PDF til print    Find kalender

Basisprojekt 1: Anvendelse af naturvidenskab i teknik og samfund

Semester
E2024
Uddannelse
Den naturvidenskabelige bacheloruddannelse
Aktivitetstype
Basisprojekt
Undervisningssprog
Dansk
Tilmelding

Studerende bliver automatisk tilmeldt, men skal bekræfte denne tilmelding ved at tilmelde sig eksamen som gruppe. Hvis du skal skrive projektet igen, skal du kontakte inm-eksamen@ruc.dk.

Husk at tilmelde dig forudsætningskravet for at kunne gå til eksamen, når du tilmelder dig til eksamen

Uddybende beskrivelse

Projektet skal tage udgangspunkt i en problemstilling, som belyser anvendelsen af naturvidenskab til eksterne formål, frem for alt i teknik og samfund, hvor naturvidenskab bruges til at identificere udfordringer eller løse disse udfordringer.

Projektarbejdet lægger således op til fordybelse i, hvordan naturvidenskabelige viden, teorier, metoder og resultater kan bruges udenfor naturvidenskab. Projekterne kan siges at være ”med” naturvidenskab. Naturvidenskab forstås bredt som de fag som er tilknyttet Nat Bach, herunder datalogi, fysik, geografi, kemi, matematik, medicinalbiologi, miljøbiologi, og molekylærbiologi samt Tek-Sam.

Du kan læse om uddannelsens struktur, projektarbejdet, studieordning, regler og meget mere på uddannelsens intranet-side

Projektforløbet

Projektet er problemorienteret, eksemplarisk og deltagerstyret. Projektarbejdet skal udvikle den studerendes færdigheder i at anvende naturvidenskabelige teorier og metoder under arbejdet med et afgrænset fagligt område. Projektarbejdet indebærer en valgfri og selvstændig formulering af et problem, således at projektet giver en eksemplarisk realisering af formålet for det pågældende projekt.

Projektarbejdet afsluttes med udarbejdelse af en projektrapport.

Som et integreret element i projektet udvikles den studerendes kompetence i faglig formidling gennem mundtlige oplæg.

Forventet arbejdsindsats (ECTS-deklaration)

Projektarbejdet er normeret til 15 ECTS, svarende til 405 arbejdstimer. Nat Bach har udarbejdet en guide til hvordan studerende forventes at anvende deres arbejdstid i løbet af semesteret intranet-side

  • Opstart/gruppedannelse: 28 timer

  • Problemformuleringsseminar: 4 timer

  • Midtvejsevalueringer: 3 timer

  • Slutevaluering: 3 timer

  • Fremlæggelsesseminar: 4 timer

  • Projektprøven: 2 timer

  • Gruppevejledning (inkl. praktisk hjælp i ex lab/felt): ca. 25 timer

  • I alt: 69 timer

  • Rapportskrivning: 85 timer

  • Litteratursøgning og bearbejdning i gruppen: 115 timer

  • Praktisk arbejde fx laboratorie, udformning af model, analyse, feltarbejde: 110 timer

  • Eksamensforberedelse: 25 timer

  • I alt: 405 timer

Studieleder/faglig koordinator
Martin Niss (maniss@ruc.dk)
Eksamensadministration
INM Tilmelding & Eksamen (inm-eksamen@ruc.dk)
Aktivitetsansvarlig
Martin Niss (maniss@ruc.dk)
Fatima AlZahraa Alatraktchi (alzahraa@ruc.dk)
ECTS
15
Forudsætninger for at kunne gå til eksamen

Godkendelse af projektarbejdsforløbet kræver, at den studerende har deltaget aktivt og tilfredsstillende i projektforløbet herunder i følgende elementer af projektarbejdet:

  • Projektdannelsesprocessen, herunder studieforløbsaktiviteten samt valg og afgrænsning af projektets problem.
  • Problemformuleringsseminaret, hvor projektets problem fremlægges og diskuteres på holdet.
  • Midtvejsevalueringen, herunder i udarbejdelsen af de skriftlige midtvejsevalueringsoplæg, samt i gruppens opponentvirksomhed ved midtvejsevalueringen.
  • Gruppens udarbejdelse af projektrapporten og evt. andre produkter.
  • Gruppens projektfremlæggelse og opponentvirksomhed ved den interne slutevaluering.
Læringsudbytte/bedømmelseskriterier
  • Viden om og forståelse af naturvidenskabs muligheder og begrænsninger som redskab i praktiske, tekniske og samfundsmæssige sammenhænge

  • Viden om grundlæggende naturvidenskabelige begreber, teorier og metoder, der er relevante for den valgte problemstilling

  • Færdigheder i at formulere og afgrænse en relevant problemstilling

  • Færdigheder i at fremstille eller fremskaffe samt analysere og tolke empiriske data ved hjælp af kvantitative og kvalitative metoder

  • Færdigheder i at læse og anvende fagligt symbolsprog og andre formelle repræsentationer

  • Færdigheder i at foretage simpel matematisk problemløsning

  • Færdigheder i at udvælge og anvende relevante it-værktøjer i projektarbejdet

  • Færdigheder i at udvælge og inddrage relevant videnskabelig og anden form for litteratur

  • Færdigheder i faglig formidling af et projekt såvel mundtligt som skriftligt

  • Kompetencer til selvstændigt og i samarbejde at identificere, erkende, beskrive, afgrænse og analysere problemstillinger ved hjælp naturvidenskabelige teorier og metoder

  • Kompetencer til at anskue problemstillinger tværfagligt og anvise løsninger ved at inddrage relevante teorier, metoder og perspektiver fra flere fagområder

  • Kompetencer til at gennemføre relevant eksperimentelt arbejde eller anden form for empirisk undersøgelse

  • Kompetencer til at opstille og analysere simple matematiske eller naturvidenskabelige modeller

  • Kompetencer til at reflektere over hvordan naturvidenskabelig viden bidrager til og udfordres af en samfundsmæssig udvikling

  • Kompetencer til at tilrettelægge og styre et projektforløb inden for fastsatte rammer og tidsfrister

  • Kompetencer til at formulere egne kompetencer og faglige udfordringer

  • Kompetencer til faglig formidling i mundtlig og skriftlig form

Overordnet indhold

Formålet med projektet er, at den studerende gennem arbejdet med et repræsentativt eksempel får erfaring med naturvidenskab som redskab i praktiske, tekniske og samfundsmæssige sammenhænge.

Type

Projekt

Undervisnings- og arbejdsform

Projektet er problemorienteret, eksemplarisk og deltagerstyret. Projektarbejdet skal udvikle den studerendes færdigheder i at anvende naturvidenskabelige teorier og metoder under arbejdet med et afgrænset fagligt område. Projektarbejdet indebærer en valgfri og selvstændig formulering af et problem, således at projektet giver en eksemplarisk realisering af formålet for det pågældende projekt. Projektarbejdet afsluttes med udarbejdelse af en projektrapport.

Som et integreret element i projektet udvikles den stude-rendes kompetence i faglig formidling gennem mundtlige oplæg.

I løbet af projektarbejdet foretages der en studievejledende personevaluering i gruppen sammen med vejlederen i forbindelse med midtvejsevalueringen og igen ved afslutningen af projektet.

Prøveform
Mundtlig gruppeprøve for deltagerne i projektarbejdet

Ved prøven tages der udgangspunkt i de studerendes projektrapport og eventuelt supplerende materiale. I prøven indgår individuelle oplæg inden for et af eksaminator udvalgt emne, der meddeles de studerende senest 3 hverdage inden prøven. Hvert individuelt oplæg har en varighed på op til 5 min. De individuelle oplæg efterfølges af en samtale mellem de studerende og bedømmerne med udgangspunkt i projektet.

Der kan under prøven stilles spørgsmål inden for hele projektrapportens faglige område.

Der foretages en individuel bedømmelse på baggrund af projektrapporten og den enkelte studerendes mundtlige præstation.

Grupperne kan bestå af 3-7 studerende.

Projektrapporten skal for:
- 3 studerende have et omfang på 24.000-192.000 tegn inkl. mellemrum.
- 4 studerende have et omfang på 24.000-192.000 tegn inkl. mellemrum.
- 5 studerende have et omfang på 24.000-204.000 tegn inkl. mellemrum.
- 6 studerende have et omfang på 24.000-204.000 tegn inkl. mellemrum.
- 7 studerende have et omfang på 24.000-204.000 tegn inkl. mellemrum.
Omfangskravene er inklusive forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, figurer og andre illustrationer, men eksklusive bilag.

Projektrapporten skal forsynes med et resumé på dansk eller engelsk, der indgår i bedømmelsen.

Eksaminationstiden inkl. votering fastsættes således:
Ved 3 studerende 75 minutter.
Ved 4 studerende 90 minutter.
Ved 5 studerende 105 minutter.
Ved 6 studerende 120 minutter.
Ved 7 studerende 135 minutter.

Stave- og formuleringsevnen i projektrapporten indgår i bedømmelsen.

Tilladte hjælpemidler ved prøven: alle

Bedømmelse: 7-trinsskala
Censur: intern medbedømmer
Omprøveform
Samme som ordinær eksamen / same form as ordinary exam
Eksamenskode(r)
Eksamenskode(r) : U24763
Sidst ændret 16/02/2024

Undervisningsgange: