Titel |
Sociale bevægelser, håb og forandring (Specialiseringskursus)
|
Oversat titel |
Advanced study course |
Semester |
F2024
|
Kandidatuddannelse i |
Socialvidenskab * / Socialvidenskab
|
Aktivitetstype |
Valgfrit |
Undervisningssprog |
Dansk
|
Studieordning |
Læs mere om uddannelsen og find din studieordning på ruc.dk |
TILMELDING OG STUDIEADMINISTRATIV DATA | |
Tilmelding |
Tilmelding sker via STADS-Selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside Når du tilmelder dig kurset, skal du være opmærksom på, om der er sammenfald i tidspunktet for kursusafholdelse og eksamen med andre kurser, du har valgt. Uddannelsesplanlægningen tager udgangspunkt i, at det er muligt at gennemføre et anbefalet studieforløb uden overlap. Men omkring valgfrie elementer og studieplaner som går ud over de anbefalede studieforløb, kan der forekomme overlap, alt efter hvilke kurser du vælger. |
Deltagerantal |
|
ECTS |
10
|
Aktivitetsansvarlig |
Christel Stormhøj (stormhoj@ruc.dk)
|
Studieleder |
|
Undervisere |
|
Studieadministration |
ISE Tilmelding & Eksamen (ise-eksamen@ruc.dk)
|
Aktivitetsnummer |
U60670
|
FAGLIGT INDHOLD | |
Overordnet formål |
Et specialiseringskursus har til formål at give de studerende mulighed for at fordybe sig i et emnefelts teorier/teoriretninger og empiriske anliggender. Kurset sætter de studerende i stand til kompetent at kunne vælge og argumentere for en teori/teoriretnings anvendelighed og relevans i forhold til givne problemstillinger. De udbudte kurser er baseret på instituttets forskning på feltet og viden på højeste internationale niveau. Kursernes specifikke emnefelt vil være beskrevet i aktivitetsbeskrivelsen. Specialiseringskurser på Socialvidenskab udbydes under et af tre tematiske profiler: * Sociale forandringsprocesser og retfærdighed * Velfærd, Institutioner og Ulighed * Køn og Mangfoldighed |
Uddybende beskrivelse |
Sociale bevægelser, håb og forandring Sociale bevægelser er vedvarende udfordringer og opposition imod magt og autoritet. Deres mål er at forandre samfundet ved at reformere eller revolutionere dominerende institutioner, forandre den offentlige mening eller transformere individers adfærd. Sociale bevægelser som arbejderbevægelsen, kvindebevægelsen og borgerrettighedsbevægelsen har været med til at forme samfundet, ligesom nyere bevægelser som MeToo, Black Lives Matter, Occupy Wall Street, samt den nationale og globale klimabevægelse fungerer som forandringsagenter. Sociale bevægelser har været og er fortsat et centralt genstandsfelt inden for sociologi, socialvidenskab og politisk videnskab. Kurset fokuserer på en række centrale teorier om sociale bevægelser og giver indsigt i empirisk forskning om dynamikkerne i sociale og politiske bevægelser. Målet er at diskutere og vurdere dominerende begrebsmodeller, som har motiveret studiet af sociale bevægelser, aktivisme og protest på tværs af tid og rum med en betoning på samspillet mellem organisatoriske, politiske og kulturelle processer. Der inddrages fortløbende empiriske cases, historiske såvel som nutidige, fra en dansk kontekst, men også fra andre. Gæsteforelæsere fra NGO’ere samt embedsværket vil komme på besøg og bidrage med deres perspektiver på nogle af der cases, som vi kommer til at arbejde med. |
Pensum |
Pensum omfatter: 1) 2 grundbøger som I skal anskaffe. De er L. Lindekilde og T. Olesen (2015): Politisk protest, aktivisme og sociale bevægelser. Hans Reitzels Forlag, samt S. Tarrow (2012): Strangers at the gate. Movements and states in contentious politics. Cambridge UP; og 2) tidsskriftartikler og andre bogkapitler, som også indeholder de empiriske cases. |
Tilrettelæggelse og indsats |
Kurset bygger især på bearbejdelse af læst litteratur i læsegrupper, som understøtter den faglige læring ved at I kommer til at bearbejde og diskutere teksterne sammen med andre studerende. Ligeledes danner læsegruppen udgangspunkt for formulering af spørgsmål til efterfølgende øvelse og plenumdiskussion på holdet og endelig for eksamensforberedelse. Derudover vil der være forelæsninger og studenteroplæg. Holdundervisning, inkl. øvelser, peer-review, feed back fra underviser, og opsamling: 26 Læseforberedelse, produktion af studenteroplæg og spørgsmålsformuleringer i læsegrupper: 195 Eksamen: 49 I alt: 270 |
Udbudsformat |
|
Undervisningsevaluering |
Fortløbende dialog med kursusansvarlig om form og indhold |
Program |
Kursusplan (foreløbig): 1.Introduktion: Overblik over feltet og den historiske udvikling. Christel Stormhøj (CS) 2.Sociale bevægelser og social og politisk forandring. CS 3.Håb, forandring og prefigurativ politik. CS 4.Politiske mulighedsstrukturer og sociale bevægelsers ageren. CS 5.Framing, kommunikation og repertoire. CS 6.Ressourcemobilisering og organisering samt værdier og identitet. CS 7.MeToo: Clicktivisme eller social bevægelse?. Kenneth Reinicke 8.Fagbevægelse som social bevægelse og spørgsmålet om mobilisering. Lise Lotte Hansen 9.Sociale bevægelsers betydning for udviklingen af den danske velfærdsstat. Bent Greve 10. Hvad motiverer mennesker til deltagelse? Anders Ejrnæs 11. Sociale bevægelser, demokratisering og internt demokrati. CS 12. Sociale bevægelser, intersektionalitet, migration og solidaritet. CS 13. Opsamling og spørgetime. CS |
BEDØMMELSE | |
Læringsmål |
|
Prøveform |
Individuel skriftlig hjemmeopgave
Hjemmeopgaven skal have et omfang på 16.800-24.000 tegn inkl. mellemrum. Omfangskravene er inklusive eventuel forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, figurer og andre illustrationer, men eksklusive eventuelle bilag. Hjemmeopgavens varighed er 7 dage inkl. evt. weekend og helligdage. Bedømmelse: 7-trinsskala |
Omprøveform |
Samme som ordinær eksamen / same form as ordinary exam
|
Prøveform ved særlige tilfælde |
|
Prøveform og bedømmelses-kriterier (udmøntet) |
Redegøre for og diskutere forskellige teorier om sociale bevægelser ved hjælp af den fagligt relevante terminologi, samt at diskutere forskelle og ligheder mellem dem Forstå og reflektere over samspillet mellem sociale bevægelser og den samfundsmæssige kontekst samt over sociale bevægelsers historiske såvel som nutidige roller Kritisk at diskutere og vurdere disse teoriers styrker og svagheder Demonstrere evnen til sikkert og selvstændigt at vurdere, vælge og anvende teorier om sociale bevægelser i fht. en given problemstilling |
Eksamenskode(r) | |
Sidst ændret | 11/01/2024 |