PDF til print Find kalender

Speciale i Historie

Titel
Speciale i Historie
Oversat titel

Master's Thesis

Semester
E2023
Kandidatuddannelse i
Historie
Aktivitetstype

Obligatorisk

Undervisningssprog
Dansk
Studieordning

Læs mere om uddannelsen og find din studieordning på ruc.dk

TILMELDING OG STUDIEADMINISTRATIV DATA
Tilmelding

Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside

Deltagerantal
ECTS
30
Aktivitetsansvarlig
Kim Esmark (kesmark@ruc.dk)
Studieleder
Kim Esmark (kesmark@ruc.dk)
Undervisere
Studieadministration
IKH Tilmelding & Eksamen (ikh-eksamen@ruc.dk)
Aktivitetsnummer
U60136
FAGLIGT INDHOLD
Overordnet formål

Specialet er et større selvstændigt studiearbejde, der eksemplarisk, problemorienteret og med tværfagligt udsyn undersøger en selvvalgt historisk problemstilling.

I specialeforløbet demonstrerer den studerende sin viden om det valgte problemkompleks og dets relevante historiografi, sin mestring af historiefaglige teorier og metoder og sine færdigheder i at analysere, kategorisere, diskutere, argumentere, vurdere og reflektere kritisk på videnskabeligt grundlag og niveau.

Med specialet demonstrerer den studerende endvidere sine evner til kritisk at reflektere egen faglige position og vidensgrundlag og til at gennemføre og kommunikere indhold og resultater af en større akademisk undersøgelse.

Specialets eksemplariske og problemorienterede karakter sikrer samtidig, at den studerende tilegner sig viden, færdigheder og kompetencer, som kan anvendes i andre og bredere sammenhænge.

Som del af specialeforløbet følger den studerende det understøttende specialeseminar.

Uddybende beskrivelse

Specialet bygger ligesom uddannelsens øvrige projektarbejder på principperne i problemorienteret projektlæring og har som centralt element en række forskellige løbende feedback-former. Specialet i dets forskellige faser får således feedback fra underviser og medstuderende på specialeseminaret, fra specialevejlederen på vejledermøder, fra gruppemedlemmer (hvis specialet skrives i en gruppe), samt – hvis der vælges mundtlig eksamen – fra eksaminator og censor.

Pensum
Tilrettelæggelse og indsats

30 ECTS = ca 810 arbejdstimer, anslået fordelt på:

  • Opstartsmøde i semesteret før: 5 timer
  • Deltagelse i specialeseminar (mødetid, forberedelse, udarbejdelse af arbejdspapirer m.v.): 40 timer
  • Eksamen: ca 30 timer hvis mundtlig (forberedelse og deltagelse), 0 timer hvis skriftlig
  • Udarbejdelse af selve specialeafhandlingen, omfattende litteratursøgning, evt arkivbesøg, læsning og review af litteratur, skrivning af oplæg og arbejdspapirer, evt gruppemøder (hvis specialet skrives i gruppe), vejledermøder, udarbejdelse af specialet: resten
Udbudsformat 

Campus

Undervisningsevaluering
Program
BEDØMMELSE
Læringsmål 

  • Kan formulere en afgrænset historisk problemstilling og begrunde dens faglige og/eller samfundsmæssige relevans

  • Har dybtgående forskningsbaseret viden på internationalt niveau af relevans for den valgte problemstilling

  • Kan tilrettelægge og gennemføre undersøgelsen af det valgte problem med sikker og reflekteret brug af historiefaglige metoder, teorier og andre relevante redskaber og tilgange

  • Kan identificere relevante forskningsbidrag og -positioner og placere sin egen undersøgelse i relation hertil

  • Kan analysere, kategorisere, diskutere, argumentere og reflektere og vurdere på videnskabeligt grundlag

  • Kan formidle en historiefaglig undersøgelse og dens resultater med sikkerhed, klarhed og præcision på skrift

  • Kan indgå i kritisk faglig dialog om en videnskabelig undersøgelses design, proces, metode, teori og resultater

  • Kan overskue, sammenfatte og præsentere store mængder forskningsbaseret tekst og information på akademisk niveau

  • Kan selvstændigt igangsætte, planlægge og gennemføre en længere akademisk undersøgelses- og skriveproces

Prøveform
Speciale med eller uden mundtligt forsvar.

De(n) studerende kan vælge om specialet skal bedømmes alene på baggrund af specialeafhandlingen eller på baggrund af specialeafhandlingen og en mundtlig prøve, der tager udgangspunkt i specialeafhandlingen.


Specialeafhandlingen kan udarbejdes individuelt eller i en gruppe. Hvis man vælger at arbejde i gruppe, må gruppen bestå af 2-4 studerende.

Specialet skal for:
- 1 studerende have et omfang på 120.000-153.600 tegn inkl. mellemrum.
- 2 studerende have et omfang på 144.000-204.000 tegn inkl. mellemrum.
- 3 studerende have et omfang på 168.000-230.400 tegn inkl. mellemrum.
- 4 studerende have et omfang på 192.000-254.400 tegn inkl. mellemrum.

Omfangskravene er inklusive eventuel forside, indholdsfortegnelse, resumé, litteraturliste, figurer og andre illustrationer, men eksklusive eventuelle bilag.

Specialet skal forsynes med et resumé.
Specialer skrevet på dansk, norsk eller svensk skal forsynes med et resumé på engelsk. Specialer skrevet på et fremmedsprog (bortset fra svensk og norsk) kan forsynes med et resumé på dansk.
Resuméet indgår i den samlede bedømmelse.

Specialer skrevet af en gruppe, skal være individualiseret ved aflevering, for at en bedømmelse udelukkende på baggrund af specialeafhandlingen er mulig. Individualiseringen skal være reel og vise, hvilken studerende, der har hovedansvaret for de enkelte afsnit. Indledning, konklusion og resumé er omfattet af fællesansvar.

Den eventuelle mundtlige prøve er en individuel prøve for studerende, der har udarbejdet specialeafhandlingen alene eller har anmodet om individuel prøve. Øvrige mundtlige specialeprøver afholdes som gruppeprøver.
Ved den eventuelle mundtlige prøve tages der udgangspunkt i hele specialeafhandlingen.

Eksaminationstiden inkl. votering fastsættes således:
Ved 1 studerende 30 minutter.
Ved 2 studerende 60 minutter.
Ved 3 studerende 75 minutter.
Ved 4 studerende 90 minutter.

Der foretages en individuel bedømmelse af den enkelte studerendes præstation.
Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af specialeafhandlingen og den eventuelle mundtlige præstation.
Stave- og formuleringsevnen i specialet indgår i bedømmelsen.

Tilladte hjælpemidler ved prøven: PowerPoint præsentation eller tilsvarende samt noter til oplæg/præsentation.

Bedømmelse: 7-trinsskala
Censur: ekstern
Omprøveform
Samme som ordinær eksamen / same form as ordinary exam
Prøveform ved særlige tilfælde
Prøveform og bedømmelses-kriterier (udmøntet)

Hvis der vælges mundtlig specialeeksamen foregår det som en pro-jekteksamen: der indledes med et kort individuelt oplæg fra den (eller de) specialestuderende, hvorefter der udfolder sig en faglig samtale, ledet af eksaminator og med deltagelse af censor. Samtalen tager udgangspunkt i specialeafhandlingen og giver den/de studerende mulighed for at demonstrere evnen til også mundtligt (og sammen, hvis der er tale om en gruppe) at formidle, uddybe, nuancere og diskutere den gennemførte undersøgelse. Hvor det er relevant kan samtalen også inddrage undersøgelsens bredere historiske og videnskabelige kontekst. Bedømmelseskriterier: Se læringsmål.

Eksamenskode(r)
Eksamenskode(r) : U60136
Sidst ændret 27/02/2023

Undervisningsgange:

Vis kursusgange for Hold: 1 Find kalender (1) PDF til print (1)

Tirsdag 08-08-2023 12:15 - 08-08-2023 16:00 i uge 32
Specialeseminar (HIS) - på RUCs bibliotek

Fredag 11-08-2023 12:15 - 11-08-2023 16:00 i uge 32
Specialeseminar (HIS)

Tirsdag 15-08-2023 12:15 - 15-08-2023 16:00 i uge 33
Specialeseminar (HIS)

Tirsdag 02-01-2024 10:00 - 02-01-2024 10:00 i uge 01
Specialeaflevering