PDF til print Find kalender

Krisepolitik og kriseforvaltning (Specialiseringskursus)

Titel
Krisepolitik og kriseforvaltning (Specialiseringskursus)
Oversat titel

Advanced study seminar

Semester
E2022
Kandidatuddannelse i
Socialvidenskab * / Politik * / Politik og Forvaltning * / Politik og Forvaltning / Socialvidenskab
Aktivitetstype

Valgfrit

Undervisningssprog
Dansk
Studieordning
TILMELDING OG STUDIEADMINISTRATIV DATA
Tilmelding

Du skal tilmelde dig på stads i tilmeldingsperioden, som du kan se på intra

Når du tilmelder dig studieaktiviteter, skal du være opmærksom på, om undervisning og eksamen i de forskellige studieaktiviteter er på samme tidspunkt. RUC planlægger studieaktiviteter sådan at der ikke er overlap, hvis du følger dit anbefalede studieforløb. I forhold til valgfrie elementer og studieplaner, som afviger fra det anbefalede studieforløb, kan der dog forekomme overlap, alt efter hvilke kurser du vælger.

Deltagerantal
ECTS
10
Aktivitetsansvarlig
Peter Nielsen (petern@ruc.dk)
Studieleder
Studieleder for Politik og Forvaltning (pf-sl@ruc.dk)
Undervisere
Studieadministration
ISE Studieadministration (ise-studieadministration@ruc.dk)
Aktivitetsnummer
U60388
FAGLIGT INDHOLD
Overordnet formål

Et specialiseringskursus har til formål at give de studerende mulighed for at fordybe sig i et emnefelts teorier/teoriretninger og empiriske anliggender. Kurset sætter de studerende i stand til kompetent at kunne vælge og argumentere for en teori/teoriretnings anvendelighed og relevans i forhold til givne problemstillinger. De udbudte kurser er baseret på instituttets forskning på feltet og viden på højeste internationale niveau. Kursernes specifikke emnefelt vil være beskrevet i aktivitetsbeskrivelsen.

Specialiseringskurser på Politik og Forvaltning udbydes under et af tre profilområder:

  • Demokrati, interessevaretagelse og politisk kommunikation
  • Organisation, styring og ledelse
  • Velfærdsstat og samfund
Uddybende beskrivelse

Vi lever i en krisetid. I to år har coronakrisen haft vidtgående konsekvenser og præget vores daglige liv i et omfang, der ikke er set siden 2. verdenskrig, og nu eskalerer en inflationskrise. Hertil kommer den årtier lange klimakrise og en række andre kriser i de senere år: finanskrisen, flygtningekrisen, ulighedskrisen og demokratikrisen. Og der er ikke noget der tyder på, at krisetiden er ved at rinde ud. Der er snarere tale om, at når dominerende kriser toner ud eller presses i baggrunden, så melder andre kriser sig i forgrunden. Hvor kriser måske tidligere var undtagelsen, så er de nu normen. Kriser forgår, men krisen består.

Dette kursus handler om politik og forvaltning i en krisetid. Kurset tematiserer kriser og ser på de fremherskende kriser i disse år med særlig fokus på de politiske og forvaltningsmæssige aspekter på globalt, nationalt og lokalt plan.

Krisepolitik handler om hvordan det politiske system og politiske aktører reagerer på, tilpasser sig og løser kriser – og kan medføre nye kriser. Kriseforvaltning handler om hvordan der ageres og kommunikeres i kriser samt hvordan forvaltningsprocesser transformeres i en tid, hvor risici og krisestyring er blevet dagligdag.

Kriser er aldrig entydige, de har altid flere sider og opfattes forskelligt. Kriser rummer problemer, men også løsninger. Kriser indebærer kritik og utilfredshed, men også forandringer og forbedringer. Og kriser frembringer refleksion og udvider det politiske handlerum, hvilket danner grundlag for ny viden og nye diskurser. Disse forskellige aspekter af kriser fremhæves på kurset.

Pensum

Pensum består af artikler og uddrag fra bøger, bl.a. disse:

Bob Jessop and Karim Knio (eds.): The Pedagogy of Economic, Political and Social Crises: Dynamics, Construals and Lessons. Routledge, 2020.

Mark Maslin: Climate Change: A Very Short Introduction. 4th edition. Oxford University Press, 2021.

Tilrettelæggelse og indsats

Læsning af kursuslitteratur og forberedelse til undervisning: 204 timer

Deltagelse i undervisning: 26 timer

Eksamen: 40 timer

I alt: 270 timer.

Udbudsformat 

Campus

Undervisningsevaluering

Aktiviteten evalueres regelmæssigt ud fra studienævnets evalueringsprocedure. Den aktivitetsansvarlige vil blive orienteret om en eventuel evaluering af aktiviteten ved semesterstart se link til studienævnets evalueringspraksis her https://intra.ruc.dk/nc/for-ansatte/organisering/raad-naevn-og-udvalg/oversigt-over-studienaevn/studienaevn-for-samfundsstudier/arbejdet-med-kvalitet-i-uddannelserne.

Program
  1. Intro og kriseteorier
  2. Klimakrise og -politik I
  3. Klimakrise og -politik II
  4. Klimakrise og -forvaltning
  5. Kriseforvaltning
  6. Krisekommunikation
  7. Demokratikrise og populisme I
  8. Demokratikrise og populisme II
  9. Refugee Crisis
  10. Pandemier
  11. Økonomiske kriser
  12. Kriser, videnskabsteori og metoder
  13. ’Krisesamfundet’ og afrunding
BEDØMMELSE
Læringsmål 

  • med faglig relevant terminologi kunne redegøre for og vurdere fordele og ulemper ved forskellige teorier/teoretiske retninger indenfor det aspekt af et emnefelt, som specialiseringskurset beskæftiger sig med

  • være i stand til sikkert og selvstændigt at vurdere, vælge og anvende relevante teorier i forhold til en problemstilling

  • kritisk kunne reflektere over den behandlede tematiks betydning for uddannelsens genstandsfelt

  • udføre analyser på et videnskabeligt grundlag og forholde sig kreativt og løsningsorienteret til centrale problemstillinger inden for kursets tema

  • formidle sin indsigt i en sproglig form, der er faglig præcis, velstruktureret og velargumenteret.

Prøveform
Individuel skriftlig hjemmeopgave.

Hjemmeopgaven skal have et omfang på 16.800-24.000 tegn inkl. mellemrum.
Omfangskravene er inklusive eventuel forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, figurer og andre illustrationer, men eksklusive eventuelle bilag.

Hjemmeopgavens varighed er 7 dage inkl. evt. weekend og helligdage.



Bedømmelse: 7-trinsskala
Omprøveform
Samme som ordinær eksamen / same form as ordinary exam
Prøveform ved særlige tilfælde
Prøveform og bedømmelses-kriterier (udmøntet)
  • Redegøre for og vurdere fordele og ulemper ved forskellige kriseperspektiver ved hjælp af faglig relevant terminologi

  • Demonstrere evnen til sikkert og selvstændigt at vurdere, vælge og anvende kriseperspektiver i forhold til aktuelle samfundsforandringer

  • Reflektere kritisk over krisers betydning for politik og forvaltning

  • Konstruere en analyse og forholde sig kreativt og løsningsorienteret til kriser på et videnskabeligt grundlag

  • Formidle sin indsigt i en sproglig form, der er faglig præcis, velstruktureret og velargumenteret

Eksamenskode(r)
Eksamenskode(r) : U60388
Sidst ændret 27/05/2022

Undervisningsgange:

Vis kursusgange for Hold: 1 Find kalender (1) PDF til print (1)

Tirsdag 13-09-2022 14:15 - 13-09-2022 16:00 i uge 37
Krisepolitik og kriseforvaltning (PF, SV)

Fredag 16-09-2022 14:15 - 16-09-2022 16:00 i uge 37
Krisepolitik og kriseforvaltning (PF, SV)

Tirsdag 20-09-2022 14:15 - 20-09-2022 16:00 i uge 38
Krisepolitik og kriseforvaltning (PF, SV)

Fredag 23-09-2022 14:15 - 23-09-2022 16:00 i uge 38
Krisepolitik og kriseforvaltning (PF, SV)

Tirsdag 27-09-2022 14:15 - 27-09-2022 16:00 i uge 39
Krisepolitik og kriseforvaltning (PF, SV)

Fredag 30-09-2022 14:15 - 30-09-2022 16:00 i uge 39
Krisepolitik og kriseforvaltning (PF, SV)

Tirsdag 04-10-2022 14:15 - 04-10-2022 16:00 i uge 40
Krisepolitik og kriseforvaltning (PF, SV)

Fredag 07-10-2022 14:15 - 07-10-2022 16:00 i uge 40
Krisepolitik og kriseforvaltning (PF, SV)

Tirsdag 11-10-2022 14:15 - 11-10-2022 16:00 i uge 41
Krisepolitik og kriseforvaltning (PF, SV)

Fredag 14-10-2022 14:15 - 14-10-2022 16:00 i uge 41
Krisepolitik og kriseforvaltning (PF, SV)

Fredag 28-10-2022 14:15 - 28-10-2022 16:00 i uge 43
Krisepolitik og kriseforvaltning (PF, SV)

Tirsdag 01-11-2022 12:15 - 01-11-2022 14:00 i uge 44
Krisepolitik og kriseforvaltning (PF, SV)

Tirsdag 01-11-2022 14:15 - 01-11-2022 16:00 i uge 44
Krisepolitik og kriseforvaltning (PF, SV)

Mandag 09-01-2023 10:00 - Mandag 16-01-2023 10:00 i uge 02 og uge 03
Krisepolitik og kriseforvaltning - Eksamen

Mandag 27-02-2023 10:00 - Mandag 06-03-2023 10:00 i uge 09 og uge 10
Krisepolitik og kriseforvaltning - Reeksamen