PDF til print Find kalender

Kandidatspeciale

Titel
Kandidatspeciale
Oversat titel

Master´s Thesis

Semester
E2023
Kandidatuddannelse i
Sygepleje
Aktivitetstype

Obligatorisk

* 4. semester på kandidatuddannelsen i sygepleje (begge linjer) * 7. – 8. semester på erhvervskandidat i sygepleje (begge linjer)

Undervisningssprog
Dansk
Studieordning

Læs mere om uddannelsen og find din studieordning på ruc.dk

TILMELDING OG STUDIEADMINISTRATIV DATA
Tilmelding

Du skal tilmelde dig på stads i tilmeldingsperioden, som du kan se på intra

Når du tilmelder dig studieaktiviteter, skal du være opmærksom på, om undervisning og eksamen i de forskellige studieaktiviteter er på samme tidspunkt.

RUC planlægger studieaktiviteter sådan at der ikke er overlap, hvis du følger dit anbefalede studieforløb. I forhold til valgfrie elementer og studieplaner, som afviger fra det anbefalede studieforløb, kan der dog forekomme overlap, alt efter hvilke kurser du vælger.

Deltagerantal
ECTS
30
Aktivitetsansvarlig
Bente Martinsen (bentema@ruc.dk)
Studieleder
 
Undervisere
Studieadministration
IMT Tilmelding & Eksamen (imt-eksamen@ruc.dk)
Aktivitetsnummer
U342192006
FAGLIGT INDHOLD
Overordnet formål

Formål:

Specialet har til formål at udvikle den studerendes evne til selvstændigt at beherske teorier og metoderinden for sygeplejevidenskaben gennem udarbejdelse af en dybdegående undersøgelse af en selvvalgtproblemstilling inden for uddannelsens emnekreds.

Undervisningsformer:

  • Selvstudium
  • Vejledning
Uddybende beskrivelse
Pensum
Tilrettelæggelse og indsats
Udbudsformat 
Undervisningsevaluering
Program
BEDØMMELSE
Læringsmål 

De studerende skal kunne:

  • Redegøre for en selvvalgt sygeplejefaglig problemstilling på en systematisk måde og argumentere for problemstillingens relevans

  • Planlægge, udføre og dokumentere en struktureret, systematisk og reflekteret informationssøgning

  • Afgrænse en problemformulering inden for den valgte problemstilling, som på baggrund af den strukturerede litteraturgennemgang er indplaceret i en videnskabelig kontekst

  • Beskrive og argumentere for valg af materiale, dataindsamlingsmetode og analysemetode

  • Fremstille undersøgelsen så det tydeligt fremgår, hvordan undersøgelsen er gennemført, herunderhvordan teori og øvrigt materiale er anvendt

  • Redegøre for undersøgelsens resultater samt kritisk vurdere metoder og resultater i en diskussionmed relevante kilder

  • Konkludere og perspektivere ud fra en samlet vurdering af egen undersøgelse

  • Udforme et kort, fokuseret resumé på dansk og engelsk (begge på max. 1.200 anslag).

Prøveform ved særlige tilfælde
Prøveform og bedømmelses-kriterier (udmøntet)

- Bunden mundtlig prøve, Hjemmeopgave

Specifikt for prøveformen:

  • Bunden mundtlig prøve

  • Eksaminationstid: 45 minutter

  • Tilladte hjælpemidler: alle

  • Censurform: ekstern censur

  • Bedømmelsesform: 7-trinsskala

Bemærkninger:

Speciale der skrives af 1 studerende (Model 1)

Specialet er en individuel fri skriftlig hjemmeopgave efterfulgt af mundtligt forsvar på 45 min.

Omfang: Max 120.000 anslag (tegn inkl. mellemrum) svarende til 50 normalsider.

Specialet skal indeholde et dansk og et engelsk resume på maksimalt 1200 anslag hver. I det engelske resume skal specialets titel anføres på engelsk

Eksaminationstid: Eksaminationstiden er 45 minutter pr. studerende inkl. votering. Den studerende har mulighed for at komme med indledende, uddybende kommentarer i op til 10 minutter.

Den mundtlige eksamination tager udgangspunkt i specialet og skal vise den studerendes evne til at uddybe og perspektivere centrale områder i specialet.

Det skriftlige produkt vil indgå i bedømmelsen, idet der foretages en helhedsvurdering af den skriftlige og mundtlige præstation. Vejledning af 45 min. max. 8 gange.

Speciale der skrives af 2 studerende (Model 2)

Specialet er en fri skriftlig hjemmeopgave efterfulgt af et individuelt mundtligt forsvar på 45 min. pr. studerende.

Omfang: Max 180.000 anslag (tegn inkl. mellemrum) svarende til 75 normalsider. Specialet skal indeholde et dansk og et engelsk resume på maksimalt 1200 anslag hver. I det engelske resume skal specialets titel anføres på engelsk

Eksaminationstid: Eksaminationstiden er 45 minutter pr. studerende inkl. votering. Den studerende har mulighed for at komme med indledende, uddybende kommentarer i op til 10 minutter.

Den individuelle mundtlige eksamination tager udgangspunkt i specialet og skal vise den studerendes evne til at uddybe og perspektivere centrale områder i specialet.

Det skriftlige produkt vil indgå i bedømmelsen, idet der foretages en helhedsvurdering af den skriftlige og mundtlige præstation.

Vejledning af 45 min. max. 8 gange.

Artikelmanuskriptform (Model 3)

Prøveform: Artikelmanuskriptform, Bunden mundtlig prøve

Indhold: Et speciale i artikelmanuskriptform består af:

  1. Et artikelmanuskript
  2. Et appendiks

Den studerende udfærdiger et artikelmanuskript (enten empirisk, teoretisk eller et review). I tilknytning til artikelmanuskriptet skal den studerende udarbejde et appendiks.

Artikelmanuskriptet og appendiks skal tilsammen opfylde læringsmålene.

Den studerende skal vælge et tidsskrift, hvori manuskriptet ønskes publiceret, og manuskriptet skal leve op til standarderne for netop dette tidsskrift. Den studerende skal vedlægge ’Instructions for authors’ for det valgte tidsskrift.

Specialet skal desuden indeholde et dansk og et engelsk resume på maksimalt 1200 anslag hver. I det engelske resume skal specialets titel anføres på engelsk

Omfang: Specialet må have et samlet omfang på max. 120.000 anslag (tegn inkl. mellemrum) svarende til 50 normalsider.

Det er ikke muligt for 2 studerende at skrive speciale sammen, hvis specialet afleveres i artikel-manuskriptform.

Eksaminationstid: Eksaminationstiden er 45 minutter pr. studerende inkl. votering. Den studerende har mulighed for at komme med indledende, uddybende kommentarer i op til 10 minutter.

Det skriftlige produkt vil indgå i bedømmelsen, idet der foretages en helhedsvurdering af den skriftlige og mundtlige præstation.

Bemærkninger: Der må ikke være medforfatter på artikelmanuskriptet. Dette kan dog efter specialetsbedømmelse viderebearbejdes i et samarbejde mellem studerende og fx vejleder og fremsendes til eventuel publicering, hvor vejleder kan være medforfatter.

- Bunden mundtlig prøve, Hjemmeopgave

Specifikt for prøveformen:

  • Bunden mundtlig prøve

  • Eksaminationstid: 60 minutter

  • Censurform: ekstern censur

  • Bedømmelsesform: 7-trinsskala

Bemærkninger:

Kandidat-ph.d. (Model 4)

For studerende, der er indskrevet samtidig på en kandidatuddannelse og en ph.d.-uddannelse gælder følgende:

Prøveform: En individuel prøve, kombineret skriftlig og mundtlig (fri hjemmeopgave + bunden mundtlig prøve).

Den skriftlige del består i en rapport på max. 30 normalsider (max. 72.000 anslag - tegn inkl. mellemrum), som omhandler de følgende elementer:

  • Kort introduktion til forskningsområdet
  • Formålet med ph.d.-projektet
  • En detaljeret redegørelse for de anvendte metoder, resultater og konklusioner der er opnået.
  • En plan for den resterende del af ph.d.-projektet.
  • Rapporten kan indeholde uddrag fra offentliggjorte/godkendte artikler/manuskripter
  • Et dansk og et engelsk resume på maksimalt en normalside (2400 anslag) hver. I det engelske resume skal specialets titel anføres på engelsk.

Den mundtlige del har en varighed på 1 time (inkl. bedømmelse) og omfatter:

  • Den studerendes præsentation om de vigtigste elementer i rapporten (20-30 minutters varighed).
  • Diskussion af rapporten og præsentationen, herunder den bredere tematiske ramme.
  • Diskussion af planer for gennemførelse af ph.d.-projekt og studier (kursus, undervisning/kommunikation, mobilitet etc.)

Det skriftlige produkt vil indgå i bedømmelsen, idet der foretages en helhedsvurdering af den skriftlige og mundtlige præstation.

En offentliggjort artikel kan ikke indgå i både specialet og ph.d.afhandlingen, men specialet kan inkludere forarbejder og (dele af) manuskripter. Hvis ph.d.-studerende har udgivet eller indsendt et udkast til en artikel, kan dele af dette materiale således bruges i forbindelse med specialet, så længe der refereres korrekt. Hvis ph.d.-studerende ikke har offentliggjort eller indsendt et udkast til en artikel, kan specialets skriftlige del betragtes som en mulighed for at starte arbejdet med at skrive en artikel og/eller dele af ph.d.-afhandlingen.

Bedømmelse af ph.d.-forløb: I forbindelse med bedømmelsen af specialet, skal der også udarbejdes en bedømmelse af den studerendes ph.d.-forløb.

Der skal udfyldes en skabelon, der indeholder en beskrivelse af ph.d.-projektet, aktuel status og en bedømmelse af, hvorvidt del A er opfyldt tilfredsstillende.

Hovedvejleder og censor skal være fælles om konklusionen, det er dog hovedvejleder der er ansvarlig for at skabelonen udfyldes.

Prøveforsøg: Hvis den studerende ikke består sit første prøveforsøg, finder følgende sted:

At den studerende ikke består første prøveforsøg tolkes som en afvigelse fra ph.d.-planen. Jf. ph.d.-bekendtgørelsens § 10, stk. 2 tildeles den studerende derfor en periode på tre måneder, hvor den studerende får mulighed for at revidere det skriftlige produkt og efter de 3 måneders udløb afholdes ny mundtlig prøve (2. prøveforsøg). Dette harmonerer med reglerne omkringafviklingen af 2. prøveforsøg for specialer på kandidatuddannelserne ved Health.

Består den studerende ikke ved 2. prøveforsøg ophører den studerendes indskrivning på ph.d.-uddannelsen Jf. ph.d.-bekendtgørelsens § 10, stk. 4.

Imidlertid har den studerende 3 prøveforsøg ift. sin indskrivning på kandidatuddannelsen.Såfremt den studerende har behov for et 3 prøveforsøg, udgår elementet der omhandler planfor den resterende del af ph.d.-projektet fra besvarelsen. Det samme gør sig gældende, såfremt den studerende vælger at lade sig udskrive fra ph.d.-forløbet efter ikke-bestået 1. prøveforsøg.

Eksamenskode(r)
Eksamenskode(r) : U342192006
Sidst ændret 07/07/2023

Undervisningsgange:

Vis kursusgange for Hold: 1 Find kalender (1) PDF til print (1)

Tirsdag 02-01-2024 10:00 - 02-01-2024 10:00 i uge 01
Speciale - Aflevering (SYPL)