PDF til print Find kalender

Projektorienteret praktikforløb

Titel
Projektorienteret praktikforløb
Oversat titel

Project-oriented internship

Semester
E2023
Kandidatuddannelse i
Socialpsykologi og Læring
Aktivitetstype

Valgfrit

Det er obligatorisk enten at tage projektorienteret praktikforløb eller at tage Socialpsykologisk Praksisværksted og Specialiseringsprojektet på 3. semester.

Undervisningssprog
Dansk
Studieordning

Læs mere om uddannelsen og find din studieordning på ruc.dk

TILMELDING OG STUDIEADMINISTRATIV DATA
Tilmelding

Du kan læse mere om, hvordan du melder dig til projektorienteret praktikforløb på intra

Deltagerantal
ECTS
20
Aktivitetsansvarlig
Steen Baagøe Nielsen (baagoee@ruc.dk)
Sofie Pedersen (sofieped@ruc.dk)
Studieleder
Maja Røn-Larsen (mrl@ruc.dk)
Undervisere
Studieadministration
IMT Tilmelding & Eksamen (imt-eksamen@ruc.dk)
Aktivitetsnummer
U60245 / U60245GB
FAGLIGT INDHOLD
Overordnet formål

Formålet med et projektorienteret praktikforløb er, at den studerende opnår praksiskendskab inden for fagligt relevante områder, som beriger og udfordrer den teoretiske og metodiske viden, færdigheder og kompetence opbygget af den studerende under uddannelsen. Projektorienteret praktik understøtter faglig specialisering, styrker de studerendes kompetencer i at indgå og engagere sig i forskellige typer af akademisk praksis, og til kritisk at reflektere over og videreudvikle denne praksis.

Uddybende beskrivelse

Studerende er selv ansvarlige for at skaffe et praktiksted og for praktisk afvikling af praktikforløbet, herunder at sikre at arbejdsopgaver hos såvel praktikstedet samt forpligtigelser overfor universitetet gennemføres. Praktikforløbets indhold bestemmes i meget vid udstrækning af den studerendes valg af praktiksted og efterfølgende valg af problemstilling for udarbejdelse af praktikrapport.

Før praktikperiodens start indgås en kontrakt mellem praktikstedet og praktikanten om hvordan praktikopholdet skal forløbe, hvilke arbejdsopgaver praktikanten skal varetage og hvordan praktikværten understøtter praktikantens arbejde.

Kontrakten udearbejdes i skabelonen fra den centrale praktikordning - og relevansen af praktikopholdet for uddannelsen forhåndsgodkendes af studienævnet. Det anbefales, at få sparring af uddannelsens praktikkoordinator i forbindelse med udformning af praktikkontrakten.

Ansøgning foregår via RUCs centrale praktikordning på RUCs 'skabelon for praktikaftale'.

Praktikunderstøttende aktiviteter

Som en del af det projektorienterede praktikforløb tilbydes praktikunderstøttende seminarer og klyngevejledning, samt intern evaluering.

De understøttende aktiviteter tjener til at styrke refleksioner over fx:

• hvordan den studerende kan forstå sin position og varetage sine arbejdsopgave som deltager og praktikant på praktikstedet

• hvordan de faglige arbejdsopgaver og problemstillinger, man som praktikant møder i praktikarbejdet og organisationen, kan tematiseres som fagligt relevante indblik i akademisk arbejde indenfor feltet

• hvordan den studerende kan arbejde med praktikrapporten i relation til uddannelseselementets læringsmål og arbejdet med den individuelle kompetenceprofil

• hvordan praktikken kan bruges til at understøtte dobbeltkvalificering til arbejde i fagligt relevant praksis og som akademisk fagperson

De praktikunderstøttende seminaraktiviteter samlæses mellem følgende fag: Arbejdsliv, Socialpsykologi og læring og Tværvidenskabelige sundhedsstudier.

Pensum

Pensum udgøres hovedsagelig af den studerendes selvvalgte litteratur til besvarelse af en fagligt relevant problemstilling, samt til understøttelse af faglig refleksion over praktikkens samspil mellem arbejde og uddannelse. Litteraturen skal understøtte forståelse og analyse af specifikke relevante opgaver i praktikken, og for uddannelsen relevante problemstillinger, som den studerende har gjort erfaringer med under praktikken.

Pensum udgøres herudover af baggrundslitteratur til oplæg på de praktikunderstøttende seminarer og klyngevejledninger. Litteraturen vil være tilgængelig på den til forløbet tilknyttede moodle-side forud for de enkelte oplæg.

Tilrettelæggelse og indsats

Studieindsats

Med sine 20 ECTS-point er den samlede studieindsats for det projektorienterede projektforløb for hver studerende ca. 535 timer. Heraf anbefales det at anvende 30-35 % på praktikunderstøttende aktiviteter og udarbejdelse af praktikrapport.

Dermed kan indsatsen omtrentligt forventes at fordele sig på denne måde:

• Deltagelse i arbejdet på praktikstedet: ca. 357 timer

• Deltagelse i praktikunderstøttende seminarrække: ca. 8 timer

• Deltagelse i klyngevejledning og intern evaluering: ca. 12 timer

• Forberedelse af deltagelse i praktikunderstøttende oplæg og klyngevejledning på uddannelsen: ca. 36 timer

• Udarbejdelse af praktikrapport, forberedelse og deltagelse i mundtlig eksamen: ca. 120 timer

Læringsaktiviteter

De bærende læringsaktiviteter for det projektorienterede projektforløb vil være:

• Deltagelse i arbejdet på praktikstedet

• Udarbejdelse af praktikrapport

Deltagelse i arbejdet på praktikstedet kan indbefatte opgaver af meget forskellig karakter, som indkredses i RUCs standard-praktikkontrakt. En central del af arbejdsopgaverne skal være fagligt relevante, og relatere sig til semestrets akademiske læringsmål, hvorved de kan berige og udfordre den teoretiske og metodiske viden, færdigheder og kompetence, som hidtil er opbygget af den studerende under uddannelsen.

Udover opgaver som retter sig klart mod de akademiske læringsmål kan arbejdet også typisk indbefatte opgaver af mere praktisk, faglig karakter, som således bidrager til, at den studerende opnår praksiskendskab til det faglige felts praktiske og organisatoriske sammenhænge. Sådanne opgaver kan med fordel indkredses i samarbejde med praktikværten og beskrives i praktikkontraktens kontekstuelle læringsmål. Tilsvarende vil der være opgaver, som den studerende selv ønsker praktisk og/eller personligt at arbejde med, som kan nedfældes i praktikkontraktens personlige kompetencemål.

Hensigten med beskrivelsen af disse mål er ikke, at de skal være bindende og absolut forpligtende, men snarere, at de kan virke ansporende til refleksion og dermed retningsgivende i forhold til hvilke elementer og hvilket samarbejde, som kan muliggøre et givende praktikforløb for praktikanten og forhåbentlig også for praktikstedet.

Udarbejdelse af praktikrapporten skal i sin proces understøtte den studerendes refleksion over hvordan uddannelsesrelevante teorier, begreber og metoder, kan bruges til at forstå, analysere, vurdere og ændre praksis – med udgangspunkt i den studerendes erfaringer og problemstillinger i praktikken. Praktikrapporten skal tage udgangspunkt i en analyse af specifikke relevante praksisopgaver og for uddannelsen relevante problemstillinger, som den studerende har gjort erfaringer med under praktikken. Samtidig skal den færdige praktikrapport demonstrere, at den studerende kan evaluere og reflektere over hvordan hidtidig opnået viden, færdigheder og kompetencer gennem uddannelsen kan anvendes i en lærende bearbejdning og perspektivering af de til tider udfordrende oplevelser i praktikken.

Til understøttelse af dels det læringsmæssige indhold i praktikken - og dels udarbejdelse af praktikrapport tilbydes en række understøttende aktiviteter:

• Praktikunderstøttende seminaraktiviteter

• Faglig klyngevejledning

• Intern evaluering (organiseret i klyngerne)

De praktikunderstøttende seminaraktiviteter består af underviseroplæg om uddannelsespraktik i et læringsmæssigt samspil mellem arbejde og uddannelse. Oplæggene vil bidrage med perspektiver og begreber til studerendes refleksion over sammenhænge mellem arbejdsmæssige erfaringer og praktikkens akademiske læringsmål. Der kan forventes 3-4 oplæg i løbet af semesteret. Det nærmere indhold vil fremgå af moodle.

Faglig klyngevejledning sigter mod at understøtte den studerende i refleksioner over samspillet mellem de erfaringer, de gør sig i praktikken, og den teoretiske og metodiske viden, færdigheder og kompetence den studerende har opbygget under sin hidtidige uddannelse. Klyngevejledningen vil både bestå af skiftende fremlæggelse, erfaringsudveksling og sparring mellem klyngens studerende - samt af sparring fra tilknyttet faglig vejleder i forhold til at omsætte de faglige udfordringer og erfaringer fra praktikken til relevante dele i praktikrapporten. Der kan forventes 3-4 vejledningssessioner i løbet af semesteret. Disse vil typisk være placeret i forlængelse af de praktikunderstøttende seminarer.

Intern evaluering indgår som en del af klyngevejledningsforløbet og har til formål at give den studerende sparring på udkast til praktikrapporten fra medstuderende og vejleder.

Udbudsformat 
Undervisningsevaluering

Klyngevejledningens form og indhold evalueres løbende i mundtlig dialog mellem studerende og vejleder som del af den almindelige klyngevejledning.

Praktikvejledning indgår herudover i studienævnets evalueringsturnus og evalueres skriftligt mindst hvert 6. semester.

Program
BEDØMMELSE
Læringsmål 

Efter gennemførelse af projektorienteret praktikforløb kan den studerende:

  • Redegøre for og diskutere erfaringer med metoder og analytiske tilgange og begrebers praktiske anvendelighed

  • Diskutere hvordan, for uddannelsen relevante teorier, begreber og metoder, kan bruges til at forstå, analysere, vurdere og ændre relevant praksis

  • Anvende uddannelsens teorier og metoder i løsning af praktiske problemstillinger

  • Evaluere og reflektere over hvordan hidtidig opnået viden, færdigheder og kompetencer gennem uddannelsen kan omsættes i arbejdet med analyse af relevante praksisopgaver og for uddannelsen relevante problemstillinger

  • Samarbejde med fagfæller om at udvikle egne og fagfællers viden, færdigheder og kompetencer

Prøveform
Projektorienteret praktikforløb med mundtlig prøve

Det skriftlige produkt skal være på 24.000-48.000 tegn inkl. mellemrum.
Omfangskravene er inklusive eventuel forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, figurer og andre illustrationer, men eksklusive eventuelle bilag.

Eksaminationstid inkl. votering: 30 minutter.

Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af det skriftlige produkt og den mundtlige præstation.
Stave- og formuleringsevnen i praktikprojektrapporten indgår i bedømmelsen.

Tilladte hjælpemidler ved prøven: alle.

Bedømmelse: 7-trinsskala
Censur: intern medbedømmer
Omprøveform
Samme som ordinær eksamen / same form as ordinary exam
Prøveform ved særlige tilfælde
Prøveform og bedømmelses-kriterier (udmøntet)

Den mundtlige prøve tager udgangspunkt i den/de studerendes praktikrapport, men kan også inddrage diskussioner af litteratur og perspektiver som den studerende forudsættes at have kendskab til gennem uddannelsen og/eller praktikken.

Studerende, som har valgt at være i praktik og udarbejde praktikrapport sammen, har - som øvrige praktikstuderende - en individuel mundtlig prøve af en varighed af 30 min. inkl. votering. Prøven indledes med at den studerende holder et oplæg med en varighed af maks. 5 minutter. Den resterende del af prøven gennemføres som mundtlig dialog mellem den studerende og bedømmere.

På baggrund af praktikrapporten og den mundtlige prøve fastsættes en samlet, individuel, karaktér efter 7-trinsskalaen.

Formkrav til praktikrapporten

Praktikrapporten skal som minimum indeholde:

  • beskrivelse og refleksion over praktikstedet opgaver og relevante institutionelle, organisatoriske og samfundsmæssige rammers betydning for den arbejdsmæssige praksis (herunder fx arbejdets organisering, faglige forankring, arbejdsdelinger og samfundsmæssigt funktion og formål)

  • redegørelse for og refleksion over de opgaver den studerende har deltaget i under praktikken og den studerendes rolle i disse

  • en problemformulering som relaterer sig til arbejdspladsens faglige og organisatoriske udfordringer, som er relevant for den studerendes uddannelse til videre analyse og bearbejdning. Relevansen heraf udfoldes i en indkredsnings af problemfeltet

  • metodiske refleksioner knyttet til undersøgelse af problemformuleringen i relation til adgangen til empirisk materiale, typisk gennem deltagelse i praktikken

  • redegørelse for og diskussioner af udvalgte teoretiske perspektiver og begreber, som har relevans for den udvalgte problemstilling

  • analyse baseret på ovenstående

  • afrundende diskussion og konklusion på problemformulering

  • refleksion over egen faglig læring og kompetenceudvikling i samspillet mellem praktik og den resterende gennemførte del af kandidatuddannelsen

Bedømmelseskriterier

I bedømmelsen af den studerendes faglige udbytte af det projektorienterede praktikforløb vil der blive lagt vægt på i hvor høj udstrækning den studerende demonstrerer at kunne:

Skriftligt del:

  • forstå og reflektere over organisatoriske, institutionelle og samfundsmæssige betingelser for at praktikstedets kan varetage sit formål, funktion og/eller opgaver

  • identificere en uddannelsesrelevant problemformulering på baggrund af sine erfaringer med problemstillinger i praktikken

  • analysere den selvvalgte problemstilling med afsæt i uddannelsesrelevant metode og teori

  • reflektere over hvordan viden, færdigheder og kompetencer opnået gennem uddannelsen har relevans for professionelle praksisser som dem, den studerende har fået erfaring med i praktikken

Mundtlig del:

Samme som de skriftlige bedømmelseskriterier, samt:

  • præsentere en eller flere centrale problemstillinger i relation til praktikrapporten og/eller praktikforløbet

  • diskutere og perspektivere elementer i praktikrapporten og/eller praktikforløbet

Der vil herudover blive lagt vægt på hvorvidt praktikrapporten opfylder alle formelle krav, lige som stave- og formuleringsevne i projektrapporten indgår i bedømmelsen.

Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af det skriftlige produkt og den mundtlige præstation.

Eksamenskode(r)
Eksamenskode(r) : U60245 / U60245GB
Sidst ændret 15/05/2023

Undervisningsgange:

Vis kursusgange for Hold: 1 Find kalender (1) PDF til print (1)

Mandag 11-09-2023 08:15 - 11-09-2023 10:00 i uge 37
Projektorienteret praktikforløb - Praktikunderstøttende kursus - Fælles (SOL)

Mandag 11-09-2023 10:15 - 11-09-2023 12:00 i uge 37
Projektorienteret praktikforløb - Praktikunderstøttende kursus (SOL)

Fredag 06-10-2023 08:15 - 06-10-2023 10:00 i uge 40
Projektorienteret praktikforløb - Praktikunderstøttende kursus - Fælles (SOL)

Fredag 06-10-2023 10:15 - 06-10-2023 12:00 i uge 40
Projektorienteret praktikforløb - Praktikunderstøttende kursus (SOL)

Fredag 27-10-2023 10:15 - 27-10-2023 12:00 i uge 43
Projektorienteret praktikforløb - Praktikunderstøttende kursus - Fælles (SOL)

Fredag 27-10-2023 12:15 - 27-10-2023 14:00 i uge 43
Projektorienteret praktikforløb - Praktikunderstøttende kursus (SOL)

Mandag 27-11-2023 12:15 - 27-11-2023 16:00 i uge 48
Projektorienteret praktikforløb - Intern evaluering (SOL)

Onsdag 03-01-2024 10:00 - 03-01-2024 10:00 i uge 01
Projektorienteret praktikforløb - Projektaflevering (SOL)

Mandag 15-01-2024 08:15 - Onsdag 31-01-2024 18:00 i uge 03 til uge 05
Projektorienteret praktikforløb - Mundtlig eksamensperiode (SOL)

Torsdag 01-02-2024 08:15 - Torsdag 29-02-2024 18:00 i uge 05 til uge 09
Projektorienteret praktikforløb - Mundtlig reeksamensperiode (SOL)