KLADDE

PDF til print Find kalender

(AFLYST) Markedsgørelse i den offentlige sektor (Specialiseringskursus)

Titel
(AFLYST) Markedsgørelse i den offentlige sektor (Specialiseringskursus)
Oversat titel

Advanced study seminar

Semester
F2023
Kandidatuddannelse i
Socialvidenskab * / Politik * / Politik og Forvaltning * / Politik og Forvaltning / Socialvidenskab
Aktivitetstype

Valgfrit

Undervisningssprog
Dansk
Studieordning
TILMELDING OG STUDIEADMINISTRATIV DATA
Tilmelding
Deltagerantal
ECTS
10
Aktivitetsansvarlig
Ole Helby Petersen (olehp@ruc.dk)
Studieleder
Carina Saxlund Bischoff (carinasb@ruc.dk)
Undervisere
Studieadministration
ISE Studieadministration (ise-studieadministration@ruc.dk)
Aktivitetsnummer
U60393
FAGLIGT INDHOLD
Overordnet formål

Et specialiseringskursus har til formål at give de studerende mulighed for at fordybe sig i et emnefelts teorier/teoriretninger og empiriske anliggender. Kurset sætter de studerende i stand til kompetent at kunne vælge og argumentere for en teori/teoriretnings anvendelighed og relevans i forhold til givne problemstillinger. De udbudte kurser er baseret på instituttets forskning på feltet og viden på højeste internationale niveau. Kursernes specifikke emnefelt vil være beskrevet i aktivitetsbeskrivelsen.

Specialiseringskurser på Politik og Forvaltning udbydes under et af tre profilområder:

  • Demokrati, interessevaretagelse og politisk kommunikation
  • Organisation, styring og ledelse
  • Velfærdsstat og samfund
Uddybende beskrivelse

Den offentlige sektor udfordres og suppleres i stigende grad af private aktører og nye organiseringsformer, som udsætter offentlige velfærdsområder for markedsgørelse og konkurrence. Der er tale om en forvaltningstrend af højaktuel betydning for, hvordan den offentlige sektor såvel i dag som i fremtiden leverer ydelser til borgerne. Kurset vil behandle markedsgørelse i den offentlige sektor fra en teoretisk og praktisk indgangsvinkel, og et centralt element i forløbet er at kombinere teori og empiri.

Formålet med faget er at opnå analytisk såvel som praktisk indsigt i centrale politologiske problemstillinger relateret til den voksende brug af forskellige markedsløsninger med eksempler fra Danmark såvel som fra udlandet. Vi fokuserer på 5 hovedtendenser i markedsgørelsen af den offentlige sektor: frit valg med borgeren i centrum, offentlig-private partnerskaber (OPP), udlicitering af offentlige service og offentlige indkøb, offentlig-private innovationspartnerskaber (OPI) og privatisering. Hertil suppleres med aktuelle eksempler såsom privatiseringen af DONG og Statens Seruminstitut.

Kurset udvikler de studerendes viden og kompetence til at analysere problemstillinger relateret til den stigende markedsgørelse af den offentlige sektor. Kurset giver de studerende en grundlæggende indsigt i centrale modeller for offentligt-privat samspil samt dybere kendskab til en række teorirammer, der kan anvendes til analyser af fagets emneområde. Faget giver de studerende kompetencer til at arbejde videre med markedsgørelse og offentligt-privat samarbejde fx i specialesammenhæng samt et fundament for at varetage arbejdsmæssige funktioner i offentlige og private organisationer.

Pensum

Kurset trækker bl.a. på nedenstående grundbog af Petersen og Brogaard samt en række videnskabelige artikler, som opdateres løbende og vil fremgå af kursets Moodle-side. Nedenfor er indsat eksempler på artikler, der typisk indgår som en del af pensum.

Petersen, Ole Helby og Brogaard, Lena. (2022). Offentligt-Privat Samspil - En introduktion til centrale teorier, modeller og erfaringer. København: DJØF Forlaget

Hart, O., Shleifer, A., & Vishny, R. W. (1997). The proper scope of government: theory and an application to prisons. The Quarterly Journal of Economics, 112(4), 1127-1161.

Provan, Keith G, and Kenis, Patrick (2008). Modes of Network Governance: Structure, Management, and Effectiveness. Journal of Public Administration Research and Theory 18 (2): 229–52.

Boyer, E. J., Van Slyke, D. M., & Rogers, J. D. (2016). An empirical examination of public involvement in public-private partnerships: Qualifying the benefits of public involvement in PPPs. Journal of Public Administration Research and Theory, 26(1), 45-61. (17 s.)

Trætteberg, H.S. and Fladmoe, A. (2020). Quality differences of public, for-profit and nonprofit providers in Scandinavian welfare? User satisfaction in Kindergartens. VOLUNTAS: International Journal of Voluntary and Nonprofit Organizations, 31, 153–167.

Tilrettelæggelse og indsats

Kurset tæller 10 ECTS point svarende til, at den studerende bruger 270 timer på faget.

Der er 24 timers holdundervisning fordelt på 12 dobbelttimer. Kurset forudsætter den studerendes aktive medvirken og engagement på de forskellige kursusgange. For at få en maksimal læringseffekt skal kursuslitteraturen læses og studeres grundigt til hver gang svarende til i alt ca. 120 timers forberedelse. Studerende forventes derudover at udarbejde små hjemmeopgaver relateret til pensum og aktuelle problemstillinger (f.eks. finde korte avisartikler til diskussion i grupper eller forberede øvelser ud fra læsespørgsmål fra underviserne), evt. holde et kort oplæg, samt indgå aktivt i diskussioner af pensum og empiriske problemstillinger i plenum og i grupper. Samlet antages et tidsforbrug på ca. 20 timer hertil. Eksamen er en mundtlig prøve med forberedelse, som antages at kræve ca. 100 timer.

Udbudsformat 
Undervisningsevaluering

Aktiviteten evalueres regelmæssigt ud fra studienævnets evalueringsprocedure. Den aktivitetsansvarlige vil blive orienteret om en eventuel evaluering af aktiviteten ved semesterstart se link til studienævnets evalueringspraksis her https://intra.ruc.dk/nc/for-ansatte/organisering/raad-naevn-og-udvalg/oversigt-over-studienaevn/studienaevn-for-samfundsstudier/arbejdet-med-kvalitet-i-uddannelserne.

Program

Der udsendes via moodle et detaljeret program inden kurset startes.

BEDØMMELSE
Læringsmål 

  • med faglig relevant terminologi kunne redegøre for og vurdere fordele og ulemper ved forskellige teorier/teoretiske retninger indenfor det aspekt af et emnefelt, som specialiseringskurset beskæftiger sig med.

  • være i stand til sikkert og selvstændigt at vurdere, vælge og anvende relevante teorier i forhold til en problemstilling.

  • kritisk kunne reflektere over den behandlede tematiks betydning for uddannelsens genstandsfelt.

  • udføre analyser på et videnskabeligt grundlag og forholde sig kreativt og løsningsorienteret til centrale problemstillinger inden for kursets tema.

  • formidle sin indsigt i en sproglig form, der er faglig præcis, velstruktureret og velargumenteret.

Prøveform
Individuel mundtlig prøve med forberedelsestid.

Forberedelsestid inkl. udtrækning: 25 minutter.
Eksaminationstid inkl. votering: 25 minutter.

Tilladte hjælpemidler: Alle (dog kun medbringe noter udarbejdet under forberedelsen med ind til selve den mundtlige prøve).

Bedømmelse: 7-trinsskala
Censur: intern medbedømmer
Omprøveform
Samme som ordinær eksamen / same form as ordinary exam
Prøveform ved særlige tilfælde
Prøveform og bedømmelses-kriterier (udmøntet)

Redegøre for og vurdere fordele og ulemper ved centrale teorier og begreber inden for offentlig-privat samspil og markedsgørelse.

Demonstrere evnen til sikkert og selvstændigt at vurdere, vælge og anvende disse teorier på empiriske problemstillinger relateret til markedsgørelse i indland, udland og i sammenligning herimellem.

Reflektere over betydningen af markedsgørelse i et bredere samfundsperspektiv.

Analysere og diskutere centrale problemstillinger inden for hver model for offentlig-privat samspil samt på tværs af modellerne, dvs. i et bredere markedsgørelsesperspektiv.

Formidle sin indsigt i en sproglig form, der er faglig præcis, velstruktureret og velargumenteret.

Eksamenskode(r)
Eksamenskode(r) : U60393
Sidst ændret 21/12/2022

Undervisningsgange: