PDF til print    Find kalender

Projekt i kommunikation

Semester
F2023
Uddannelse
Kommunikation *
Aktivitetstype
Kandidatprojekt
Undervisningssprog
Dansk
Tilmelding

Du skal tilmelde dig på stads i tilmeldingsperioden, som du kan se på intra

Tilmelding til projekteksamen: Du skal huske at bekræfte din tilmelding til projektet, ved at tilmelde dig eksamen med din projektgruppe, når projektdannelsen er slut. Du skal tilmelde dig via stads

Når du tilmelder dig studieaktiviteter, skal du være opmærksom på, om undervisning og eksamen i de forskellige studieaktiviteter er på samme tidspunkt. RUC planlægger studieaktiviteter sådan, at der ikke er overlap, hvis du følger dit anbefalede studieforløb. I forhold til valgfrie elementer og studieplaner, som afviger fra det anbefalede studieforløb, kan der dog forekomme overlap, alt efter hvilke kurser du vælger.

Uddybende beskrivelse

Da der kun vil være relativt få studerende på Projekt i kommunikation, vil der ikke være den sædvanlige projektdannelse. Studerende på Projekt i kommunikation skal ved semesterstart kontakte studieleder Anja Mølle Lindelof (lindelof@ruc.dk), som vil organisere en særlig projektdannelse for de pågældende.

Projektforløbet

Projektet udføres som gruppeprojekt med 2-6 deltagere, men studielederen kan i særlige tilfælde tillade at en studerende udarbejder et projekt eller eksamineres alene. Projektarbejdet afsluttes med udarbejdelsen af en skriftlig projektrapport.

Projektarbejdet kan omfatte udarbejdelsen af et kommunikationsprodukt, så som en kampagne, video, flyer, website, app e.l.

Eksamensadministration
IKH Tilmelding & Eksamen (ikh-eksamen@ruc.dk)
Aktivitetsansvarlig
Anja Mølle Lindelof (lindelof@ruc.dk)
ECTS
15
Læringsudbytte/bedømmelseskriterier
  • Forskningsbasereret viden om de teoretiske, metodiske og praktiske problemer og muligheder, der knytter sig til kommunikation i og fra institutioner, virksomheder og foreninger, til udvalgte målgrupper og mellem forskellige aktørgrupper

  • Forskningsbaseret viden om begreber, teorier og metoder med særligt henblik på planlægning og tilrettelæggelse af kommunikationsmateriale og/eller kommunikations- og informationsprocesser

  • Færdigheder i at kunne planlægge, designe og vurdere et produkt, der sigter mod kommunikation af viden til en eller flere nærmere afgrænsede målgrupper

  • Færdigheder i at kunne tilrettelægge, gennemføre og vurdere en kommunikations- eller informationsindsats , der sigter mod formidling af eller kommunikation om viden til en eller flere nærmere afgrænsede målgrupper eller mellem forskellige aktørgrupper

  • Færdigheder i at kunne tage ansvar for valg af teori og metode til empiriske analyser af kommunikative processer, herunder at kunne evaluere, diskutere og bedømme teoretiske, metodiske og praktiske problemstillinger.

  • Kompetencer i selvstændigt at kunne igangsætte og gennemføre et projektarbejde om kommunikationsindssatser samt indgå professionelt i samarbejde med andre.

  • Kompetencer i at kunne håndtere og styre komplekse og uforudsigelige kommunikationsplanlægningsstrategier, som forudsætter nye løsningsmodeller

  • Kompetencer i selvstændigt at kunne tage ansvar for egen faglige udvikling og specialisering inden for kommunikationsområdet

Overordnet indhold

Projekt om et selvvalgt problem i relation til kommunikation. Emnet for projektarbejdet vælges af de studerende i overensstemmelse med kravene til læringsudbytte og evt. nærmere afgrænsede emner og temaer som studienævnet har fastsat.

Projektet kan være overvejende teoretisk eller indeholde et eller flere eksempler på planlægning, gennemførelse og vurdering af en selvstændig produktion, eller selvstændig tilrettelæggelse, gennemførelse og vurdering af en kommunikationsproces.

Type

Projekt

Undervisnings- og arbejdsform

Projektarbejdet afsluttes med udarbejdelsen af en skriftlig projektrapport.

Projektarbejdet kan omfatte udarbejdelsen af et kommunikationsprodukt, så som en kampagne, video, flyer, website, app e.l. I de tilfælde hvor den skriftlige rapport er ledsaget af et kommunikationsprodukt, skal rapporten indeholde en redegørelse for de teoretiske og praktiske overvejelser i forbindelse med planlægning, tilrettelæggelse og eventuelt vurdering af produktet, og for de erfaringer der er gjort gennem arbejdet. I produkter, der indeholder skriftlig eller mundtlig tekst, lægges der vægt på, at den sproglige fremstilling svarer til kommunikationens indhold og formål, herunder målgruppens forudsætninger, og at den overholder normale formkrav med hensyn til grammatik, retsskrivning og udtale.

Pensumkrav
Projektrapporten skal tage afsæt i relevant, akademisk litteratur med et omfang på minimum 1000 sider.

Prøveform
Gruppeprøve for deltagerne i projektarbejdet.

Ved prøven tages der udgangspunkt i de studerendes projektrapport samt supplerende materiale. I prøven indgår individuelle oplæg inden for et selvvalgt emne, der er relevant for problematikken belyst i projektrapporten. Hvert individuelt oplæg inkl. spørgsmål hertil har en varighed på op til 5 min. De individuelle oplæg efterfølges af en dialog mellem de studerende og bedømmerne med udgangspunkt i projektet.

Der kan under prøven stilles spørgsmål inden for det faglige område, der relaterer til projektrapportens faglige område.

Der foretages en individuel bedømmelse på baggrund af projektrapport samt supplerende materiale og den enkelte studerendes mundtlige præstation.

Grupperne kan bestå af 2 til 6 studerende.

Omfangskravene for projektrapporten er:
For 2 studerende minimum 81.600 og maksimum 100.800 antal tegn inkl. mellemrum.
For 3 studerende minimum 81.600 og maksimum 100.800 antal tegn inkl. mellemrum.
For 4 studerende minimum 100.800 og maksimum 122.400 antal tegn inkl. mellemrum.
For 5 studerende minimum 100.800 og maksimum 122.400 antal tegn inkl. mellemrum.
For 6 studerende minimum 100.800 og maksimum 122.400 antal tegn inkl. mellemrum.

Omfangskravene er inklusive eventuel forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, resumé, figurer og andre illustrationer, men eksklusive eventuelle bilag.

Eksaminationstid inkl. votering er:
For grupper af 2 studerende 60 minutter.
For grupper af 3 studerende 75 minutter.
For grupper af 4 studerende 90 minutter.
For grupper af 5 studerende 105 minutter.
For grupper af 6 studerende 120 minutter.

Stave- og formuleringsevnen i projektrapporten indgår i bedømmelsen.

Tilladte hjælpemidler ved prøven: Disposition på maksimalt en A4-side samt præsentationsmateriale.

Bedømmelse: 7-trinsskala
Censur: intern medbedømmer
Omprøveform
Samme som ordinær eksamen / same form as ordinary exam
Eksamenskode(r)
Eksamenskode(r) : U40024
Sidst ændret 06/03/2023

Undervisningsgange:

Vis kursusgange for Hold: 1 Find kalender (1) PDF til print (1)

Torsdag 01-06-2023 10:00 - 01-06-2023 10:00 i uge 22
Projekt i kommunikation - Aflevering (KOMM)

Mandag 19-06-2023 08:15 - Fredag 30-06-2023 18:00 i uge 25 og uge 26
Projekt i kommunikation - Mundtlig eksamensperiode (KOMM)

Tirsdag 01-08-2023 08:15 - Torsdag 31-08-2023 18:00 i uge 31 til uge 35
Projekt i kommunikation - Mundtlig reeksamensperiode (KOMM)