PDF til print Find kalender

Grundlag for planlægning - Grundkursus med feltstudier

Titel
Grundlag for planlægning - Grundkursus med feltstudier
Oversat titel

Basis for planning – Foundational course with field work

Semester
F2024
Kandidatuddannelse i
Bæredygtig Omstilling (TekSam)
Aktivitetstype

Obligatorisk

Undervisningssprog
Dansk
Studieordning

Læs mere om uddannelsen og find din studieordning på ruc.dk

TILMELDING OG STUDIEADMINISTRATIV DATA
Tilmelding

Tilmelding sker via STADS-Selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside

Når du tilmelder dig kurset, skal du være opmærksom på, om der er sammenfald i tidspunktet for kursusafholdelse og eksamen med andre kurser, du har valgt. Uddannelsesplanlægningen tager udgangspunkt i, at det er muligt at gennemføre et anbefalet studieforløb uden overlap. Men omkring valgfrie elementer og studieplaner som går ud over de anbefalede studieforløb, kan der forekomme overlap, alt efter hvilke kurser du vælger.

Deltagerantal
ECTS
10
Aktivitetsansvarlig
Henrik Hauggaard-Nielsen (hnie@ruc.dk)
Simon Bolwig (bolwig@ruc.dk)
Studieleder
Simon Bolwig (bolwig@ruc.dk)
Undervisere
  • Simon Bolwig (bolwig@ruc.dk)
  • Henrik Hauggaard-Nielsen (hnie@ruc.dk)
  • Andreas Aagaard Christensen (anaach@ruc.dk)
  • Thomas Budde Christensen (tbc@ruc.dk)
  • Ulrik Omar Sebastian Kohl (ukohl@ruc.dk)
Studieadministration
IMT Tilmelding & Eksamen (imt-eksamen@ruc.dk)
Aktivitetsnummer
U60015
FAGLIGT INDHOLD
Overordnet formål

Kurset har til formål at introducere til generelle analytiske og teoretiske perspektiver på planlægning og facilitering af bæredygtig omstilling og give de studerende praktisk kendskab til planlægningen gennem et tilhørende feltkursus. Kurset kombinerer viden om samfundsvidenskabelige planlægningsteorier og -traditioner, begreber og fremgangsmåder med viden om det teknisk-naturvidenskabelige grundlag for planlægning af bæredygtig omstilling samt viden om planlægning i praksis gennem det tilhørende feltkursus.

Uddybende beskrivelse

Forelæsninger, gruppearbejde, felttur til Bornholm i uge 11 (10.-15. marts), og gruppeopgave. Teoretiske perspektiver på bæredygtig omstilling (herunder innovation), governance, og planlægning kombineres med cases fra forskellige områder og sektorer, fx. energi, klima, landbrug og naturressourcer, miljø, og affald/cirkulær økonomi.

Fokus i dette kursus er på hvordan bæredygtig omstilling og planlægning kommer til udtryk og implementeres på regionalt og lokalt niveau, dvs. under indflydelse af lokale forhold, betingelser og praksisser: politiske, sociale, kulturelle, økonomiske, erhvervsstruktur, naturressourcer, mm. Her vurderes også samspillet mellem lokale forhold og offentlig politik/regulering, markedsforhold og infrastruktur (fx hvad angår energi) på højere niveauer (nationalt, EU, globalt).

Nye og innovative perspektiver på bæredygtig omstilling og planlægning diskuteres, f.eks. helhedsorientering, missioner som retningssættende for bæredygtighed i politik og virksomheder, nye ejerskabsformer i produktion og forbrug, samt standarder og programmer for rapportering af klimamål og -regnskaber (f.eks. GHG Protocol og Science-Based Targets initiative).

Ofte inddrages feltturens geografiske område, Bornholms Regionskommune, som empirisk grundlag: Forandringsteorier - med fokus på theory of change (TOC) er en strukturerende tilgang for kurset og for kursusopgaven (eksamensopgaven). Dataindsamling inkluderer forskellige feltarbejdsmetoder og det etnografiske feltarbejde. Metoder og teorier fra K1 kurser samt K2 metodekursus forventes også inddraget i feltarbejdet og eksamensopgaven.

Undervisningen suppleres med oplæg fra gæsteforelæsere fra virksomheder, kommuner, og tænketanke.

Pensum

Teoretisk, metodisk og empirisk litteratur om bæredygtig omstilling, governance, og miljø-, klima-, og ressource-planlægning med fokus på de regionale og lokale niveauer. Litteratur om nye og innovative perspektiver på bæredygtig omstilling og planlægning. Plandokumenter på udvalgte planområder, og dokumenter for feltturens geografiske områdekommune, virksomheder, NGO’er og vidensinstitutioner.

Tilrettelæggelse og indsats

Kurset tilrettelægges i samarbejdet mellem kursusansvarlig og forelæsere, og vil udvikle sig i form og indhold løbende efter studerendes behov og aktuelle problemstillinger i planlægningens bidrag til bæredygtig omstilling.

  • Studieindsats

10 ECTS = 270 timer: 40 timer til forelæsninger og gruppearbejde ’i klassen’ (10 kursusgange @ 4 timer); 40 timer til deltagelse i feltkurset; 70 timer til forberedelse af kursusgange (10 kursusgange @ 7 timer); 10 timer til ekstra forberedelse af feltkursus; 50 timer til gruppeopgaver og -feedback; 30 timer til udarbejdelse af eksamensopgave; 30 timer til forberedelse og deltagelse i mundtlig eksamen.

  • Læringsform Arbejds- og studiemetoder består i analytisk læsning af forskellige dokumenter knyttet til den kommende feltturs områder og teori til bearbejdning af analyse af feltområder på feltturen for gruppeopgave. I fokus for teori vil være akademiske tidsskriftsartikler og boguddrag om bæredygtig omstilling, governance, og planlægning, og om planlægningens betydning for bæredygtig omstilling. Desuden læsning af planpolitiske dokumenter fra virksomheder, kommuner, region, styrelser og EU for at afklare hensigter bag planindsatsen. Læsning af metodisk litteratur fokuserer på forandringsteorier (TOC) samt feltarbejdsmetoder. I kursets første del arbejder man fokuseret på feltturen og forbereder besøg, interviews mm. Under feltturen på Bornholm vil de kursusansvarlige arrangere obligatoriske besøg og gæsteoplæg, mens grupperne selv skal gøre egne feltstudier ud fra interesseområder. Feltturen afsluttes med en minikonference hvor grupperne fremlægger de foreløbige resultater til gæster og vejledere i form af et abstract og en PowerPoint præsentation. Studerende deltager i forelæsninger og diskussioner, forberedelse af mundtlige oplæg over nøgletekster, samt udformning af synopsis for eksamensopgave bistået af vejledning.

  • Læringsaktiviteter

• Holdundervisning med forelæsninger, diskussioner og gruppearbejde.

• Gruppedannelse som afsæt for diskussioner undervejs, for feltturens egne undersøgelser og opgaveudarbejdelse (se sidste punkt), samt endelig eksamensopgave udformning og gruppeeksamen.

• Vejledning i gruppearbejdet på felttur og i opgave.

• Felttur med overnatning, besøg i kommune, på energi- og miljøanlæg, hos industrier og fødevareproducenter, i naturområder, mm.

• Opgaver undervejs: udformning af problemområde, interviewplan og læsningsplan for feltturens undersøgelser, dernæst udformning af abstract for feltturens resultater og af PowerPoint præsentation for alle på kurset samt gæster fra felten.

• Opgaveaflevering for hele kurset.

Udbudsformat 

Forelæsninger foregår på Campus og på feltturens destination. Felttur - 5 dage. Gæsteoplæg fra erhvervsfolk, NGO og vidensinstanser fra feltområdet.

Undervisningsevaluering

Evaluering sker løbende mundtligt samt ved kursusafslutning, hvor kurset evalueres i en dialog mellem studerende og underviser. Hertil kommer en skriftlig evaluering som gennemføres mindst hver 6. semester.

Skriftlige evalueringer går til underviser(e), studieleder og studienævn med henblik på kvalitetsudvikling af uddannelsen.

Se mere om evalueringer på studienævnets side på intranettet.

Program

Model for hver kursusgang før og efter felttur

  1. Forelæsning om teori og emne med diskussion i grupper eller plenum (2x45min). Som forberedelse til hver forelæsning læses typisk to videnskabelige artikler, bogkapitler el lign. (pensum), og der vil være supplerende materiale som f.eks. kan bruges til feltarbejdet.

  2. Efter hver forelæsning arbejder de studerende selvstændigt i grupper (2x45min), hvor der udarbejdes et skriftligt notat i god skriftlig kvalitet jf. "notat template” udleveret og med brug af internet ressourcer, kursuslitteratur og øvrig litteratur. Alle notater uploades i TEAMS så de bliver tilgængelige for de andre grupper og de derved kan benyttes kollektivt. Før felttur (forelæsning 1-7) kontekstualiserer de studerende teori/metode og klassediskussioner ift. Bornholm. Efter felttur (forelæsning 8-10) benyttes samme arbejdsprocedure, med fokus på planlægningsperspektiver ift. til den konkrete forelæsning, erfaringer fra feltrapporten og relevans for gruppeeksamensessay.

  3. Grupperne planlægger desuden deres feltarbejde på Bornholm, inklusiv konkrete interviewaftaler. Dette gøres i uge 7 – 10. De fremlægger planen for deres feltarbejde i starten af uge 10.

  4. Konkrete planer og reguleringer vil ikke blive gennemgået systematisk, for at undgå overlap med K1 kurset, men de studerende kan trække på den rige databank af planer etc. som blev udviklet på K1 kurset (se Moodle) ift. de konkrete sektorer og problemstillinger de adresserer på feltarbejdet.

Foreløbigt kursusprogram

  1. Introduktion til kurset og til de forskellige forvaltningsområder (relation til K1 kurset).
  2. Etnografisk feltarbejde: indsamling og analyse af kvalitative og kvantitative data.
  3. Regionale innovationssystemer og lokal udvikling igennem bæredygtig omstilling.
  4. Planlægning af bæredygtig omstilling på Bornholm med oplæg fra Bornholms Regionskommune.
  5. Planteorier og helhedsorientering i planlægning ift. bæredygtig omstilling. 5.a Borger- og aktørinddragelse: ekstra forelæsning sammen med K2 Metodekurset.
  6. Kommunikativ planlægning og mundtlig præsentationsteknik. Gruppernes præsentation af feltarbejdsplaner og interviewguides.
  7. Kommuner og regioner som drivkraft i bæredygtig omstilling.

Felttur på Bornholm (uge 11) - Søndag aften: Udrejse til Bornholm (Nexø Hostel). - Mandag og ½ tirsdag: Fælles program for alle hele dagen. - ½ tirsdag, onsdag og torsdag: Gruppernes individuelle feltarbejde. - Fredag: Fælles minikonference i Rønne og hjemrejse.

  1. Planlægning af bæredygtig omstilling i et internationalt perspektiv.
  2. Planlægning af bæredygtig omstilling i lyset af reorganiseringen af produktion og forbrug.
  3. Missioner som retningssættende for bæredygtighed i politik og i virksomheder. Evaluering.

Aflevering af gruppeeksamensopgave (essay), som struktureres i henhold til TOC-teori og metode.

Mundtlig gruppeeksamen

BEDØMMELSE
Læringsmål 

Viden, færdigheder og kompetencer:

  • kan danne sig overblik over generelle analytiske og teoretiske perspektiver på planlægningen og facilitering af bæredygtig omstilling

  • kan med udgangspunkt i generelle teoretiske perspektiver at evaluere og vælge mulige fremgangsmåder til analyse af planlægningstiltag i udvalgte sektorer

  • kan med udgangspunkt i en praktisk planlægningsproblemstilling at identificere relevante generelle teoretiske perspektiver på planlægningen og planlægningsprocessen og forskellige måder at facilitere denne på

  • kan vurdere og evaluere forskellige samfundsvidenskabelige teoretisk-analytiske perspektiver og deres relevans for forskellige sektorer og planlægningsproblemstillinger

  • kan reflektere over betydning af det teknisk-naturvidenskabelige grundlag for bæredygtig omstilling.

Prøveform
Mundtlig gruppeprøve på baggrund af skriftlig aflevering.

Grupperne kan bestå af 2-6 studerende.

Det skriftlige produkt skal for:
- 2 studerende have et omfang på 14.400-28.800 tegn inkl. mellemrum.
- 3 studerende have et omfang på 16.800-33.600 tegn inkl. mellemrum.
- 4 studerende have et omfang på 16.800-33.600 tegn inkl. mellemrum.
- 5 studerende have et omfang på 19.200-38.400 tegn inkl. mellemrum.
- 6 studerende have et omfang på 19.200-38.400 tegn inkl. mellemrum.
Omfangskravene er inklusive eventuel forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, figurer og andre illustrationer, men eksklusive eventuelle bilag.

Eksaminationstiden inkl. votering fastsættes således:
Ved 2 studerende 30 minutter.
Ved 3 studerende 45 minutter.
Ved 4 studerende 60 minutter.
Ved 5 studerende 65 minutter.
Ved 6 studerende 70 minutter.

Der foretages en individuel bedømmelse af den enkelte studerendes præstation.
Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af de(t) skriftlige produkt(er) og den mundtlige prøve.

Tilladte hjælpemidler til prøven: alle

Bedømmelse: 7-trinsskala
Censur: intern medbedømmer
Omprøveform
Samme som ordinær eksamen / same form as ordinary exam
Prøveform ved særlige tilfælde
Prøveform og bedømmelses-kriterier (udmøntet)

Prøveform

Gruppeeksamen baseret på gruppeopgave. Eksamen foregår som følger:

• Eksaminator udfærdiger individuelle eksamensspørgsmål (1 spørgsmål per gruppemedlem), der tager udgangspunkt i gruppeopgaven og adresserer relevante teorier, begreber eller metoder relateret til pensum.

• Hvert gruppemedlem modtager på e-mail ét eksamensspørgsmål 3 hverdage før dagen for eksamen. Spørgsmålene fordeles tilfældigt blandt gruppemedlemmerne. På basis af spørgsmålet forberedes et individuelt mundtligt oplæg på 3-4 minutter, støttet af 1-2 slides.

• Alle gruppemedlemmers individuelle slides samles i én præsentation forud for eksamen.

• Til eksamen holder hver studerende (gruppemedlem) sit oplæg på 3-4 minutter, hvorefter den studerende eksamineres individuelt i 4-5 minutter.

• Når alle studerende er blevet eksamineret individuelt, foregår den mundtlige prøve som en samtale mellem eksaminator og gruppen. Dialogen knytter an til feltarbejdet og den gennemførte analyse.

Bedømmelseskriterier

I bedømmelsen af ’Grundlag for planlægning – Grundkursus med feltstudier’ vil der blive lagt vægt på i hvor høj udstrækning den studerende:

• Kan reflektere over betydningen af det teknisk-naturvidenskabelige grundlag for bæredygtig omstilling.

• Kan vurdere og evaluere forskellige samfundsvidenskabelige teoretisk-analytiske perspektiver og deres relevans for forskellige sektorer, planlægningsproblemstillinger og bæredygtig omstilling.

• Kan vurdere og evaluere lokal planlægnings betydning for bæredygtig omstilling.

• Kan vurdere og reflektere over feltarbejdsmetoder og deres relevans for forskellige empiriske problemstillinger og situationer, eksemplificeret igennem feltstudiet på Bornholm.

• Kan vurdere og diskutere relevans af teori- og metodeelementer fra forelæsningerne og kursuslitteraturen ift. udvikling af eksamensopgavens empiriske emnefelt.

Desuden hvorvidt den skriftlige eksamensopgave opfylder alle formelle krav. Der lægges vægt på, at den skriftlige fremstilling i opgaven er videnskabelig klar og præcis, at opgaven er logisk inddelt i kapitler og afsnit, med tydelige og dækkende overskrifter, og korrekt henvisning til figurer/tabeller og kilder, og et minimum af stavefejl og grammatikfejl.

Obligatorisk deltagelse i kursets felttur

For at bestå kurset skal man deltage i kursets 5-dages felttur, da det kun er under denne felttur, at man kan tilegne sig erfaring med og kompetencer i de feltarbejdsmetoder som er centrale læringsmål i kurset.

Eksamenskode(r)
Eksamenskode(r) : U60015
Sidst ændret 17/10/2023

Undervisningsgange:

Vis kursusgange for Hold: 1 Find kalender (1) PDF til print (1)

Fredag 09-02-2024 08:15 - 09-02-2024 12:00 i uge 06
Grundlag for planlægning - Grundkursus med feltstudier (BO)

Tirsdag 13-02-2024 12:15 - 13-02-2024 16:00 i uge 07
Grundlag for planlægning - Grundkursus med feltstudier (BO)

Fredag 23-02-2024 08:15 - 23-02-2024 12:00 i uge 08
Grundlag for planlægning - Grundkursus med feltstudier (BO)

Tirsdag 27-02-2024 12:15 - 27-02-2024 16:00 i uge 09
Grundlag for planlægning - Grundkursus med feltstudier (BO)

Fredag 01-03-2024 08:15 - 01-03-2024 12:00 i uge 09
Grundlag for planlægning - Grundkursus med feltstudier (BO)

Tirsdag 05-03-2024 12:15 - 05-03-2024 16:00 i uge 10
Grundlag for planlægning - Grundkursus med feltstudier (BO)

Fredag 08-03-2024 08:15 - 08-03-2024 12:00 i uge 10
Grundlag for planlægning - Grundkursus med feltstudier (BO)

Mandag 11-03-2024 08:15 - 11-03-2024 18:00 i uge 11
Grundlag for planlægning - Grundkursus med feltstudier - Feltkursus (BO)

Tirsdag 12-03-2024 08:15 - 12-03-2024 18:00 i uge 11
Grundlag for planlægning - Grundkursus med feltstudier - Feltkursus (BO)

Onsdag 13-03-2024 08:15 - 13-03-2024 18:00 i uge 11
Grundlag for planlægning - Grundkursus med feltstudier - Feltkursus (BO)

Torsdag 14-03-2024 08:15 - 14-03-2024 18:00 i uge 11
Grundlag for planlægning - Grundkursus med feltstudier - Feltkursus (BO)

Fredag 15-03-2024 08:15 - 15-03-2024 18:00 i uge 11
Grundlag for planlægning - Grundkursus med feltstudier - Feltkursus (BO)

Fredag 22-03-2024 08:15 - 22-03-2024 12:00 i uge 12
Grundlag for planlægning - Grundkursus med feltstudier (BO)

Tirsdag 02-04-2024 12:15 - 02-04-2024 16:00 i uge 14
Grundlag for planlægning - Grundkursus med feltstudier (BO)

Fredag 05-04-2024 08:15 - 05-04-2024 12:00 i uge 14
Grundlag for planlægning - Grundkursus med feltstudier (BO)

Onsdag 17-04-2024 09:45 - 17-04-2024 10:00 i uge 16
Grundlag for planlægning - Grundkursus med feltstudier - Aflevering af skriftlig prøve (BO)

Torsdag 02-05-2024 08:15 - Fredag 03-05-2024 18:00 i uge 18
Grundlag for planlægning - Grundkursus med feltstudier - Mundtlig prøve (BO)

Torsdag 08-08-2024 10:00 - 08-08-2024 10:00 i uge 32
Grundlag for planlægning - Grundkursus med feltstudier - Aflevering af skriftlig omprøve (BO)

Torsdag 15-08-2024 08:15 - 15-08-2024 18:00 i uge 33
Grundlag for planlægning - Grundkursus med feltstudier - Mundtlig omprøve (BO)