PDF til print Find kalender

Projektorienteret praktikforløb 15 ECTS

Titel
Projektorienteret praktikforløb 15 ECTS
Oversat titel

Project-Oriented Internship

Semester
E2024
Kandidatuddannelse i
Socialvidenskab
Aktivitetstype

Valgfrit

Undervisningssprog
Dansk
Studieordning
TILMELDING OG STUDIEADMINISTRATIV DATA
Tilmelding
Deltagerantal
ECTS
15
Aktivitetsansvarlig
Kenneth Reinicke (kennethr@ruc.dk)
Studieleder
Kenneth Reinicke (kennethr@ruc.dk)
Undervisere
Studieadministration
ISE Tilmelding & Eksamen (ise-eksamen@ruc.dk)
Aktivitetsnummer
U60254
FAGLIGT INDHOLD
Overordnet formål

Det projektorienterede praktikforløb har til formål at give den studerende førstehåndskendskab til uddannelsens praksisfelt, herunder indsigt i og erfaring med hvorledes uddannelsesteorier, metoder og analytiske tilgange anvendes i praksis.

Forløbet omfatter gennemførelse af en relevant praktik. Den samlede arbejdsbelastning svarer til ca. 400 timer, inkl. deltagelse i praktikunderstøttende aktiviteter.

Den studerende finder og vælger selv praktiksted på baggrund af faglig interesse og arbejdsmarkedsrelevans. Før forløbet kan indledes, skal den studerende have godkendt en praktikaftale i studienævnet. Praktikantens hovedaktiviteter skal beskrives og ligge inden for uddannelsens genstandsfelt.

Uddybende beskrivelse

Den studerende er selv ansvarlig for at skaffe et praktiksted og den praktiske afvikling af praktikforløbet, herunder sikre at arbejdsopgaver hos såvel praktikstedet samt forpligtigelser over for universitetet gennemføres.

Praktikopholdet skal forhåndsgodkendes af studienævnet inden opholdet påbegyndes. Den studerende får desuden tildelt en projektvejleder.

Pensum
Tilrettelæggelse og indsats

Praktikopholdets samlede arbejdsomfang svarer til et halvt semester, ca. 405 timer (forventelig ca. 300 timer til praktikværten og ca. 105 timer til universitetet). Praktikantens hovedaktiviteter skal beskrives og ligge inden for fagets genstandsfelt.

Ophold på praktiksted: 305 timer.

Deltagelse i og forberedelse af vejledningssessioner: 10 timer.

Udarbejdelse og indlevering af midtvejsrapport til projektvejlederen efter aftale: 30 timer.

Midtevejsrapporten skal indeholde:

Praktikprojektets problemfelt og problemformulering

Udkast til praktikprojektets struktur (teori, metode, empiri, analyse)

Forslag til minimum 300 sider af praktikprojektets samlede litteratur på 650 sider.

Færdiggørelse af endelig praktikprojektrapport: 40 timer.

Forberedelse af og deltagelse i eksamen: 20 timer.

Udbudsformat 
Undervisningsevaluering

Denne studieaktivitet er ikke en del af ISE’s evalueringsturnus i indeværende semester, så den bliver ikke evalueret af ISE’s administration (via spørgeskema).

Program
BEDØMMELSE
Læringsmål 

Efter endt projektorienteret praktikforløb, kan den studerende

  • Demonstrere empirisk viden om samfundsforhold inden for praktikstedets aktiviteter og genstandsfelt, herunder særligt de aspekter som den studerende vælger at analysere i projekt

  • Reflektere over, hvordan praktikstedet fungerer internt og forholde sig kritisk til organiseringen af arbejdsopgaver, arbejdsgange og beslutningsprocesser, som den studerende har været i berøring med under forløbet

  • Kombinere akademiske indsigter (teorier, metoder, tilgange) fra uddannelsen og koble disse til praktiske problemstillinger og opgaver på praktikstedet

  • Argumentere for valg af akademisk litteratur til belysning af valgt problemstilling

  • Tilrettelægge, gennemføre og levere konkrete opgaver bestilt af praktikværten

  • Arbejde analytisk med indsamlet empirisk data og producere ny viden

  • Selvstændigt udarbejde leverancer til universitetet, herunder planlægge og styre arbejdsprocessen ved siden af arbejdet hos praktikværten

  • Tage ansvar og agere professionelt i et arbejdsfællesskab på en arbejdsplads.

Prøveform
Projektorienteret praktikforløb med mundtlig prøve

Det skriftlige produkt skal være på 26.400-43.200 tegn inkl. mellemrum.
Omfangskravene er inklusive eventuel forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, figurer og andre illustrationer, men eksklusive eventuelle bilag.

Eksaminationstid inkl. votering: 30 minutter.

Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af det skriftlige produkt og den mundtlige præstation.

Stave- og formuleringsevnen i det skriftlige produkt indgår i bedømmelsen.

Tilladte hjælpemidler ved prøven: alle

Bedømmelse: 7-trinsskala
Censur: intern medbedømmer
Omprøveform
Samme som ordinær eksamen / same form as ordinary exam
Prøveform ved særlige tilfælde
Prøveform og bedømmelses-kriterier (udmøntet)

• Demonstrere empirisk viden om samfundsforhold inden for praktikstedets aktiviteter og genstandsfelt, herunder særligt de aspekter, som den studerende vælger at analysere i projekt eller portfolio-produkt.

• Kombinere akademiske indsigter (teorier, metoder, tilgange) fra uddannelsen og koble disse til praktiske problemstillinger og opgaver på praktikstedet.

• Argumentere for valg af akademisk litteratur til belysning af valgt problemstilling.

• Arbejde analytisk med indsamlet empirisk data og producere ny viden.

Eksamenskode(r)
Eksamenskode(r) : U60254
Sidst ændret 30/09/2024

Undervisningsgange:

Vis kursusgange for Hold: 1 Find kalender (1) PDF til print (1)

Onsdag 18-12-2024 10:00 - 18-12-2024 10:00 i uge 51
Projektorienteret praktikforløb 15 ECTS - Projektaflevering, ordinær prøve

Torsdag 02-01-2025 08:15 - Fredag 31-01-2025 18:00 i uge 01 til uge 05
Projektorienteret praktikforløb 15 ECTS - Mundtlig projekteksamen, ordinær prøve

Mandag 03-02-2025 08:15 - Fredag 28-02-2025 18:00 i uge 06 til uge 09
Projektorienteret praktikforløb 15 ECTS - Mundtlig projekteksamen, omprøve