Advanced Study Seminar

Valgfrit

Et specialiseringskursus har til formål at give de studerende mulighed for at fordybe sig i et emnefelts teorier/teoriretninger og empiriske anliggender. Kurset sætter de studerende i stand til kompetent at kunne vælge og argumentere for en teori/teoriretnings anvendelighed og relevans i forhold til givne problemstillinger. De udbudte kurser er baseret på instituttets forskning på feltet og viden på højeste internationale niveau. Kursernes specifikke emnefelt vil være beskrevet i aktivitetsbeskrivelsen.

Specialiseringskurser på Socialvidenskab udbydes under et af tre tematiske profiler: * Sociale forandringsprocesser og retfærdighed * Velfærd, Institutioner og Ulighed * Køn og Mangfoldighed

Specialiseringsseminar: Omsorg: idealer, praksis og kampe (F23)

Undervisningsansvarlig: Hanne Marlene Dahl

Undervisere: Hanne Marlene Dahl (HMD), Lise Lotte Hansen (LLH) og Reinicke Reinicke (KR)

Omsorg er et feministisk begreb, der bl.a. har sat spotlys på omsorg som en livsnødvendig aktivitet, dets kønnede, klassemæssige og raciale elementer samt omsorgens institutionalisering, statsliggørelse og professionalisering. Omsorg er både en arena for samfundsmæssige kampe mellem forskellige omsorgsopfattelser, videns- og styringsformer og opfattelser af status og et kritisk perspektiv på aktuelle samfundsmæssige forandringer. I kurset ser vi på forskellige teorier om omsorg, dens mørke og lyse sider, omsorgskrise og forholdet til igangværende forandringer som f.eks. familien, maskulinitet, globalisering og kampe. Køn og mangfoldighed vil på forskellig vis blive belyst (teoretisk og empirisk) på de enkelte kursusgange. Prøveform: Individuel skriftlig seminaropgave på 7 dage (prøveform 2)

Seminarets struktur:

Inden seminaret skal du se filmen: ”De urørlige” (2012) på Filmstriben – og reflektere over kontekst og karakteren af den givne omsorg. Seminaret er delt i 3 blokke: a) En blok om idealer i omsorgen b) En blok om omsorgspraksisser og deres karakteristika c) Endelig en blok om kampe i og om omsorgen.

Idealer og Intro:

Onsdag den 8. februar: Hvad er omsorg?

Kort intro til kurset og præsentation af hinanden. Så ser vi på omsorgsbegrebets udvikling og forskellige positioner ift. dets afgrænsning, indhold, dets status som et vilkår (eller ikke) og dets relation til et andet, konkurrerende begreb, nemlig social reproduktion. Vi ser på en konkret, fiktiv case og diskuterer hvorvidt der er tale om omsorgssvigt i novellen: ”Jeg kan godt forstå at du er vred” af Anders Bodelsen, og relaterer novellen til forskellige sociale (og omdiskuterede) processer som institutionalisering, bureaukratisering og professionalisering af omsorgen (HMD)

Onsdag den 15. februar: Hvad er god omsorg?

Vi ser på og diskuterer tekster med forskellige, modstridende opfattelser af hvad der karakteriserer god omsorg i forskellige kontekster, herunder institutionelle – og vi inddrager også elementer fra filmen ”De urørlige” bl.a. race, klasse og køn. Samtidig ser vi på omsorgens mørke og lyse sider, samt diskuterer en case ud fra en kort policy tekst med et nutidigt ideal for god omsorg på ældreområdet, nemlig rehabilitering (HMD)

Onsdag den 22. februar: Hvad er en omsorgskrise?

Der bliver ofte talt om omsorgskrise i den offentlige debat, men hvordan skal vi forstå dette? På denne kursusgang bliver der sat fokus på Frasers teori om omsorgskrise, som et hierarkisk modsætningsforhold i kapitalismen, der bliver forstærket af i den finansielle kapitalisme. Vi diskuterer derefter, hvordan denne tænkning kan operationaliseres, og hvordan omsorgskrisen kommer til udtryk i en Nordisk kontekst

Praksisser

Onsdag den 1. marts: Hvordan kan vi forstå omsorgens globalisering? Ideer og mennesker på rejse

Globalisering er et omdiskuteret begreb, men her har vi et analytisk fokus på hvordan rejsende ideer og migranter former - og muliggør - omsorgen. Vi ser på den stigende betydning af OECD, WHO og EU ift. at forme hvad omsorg er og handler om, samt den stigende betydning af omsorgskæder globalt og regionalt (HMD) – og dets kønnede, raciale og klassemæssige aspekter.

Onsdag den 8. marts: Hvordan er omsorgspraksisser del af affektive regimer – og hvordan kan vi teoretisk forstå dem?

Der er følelser på spil i omsorgen og bl.a. udtrykket ”varme hænder” udtrykker den samfundsmæssige forestilling om empati. Men omsorgsarbejde rummer mange forskellige følelser, herunder også skyld og skam, og vi ser på hvordan affekter cirkulerer – og styres - også af staten - i forskellige følelsesmæssige omsorgsregimer – og deres relation til køn, klasse og race (HMD)

Onsdag den 15. marts: Hvordan kan vi forstå køn og maskulinitet ift. forskellige omsorgspraksisser?

Maskulinitet i uformel og formaliseret omsorg, herunder også noget om familiernes ændrede rolle (KR)

Onsdag 22. marts: Hvordan kan vi vise omsorg for os selv, for andre, for fællesskaber og for kloden?

Denne kursusgang krydser mellem forskellige empiriske felter: uformel/ulønnet omsorg og lønnet/formelt arbejde, solidaritet og om bæredygtighed. Det gør den med inspiration fra diskussionen om affektiv retfærdighed og feministisk økonomisk grundlagstænkning. Der vil være fokus på forskellige magt og ulighedsdynamikker forbundet med reproduktivt arbejde, køn, klasse, etnicitet og migrationsstatus. Der vil blive inddraget eksempler fra forskning dels om solidaritet på arbejdsmarkedet, dels om affektiv uretfærdighed indenfor rengøring og om velfærdsstatsbæredygtighed.

Kampe og Afslutning:

Onsdag den 29. marts: Hvordan kan vi forstå de nuværende kampe mellem – og indenfor - professionerne på omsorgs- og sundhedsområdet?

Vi ser på professionsidentitet og professionsstrategier, forholdet mellem behandling/’cure’, omsorg og rehabilitering, opretholdelse og udfordring af professionsgrænser, samt betydningen af – og kampen mellem forskellige vidensformers status (HMD). Anerkendelse i form af status (retfærdighed og magt) er central i denne kursusgang, da de såkaldt kvindeligt dominerede professioner har kæmpet for anerkendelse af omsorgen og deres profession på et kønnet felt, og vi ser bl.a. på feministers kritik af vidensbegrebet og dermed af et traditionelt professionsbegreb.

Onsdag den 12. april: Hvordan kan vi forstå kampen om styringen af omsorgen?

Vi ser på hvordan kampen om omsorgen handler om mere end bare ressourcer, nemlig også hvordan statslig styring udspiller sig på en bestemt måde. Det eksemplificeres med styringen på flere felter: daginstitutioner (læreplaner), sygehuse (sundhedsplatformen)og ældreområdet (Fælles sprog). Styring er ikke et neutralt instrument. Vi ser bl.a. på styringssprog, det ubemærkede, tavsliggørelse, det målbare, og styring af kvalitet gennem mål- og processtyring, herunder også effekterne og forskellige modstande, samt nyere styringsformer baseret på New Public governance (HMD).

Onsdag den 19. april: Hvordan kan vi forstå kampene om omsorg på arbejdsmarkedet?

Der har gennem længere tid været kampe på det offentlige arbejdsmarked ofte i forbindelse med overenskomstfornyelser og senest har sygeplejerskerne strejket henover sommeren 2022. Der er også andre arbejdskampe forbundet med det reproduktive arbejde. Kampene handler i høj grad om løn, men også om arbejdsvilkår, om status, og om mulighederne for at gøre et godt arbejde. Vi vil se nærmere på disse kampe med et særligt fokus på den danske arbejdsmarkedsmodel og det kønsopdelte arbejdsmarked. Forskningsperspektivet vil især trække på Frasers retfærdighedsteori og teori om omsorgskrise. (LLH)

Onsdag den 26. april: Hvordan kan vi forstå feministisk omsorgsteori og feministiske bevægelser som en kamp om det gode og retfærdige samfund?

I skønlitteraturen fx Olga Ravns ’Mit arbejde’ og i politiske kampskrifter skrevet af forskere som ’The Care Manifesto’ og ’Feminism for the 99%’ bliver omsorgen, det reproduktive arbejde og moderskabet sat i centrum. De giver indsigt i problematikker forbundet både med det lønnede og det ulønnede omsorgsarbejde, men det centrale for denne kursusgang er, hvordan de mange bidrag kæmper for at vende det samfundsmæssige magtforholdet om ved at sætte omsorgen (reproduktionen) i centrum. Det er som grundlagsfortælling om det menneskelige, som politiske krav, som demokrati ideal, som kritik af den neo-liberale kapitalismes menneskesyn og meget mere. Og det handler også om det gode og retfærdige samfund. Vi trækker her Fraser, Lynch, Martinsen og den feministiske økonomi ind igen. (LLH)

Onsdag den 3. maj: Afslutning:

a) vigtige erkendelser b) information og spørgsmål om ugeeksamen. (HMD)

Pensum vil hovedsagelig bestå af videnskabelige artikler og en, eller flere, bøger. Eksempler på videnskabelige artikler eller kapitler:

Dahl, Hanne Marlene and Lise Lotte Hansen (2022): "Introduction - a care crisis in the Nordic welfare states", in Dahl, H.M. and Hansen, L.L. (eds). A Care crisis in the Nordic welfare States? Bristol: Policy Press: pp. 1-19. Fraser, N. (2016) ‘Contradictions of capital and care’, New Left Review, 100: 99–117. Hochschild, A.R. (1995) ‘The politics of culture: traditional, cold modern, post modern and warm modern ideals of care’, Social Politics: International Studies in Gender, State, and Society, 2(3): 331–46

"Undervisningen på seminaret tager (ofte) udgangspunkt i bearbejdelsen af læst litteratur og af- og til- en kort forelæsning. På seminaret vil der være:

Plenumdiskussioner om relevante spørgsmål til den korte forelæsning og litteraturen, således at studerende får mulighed for at debattere og konsolidere viden om emnet.

Øvelser i ad-hoc grupper: Gruppen får øvelser inden for den aktuelle litteratur og får mulighed for at få feedback fra underviseren på gruppearbejdet.

Der vil undervejs være 1 obligatorisk mundtligt oplæg med det formål at bearbejde det faglige indhold på kurset i en gruppemæssig sammenhæng. Du vil som studerende få øvelse med at planlægge og holde oplæg, samt formidle din opnåede viden sammen med andre studerende.

Kurset tæller 10 ECTS points svarende til, at den studerende bruger 270 timer på faget. Der er 24 timers holdundervisning fordelt på 12 dobbelttimer. Det antages, at den studerende forud har læst pensum og arbejdet med dagens øvelse og derigennem har forberedt sig på undervisning med et timeforbrug svarende til i alt ca. 120 timer. Studerende forventes at udarbejde små hjemmeopgaver relateret til pensum og aktuelle problemstillinger og give 1-2 korte oplæg på den baggrund. Samlet antages et tidsforbrug på ca. 56 timer. Eksamen er en 7 dages individuel skriftlig hjemmeopgave, hvorpå det antages, at der bruges ca. 70 timer. "

Aktiviteten evalueres regelmæssigt ud fra studienævnets evalueringsprocedure. Den aktivitetsansvarlige vil blive orienteret om en eventuel evaluering af aktiviteten ved semesterstart se link til studienævnets evalueringspraksis her https://intra.ruc.dk/nc/for-ansatte/organisering/raad-naevn-og-udvalg/oversigt-over-studienaevn/studienaevn-for-samfundsstudier/arbejdet-med-kvalitet-i-uddannelserne.

Programmet vil fremgå på Moodle.

• med faglig relevant terminologi kunne redegøre for og vurdere fordele og ulemper ved forskellige teorier/teoretiske retninger inden for det aspekt af et emnefelt, som specialiseringskurset beskæftiger sig med

• være i stand til sikkert og selvstændigt at vurdere, vælge og anvende relevante teorier i forhold til en problemstilling

• kritisk kunne reflektere over den behandlede tematiks betydning for uddannelsens genstandsfelt

• udføre analyser på et videnskabeligt grundlag og forholde sig kreativt og løsningsorienteret til centrale problemstillinger inden for kursets tema

• formidle sin indsigt i en sproglig form, der er faglig præcis, velstruktureret og velargumenteret.

Prøveform og bedømmelseskriterier.