PDF til print    Find kalender

Basiskursus 2 – Eksperimentelle metoder

Semester
F2025
Uddannelse
Den naturvidenskabelige bacheloruddannelse
Aktivitetstype
Basiskursus
Undervisningssprog
Dansk
Tilmelding

Studerende bliver tilmeldt til dette kursus af studieadministrationen. Skal du tage kurset igen, skal du kontakte natbach-studieadministration@ruc.dk

Uddybende beskrivelse

Kurset forløber intensivt i de første uger af semestret For at deltage på dette kursus, så skal du have deltaget i laboratoriesikkerhedskurset. Hvis du ikke har deltaget i det, så kontakt gerne studieadministrationen.

Eksperimenter er en hjørnesten indenfor naturvidenskabelige undersøgelser af naturen.

Fælleskursus BK2 præsenterer dig for en række centrale eksperimentelle metoder, og du lærer at tilvejebringe, analysere og tolke empiriske data ved hjælp af relevante kvantitative og kvalitative metoder, så du kan sammenholde eksperimentelle og teoretiske resultater. Du lærer desuden almindelige og sikkerhedsmæssige procedurer i laboratoriet, herunder i det kemiske og det genteknologisk klassificerede laboratorium.

BK2 understøtter Basisprojekt 2, som omhandler samspillet mellem teori, model, eksperiment og simulering i naturvidenskab og hvor studerende ofte laver eksperimenter

Kurset omfatter eksperimentel arbejde i et omfang af 15 timer i hvert af fagene biologi, fysik og kemi, samt 8 timers arbejde med "remote sensing" i geografi.

De eksperimentelle øvelser gennemføres i mindre hold og de tilhørende øvelsesrapporter udarbejdes af de samme hold. Rapporterne skal afleveres efter de pågældende øvelser i overensstemmelse med de retningslinjer, der fremgår af moodle.

Forventet arbejdsindsats (ECTS-deklaration)

Arbejdsindsats:

  • 54 timer i laboratoriet

  • 28 timer labotorieforberedelse

  • 53 timer rapportskrivning

I alt 135 timer

Pensum

Noter og øvelsesvejledninger til det eksperimentelle arbejde. Materialet er tilgængeligt på moodle.

Evaluering- og feedback former

Der gives mundtlig feedback til det eksperimentelle arbejde undervejs i kurset, og der gives skriftlige kommentarer til øvelsesrapporterne i de tilfælde, hvor rapporterne skal forbedres inden de kan godkendes.

Ved afslutningen af kurset gennemføres en spørgeskemabaseret evaluering i SurveyXact. Studienævnet behandler evalueringerne fra de studerende sammen med eventuelle kommentarer fra den kursusansvarlige lærer.

Studieleder/faglig koordinator
Martin Niss (maniss@ruc.dk)
Eksamensadministration
INM Tilmelding & Eksamen (inm-eksamen@ruc.dk)
Aktivitetsansvarlig
Martin Niss (maniss@ruc.dk)
Rie Jønsson (riej@ruc.dk)
ECTS
5
Læringsudbytte/bedømmelseskriterier
  • Viden om simple natriumsaltes og andre almindelige laboratorie-kemikaliers kvalitative og kvantitative egenskaber, så som opløselighed, syre-base-forhold og redox egenskaber

  • Viden om simple – blandt andet fotospektroskopmetriske – metoder til kvantificering af biologiske processer

  • Viden om basale fysiske sammenhænge i relation til begreberne strøm og spænding samt til den harmoniske oscillator, og

  • Viden om tilvejebringelse og anvendelse af remote sensing data

  • Færdigheder til at tilvejebringe, analysere og tolke empiriske data ved hjælp af relevante kvantitative og kvalitative metoder

  • Færdigheder til at kunne følge og vurdere eksperimentelle procedurer

  • Færdigheder i almindelige og sikkerhedsmæssige procedurer i det kemiske og i det genteknologisk klassificerede laboratorium

  • Færdigheder i at fremstille og anvende en standard kurve, anvende Lambert-Beers lov til biomasse bestemmelse af mikroorganismer og til koncentrationsbestemmelse

  • Færdigheder til at designe, udføre og tolke resultaterne af et simpelt forsøg til test af antimikrobielle stoffer

  • Færdigheder til at anvende et multimeter, og fortolke resultaterne i termer af strømme og spændinger

  • Færdigheder til at anvende multispektrale data til karakterisering og arealkortlægning af biofysiske egenskaber ved jord, vegetation og vand

  • Færdigheder til at læse og anvende fagligt symbolsprog og andre formelle repræsentationer, og

  • Færdigheder til at anvende relevante it-værktøjer ved empiriske arbejde

  • Kompetencer til at sammenholde eksperimentelle, numeriske og analytiske resultater

  • Kompetencer til at bearbejde og fortolke data for en simpel udvikling af en målt koncentration til et hastighedsudtryk og bestemme en hastighedskonstant

  • Kompetencer til at designe, udføre og tolke resultaterne af et simpelt forsøg til test af antimikrobielle stoffer

  • Kompetencer til at beskrive og forstå transportfænomener i termer af strøm og spænding, samt til at fortolke svingnings- og resonans-fænomener i termer af den harmoniske oscillator

  • Kompetencer til at bearbejde, anvende, fortolke og vurdere remote sensing data

Overordnet indhold

Kurset omfatter eksemplariske laboratorieøvelser indenfor områderne; biologi, geografi, fysik og kemi.

I biologi arbejdes der med, bakterievækst og analyse af DNA. I geografi arbejdes der med remote sensing data. I fysik arbejdes der med elektriske kredsløb og harmonisk oscillator. I kemi arbejdes der med analyse af et natrium salt og brug af pufferopløsninger.

Type

Obligatorisk kursus

Undervisnings- og arbejdsform

Laboratorieøvelser

Prøveform
Kurset bestås gennem regelmæssig samt aktiv og tilfredsstillende deltagelse.

Ved regelmæssig deltagelse forstås:
- Den studerende skal have deltaget tilfredsstillende i minimum 75 procent af de eksperimentelle/praktiske dele af kurset med tilhørende udarbejdede analyser og tolkning af data i rapporter.

Ved aktiv og tilfredsstillende deltagelse forstås:
- Den studerende skal deltage i de med undervisningen forbundne aktiviteter (f. eks. workshops, seminarer, felt-ekskursioner, processtudiegrupper, arbejdskonferencer, supervisionsgrupper, feedback-sessioner). Den studerende skal demonstrere, at vedkommende har tilegnet sig de færdigheder, der er nævnt under læringsudbytte/bedømmelseskriterier. Der afleveres et antal forsøgsrapporter, som udarbejdes i grupper. Rapporterne skal godkendes af underviseren.

Bedømmelse: bestået/ikke bestået

Omprøve
Hvis den studerende har deltaget i 75% af de eksperimentelle/praktiske dele af kurset, men ikke har bestået alle forsøgsrapporter, skal de rapporter, der ikke tidligere er godkendt, genafleveres. Rapporterne skal godkendes af underviseren.
Omprøveform
Samme som ordinær eksamen / same form as ordinary exam
Eksamenskode(r)
Eksamenskode(r) : U24758
Sidst ændret 06/03/2024

Undervisningsgange: