Samfundsjuridisk projekt med fokus på juridisk metode i policy processer

Project with Focus on Legal Methods in Policy Processes

E2024

Samfundsjura

Obligatorisk

Dansk

Læs mere om uddannelsen og find din studieordning på ruc.dk

Du skal tilmelde dig på stads i tilmeldingsperioden, som du kan se på intra 

Når du tilmelder dig studieaktiviteter, skal du være opmærksom på, om undervisning og eksamen i de forskellige studieaktiviteter er på samme tidspunkt. RUC planlægger studieaktiviteter sådan at der ikke er overlap, hvis du følger dit anbefalede studieforløb. I forhold til valgfrie elementer og studieplaner, som afviger fra det anbefalede studieforløb, kan der dog forekomme overlap, alt efter hvilke kurser du vælger.

10

Miriam Bak McKenna (miriambm@ruc.dk)

Kerstin Carlson (carlson@ruc.dk)

ISE Tilmelding & Eksamen (ise-eksamen@ruc.dk)

U60557

Projektet har som overordnet formål at give de studerende kompetencer til i en kompleks retlig/politisk situation at:

• identificere juridiske aspekter knyttet til forskellige mulige løsninger på en policy-problemstilling
• anvende et reflekteret valg af juridisk metode til at udarbejde juridiske rammer for problemstillingen
• foretage en samlet juridisk/politisk afvejning af mulige løsningsforslag på en given samfundsmæssig problemstilling.

Med afsæt i en overordnet problemstilling fx om grøn omstilling, forebyggelse på sundhedsområdet eller integration af flygtninge og med udgangspunkt i en selvvalgt offentlig eller privat aktør, skal de studerende identificere mulige eller ønskede policytiltag. De studerende skal i forhold til sådanne policytiltag identificere og beskrive relevante politiske og organisatoriske problemstillinger, eventuelle relevante interne og eksterne aktører samt de juridiske problemstillinger, som rejser sig.

I projektet skal de studerende således forholde sig til jura som et af flere relevante redskaber til en samlet løsning af et policyproblem, samtidig med, at de trænes i at finde, beskrive, analysere og anvende relevante retskilder.

Endelig udvikler projektarbejdet den studerendes kompetencer til at tilrettelægge og gennemføre længerevarende fagligt komplicerede analyser, skærper deres færdigheder til argumentation og præsentation af akademisk viden og træner dem i forpligtende samarbejde med medstuderende (kollegaer).

Alle dele af projektarbejdet understøttes gennem fælles aktiviteter og konkret vejledning.

Projektet har som overordnet formål at give de studerende kompetencer til i en kompleks retlig og politisk situation at: • identificere juridiske aspekter knyttet til forskellige mulige løsninger på en policy-problemstilling • anvende et reflekteret valg af juridisk metode i kombination med andre metodiske og teoretiske perspektiver til at udarbejde juridiske/politiske rammer for problemstillingen • foretage en samlet juridisk og politisk afvejning af mulige løsningsforslag på en given samfundsmæssig problemstilling.

Med afsæt i en overordnet problemstilling fx om grøn omstilling, forebyggelse på sundhedsområdet eller integration af flygtninge og med udgangspunkt i en selvvalgt offentlig eller privat aktør, skal de studerende identificere mulige eller ønskede policy-tiltag. De studerende skal i forhold til sådanne policy-tiltag identificere og beskrive relevante politiske og organisatoriske problemstillinger, eventuelle relevante interne og eksterne aktører samt de juridiske problemstillinger, som rejser sig.

I projektet skal de studerende således forholde sig til jura som et af flere relevante redskaber til en samlet løsning af et policy-problem, samtidig med, at de trænes i at finde, beskrive, analysere og anvende relevante retskilder.

Endelig udvikler projektarbejdet den studerendes kompetencer til at tilrettelægge og gennemføre længerevarende fagligt komplicerede analyser, skærper deres færdigheder til argumentation og præsentation af akademisk viden og træner dem i forpligtende samarbejde med medstuderende (kollegaer).

Alle dele af projektarbejdet understøttes gennem fælles aktiviteter og konkret vejledning

Projektet skal indeholde følgende dele:

Problemfelt og begrebsafklaring: Et eller flere fagligt begrundede spørgsmål, som den empiriske analyse skal belyse samt en kort redegørelse for de teoretiske perspektiver og begreber som tænkes anvendt i besvarelsen af spørgsmålet/-ene.

Litteraturreview: Uddybning af problemstillingens faglige fundering gennem en redegørelse for lignende, væsentlige videnskabelige undersøgelser. Redegørelsen skal indeholde en kritisk vurdering af metodiske styrker og svagheder ved disse undersøgelser (afhængigt af undersøgelsernes karakter og de anvendte metoder, kan det være spørgsmål vedrørende valg af cases/analyseenheder/interviewpersoner, forskerpåvirkning af ’objekter’ for undersøgelsen, operationalisering af begreber, spørgsmålsformuleringer, målevaliditet, usikkerhed og bias i konklusioner, muligheder for at generalisere mv.)

Metode: Begrundet valg af metode(r) for egen undersøgelse og operationalisering af de teoretiske begreber. Man kan vælge at bruge kun juridisk metode eller anvende en ’mixed-method’ tilgang, hvor flere metoder anvendes til at belyse et givent spørgsmål. Begrundelsen skal indeholde en diskussion af styrker og svagheder ved de(n) valgte metode(r) og operationaliseringer i forhold til at belyse undersøgelsesspørgsmålet.

Præsentation af det anvendte empiriske datamateriale, bl.a retskilder, og en beskrivelse af hvordan det er indhentet og vurdering af materialets kvalitet. Datamaterialet kan være primært eller sekundært. Primær dataindsamling betyder at de studerende selv indsamler data – f.eks. ved selvstændige interviews, afholdelse af fokusgrupper, observationer, udsendelse af surveys mv. Sekundær dataindsamling betyder, at der anvendes datamateriale, som andre forskere/myndigheder/organisationer har indsamlet og gjort tilgængeligt.

Analyse: Gennemførsel af en selvstændig og dybdegående analyse af det empiriske materiale. Hertil hører både beskrivende fremstillinger af materialet, eventuel analyse af sammenhænge, fortolkninger og/eller forklaringer, der bidrager til at besvare undersøgelsesspørgsmålet.

En konklusion, som sammenfatter resultaterne af analysen og diskuterer deres bidrag til teori og eksisterende viden på området.

En policytiltag, max 2 sider, baseret på analysen.

Der er ikke et fast pensum.

Ca. 270 timer for hver studerende der fordeler sig som følger:

Workshop hvor der introduceres til juridisk metode, empiriske problemstillinger og projekt / gruppedannelse: 14 timer, selvstændigt arbejde i projektgruppen med udvikling af analyser ca. 210 timer, vejledning og forberedelse til vejledning: ca. 15 timer, forberedelse til eksamen og eksamen ca. 30 timer.

Aktiviteten evalueres regelmæssigt ud fra studienævnets evalueringsprocedure. Den aktivitetsansvarlige vil blive orienteret om en eventuel evaluering af aktiviteten ved semesterstart se link til studienævnets evalueringspraksis her https://intra.ruc.dk/nc/for-ansatte/organisering/raad-naevn-og-udvalg/oversigt-over-studienaevn/studienaevn-for-samfundsstudier/arbejdet-med-kvalitet-i-uddannelserne

Der udsendes via moodle et detaljeret program inden kurset startes.

Efter endt projekt har den studerende opnået

• Viden om relevante juridiske metoders styrker og svagheder i forhold til belysning af relevante policy-problemstillinger

• Færdigheder til at formulere en afgrænset, faglig og relevant samfundsjuridisk problemstilling

• Færdigheder til at afgrænse og anvende relevant samfundsjuridisk (retlig og samfundsvidenskabelig) videnskabelig teori og litteratur

• Færdigheder i at vælge, anvende og mestre juridiske og samfundsvidenskabelige metoder i identifikation og anvendelse af retlig og anden empiri til løsning af en policy-problemstilling

• Færdigheder i at fremskaffe og fremstille data, som belyser problemstillingen

• Færdigheder i at udarbejde en kort og præcis analyse i et korrekt sprog og med praksis-anbefalinger af de juridiske dimensioner af en policy-problemstilling.

Projekteksamen i gruppe med individuel bedømmelse

Grupperne kan bestå af 3-5 studerende.

Projektrapporten skal for:
- 3 studerende have et omfang på 96.000-120.000 tegn inkl. mellemrum.
- 4 studerende have et omfang på 120.000-144.000 tegn inkl. mellemrum.
- 5 studerende have et omfang på 144.000-168.000 tegn inkl. mellemrum.
Omfangskravene er inklusive eventuel forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, figurer og andre illustrationer, men eksklusive eventuelle bilag.



Eksaminationstiden inkl. votering fastsættes således:
Ved 3 studerende 75 minutter.
Ved 4 studerende 90 minutter.
Ved 5 studerende 105 minutter.

Stave- og formuleringsevnen i projektrapporten indgår i bedømmelsen.

Tilladte hjælpemidler ved prøven: alle

Bedømmelse: 7-trinsskala

Censur: ekstern censor

Samme som ordinær eksamen / same form as ordinary exam

Projekteksamen i gruppe med individuel bedømmelse Grupperne kan bestå af 3-5 studerende.

Projektrapporten skal for: - 3 studerende have et omfang på 96.000-120.000 tegn inkl. mellemrum. - 4 studerende have et omfang på 120.000-144.000 tegn inkl. mellemrum. - 5 studerende have et omfang på 144.000-168.000 tegn inkl. mellemrum.

Omfangskravene er inklusive eventuel forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, figurer og andre illustrationer, men eksklusive eventuelle bilag.

Eksaminationstiden inkl. votering fastsættes således: Ved 3 studerende 75 minutter. Ved 4 studerende 90 minutter. Ved 5 studerende 105 minutter.

Tilladte hjælpemidler ved prøven: alle Bedømmelse: 7-trinsskala Censur: ekstern censor