PDF til print    Find kalender

Basisprojekt 3: Naturvidenskab og videnskabsteori

Semester
E2024
Uddannelse
Den naturvidenskabelige bacheloruddannelse
Aktivitetstype
Basisprojekt
Undervisningssprog
Dansk
Tilmelding

Studerende bliver automatisk tilmeldt, men skal bekræfte denne tilmelding ved at tilmelde sig eksamen som gruppe. Hvis du skal skrive projektet igen, skal du kontakte inm-eksamen@ruc.dk

Students will be registered automatically, but have to confirm this registration by signing up for exam as a group. If you have to sign up for the project again, please contact natbach-studieadministration@ruc.dk.

Husk at tilmelde dig forudsætningskravet for at kunne gå til eksamen, når du tilmelder dig til eksamen

Uddybende beskrivelse

Projektet skal tage udgangspunkt i en problemstilling som tillader refleksion over naturvidenskab som genstand og fænomen, dvs. hvor naturvidenskab undersøges som historisk, kulturelt eller samfundsmæssigt fænomen.

Projektarbejdet lægger således op videnskabsteoretiske analyser af naturvidenskab, hvor f.eks. filosofiske, historiske, fagdidaktiske og etiske aspekter studeres. Projekterne kan siges at være ”om” naturvidenskab. Naturvidenskab forstås bredt som de fag som er tilknyttet Nat Bach, herunder datalogi, fysik, geografi, kemi, matematik, medicinalbiologi, miljøbiologi, og molekylærbiologi samt Tek-Sam.

Du kan læse om uddannelsens struktur, projektarbejdet, studieordning, regler og meget mere på uddannelsens intranet-side

Projektforløbet

Projektet er problemorienteret, eksemplarisk og deltagerstyret. Projektarbejdet skal udvikle den studerendes færdigheder i at anvende naturvidenskabelige teorier og metoder under arbejdet med et afgrænset fagligt område. Projektarbejdet indebærer en valgfri og selvstændig formulering af et problem, således at projektet giver en eksemplarisk realisering af formålet for det pågældende projekt.

Projektarbejdet afsluttes med udarbejdelse af en projektrapport.

Som et integreret element i projektet udvikles den studerendes kompetence i faglig formidling i en videnskabelig kontekst gennem formidling i mundtlige foredrag, via postere, i projektrapporten eller evt. i anden form for skriftlig formidling til en bestemt målgruppe.

Forventet arbejdsindsats (ECTS-deklaration)

Projektarbejdet er normeret til 15 ECTS, svarende til 405 arbejdstimer. Nat Bach har udarbejdet en guide til hvordan studerende forventes at anvende deres arbejdstid i løbet af semesteret intranet-side

  • Opstart/gruppedannelse: 28 timer

  • Problemformuleringsseminar: 4 timer

  • Midtvejsevalueringer: 3 timer

  • Slutevaluering: 3 timer

  • Fremlæggelsesseminar: 4 timer

  • Projektprøven: 2 timer

  • Gruppevejledning (inkl. praktisk hjælp i ex lab/felt): ca. 25 timer

  • I alt: 69 timer

  • Rapportskrivning: 85 timer

  • Litteratursøgning og bearbejdning i gruppen: 115 timer

  • Praktisk arbejde fx laboratorie, udformning af model, analyse, feltarbejde: 110 timer

  • Eksamensforberedelse: 25 timer

  • I alt: 405 timer

Studieleder/faglig koordinator
Martin Niss (maniss@ruc.dk)
Eksamensadministration
INM Tilmelding & Eksamen (inm-eksamen@ruc.dk)
Aktivitetsansvarlig
Martin Niss (maniss@ruc.dk)
Torben Braüner (torben@ruc.dk)
ECTS
15
Forudsætninger for at kunne gå til eksamen

Godkendelse af projektarbejdsforløbet kræver, at den studerende har deltaget aktivt og tilfredsstillende i projektforløbet herunder i følgende elementer af projektarbejdet:

  • Projektdannelsesprocessen, herunder studieforløbsaktiviteten samt valg og afgrænsning af projektets problem.
  • Problemformuleringsseminaret, hvor projektets problem fremlægges og diskuteres på holdet.
  • Midtvejsevalueringen, herunder i udarbejdelsen af de skriftlige midtvejsevalueringsoplæg, samt i gruppens opponentvirksomhed ved midtvejsevalueringen.
  • Gruppens udarbejdelse af projektrapporten og evt. andre produkter.
  • Gruppens projektfremlæggelse og opponentvirksomhed ved den interne slutevaluering.
Læringsudbytte/bedømmelseskriterier
  • Viden om videnskabsteoretiske aspekter af naturvidenskabelige fag

  • Viden om filosofiske, historiske, fagdidaktiske og etiske aspekter af naturvidenskab

  • Viden om naturvidenskabelige begreber, teorier og metoder, der er relevante for den valgte problemstilling

  • Færdigheder til at anvende relevante empiriske metoder herunder eventuelt kvalitative metoder

  • Færdigheder til at udvælge og inddrage relevant litteratur, herunder videnskabsteoretisk litteratur og relevante originale videnskabelige kilder

  • Færdigheder til at beskrive en naturvidenskabelig problemstilling, så den bliver tilgængelig for videnskabsteoretisk analyse og refleksion

  • Færdigheder til at kunne formidle egne undersøgelser af og refleksioner over naturvidenskab i overensstemmelse med akademiske krav og normer i en projektrapport og i anden skriftlig eller mundtlig formidling

  • Kompetencer i selvstændigt og i samarbejde at formulere og undersøge en relevant problemstilling, der anskuer naturvidenskab i et videnskabsteoretisk perspektiv

  • Kompetencer i at kunne analysere naturvidenskab og naturvidenskabsformidling ud fra filosofiske, historiske, fagdidaktiske eller etiske perspektiver

  • Kompetencer i at forholde sig kritisk til de anvendte teoriers og metoders styrker og svagheder

  • Kompetencer i at tilrettelægge og styre et projektforløb inden for fastsatte rammer og tidsfrister

  • Kompetencer i at vurdere egne faglige og personlige kompetencer

Overordnet indhold

Formålet med projektet er, at den studerende gennem arbejdet med et repræsentativt eksempel får erfaring med videnskabsteoretisk analyse af naturvidenskab som historisk, kulturelt og samfundsmæssigt fænomen.

Type

Projekt

Undervisnings- og arbejdsform

Projektet er problemorienteret, eksemplarisk og deltagerstyret. Projektarbejdet skal udvikle den studerendes færdigheder i at anvende naturvidenskabelige teorier og metoder under arbejdet med et afgrænset fagligt område. Projektarbejdet indebærer en valgfri og selvstændig formulering af et problem, således at projektet giver en eksemplarisk realisering af formålet for det pågældende projekt. Projektarbejdet afsluttes med udarbejdelse af en projektrapport.

Som et integreret element i projektet udvikles den studerendes kompetence i faglig formidling i en videnskabelig kontekst gennem formidling i mundtlige foredrag, via postere, i projektrapporten eller evt. i anden form for skriftlig formidling til en bestemt målgruppe.

I løbet af projektarbejdet foretages der en studievejledende personevaluering i gruppen sammen med vejlederen i forbindelse med midtvejsevalueringen og igen ved afslutningen af projektet.

Prøveform
Mundtlig gruppeprøve for deltagerne i projektarbejdet

Ved prøven tages der udgangspunkt i de studerendes projektrapport og eventuelt supplerende materiale. I prøven indgår individuelle oplæg inden for et af eksaminator udvalgt emne, der meddeles de studerende senest 3 hverdage inden prøven. Hvert individuelt oplæg har en varighed på op til 5 min. De individuelle oplæg efterfølges af en samtale mellem de studerende og bedømmerne med udgangspunkt i projektet.

Der kan under prøven stilles spørgsmål inden for hele projektrapportens faglige område.

Der foretages en individuel bedømmelse på baggrund af projektrapporten og den enkelte studerendes mundtlige præstation.

Grupperne kan bestå af 3-7 studerende.

Projektrapporten skal for:
- 3 studerende have et omfang på 24.000-192.000 tegn inkl. mellemrum.
- 4 studerende have et omfang på 24.000-192.000 tegn inkl. mellemrum.
- 5 studerende have et omfang på 24.000-204.000 tegn inkl. mellemrum.
- 6 studerende have et omfang på 24.000-204.000 tegn inkl. mellemrum.
- 7 studerende have et omfang på 24.000-204.000 tegn inkl. mellemrum.
Omfangskravene er inklusive forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, figurer og andre illustrationer, men eksklusive bilag.

Projektrapporten skal forsynes med et resumé på dansk eller engelsk, der indgår i bedømmelsen.

Eksaminationstiden inkl. votering fastsættes således:
Ved 3 studerende 75 minutter.
Ved 4 studerende 90 minutter.
Ved 5 studerende 105 minutter.
Ved 6 studerende 120 minutter.
Ved 7 studerende 135 minutter.

Stave- og formuleringsevnen i projektrapporten indgår i bedømmelsen.

Tilladte hjælpemidler ved prøven: alle

Bedømmelse: 7-trinsskala
Censur: intern medbedømmer
Omprøveform
Samme som ordinær eksamen / same form as ordinary exam
Eksamenskode(r)
Eksamenskode(r) : U24767
Sidst ændret 16/02/2024

Undervisningsgange: