PDF til print    Find kalender

Basiskursus 7: Videnskabsteori

Semester
E2024
Uddannelse
Den humanistisk-teknologiske bacheloruddannelse
Aktivitetstype
Basiskursus
Undervisningssprog
Dansk
Tilmelding

Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside.

Når du tilmelder dig kurset, skal du være opmærksom på, om der er sammenfald i tidspunktet for kursusafholdelse og eksamen med andre kurser, du har valgt. Uddannelsesplanlægningen tager udgangspunkt i, at det er muligt at gennemføre et anbefalet studieforløb uden overlap. Omkring valgfrie elementer og studieplaner som går ud over de anbefalede studieforløb, kan der forekomme overlap, alt efter hvilke kurser du vælger.

Uddybende beskrivelse

Kurset introducerer til forskellige videnskabsteoretiske begreber og problemstillinger samt deres konsekvenser i projektarbejdet eksemplificeret gennem relevante teorier til studier af teknologi og design.

På kurset spørger vi indledningsvis ind til forskellige typer af viden, centrale begreber, og hvorfor videnskabsteori er vigtigt at arbejde med. Dernæst belyser vi i forelæsninger og klynger 7 teorier relevant for HumTek.

Til gennemgangen af de enkelte teoretiske tilgange til teknologi og design stiller vi spørgsmål som:

  • Hvad er denne tilgangs genstandsfelt?

  • Hvad er den historiske baggrund for tilgangen?

  • Hvad er tilgangens videnskabsteoretisk antagelser?

  • Hvilken relation er der mellem forsker og genstandsfelt inden for tilgangen?

  • Hvordan ville en typisk problemformulering se ud i et projekt som anvender denne tilgang?

Se uddybende indhold under hver kursusgang på Moodle.

Forventet arbejdsindsats (ECTS-deklaration)

5 ECTS = 135-137 timer

  • 32 timer på forelæsninger og klynger

  • 105 timer til forberedelse og portefølje, altså ca. 13 timers forberedelse per forelæsning, inkl porteføljeeksamen.

  • Oftest vil det være 6 timers læseforberedelse, 7 timer på portefølje og Peergrade

Læs mere om arbejdsindsats her: At læse på universitetet er en fuldtidstidsbeskæftigelse

Pensum

Se moodle

Evaluering- og feedback former

De studerende vil løbende indgå i faglig sparring med undervisere og medstuderende via klyngeundervisning om deres forståelse, begrebsbrug og evne til at diskutere kursets indhold og tematikker.

Det skriftlige arbejde får feedback via peergrade fra medstuderende. Der tilbydes eksamensfeedback ved kontakt til underviser.

Sammenfatning af evalueringer kan ses her: Arbejdet med kvalitet i uddannelserne

Eksamensadministration
HUMTEK Tilmelding & Eksamen (humtek-eksamen@ruc.dk)
Aktivitetsansvarlig
Søren Riis (soerenr@ruc.dk)
Martin Severin Frandsen (martinfr@ruc.dk)
ECTS
5
Læringsudbytte/bedømmelseskriterier
  • Kan redegøre for videnskabsteoretiske begreber, retninger og positioner med relevans for en videnskabelige forståelse af mennesker og teknologi

  • Kan reflektere over analytiske og metodiske konsekvenser af videnskabsteoretiske begreber, retninger og positioner

Overordnet indhold

Kurset introducerer til forskellige videnskabsteoretiske tilgange til studier af teknologi og design samt deres konsekvenser i projektarbejdet, herunder hvorledes videnskabsteoretisk viden kan anvendes til at reflektere over metode og argumentation i projektarbejdet.

Type

Obligatorisk kursus

Undervisnings- og arbejdsform

Forelæsninger, øvelser og evt. ekskursioner

Prøveform
Individuel skriftlig portfolio.

Portfolioen består af 4 skriftlige produkter, som helt eller delvist udarbejdes under kursusforløbet. Produkterne kan f.eks. være øvelsesbesvarelser, talepapirer til præsentation, skriftligt feedback, skriftlige refleksioner og skriftlige opgaver. Udfærdigelsen af produkterne kan være underlagt tidsbegrænsninger.

Portfolioen skal have et omfang på 14.400-19.200 tegn inkl. mellemrum.
Omfangskravene er inklusive eventuel forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, figurer og andre illustrationer, men eksklusive eventuelle bilag.

Portfolioens specifikke indhold og form samt evt. vejledende omfangskrav for de forskellige delprodukter fastsættes inden kursets begyndelse og offentliggøres på study.ruc.dk.

Portfolioen afleveres samlet (uploades på eksamen.ruc.dk). Evt. løbende delaflevering til den kursusansvarlige med henblik på feedback erstatter ikke den samlede aflevering.
Afleveringsdatoen offentliggøres på study.ruc.dk.

Der foretages en samlet bedømmelse af portfolioen.

Bedømmelse: 7-trinsskala
Omprøveform
Samme som ordinær eksamen / same form as ordinary exam
Eksamenskode(r)
Eksamenskode(r) : U27019
Sidst ændret 16/02/2024

Undervisningsgange: