel forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, figurer og andre illustrationer, men eksklusive eventuelle bilag.

Hjemmeopgavens varighed er 48 timer inkl. evt. helligdage.

Ved bedømmelsen af opgaven vurderes i hvilken grad den studerende kan:

  • Forstå og redegøre for teorier/tilgange: deres problemfokus, nøglebegreber og centrale antagelser.

  • redegøre for digitale teknologier og mediers muligheder og begrænsninger i hverdagslivet og/eller forskningspraksisser.

  • identificere og analysere anvendelser af digitale teknologier og medier i hverdagslivssituationer og/eller forskningspraksisser.

  • redegøre for hvordan sociale, politiske og økonomiske kræfter driver udviklingen af digitale teknologier og medier.

  • Formulere sig med sproglig klarhed og begrebslig præcision.

Eksamenskode(r)
Eksamenskode(r) : U60073
Sidst ændret 21/02/2024

Undervisningsgange: