KLADDE

PDF til print Find kalender

AFLYST i E23 - Valgkursus: Klimakrisen i æstetiske diskussionsrammer: kunst, litteratur, dokumentarfilm

Titel
AFLYST i E23 - Valgkursus: Klimakrisen i æstetiske diskussionsrammer: kunst, litteratur, dokumentarfilm
Oversat titel

Elective course

Semester
E2023
Kandidatuddannelse i
Dansk / Filosofi og Videnskabsteori / Historie
Aktivitetstype

Valgfrit

Undervisningssprog
Dansk
Studieordning

Læs mere om uddannelsen og find din studieordning på ruc.dk

TILMELDING OG STUDIEADMINISTRATIV DATA
Tilmelding

Tilmelding sker via STADS-Selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside

Når du tilmelder dig kurset, skal du være opmærksom på, om der er sammenfald i tidspunktet for kursusafholdelse og eksamen med andre kurser, du har valgt. Uddannelsesplanlægningen tager udgangspunkt i, at det er muligt at gennemføre et anbefalet studieforløb uden overlap. Men omkring valgfrie elementer og studieplaner som går ud over de anbefalede studieforløb, kan der forekomme overlap, alt efter hvilke kurser du vælger.

Deltagerantal

Afholdelse af kurset er betinget af antal tilmeldte.

ECTS
5
Aktivitetsansvarlig
Anne Elisabeth Sejten (sejten@ruc.dk)
Charlotte Engberg (engberg@ruc.dk)
Studieleder
Søren Riis (soerenr@ruc.dk)
Undervisere
Studieadministration
IKH Tilmelding & Eksamen (ikh-eksamen@ruc.dk)
Aktivitetsnummer
U60566
FAGLIGT INDHOLD
Overordnet formål

Dette kursus har til formål at give de studerende mulighed for fordybelse i et afgrænset emne, problemkompleks, forskningsfelt eller værk inden for humaniora. Kursets specifikke fokus fastlægges fra semester til semester.

Uddybende beskrivelse

Klimakrisen i æstetiske diskussionsrammer: kunst, litteratur, dokumentarfilm

Inden for de senere år har billedkunst, litteratur og dokumentarfilm rettet opmærksomheden mod den globale klimakrise. Dette kursus baserer sig på ønsket om at komme i dialog med kunstens spørgsmål til – og forsøgsvise svar på – relationen mellem mennesket og den omgivende natur. Hvordan kan den kunstneriske beskæftigelse med klimakrisen bidrage til en humanistisk stemme i klimadebatten? Og hvorfor er det væsentligt at have de humanvidenskabelige og æstetiske fagligheder med i debatten? Hvor fører kunsten os hen, når der fokuseres på klimarelaterede emner og motiver?

Kurset vil således forme sig som en vekselvirkning mellem analyser af konkrete æstetiske værker og relevante humanvidenskabelige tekster, som ser klimakrisen i såvel samfundsmæssige- som kulturhistoriske sammenhænge. Foruden forskellig æstetisk teori (Kant, Deleuze, Rancière) inddrages teorielementer fra den såkaldte nymaterialistiske tænkning, der i de senere år har gjort sig gældende inden for et bredt tværvidenskabeligt felt.

De æstetiske erfaringer, der gøres i kunsten, går over sanserne i en effektfuld – og affektfuld – udfordring af vores intellektuelle beredskab. At belyse klimakrisen i et æstetisk perspektiv handler derfor også om at bringe blikket videre og frem mod det, vi nok fornemmer og sanser, men måske alligevel ikke rigtigt giver os tid til at se – og indse – i de mere umiddelbare erfaringer med verden, vi gør os. Det vil vi gerne dvæle mere ved på dette kursus.

Pensum

Pensum fremgår af kursussiden på Moodle. Se venligst denne.

Tilrettelæggelse og indsats

Undervisningsformen vil bestå i en blanding af forelæsninger og studenterinddragelse.

Alle deltagere skal melde sig til at holde et oplæg (obligatorisk). De mundtlige diskussioner, tekstudlægninger og værklæsninger respons danner grundlag for, at vi i fællesskab kan udvikle spørgsmål til den skriftlige opgave, som afslutter kurset.

Kurset er 5 ects, hvilket svarer til ca 135 timer fordelt på 8 undervisningsgang (16 timer), forberedelse til undervisningen (80 timer), oplæg i løbet af undervisningen (20 timer), forberedelse til eksamen (mellem 20-40 timer).

Udbudsformat 
Undervisningsevaluering

Mundtlig evaluering på kurset.

Program

Program med de 8 kursusgange fremgår af kursussiden på Moodle. Se venligst denne.

BEDØMMELSE
Læringsmål 
  • forstå og reflektere over kursets vidensområder på et videnskabeligt grundlag samt kunne identificere videnskabelige problemstillinger inden for kursets genstandsfelt

  • anvende videnskabelige metoder og redskaber der knytter sig til udvalgte dele af kursets genstandsfelt

  • formidle forskningsbaseret viden og diskutere videnskabelige problemstillinger inden for udvalgte dele af kursets genstandsfelt

  • arbejde selvstændigt med udvalgte problemstillinger inden for kursets genstandsfelt

Prøveform
Individuel skriftlig hjemmeopgave

Hjemmeopgaven skal have et omfang på 9.600-14.400 tegn inkl. mellemrum.
Omfangskravene er inklusive eventuel forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, figurer og andre illustrationer, men eksklusive eventuelle bilag.

Hjemmeopgavens varighed er 48 timer inkl. evt. weekend og helligdage.



Bedømmelse: bestået/ikke-bestået
Omprøveform
Samme som ordinær eksamen / same form as ordinary exam
Prøveform ved særlige tilfælde
Prøveform og bedømmelses-kriterier (udmøntet)

Den skriftlige eksamen skrives på baggrund af et blandt flere spørgsmål, der er blevet besluttet i løbet af kurset i fælles dialog mellem de studerende og underviserne.

Ved bedømmelsen lægges der vægt på, at den studerende

  • kan analysere og diskutere konkrete kunstneriske værker
  • kan reflektere over, hvordan teoriern understøtter analysen, og hvilke muligheder og begrænsninger de forskellige æstetiske teoridannelser indeholder
  • kan formulere sig med sproglig klarhed og begrebslig præcision
Eksamenskode(r)
Eksamenskode(r) : U60566
Sidst ændret 16/08/2023

Undervisningsgange: