PDF til print Find kalender

Sundhedsstudier i relation til en specifik tematik: Bæredygtig udvikling: Sundhed og miljø i et tværvidenskabeligt og samskabende perspektiv

Titel
Sundhedsstudier i relation til en specifik tematik: Bæredygtig udvikling: Sundhed og miljø i et tværvidenskabeligt og samskabende perspektiv
Oversat titel

Critical health studies concerning a specific theme

Semester
E2022
Kandidatuddannelse i
Sundhedsfremme og Sundhedsstrategier * / Tværvidenskabelige Sundhedsstudier
Aktivitetstype

Valgfrit

Undervisningssprog
Dansk
Studieordning

Læs mere om uddannelsen og find din studieordning på ruc.dk

TILMELDING OG STUDIEADMINISTRATIV DATA
Tilmelding

Du skal tilmelde dig på stads i tilmeldingsperioden, som du kan se på intra

Når du tilmelder dig studieaktiviteter, skal du være opmærksom på, om undervisning og eksamen i de forskellige studieaktiviteter er på samme tidspunkt. RUC planlægger studieaktiviteter sådan at der ikke er overlap, hvis du følger dit anbefalede studieforløb. I forhold til valgfrie elementer og studieplaner, som afviger fra det anbefalede studieforløb, kan der dog forekomme overlap, alt efter hvilke kurser du vælger.

Deltagerantal

Mindst 15 studerende skal være tilmeldt for at kurset gennemføres

ECTS
5
Aktivitetsansvarlig
Studieleder
Nicole Thualagant (nicole@ruc.dk)
Undervisere
Studieadministration
IMT Studieadministration (imt-studieadministration@ruc.dk)
Aktivitetsnummer
U60461
FAGLIGT INDHOLD
Overordnet formål

Kursets formål er at give de studerende mulighed for at fordybe sig i en særlig tematik i relation en sundhedsmæssig problemstilling. Studienævnet udbyder hvert år på 3. semester et antal kurser med hver sin tematik.

Uddybende beskrivelse

Kurset vil beskæftige sig med hvordan sundhedsfremme kan og bliver koblet til Klima, Natur og Miljø, både teoretisk og i praksis. Dette tema er ikke nyt og alligevel er der fortsat på mange områder tale om silotænkning, hvor sundhed og miljø fremstår som adskilte områder. Kurset vil i teori og praksis arbejde med at forbinde disse temaer og de studerende inddrages aktivt i at udvikle et tværfagligt vidensgrundlag igennem kurset, således at kurset også fungerer som et laboratorium for videnssamskabelse og corporate learning om sammenhængen mellem Sundhed og Bæredygtighed.

Kurset vil endvidere introducere til en række problemstillinger knyttet til de udfordringer vi som samfund og klode står overfor lige nu for klimaet og biodiversiteten i form af forskningsrapporter, dokumenter og anbefalinger der dokumenterer og kommer med bud på strategier for at imødekomme en række problemstillinger hvor sundhedsfremme, klima og miljø er gennemgående tema. Særligt vil kurset beskæftige sig med fødevarer i relation til sundhed og bæredygtighed, i form af bl.a. kostråd og politiske strategier på området.

Kurset vil være opbygget omkring tre temaer: I det første tema introduceres til et udvalg af de udfordringer, risici, strategier og teorier der knytter an til Sundhedsfremme, klima og miljø ud fra et tværvidenskabeligt perspektiv. Der læses tekster, der anlægger et internationalt perspektiv eller fokuserer på danske politikker og belyser hvordan sundhed og bæredygtighed kobles eller ikke kobles. Endvidere introduceres til teorier, der tematiserer og rammesætter tværgående og samfundsvidenskabelige og filosofiske forståelser og perspektiver på sundhed, bæredygtighed, miljø- og klimakrise.

Det andet tema omhandler mere specifikt samspillet mellem sundhed, fødevarer og bæredygtighed. Der fokuseres på fødevareområdet, som artikulerer en lang række udfordringer og problematikker knyttet til sundhed, klima og miljø. Der introduceres til en række miljø- og sundhedsdiskussioner knyttet til fødevarer, herunder biodiversitet, klima, ernæring, kost og livsstil, lokalsamfund, medborgerskab og inddragelse samt ulighed i sundhed, miljø og klima.

Det tredje tema er samskabelse. Kurset betoner sammenhængen mellem sundhed og bæredygtighed i teori og praksis, men i praksis vil man kunne iagttage, at der er mange steder hvor en sådan kobling ikke finder sted og hvor sundhed, klima og miljø fortsat opfattes som adskilte sfærer. Derfor vil kursets tredje del fungere som et vidensgenerende samskabelsesprojekt, hvor de studerende som en del af kursets krav til aktiv og tilfredsstillende deltagelse selv aktivt skal undersøge og bidrage til en vidensbase om Sundhed og Bæredygtighed.

Pensum

Information om pensum vil blive meddelt på moodle inden studiestart.

Tilrettelæggelse og indsats

Kurset er på 5 ECTS svarende til 135 timer, som fordeler sig således:

20 timers deltagelse i undervisningen

70 timers forberedelse til undervisningen

45 timers arbejde med kursusopgave, herunder feltarbejde

På kurset anvendes en blanding af forskellige læringsaktiviteter, herunder en vekslen mellem gruppearbejde og holdundervisning. De studerende har en aktiv rolle i undervisningen gennem peer-feedback, fremlæggelser og gruppearbejde. Herunder skal de studerende i forbindelse arbejdet i relation til kursusopgaven, der foregår løbende gennem kurset, gruppevis gennemføre et interview med en relevant ekstern aktør inden for kursets tematiske ramme. Disse interview indgår endvidere i en fælles data-pulje, der inddrages i kursets undervisning. Sammenhængen mellem miljø og sundhed er et felt i stor udvikling, og kurset er derfor bygget op med udgangspunkt i den dynamik der kendetegner feltet. Kurset arbejder dermed både med eksisterende litteratur og teori, samt med ny data, der produceres og bearbejdes som en del af kurset.

Udbudsformat 
Undervisningsevaluering

Evaluering af kurset sker løbende i dialog mellem studerende og underviser samt ved kursusafslutning (evt. suppleret af skriftlig opsummering, der fremsendes til studieleder).

Hertil kommer en skriftlig evaluering af kursusforløbet, som gennemføres mindst hvert 3. år. Den skriftlige evaluering går til undervisningsansvarlig, studieleder og studienævn med henblik på kvalitetsudvikling af uddannelsen. Se mere om evalueringerne på studienævnets side på intranettet.

Program
BEDØMMELSE
Læringsmål 
  • Opnå indsigt i en specifik tematik i relation til sundhedsmæssige problemstillinger

  • Indsigt i og evne til at anvende teorier om denne tematik i relation til sundhedsmæssige problemstillinger

  • Kritisk kunne vurdere specifikke tematikkers konsekvenser for og bidrag til udviklingen af menneskers livskvalitet og sundhed i hverdagen

  • Kunne bidrage til at udvikle sundhedsfremmende indsatser i relation til en specifik tematik

  • Kunne diskutere og analysere sammenhængen mellem en specifik tematik fra forskellige sundhedsmæssige perspektiver

Prøveform
Kurset bestås gennem aktiv og tilfredsstillende deltagelse.

Ved aktiv deltagelse forstås:
- at den studerende skal deltage i de med undervisningen forbundne aktiviteter (f. eks. workshops, seminarer, felt-ekskursioner, processtudiegrupper, arbejdskonferencer, supervisionsgrupper, feedback-sessioner).

Ved tilfredsstillende deltagelse forstås:
- at den studerende skal deltage i f.eks. mundtlige oplæg (individuelt eller i gruppe), peer reviews, miniprojekter, tests, præsentationer, tilrettelæggelse af kursusgang.

Bedømmelse: bestået/ikke bestået
Omprøveform
Individuel skriftlig hjemmeopgave

Hjemmeopgaven skal have et omfang på 19.200-28.800 tegn inkl. mellemrum.
Omfangskravene er inklusive eventuel forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, figurer og andre illustrationer, men eksklusive eventuelle bilag.

Hjemmeopgavens varighed er 5 dage inkl. evt. weekend og helligdage.



Bedømmelse: bestået/ikke-bestået
Prøveform ved særlige tilfælde
Prøveform og bedømmelses-kriterier (udmøntet)

Ved aktiv og tilfredsstillende deltagelse forstås, at den studerende deltager i alle de med undervisningen forbundne aktiviteter, herunder skal der i løbet af kurset gruppevis udarbejdes en skriftlig opgave, hvor der tages udgangspunkt i en selvvalgt problemstilling med relevans for kursets tematik. I arbejdet med denne skal de studerende inddrage og reflektere over relevante dele af kursuslitteraturen samt undersøge praksisformer og konkrete samspil mellem sundhed og bæredygtighed i relation til den valgte problemstilling. I forbindelse med udarbejdelsen af opgaven skal gruppen gennemføre mindst et interview med en relevant aktør.

Opgaven udarbejdes i grupper på 2-5 personer, og skal have et omfang på minimalt 19.200 tegn og maksimalt 36.000 tegn.

Ved den afsluttende kursusgang fremlægges opgaven gruppevis. Forud for kursusgangen stiller underviseren et eller flere spørgsmål til opgaven, som gruppen skal inddrage i sin fremlæggelse. Hver studerende i gruppen bidrager til fremlæggelsen, der samlet skal have en varighed på højst 15 minutter efterfulgt af kommentarer og evt. spørgsmål fra underviserne samt en opponentgruppe.

Ved bedømmelsen af den skriftlige opgave samt den mundtlige fremlæggelse vil der blive lagt vægt på, at den studerende kan:

  • demonstrere indsigt i problemstillinger vedrørende samspillet mellem bæredygtighed og sundhed samt teorier herom og samt anvende teorierne i forhold til studiet af en problemstilling med relation til bæredygtighed og sundhed.
  • vurdere konsekvenser af praksisser på tværs af indsatser og samfundsmæssige udfordringer, der involverer problemstillinger, der går på tværs af sundhed og bæredygtig udvikling.
  • levere overvejelser og bidrag til udvikling af indsatser, der tager hensyn til både sundhedsmæssige og bæredygtighedsmæssige aspekter inden for den valgte problemstilling.
  • analysere og diskutere komplekse problemer og dermed forbundne praksisser ud fra forskellige perspektiver relateret til sundhed og bæredygtig udvikling.
  • demonstrere færdighed i præsentation, dialog og diskussion
Eksamenskode(r)
Eksamenskode(r) : U60461
Sidst ændret 07/06/2022

Undervisningsgange:

Vis kursusgange for Hold: 1 Find kalender (1) PDF til print (1)

Fredag 16-09-2022 10:15 - 16-09-2022 14:00 i uge 37
Valgkursus: Bæredygtig udvikling: Sundhed og miljø i et tværvidenskabeligt og samskabende perspektiv (TVSU)

Fredag 23-09-2022 10:15 - 23-09-2022 14:00 i uge 38
Valgkursus: Bæredygtig udvikling: Sundhed og miljø i et tværvidenskabeligt og samskabende perspektiv (TVSU)

Fredag 30-09-2022 10:15 - 30-09-2022 14:00 i uge 39
Valgkursus: Bæredygtig udvikling: Sundhed og miljø i et tværvidenskabeligt og samskabende perspektiv (TVSU)

Fredag 07-10-2022 10:15 - 07-10-2022 14:00 i uge 40
Valgkursus: Bæredygtig udvikling: Sundhed og miljø i et tværvidenskabeligt og samskabende perspektiv (TVSU)

Fredag 14-10-2022 10:15 - 14-10-2022 14:00 i uge 41
Valgkursus: Bæredygtig udvikling: Sundhed og miljø i et tværvidenskabeligt og samskabende perspektiv (TVSU)

Fredag 28-10-2022 10:00 - 28-10-2022 10:00 i uge 43
Valgkursus: Bæredygtig udvikling: Sundhed og miljø i et tværvidenskabeligt og samskabende perspektiv - Skriftlig aflevering (TVSU)

Fredag 04-11-2022 10:15 - 04-11-2022 14:00 i uge 44
Valgkursus: Bæredygtig udvikling: Sundhed og miljø i et tværvidenskabeligt og samskabende perspektiv - Fremlæggelsesseminar (TVSU)

Fredag 04-11-2022 14:00 - 04-11-2022 14:00 i uge 44
Valgkursus: Bæredygtig udvikling: Sundhed og miljø i et tværvidenskabeligt og samskabende perspektiv - Deadline for opfyldelse af aktiv, tilfredsstillende deltagelse (TVSU)

Mandag 13-02-2023 10:00 - Lørdag 18-02-2023 10:00 i uge 07
Valgkursus: Bæredygtig udvikling: Sundhed og miljø i et tværvidenskabeligt og samskabende perspektiv - Skriftlig omprøve (TVSU)