PDF til print    Find kalender

Basiskursus 2: Samfundsvidenskabeligt grundkursus i sociologi

Semester
E2024
Uddannelse
Den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse
Aktivitetstype
Basiskursus
Undervisningssprog
Dansk
Tilmelding

Studerende på 1. semester bliver automatisk tilmeldt. Hvis du skal tage kurset igen, og ikke går på 1. semester, skal du kontakte sab-eksamen@ruc.dk.

Students on their 1st semester will be registered automatically. If you are taking the course again and are not on your 1st semester, please contact sab-eksamen@ruc.dk.

Uddybende beskrivelse

Grundkurset i sociologi har til formål at gøre de studerende i stand til at anvende centrale sociologiske begreber med henblik på analyse og diskussion af samfundsmæssige problemstillinger. De studerende vil gennem aktiv kursusdeltagelse opbygge viden og overblik over det sociologiske fagområde. Kurset vil endvidere forberede de studerende til at bearbejde sociologiske teorier og tilgange og anvende disse i relation til deres problemorienterede projektarbejder og med henblik på deltagelse i sociologiske fagkurser på BA niveau.

Kurset introducerer centrale sociologiske teorier og begreber som udviklet og anvendt indenfor fagets vigtigste genstandsfelter og samfundsrelevante problemstillinger. Med udgangspunkt i den klassiske sociologi, vil kurset bevæge sig igennem væsentlige tilgange som sociologer har udviklet i en diskussion af grundlæggende temaer som social organisation, individualisering og fællesskab, magt og dominans, køn, klasse og identitet. Et gennemgående spørgsmål angår indkredsningen af det moderne, det senmoderne eller det postmoderne samfund og dets udfordringer. Kurset vil præsentere og sammenholde diverse forsøg på at identificere grundlæggende dynamikker i økonomiske, kulturelle, politiske og sociale moderniseringsprocesser. Empiriske eksempler vil blive inddraget med henblik på en formidling af teoriens vigtighed for forståelsen af nutidige samfundsudfordringer, lokalt og globalt.

Forelæsningshold

Hold 1: SAB-A-24 og SAB-C-24

Hold 2: SAB-B-24 og SAB-D-24

Forventet arbejdsindsats (ECTS-deklaration)

170 timer

Pensum

Klassisk og Moderne Samfundsteori, redigeret af Heine Andersen og Lars Bo Kaspersen, 6. udgave. Bogen kan købes i bogbutikker eller online via dette link

Ud over denne grundbog vil tekster blive anført på kursets Moodleside.

Evaluering- og feedback former

Diskussion af tekster og forelæsninger foregår i de enkelte huse, hvor der laves opfølgning og gruppearbejde med henblik på logbogen. Form og tidspunkt for feedback aftales lokalt i husene. Denne feedback kan enten gives indledningsvist ved starten af opfølgningen én af de følgende kursusgange, eller via Moodle.

Feedback kan have form af generelle kommentarer som udmeldes i plenum/sendes til alle, eller specifikke kommentarer til de enkelte grupper.

Eksamensadministration
SAB Tilmelding & Eksamen (sab-eksamen@ruc.dk)
Aktivitetsansvarlig
Bjørn Thomassen (bthomas@ruc.dk)
ECTS
5
Læringsudbytte/bedømmelseskriterier
  • Viden om centrale sociologiske teorier, begreber og en række af sociologiens centrale genstandsfelter og problemstillinger

  • Færdighed i at reflektere over de samfundsvidenskabelige fags sær­lige måde at analysere samfundsmæssige forhold gennem fokus på teorier og genstandsområder

  • Færdighed i at forstå og bearbejde sociolo­giske teorier, begreber og problemstillinger

  • Færdighed i at identificere og anvende relevante sociologiske teorier og metoder til belysning af en problemstilling

  • Kompetence til selvstændigt at diskutere centrale samfundsmæssige fænomener ud fra grundlæggende sociologiske teorier

Overordnet indhold

Kurset har til formål at give den studerende en bred indføring i fagområdets centrale teorier, metoder og begreber.

Dette kursus introducerer centrale sociologiske teorier og begreber som udviklet og anvendt indenfor fagets vigtigste genstandsfelter og samfundsrelevante problemstillinger. Med udgangspunkt i den klassiske sociologi, vil kurset bevæge sig igennem væsentlige tilgange som sociologer har udviklet i en diskus-sion af grundlæggende temaer som social organisation, individualisering og fællesskab, magt og dominans, køn, klasse og identitet. Et gennemgående spørgsmål angår indkredsningen af det moderne, det senmoderne eller det postmoderne samfund og dets udfordringer.

Grundkurset i sociologi har til formål at gøre de studerende i stand til at anvende centrale sociologiske begreber med henblik på analyse og diskussion af samfundsmæssige problemstillinger.

Type

Obligatorisk kursus

Undervisnings- og arbejdsform

Kurset består af en kombination af forelæsninger og holdtilrettelagt undervisning.

Prøveform
Individuel skriftlig portfolio.

Portfolioen består af 2 skriftlige produkter, hvoraf nogle udarbejdes under kursusforløbet. Produkterne kan f.eks. være øvelsesbesvarelser, talepapirer til præsentation, skriftligt feedback, skriftlige refleksioner og skriftlige opgaver. Udfærdigelsen af produkterne kan være underlagt tidsbegrænsninger.

Portfolioen skal have et omfang på maksimalt 16.800 tegn inkl. mellemrum.
Omfangskravene er inklusive eventuel forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, figurer og andre illustrationer, men eksklusive eventuelle bilag.

Portfolioens specifikke indhold og form samt evt. vejledende omfangskrav for de forskellige delprodukter fastsættes inden kursets begyndelse og offentliggøres på study.ruc.dk.

Portfolioen afleveres samlet (uploades på eksamen.ruc.dk). Evt. løbende delaflevering til den kursusansvarlige med henblik på feedback erstatter ikke den samlede aflevering.
Afleveringsdatoen offentliggøres på study.ruc.dk.

Der foretages en samlet bedømmelse af portfolioen.

Bedømmelse: 7-trinsskala
Omprøveform
Samme som ordinær eksamen / same form as ordinary exam
Eksamenskode(r)
Eksamenskode(r) : U25352
Sidst ændret 21/02/2024

Undervisningsgange: