Historical theory and historiography

Obligatorisk

Læs mere om uddannelsen og find din studieordning på ruc.dk

Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside

Når du tilmelder dig studieaktiviteter, skal du være opmærksom på, om der er sammenfald i tidspunkterne for studieaktiviteter og eksamen. Uddannelsesplanlægningen tager udgangspunkt i, at det er muligt at gennemføre et anbefalet studieforløb uden overlap. Men omkring valgfrie elementer og studieplaner som går ud over de anbefalede studieforløb, kan der forekomme overlap, alt efter hvilke kurser du vælger.

Kurset giver de studerende et overblik over væsentlige teoretiske og arbejdsmæssige tilgange, perspektiver, som historikere har anvendt og debatteret gennem det 19.-20. århundrede, med særligt henblik på påvirkninger fra og inddragelser af andre samfunds- og kulturvidenskaber. Kurset er problem- og praksisorienteret og har til formål at gøre de studerende i stand til at skelne, vurdere og vælge kvalificeret mellem relevante teorier, tilgange og arbejdsmåder og til selvstændigt at anvende sådanne teorier, tilgange og arbejdsmåder i eksemplariske formuleringer af konkrete historiefaglige problemstillinger og forskningsstrategier.

Historiefaget har været gennem adskillige teoretiske udfordringer og udviklinger gennem det 19.-20. århundrede, som har medført dels markante skift i, hvad der konkret studeres og hvordan det gøres, dels løbende debatter om historiefagets grundlag, afgrænsning og rolle. Med afsæt i en problemorienteret oversigt over hovedlinjer i de sidste århundreders historieforskning arbejdes der på kurset med seks udvalgte tilgange eller teoretiske perspektiver i det historiske felt og med disse tilganges placering i den bredere historiografiske kontekst. Målet med kurset er at sætte deltagerne i stand til selvstændigt at reflektere og anvende de behandlede tilgange på et konkret historisk emne. Hver kursusgang falder derfor i to dele: (1) en forelæsningsdel, hvori dagens tilgang/teoretiske perspektiv gennemgås og forklares med udgangspunkt i en oversigtstekst; (2) en workshp-del, hvori forelæser og deltagere sammen diskuterer en forskningsartikel med et konkret eksempel på hvordan den pågældende tilgang kan udmøntes i praksis. Kurset kombinerer på den måde forelæsninger med praktiske aktiviteter og øvelser, der træner den reflekterede anvendelse af teorier og arbejdsmåder.

Grundbog: Erling Sandmo, Tid til historie. En bog om historiske spørgsmål (Reitzels forlag, 2016). Øvrige tekster vil fremgå af kursets moodle-site.

10 ECTS = ca. 270 arbejdstimer anslået fordelt på: Mødetimer på kurset: 32 (8 x 4 timer). Løbende forberedelse, bearbejdning af noter m.v.: ca. 150 timer (ca. 15 timer pr. kursusgang i snit) Eksamensopgave: ca. 40 timer Buffertid: ca. 40 timer

Kurset finder sted på campus og kombinerer forelæsninger af underviser, studenteroplæg samt diskussion i grupper og i plenum.

Kurset som helhed evalueres i fællesskab på sidste kursusgang.

Indhold og program for de enkelte kursusgange vil fremgå af kursets moodle-side.

• Har viden om væsentlige forskningsområder, teoretiske positioner og arbejdsmåder i det historiefaglige felt i det 19. og 20. århundrede

• Har indsigt i historikernes brug af teorier, begreber, spørgsmål og arbejdsmåder fra andre samfunds- og kulturvidenskaber

• Kan identificere og indplacere konkrete historiske forskningsbidrag i en bredere historiografisk kontekst

• Kan forstå og sondre mellem forskellige historiefaglige, herunder tværfagligt orienterede, arbejdsmåder og brug af teorier

• Kan omsætte forskellige teorier, tilgange og arbejdsmåder i formulering af konkrete historiefaglige problemstillinger og forskningsstrategier

• Kan skelne, vurdere og begrunde valg af forskellige historiefaglige tilgange og arbejdsmåder i forhold til konkrete problemstillinger

• Kan læse og tilegne sig vanskelig teoretisk orienteret videnskabelig tekst

Den skriftlige hjemmeopgave består af tre dele: (1) en redegørelse for to af de tilgange/teorier, der er blevet behandlet på kurset, (2) en kort præsentation af et selvvalgt historisk emne, (3) en skitsering i relation til emnet af to forskellige problemformuleringer, én for hver af de to tilgange/teorier. Formålet med opgaven, og det opgaven bliver bedømt på, er således at demonstrere både forståelse af de behandlede tilgange/teorier (herunder at kunne placere dem i deres historiografiske kontekst) og evne til at omsætte dem i praksis i begrundet formulering af problemstillinger. I bedømmelsen vægtes det også, at den sproglige fremstilling er klar og korrekt og at besvarelsen inddrager den relevante kursuslitteratur.