PDF til print Find kalender

Aktører, viden og tværprofessionelt samarbejde

Titel
Aktører, viden og tværprofessionelt samarbejde
Oversat titel

Agents, knowledge and the cross-disciplinary collaboration of social interventions

Semester
F2023
Kandidatuddannelse i
Social Intervention
Aktivitetstype

Obligatorisk

Undervisningssprog
Dansk
Studieordning

Læs mere om uddannelsen og find din studieordning på ruc.dk

TILMELDING OG STUDIEADMINISTRATIV DATA
Tilmelding

Du skal tilmelde dig på stads i tilmeldingsperioden, som du kan se på intra

Når du tilmelder dig studieaktiviteter, skal du være opmærksom på, om undervisning og eksamen i de forskellige studieaktiviteter er på samme tidspunkt. RUC planlægger studieaktiviteter sådan at der ikke er overlap, hvis du følger dit anbefalede studieforløb. I forhold til valgfrie elementer og studieplaner, som afviger fra det anbefalede studieforløb, kan der dog forekomme overlap, alt efter hvilke kurser du vælger.

Deltagerantal
ECTS
5
Aktivitetsansvarlig
Steen Baagøe Nielsen (baagoee@ruc.dk)
Studieleder
Trine Østergaard Wulf-Andersen (wulf@ruc.dk)
Undervisere
Studieadministration
IMT Tilmelding & Eksamen (imt-eksamen@ruc.dk)
Aktivitetsnummer
U60230
FAGLIGT INDHOLD
Overordnet formål

Formålet med kurset er, at de studerende tilegner sig viden om forskellige aktørers samarbejde og interessekampe – og om tilgange til involvering af og brugeres/borgeres deltagelse i social intervention. Fokus er på betydningen af de involverede aktørers viden, interesser, praksis og handlemuligheder. Et særligt fokus er på vilkår og udfordringer i det professionelle vidensarbejde, og hvordan professionelle aktører, fx i forbindelse med tværfagligt- og tværsektorielt samarbejde kan understøtte inklusion og demokratisk deltagelse for medarbejdere og borgere med forskellige positioner, ressourcer og erfaringer. Kurset beskæftiger sig yderligere med de komplekse implikationer af projektorganisering, konceptualisering og standardisering af praksis, samt nyere vidensteknologier og vidensstyring som led i håndteringen af sociale problemer.

Uddybende beskrivelse

Kurset undersøger betydningen af formelle uddannelsesmæssige og faglige kvalifikationer, af arbejdsmæssige erfaringer, af professionsidentiteter og personlige handleberedskab i arbejdet med mennesker og sociale udfordringer inden for konkrete organisatoriske og institutionelle betingelser og vilkår.

Gennem psykologisk, læringsteoretisk, kulturteoretisk og sociologisk og anden aktuel tværvidenskabelig forskning diskuteres forståelser af de centrale aktørers position og forandrende praksis i social intervention. Via tværfaglige tilgange rettes opmærksomheden mod de særlige arbejds(livs)mæssige udfordringer, som den professionelle organisering og varetagelse af sociale interventioner indebærer.

Kurset vil også se på hvordan man kan understøtte bruger/borgerrelationer og(tvær)fagligt samarbejde. Gennem fokus på vilkår og muligheder for inddragelse og deltagelse, herunder muligheder og bestræbelser på at overkomme magthierarkier, skabe anerkendende møder, sprog og kommunikation på trods af positioner, samt håndtere konflikter knyttet til viden og professionsidentitet mv.

Kurset bidrager til forståelser af centrale aktørers muligheder og udfordringer i forhold til at skabe social forandring, gennem tematisering af forandrede betingelser og potentialer ved inddragelse, læring og empowerment mv.

I kurset indgår en række øvelser, baseret på casearbejde i grupper. Der arbejdes med casene med henblik på at anvende de teoretiske og begrebsmæssige forståelser til at analysere legitime interesser, interessemodsætninger og komplekse vilkår for deltagerinvolvering i sociale intervention, som de kommer til udtryk i aktuelle og kontekstuelle udfordringer af politisk, professionel eller hverdagslig art – med henblik på at tematisere potentialer for social forandring.

Pensum

Pensum er på ca. 350 sider, dertil foreslås ca. 100 sider supplerende litteratur. Videomateriale kan forekomme som del af pensum. De studerende arbejder individuelt og i grupper med at læse og arbejde medpensumlitteraturen.

Tilrettelæggelse og indsats

Kurset er med sine 5 ECTS berammet til en samlet arbejdsindsats på 135 timer, omtrent fordelt som følger:

  • 20 timers fremmøde til kursusundervisning
  • 90 timers forberedelse og efterbearbejdning (svarende til ca 18 timer pr kursusgang)
  • 25 timer til skriftlig prøve.

Kursets undervisningsaktiviteter er baseret på de studerendes aktive deltagelse og består primært af holdundervisning ved gennemgående underviser, forelæsninger ved skiftende oplægsholdere, studenteroplæg og casearbejde i grupper, hvor de studerende arbejder med forskellige cases og/eller opgaver, som formuleres af kursets gennemgående underviser. Herunder arbejdes med peer feedback ift oplæg og læringslogs. Hver kursusgang kræver forberedelse bestående af pensumlitteraturlæsning, forberedelse ifm casearbejde, læringslog og feedback mm. Det specificeres i undervisningen og på moodle, hvad program og forberedelser ifm de enkelte kursusgange konkret omfatter.

Udbudsformat 
Undervisningsevaluering

Evaluering sker løbende mundtligt og ved sidste kursusgang, hvor kurset evalueres mundtligt i en dialog mellem studerende og underviserne. Denne dialog refereres af en studerende og en underviser, og referatet tilgår studielederen og i sammendrag også studienævn, fagudvalg og lærergruppe. Desuden evalueres kurset kvantitativt efter den af studienævnet vedtagne kadence.

Program

Kurset består af 5 kursusgange med fokus på følgende temaer:

  1. Aktører i social intervention - viden, interesser, praksis, handlemuligheder og læring
  2. Bruger-/borgerforståelser – empowerment, inklusion og social forandring
  3. Professioner, viden og læring i arbejdet med mennesker
  4. Tværprofessionelt samarbejde – og projektorganisering i forandrende praksis
  5. Praksis- og erfaringsviden vs. Evidens og vidensteknologier i social intervention.
BEDØMMELSE
Læringsmål 

Efter at have gennemført dette studieelement vil den studerende kunne:

  • Demonstrere psykologisk, læringsteoretisk, kulturteoretisk og sociologisk viden om de involverede aktører, deres praksis og forudsætninger, herunder betydninger af de involverede aktørers viden, kvalifikationer og erfaringer, som udgangspunkt for social intervention

  • Diskutere og perspektivere lærings-, institutions- og organisationsteoretiske perspektiver på viden og interessekonflikter, samt på handlemuligheder og demokratisk inddragelse af professionelle og brugere i social intervention

  • Reflektere over betydningen af politisk og administrativ ledelse, i forhold til forhandling og (tvær)fagligt samarbejde, i og på tværs af organisationer og samfundsmæssige institutioner

  • Analysere interesser, vilkår og perspektiver for deltagerinvolvering i sociale intervention.

Prøveform
Individuel portfolio

Portfolioen skal have et omfang på 12.000-16.800 tegn inkl. mellemrum. Produkterne kan f.eks. være øvelsesbesvarelser, talepapirer til præsentation, skriftligt feedback, skriftlige refleksioner og skriftlige opgaver. Udfærdigelsen af produkterne kan være underlagt tidsbegrænsninger.

Omfangskravene er inklusive eventuel forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, figurer og andre illustrationer, men eksklusive eventuelle bilag.

Produkterne til portfolioen udarbejdes helt eller delvist under kursusforløbet.

Portfolioen afleveres samlet (uploades på eksamen.ruc.dk). Evt. løbende delaflevering til den kursusansvarlige med henblik på feedback erstatter ikke den samlede aflevering.

Der foretages en samlet bedømmelse af portfolioen.

Bedømmelse: 7-trinsskala
Omprøveform
Samme som ordinær eksamen / same form as ordinary exam
Prøveform ved særlige tilfælde
Prøveform og bedømmelses-kriterier (udmøntet)

Portfolioen består af følgende elementer, som hver vægter som angivet ift. den samlede bedømmelse: Præsentationsnotat: 5 % Læringslog: 5 % Refleksionsopgave (individuel): 90 %

Nærmere beskrivelse af portfolioelementerne fremgår ifm undervisningen samt af moodle.

De gruppebaserede elementer udarbejdes løbende gennem kurset efter anvisninger på moodle. Den individuelle refleksionsopgave udarbejdes over 3 dage efter kursets afslutning.

I bedømmelsen lægges særlig vægt på de studerendes evner til at:

  • Demonstrere psykologisk, læringsteoretisk, kulturteoretisk og sociologisk viden om de involverede aktører, deres praksis og forudsætninger
  • Diskutere og perspektivere lærings-, institutions- og organisationsteoretiske perspektiver på viden og interessekonflikter, samt på handlemuligheder og demokratisk inddragelse af professionelle og brugere i social intervention
  • Reflektere over betydningen af politisk og administrativ ledelse, i forhold til forhandling og (tvær)fagligt samarbejde, i og på tværs af organisationer og samfundsmæssige institutioner
  • Analysere interesser, vilkår og perspektiver for deltagerinvolvering i sociale interventioner.
  • Formulere sig skriftligt klart og akademisk præcist.
Eksamenskode(r)
Eksamenskode(r) : U60230
Sidst ændret 06/03/2023

Undervisningsgange:

Vis kursusgange for Hold: 1 Find kalender (1) PDF til print (1)

Torsdag 02-02-2023 08:15 - 02-02-2023 12:00 i uge 05
Aktører, viden og tværprofessionelt samarbejde (SI)

Tirsdag 07-02-2023 08:15 - 07-02-2023 12:00 i uge 06
Aktører, viden og tværprofessionelt samarbejde (SI)

Torsdag 09-02-2023 08:15 - 09-02-2023 12:00 i uge 06
Aktører, viden og tværprofessionelt samarbejde (SI)

Tirsdag 14-02-2023 08:15 - 14-02-2023 12:00 i uge 07
Aktører, viden og tværprofessionelt samarbejde (SI)

Torsdag 16-02-2023 08:15 - 16-02-2023 12:00 i uge 07
Aktører, viden og tværprofessionelt samarbejde (SI)

Mandag 20-02-2023 10:00 - Torsdag 23-02-2023 10:00 i uge 08
Aktører, viden og tværprofessionelt samarbejde - Aflevering af portfolio (SI)

Onsdag 16-08-2023 10:00 - 16-08-2023 10:00 i uge 33
Aktører, viden og tværprofessionelt samarbejde - Omprøve - Aflevering af portfolio (SI)