PDF til print Find kalender

Samfundsjura i kommuner og regioner

Titel
Samfundsjura i kommuner og regioner
Oversat titel

Law and public policy in subnational governance

Semester
E2024
Kandidatuddannelse i
Samfundsjura
Aktivitetstype

Obligatorisk

Undervisningssprog
Dansk
Studieordning

Læs mere om uddannelsen og find din studieordning på ruc.dk

TILMELDING OG STUDIEADMINISTRATIV DATA
Tilmelding

Du skal tilmelde dig på stads i tilmeldingsperioden, som du kan se på intra

Når du tilmelder dig studieaktiviteter, skal du være opmærksom på, om undervisning og eksamen i de forskellige studieaktiviteter er på samme tidspunkt. RUC planlægger studieaktiviteter sådan at der ikke er overlap, hvis du følger dit anbefalede studieforløb. I forhold til valgfrie elementer og studieplaner, som afviger fra det anbefalede studieforløb, kan der dog forekomme overlap, alt efter hvilke kurser du vælger.

Deltagerantal
ECTS
10
Aktivitetsansvarlig
Jonas Krogh Madsen (jkroghm@ruc.dk)
Studieleder
Kerstin Carlson (carlson@ruc.dk)
Undervisere
Studieadministration
ISE Tilmelding & Eksamen (ise-eksamen@ruc.dk)
Aktivitetsnummer
U60560
FAGLIGT INDHOLD
Overordnet formål

Med dette kursus får den studerende et grundigt kendskab til de særlige juridiske og politiske forhold, der karakteriserer det kommunale og regionale landskab i Danmark.

Kurset undersøger, hvordan grundlæggende politologiske og forvaltningsretlige problemstillinger udspiller sig i den kommunale og regionale verden ved at se på de særlige retlige rammer og spilleregler, på finansiering og opgavesammensætning, på samspil mellem offentligt og privat, såvel som på det politiske og folkelige grundlag for det lokale selvstyre i Danmark.

I kurset ses på forholdet mellem politiske og administrative niveauer, såvel som på ledelse af velfærdsopgaver i fagprofessionelle institutioner.

Kurset gør den studernede i stand til at forstå, indgå i og skabe samspil mellem retlige aspekter og andre roller og styringsinstrumenter, fx. borgerinddragelse, faglig ledelse mv. Den faktiske virkelighed i den kommunale og regionale organisation er udgangspunktet, ligesom statslige regulerings-, tilsyns- og kontrolinstanser inddrages.

Der fokuseres på de store opgaveområder sundhed og omsorg, skoler og dagtilbud, social og beskæftigelsesområdet, samt teknik og miljø, og kurset søges afholdt i samarbejde med en eller flere eksterne parter evt. fra uddannelsens praktiksamarbejde.

Uddybende beskrivelse

Med dette kursus får den studerende et grundigt kendskab til de særlige juridiske og politiske forhold, der karakteriserer det kommunale og regionale landskab i Danmark. Kurset undersøger, hvordan grundlæggende politologiske og forvaltningsretlige problemstillinger udspiller sig i den kommunale og regionale verden ved at se på de særlige retlige rammer og spilleregler, på finansiering og opgavesammensætning, på samspil mellem offentligt og privat, såvel som på det politiske og folkelige grundlag for det lokale selvstyre i Danmark. I kurset ses på forholdet mellem politiske og administrative niveauer, såvel som på ledelse af velfærdsopgaver i fagprofessionelle institutioner. Kurset gør den studerende i stand til at forstå, indgå i og skabe samspil mellem retlige aspekter og andre roller og styringsinstrumenter, fx. borgerinddragelse, faglig ledelse mv. Den faktiske virkelighed i den kommunale og regionale organisation er udgangspunktet, ligesom statslige regulerings-, tilsyns- og kontrolinstanser inddrages. Der fokuseres på de store opgaveområder sundhed og omsorg, skoler og dagtilbud, social og beskæftigelsesområdet, samt teknik og miljø, og kurset søges afholdt i samarbejde med en eller flere eksterne parter evt. fra uddannelsens praktiksamarbejde

Kurset samlæses med specialiseringskurset Politik og Administration i danske kommuner, som udbydes i kandidatuddannelsen Politik og Forvaltning. Der vil være enkelte variationer mellem det, de studerende for henholdsvis Politik og Forvaltning og Samfundsjura præsenteres for, herunder en enkelt, anderledes kursusgang (nr. 5) samt andre læringsmål for studerende på Samfundsjura med en større betoning af de juridiske aspekter.

Pensum

På kurset arbejdes der med to grundbøger:

Blom-Hansen, Jens, Marius Ibsen, Thorkil Juul & Poul Erik Mouritzen (2012). Fra Sogn til Velfærdsproducent. Kommunestyret gennem fire årtier: Syddansk Universitetsforlag.

J. Torfing & P. Triantafillou (2017). NPG på dansk. København: Akademisk Forlag.

Derudover lægges øvrig litteratur op på moodle under de enkelte kursusgange.

Tilrettelæggelse og indsats

Kursusforløb tager udgangspunkt i forelæsninger, men vil tillige omfatte andre undervisnings- og arbejdsformer som gruppearbejde, øvelser og ekskursioner, såvel som oplæg fra eksterne aktører fra den kommunale sektor.

Kursusdeltagere forventes at lægge følgende arbejdsindsats:

Holdundervisning: 24

Andet (f.eks. gruppearbejde, øvelser, ekskursioner): 46

Forberedelse: 180

Eksamen: 20

Timer i alt: 270

Udbudsformat 
Undervisningsevaluering

Kursusansvarlig vil undervejs lave formative, mundtlige evalueringer for løbende at forventningsafstemme og evt. tilpasse kursusindhold.

Aktiviteten evalueres regelmæssigt ud fra studienævnets evalueringsprocedure. Den aktivitetsansvarlige vil blive orienteret om en eventuel evaluering af aktiviteten ved semesterstart se link til studienævnets evalueringspraksis her https://intra.ruc.dk/nc/for-ansatte/organisering/raad-naevn-og-udvalg/oversigt-over-studienaevn/studienaevn-for-samfundsstudier/arbejdet-med-kvalitet-i-uddannelserne

Program

Kurset indeholder 11 kursusgange, hvoraf den ene (kursusgang 8) er et besøg hos en kommune. Nedenstående er et foreløbigt program, og der tages forbehold for ændringer:

  1. Indflyvning til kurset, til samarbejdet med kommune, samt gennemgang af regions- og kommunestyret i går og i dag
  2. Kommunalvalg, partisystem, konstitueringsaftaler og borgmestre
  3. Kommunalbestyrelse, politiske udvalg og politikerroller.
  4. Kommunalplan og kommunale politikker.
  5. Retslige rammer og juridiske udfordringer i kommunerne/Samfundsjuridiske udfordringer
  6. Organisering, styring og forvalterroller i den kommunale organisation
  7. Kommunens relation til andre styringsniveauer (især regionerne) og samspil med lokale interessenter (lokale råd, nævn og netværk).
  8. Kommunebesøg (forventes af vare en ½ dag)
  9. Kommunal (og regional) budgetlægning og økonomistyring.
  10. Fagprofessionelle, medarbejder og MED-udvalg
  11. Kommunen fra borgerens vinkel samt opsamling og afrunding

Kommunebesøget er slået sammen til at dække to sessioner, da de er der en halv dag og har flere oplæg. Den tæller derfor 2 gange.

BEDØMMELSE
Læringsmål 

Efter endt kursus har/kan den studerende:

  • Opnået en grundlæggende indsigt i den kommunale og regionale organisation og de særlige juridiske problemstillinger, som præger disse sektorer. Det involverer blandt andet viden om juridiske og økonomiske rammer samt politiske beslutningsprocesser og administrative styring og regulering

  • Udviklet en solid forståelse for de særlige kerneopgaver, for borgernes rolle, samt for de fagprofessionelle logikker, der præger maskinrummet i de to sektorer

  • Fået et analytisk blik for, hvordan skiftende reformer, styringsparadigmer og udviklingstendenser får betydning for juridiske problemstillinger og måden de håndteres på

  • Sætte sektor-specifik, juridisk viden i kombination med generel kommunalretlig viden samt viden om politikudvikling, økonomistyring eller implementering

  • Fået kendskab til centrale juridiske områder i den kommunale og regionale administration som fx økonomi, indkøb, IT og personale

  • Styrket sine færdigheder i at analysere, diskutere og perspektivere politisk-juridiske problemstillinger i kommunal og regional kontekst, med et nuanceret blik for de særlige betingelser, der gør sig gældende i den enkelte organisatoriske kontekst

  • Navigere smidigt, kompetent og med blik for den enkelte sektors særegne præmisser og kendetegn.

Prøveform
Individuel portfolio

Portfolioen skal have et omfang på maksimalt 24.000 tegn inkl. mellemrum. Produkterne kan f.eks. være øvelsesbesvarelser, talepapirer til præsentation, skriftligt feedback, skriftlige refleksioner og skriftlige opgaver. Udfærdigelsen af produkterne kan være underlagt tidsbegrænsninger.

Omfangskravene er inklusive eventuel forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, figurer og andre illustrationer, men eksklusive eventuelle bilag.

Produkterne til portfolioen udarbejdes helt eller delvist under kursusforløbet.

Portfolioen afleveres samlet.

Der foretages en samlet bedømmelse af portfolioen.

Bedømmelse: 7-trinsskala
Omprøveform
Samme som ordinær eksamen / same form as ordinary exam
Prøveform ved særlige tilfælde
Prøveform og bedømmelses-kriterier (udmøntet)
  • Demonstrere indsigt i den kommunale og regionale organisation og de særlige juridiske problemstillinger, som præger disse sektorer. Det involverer blandt andet viden om juridiske og økonomiske rammer samt politiske beslutningsprocesser og administrative styring og regulering,

  • Demonstrere evnen til sikkert og selvstændigt at vurdere, hvordan skiftende reformer, styringsparadigmer og udviklingstendenser får betydning for juridiske problemstillinger og måden de håndteres på, samt sætte sektor-specifik, juridisk viden i kombination med generel kommunalretlig viden samt viden om politikudvikling, økonomistyring eller implementering,

  • Redegøre for centrale juridiske områder i den kommunale og regionale administration som fx økonomi, indkøb, IT og personale,

  • Identificere og forholde sig reflekteret til politisk-juridiske problemstillinger i kommunal og regional kontekst, med et nuanceret blik for de særlige betingelser, der gør sig gældende i den enkelte organisatoriske kontekst,

  • Formidle sin indsigt i en sproglig form, der er faglig præcis, velstruktureret og velargumenteret.

Eksamenskode(r)
Eksamenskode(r) : U60560
Sidst ændret 10/05/2024

Undervisningsgange: