Tilmelding senest 19. december 2023 her

Min 14 dage inden seminarets start fremsendes 6-10 siders paper/udkast til analyse fra igangværende projekt.

Paperet kan alt efter tidsplan og progression i PhD-forløbet have vægt på empirisk, analytiske eller bredt teoretisk diskuterende udfordringer i arbejde og skriveproces. Paperet bør kort angive følgende indhold:

1. PhD-projektets problemstilling og erkendelsesinteresser/tilgang til velfærdsarbejdets udfordringer, for professionelle og/eller for bruger/klient/borger

2. en kort (max 1 side) skitse/præsentation af projektets empiriske design og centrale teoretiske referencer

3. beskrivelse af hvilket feltarbejde/empiri, der er påtænkt, påbegyndt eller afsluttet

4. Et eller flere kortere eksempler fra empirien, som indkredser centrale udfordringer i undersøgelsen – evt. med en kortere tolkning

Rebecca Lund, PhD, Postdoc, Senter for tverrfaglig kjønnsforskning, Universitetet i Oslo

Carsten Juul Jensen, PhD, Sygeplejestudier, Grønlands universitet / Ilisimatusarfik

Helene Aarseth, PhD, Professor, Senter for tverrfaglig kjønnsforskning, Universitetet i Oslo

Kurset henvender sig til PhD studerende eller forskere, som er interesserede i, er inspirerede af eller benytter sig af udgaver af institutionel etnografi, med projekter som omhandler problemstillinger i velfærdsarbejdet i uddannelse, omsorg, sundhed eller de sociale felter.

Kurset gennemføres over 3 dage, og består af en kombination af faglige oplæg, samt workshops med diskussion og opponance på deltagernes projekter med udgangspunkt i afleverede Papers. Workshops’ne sigter mod at understøtte analyser og metodiske udfordringer i PhD-studerendes projekter, som (også) retter sig mod at diskutere aktørernes agens, læring og muligheder, Vi opfordrer især til at fremsende Papers, som har et vist fokus på analytisk bearbejdning af kvalitativ empiri (etnografi, interview, dokumentanalyse mv.).

På kurset præsenterer en række forskere, som har arbejdet med IE, deres forskningsmæssige perspektiver, med vægt på det analytiske arbejde hermed.

Hovedsproget vil være dansk/skandinavisk. Enkelte oplæg vil dog være på engelsk, ligesom engelsk-sprogede papers er velkomne, evt. kan feedback og diskussion også her kunne foregå på engelsk.

Hver deltagende PhD-studerende, som afleverer Paper (kapiteludkast el.lign), vil i workshop-sessioner få tildelt min. ½ time til præsentation, diskussion og perspektivering i relation til forståelse og anvendelsen af IE i relation til deres fokus/problemstillinger.

Onsdag den 10. januar 2024, kl. 9.00 - 18.00

Torsdag den 11. januar 2024, kl. 9.00 - 18.00

Fredag den 12. januar, kl. 9.00 - 13.00 OBS. andet lokale end tidligere, se mere nedenfor

Den 10 og 11. januar afholdes kurset i bygning 02, Lokale 02.1-031 geofagsal

Torsdag den 11. januar benyttes også lokale 02.1-095 samt lokale 02.1-203 GIS fra kl. 12 til 18

Fredag den 12. januar benyttes lokale 03.1-Ne01 (Audi C)

2 ECTS: Deltagelse i seminar uden paper Der uploades obligatorisk litteratur som læses til forberedelse (ca. 150-300 sider), samt supplerende referencer, som kan forfølges i forhold til særlige interessefelter.

For 4 ECTS: Fremsendelse af (udkast til) analyseafsnit eller afhandlingsdele, eller artikeludkast til sparring og diskussion. Præsentation af udkastet, inkl. refleksioner over eget projektdesign, fremlæggelse af design for feltarbejdet (mv) i relation til problemstilling, metodeudkast, etiske overvejelser – samt feedback/opponance til andre workshopdeltageres oplæg og materiale.

Udkastet uploades senest 14 dage før kursusstart (se beskrivelse nedenfor under tilmelding).

4 ECTS ved fremsendelse af udkast fra igangværende projekt og fremlæggelse og diskussion af dette i workshop

2 ECTS ved deltagelse uden paper

Kurset er rettet mod begrebsliggørelser og forståelser af aktørers komplekse relationer til Velfærdsstatens institutioner og arbejde fx indenfor sundhed, uddannelse, omsorgs- og de sociale felter.

Analyser af velfærdsstatens institutioner fx via Institutionel etnografi og tilgrænsende teoretiske og metodologiske approaches kan klart vise hvordan fx faglig praksis og arbejde - og brugerrelationer er under øget pres.

Opgaverne underlægges nye typer af styringsbestræbelser med den formulerede hensigt at velfærdsprofessionelle skal kunne udføre arbejdet med større kvalitet, mere vidensbaseret, samt - ikke mindst - mere effektivt.

Velfærdsprofessionelle vil ofte i hverdagen opleve forandringer af arbejde som udhuling af deres handlefrihed og indsnævring af deres faglige praksis og muligheder. Det udfordrede arbejdsliv har samtidig ofte central indflydelse på brugere og klienters hverdagsliv, idet de må tage til takke med mindre tid, skiftende eller stresset personale, standardiserede ydelser, kommercielle koncepter osv.

Institutionel etnografi anvendes i stigende grad til at få indsigt i velfærdsarbejdet og de centrale aktørers faglige praksis i mødet med retningslinjer og styringsrelationer i arbejdet – og/eller for at få indsigt i konsekvenserne for brugere, borgere og klienters hverdagsliv under disse forandrede vilkår.

Institutionel etnografi (IE) er lanceret og etableret som sociologisk teori kombineret med feministisk standpunktsteori (Smith 2005). IE har dog også inspireret og været anvendt og udviklet på en række felter til analyser, der også trækker på fx læringsteori, uddannelsesforskning, kritisk teori, socialpsykologi, antropologi og professionsteori.

Selv om IE i sig selv har vist sig som en stærk og inspirerende metodologi, med klare teoretiske orienteringer, så er der også mange indbyggede modsætninger i den institutionelt etnografiske ambition. Det gælder fx i relationen mellem ambitionerne om på den ene side både at lave en ’kortlæggende’ sociologi og på den anden at forfølge interesser knyttet til feministiske standpunktsteoriske inspirationer, som fremmer menneskers agency og læring. Det gælder også mere metodologisk i bestræbelserne på både at forstå praktikkerne erfaringer som ’knowers’, og så på den anden side den ansporende ambition om at lade den bærende forskningsmæssige ’problematik’ udspringe af hverdagens empiriske udfordringer.

Vi vil gennem kurset tematisere og diskutere disse udfordringer, med et særligt fokus på metodologiske og teoretiske muligheder for at analysere de involverede aktørers agency og læreprocesser.

Dette kursus vil forfølge og diskutere IEs centrale bidrag til kritisk velfærdsanalyse, men også diskutere muligheden for at udvide eller supplere de overvejende sociologiske perspektiver til at lave mere indlevende analyser af de involveredes erfaringer, og at udbygge forståelserne af velfærdsudfordringerne ’fra neden’.

25